---

Jeg har lige læst en gammel dom fra højesteret (U.1954.465H) med min farfar
som en af parterne. Det fremgår af dommen, at 8 dommere deltog i
pådømmelsen. Sagen endte med, at 5 dommere støttede sagsøgers påstand, mens
de sidste 3 var på sagsøgtes side. Det der undrer mig er, at der deltog et
lige antal dommere. Er der en der kan give en forklaring herpå?

Det havde været interessant hvis sagen var endt 4-4. Hvad havde man så
gjort?

Håber der er en der har et par svar...


PH

---

PH wrote:

[klip]

> Håber der er en der har et par svar...

Jeg ved ikke om samme regel gjaldt i 1954, men hvis et sådan tilfælde
opstod idag, så ville retsformandens stemme være udslagsgivende, jf. RPL
§ 216, stk. 1, 2. pkt. (Sandsynligvis gjaldt det samme dengang)

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev

> Jeg ved ikke om samme regel gjaldt i 1954, men hvis et sådan tilfælde
> opstod idag, så ville retsformandens stemme være udslagsgivende, jf. RPL
> § 216, stk. 1, 2. pkt. (Sandsynligvis gjaldt det samme dengang)

Okay, tak for svaret.

Men er det normalt at der er et lige antal dommere? Hvorfor ikke bare vælge
et ulige antal for at undgå føromtalte situation?
Vil en 4-4 dom være med til at danne retspraksis eller vil man betragte et
sådant udfald som værende lidt for usikkert? (husker at jeg engang at have
lært, at en lignende sag (principielt) skal ende 8-0)

Sådan bare af ren og skær nysgerrighed...


PH

---

"PH" <Ingen_Spam@til_mig.dk> skrev i en meddelelse
news:40562dc5$0$5956$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

[klip]

> Men er det normalt at der er et lige antal dommere? Hvorfor ikke bare
vælge
> et ulige antal for at undgå føromtalte situation?

I dag anvender man alene et ulige antal.

> Vil en 4-4 dom være med til at danne retspraksis eller vil man betragte et
> sådant udfald som værende lidt for usikkert? (husker at jeg engang at have
> lært, at en lignende sag (principielt) skal ende 8-0)

Du har ramt rimelig rigtigt. Man kan sige, at præjudikatsværdien af en dom
er større når dommen er enstemmig. Men der er også en lang række andre
momenter som afgør om en konkret dom har præjudikatsværdi - altså
principskabende.

/Peter

--
http://www.grauslund.com

---

Peter G C wrote:

[klip]

> I dag anvender man alene et ulige antal.

Nej, jf. UfR 2003.821 H, hvor der deltog 8 dommere i højesteret. Det var
iøvrigt en 6-2 afgørelse.

/Rune Wold

---

Scripsit Rune Wold <none@none.dk>

> Nej, jf. UfR 2003.821 H, hvor der deltog 8 dommere i højesteret. Det
> var iøvrigt en 6-2 afgørelse.

Kan der have været tale om at en af dommerne fik forfald undervejs?

--
Henning Makholm "What the hedgehog sang is not evidence."

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Kan der have været tale om at en af dommerne fik forfald undervejs?

Det fremgår ikke af dommen. Men det kan vel være en årsag, de er jo også
en slags mennesker

Ellers tror jeg, at de fleste tilfælde skyldes, at man på samme tid i
begge afdelinger behandler en sag, der har en sådan betydning, at
sagernes pådømmelse kræver så mange dommere som muligt. Da der kun er 16
højesteretsdommere til rådighed, jf. RPL § 2 (der er godt nok ansat 19),
så må man vel en gang imellem lande på 8 dommere i hver sag.

Til sammenligning kan det bemærkes, at når den ene afdeling behandler en
meget principiel sag, så kan det blive nødvendigt, at indhente en ekstra
dommer fra landsretten for at opfylde RPL § 2 a i den anden afdeling.

§ 2 a. I afgørelsen af sager ved Højesteret deltager, medmindre andet
særligt er bestemt, mindst 5 dommere. Sagernes fordeling mellem dommerne
bestemmes af præsidenten. Er i en sag det nødvendige antal
højesteretsdommere ikke til rådighed, kan præsidenten tilkalde en eller
flere landsdommere til at deltage i sagens behandling.

Et sådan tilfælde forelå, da den ene afdeling brugte 13 dommere i tvind
sagen.

Iøvrigt må man sige, at domstolsprøvelse af væsentlige sager i
kollegiale retter med et lige antal dommere har forudsætningsvis støtte
i grundlovens § 59. Man handler dog næppe i strid med grundloven, ved at
indføre en almindelig lov, der forbød, at sådanne tilælde forekom.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:

[klip]

> Iøvrigt må man sige, at domstolsprøvelse af væsentlige sager i
> kollegiale retter med et lige antal dommere har forudsætningsvis støtte
> i grundlovens § 59. Man handler dog næppe i strid med grundloven, ved at
> indføre en almindelig lov, der forbød, at sådanne tilælde forekom.

