"Karen Birgitte og Niels" <n-sch@mail.dk> skrev i en meddelelse
>
> Jeg skriver dk.erhverv om det, fordi jeg synes det er groteks, at en gæld
> aldrig kan forældes.
Ville du også mene det, hvis du var en af dem, der havde lånt penge til din
far?
Min far er jo ikke forbryder, men en ganske almindelig
> mand der p.g.a. tidernes ugunst kom på tvangsauktion med det, der havde
> været hans livsværk.
Ja. Det ER en træls situation.
For alle parter.
At han så fortsat skal modtage henvendelser fra et af
> de største pengeinstitutter her i landet for at deres tilgodehavende ikke
> skal live forældet. Det synes jeg faktisk er uanstændigt:
Pengeinstitutter er ejet af aktionærer.
Det er pengeinstituttets opgave at tjene flest mulige penge til
aktionærerne, ikke at være venlige over for gamle mennesker.
Hvis det kan trøste dig - og jeg VED, det er en ringe trøst - foregår der
også andre sjove ting:
Mine gamle forældre var i næsten samme situation, dog uden tvangsauktion,
men gården blev solgt, og min far havde en ubetalelig gæld, bl.a. til told
og skat (spørg mig ikke, hvordan min mor kunne undgå at hæfte for denne
gæld - det forstår jeg ikke).
Ca 20 år efter - et år efter, at mine forældre som over 80-årige var kommet
på plejehjem og derfor havde solgt huset, som min mor ejede, bliver de
ringet op af en "venlig" dame fra told-skat, som minder min mor om, at de jo
nok ikke lever evigt, og at det måske vil gøre det lettere for hende at
"komme herfra" med god samvittighed, hvis HUN hurtigst muligt betaler de
penge, MIN FAR skylder dem...
Referatet af samtalen minder i DEN grad om Hans Kirks Fiskerne, men det er
stadig uklart, om damen var et fortidslevn af Indre Mission eller Jehovas
Vidner
Sagen blev klaret af af min søster (som ikke er sådan at bide skeer med) med
behørig fuldmagt, så I behøver ikke bekymre jer om den - blot til almindelig
orientering.
Hilsen Inger