I den forbindelse er det interessant at se, hvordan lov om rigsretten
løser problemet

http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19860064129-REGL

§ 67. Afgives stemmer for forskellige meninger, udfindes stemmeflerheden
efter retsplejelovens almindelige regler, og dommen affattes efter de
fleste stemmer. Af to meninger, for hvilke der er lige mange stemmer,
foretrækkes med hensyn til strafansvar og forpligtelser mod staten,
derunder idømmelse af omkostninger, den for tiltalte gunstigste mening;
iøvrigt gør formandens, eventuelt den efter stemmeordenen ældste i
afgørelsen deltagende dommers stemme udslaget.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev:

> § 67. Afgives stemmer for forskellige meninger, udfindes stemmeflerheden
> efter retsplejelovens almindelige regler, og dommen affattes efter de
> fleste stemmer. Af to meninger, for hvilke der er lige mange stemmer,
> foretrækkes med hensyn til strafansvar og forpligtelser mod staten,
> derunder idømmelse af omkostninger, den for tiltalte gunstigste mening;
> iøvrigt gør formandens, eventuelt den efter stemmeordenen ældste i
> afgørelsen deltagende dommers stemme udslaget.

Hvis jeg må have lov til at knytte dit svar til den konkrete sag:

Sagen endte, som tidligere beskrevet, 5-3. Dette var desværre til ugunst for
min farfar. Det fremgår, så vidt jeg kan se, ikke af dommen på hvilken side
retsformanden var på. Men var sagen endt 4-4, havde det så ført til
frifindelse af sagsøgte (min farfar) eller er det ikke til at sige noget om?
Kan man evt. finde en uddybning af selve dommen eller er det kun muligt at
få de informationer som fremgår af ufr.?

(det drejer sig om en privat anlagt erstatningssag hvis det er til nogen
hjælp)

PH

---

Scripsit "PH" <Ingen_Spam@til_mig.dk>

> Dette var desværre til ugunst for min farfar. Det fremgår, så vidt
> jeg kan se, ikke af dommen på hvilken side retsformanden var på.

Hm, så vidt jeg kan se foreskriver RPL §218 at dissens i Højesteret
altid skal være navngivet.

> Men var sagen endt 4-4, havde det så ført til frifindelse af
> sagsøgte (min farfar) eller er det ikke til at sige noget om?

Det er ikke til at sige noget om ud fra det oplyste. I borgerlige
sager er der ikke (som i straffesager) nogen grundformodning til
fordel for den ene af parterne. Derfor kan man ikke gå til dén for at
finde et resultat i tilfælde af stemmelighed, så det ville have været
retsformandens stemme der blev afgørende.

> Kan man evt. finde en uddybning af selve dommen eller er det kun
> muligt at få de informationer som fremgår af ufr.?

Parterne selv får naturligvis udskrift af hele dommen, men i en
borgerlig sag er det vist ikke særlig meget (om noget?) der bliver
udeladt i UfR.

--
Henning Makholm "Monsieur, vous êtes fou."

---

"Henning Makholm" <henning@makholm.net> wrote in message
news:87oeqvmhvn.fsf@kreon.lan.henning.makholm.net...
> Scripsit "PH" <Ingen_Spam@til_mig.dk>
>
> > Dette var desværre til ugunst for min farfar. Det fremgår, så vidt
> > jeg kan se, ikke af dommen på hvilken side retsformanden var på.
>
> Hm, så vidt jeg kan se foreskriver RPL §218 at dissens i Højesteret
> altid skal være navngivet.

Først i 1958 blev den ordning vi har i dag indført - altså nogle år efter
denne dom. I perioden 1936-1958 var der anonyme dissenser, og før 1936 kun
en fællesudtalelse. Faktisk var det først i 1856 at Højesteret skulle give
en begrundelse for dommen. Når man tænker på, at Højesteret er 343 år gammel
(eller deromkring) er det faktisk et nyere fænomen

Mvh
Jonas

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:405740f2$0$28861$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

[klip]

> Nej, jf. UfR 2003.821 H, hvor der deltog 8 dommere i højesteret. Det var
> iøvrigt en 6-2 afgørelse.

Jeg vil nu fastholde at hovedreglen er et ulige antal dommere. Se følgende
kommentarer fra Karnov til RPL § 2a:

"Mindsteantallet af dommere blev fastsat ved L 1953 61, og Højesteret virker
herefter i 2 afdelinger (foruden anke- og kæremålsudvalget, jf. § 2 a, stk.
2). Præsidenten er almindeligvis formand for den ene afdeling, mens rettens
efter embedsalder ældste dommer er formand for den anden afdeling. I øvrigt
ændres afdelingernes sammensætning sædvanligvis hver 2.-3. måned.
spørgsmålet om antallet af dommere må afgøres konkret, jf. Tamm i JUR 1965
184-85, Victor Hansen: Retsplejen ved Højesteret (1959) 21 og Gomard:
Civilprocessen (5. udg, 2000) 69. Der medvirker normalt 5 dommere; men
antallet forhøjes ofte til 7 dommere. Der kan forekomme tilfælde, typisk i
sager af stor principiel betydning, hvor dommerantallet forhøjes til 9 eller
13, og undertiden behandles sagen af retten in pleno, jf. U 1972 881, U 1972
882 og U 1972 884 H samt § 42, stk. 5, om prøvevotering. Se iøvrigt Torben
Jensen i Højesteret 1661 - 1986 (1986) 126, Victor Hansen: Retsplejen ved
Højesteret (1959) 20 ff., H. Cohn i U 1990 B 390 f og JUR 1961 176 f. samt
Kommenteret Retsplejelov I (6. udg, 2000) 8 f."

/Peter

--
http://www.grauslund.com/

---

Peter G C wrote:

[klip]

> Jeg vil nu fastholde at hovedreglen er et ulige antal dommere.

Det har du utvivlsomt ret i. Men sager med lige dommerantal forekommer
altså nu og da.

/Rune Wold