/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Formatering af tekst i en "alt-boks" til e~
Fra : Jørgen Harreby


Dato : 15-03-04 12:17

Er der nogen der ved om det er muligt at formatere teksten i en
alt-boks til et billede? Som udgangspunkt ville jeg bare gerne
kunne lave line-breaks, men hvis man også kunne lave fed skrift
olign. ville det være rart.

Hvis ikke ovenstående er muligt kunne jeg forestille mig at man
kunne lave det via noget javascript og mouse-over, men jeg har
bare ikke lige nogen ide om hvordan den boks skulle kodes, så
hvis du har en ide til dette er det også velkommen.



--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Jens Gyldenkærne Cla~ (15-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 15-03-04 12:56

Jørgen Harreby skrev:

> Er der nogen der ved om det er muligt at formatere teksten i en
> alt-boks til et billede?

Vil du gerne vise tekst til dine billeder? Så skal du ikke bruge
alt-parameteren (den er beregnet til at blive vist *i stedet for*
et billede, selv om IE fejlagtigt også viser den som pop op-tekst).

Du skal i stedet have fat i title-parameteren:

   <img src="hund.jpg" alt="Hund" title="Min søde hund">


> Som udgangspunkt ville jeg bare gerne kunne lave line-breaks, men
> hvis man også kunne lave fed skrift olign. ville det være rart.


Nogle browsere understøtter vist nok en særlig kode for linjeskift
i en titleparameter. Med IE kan man nøjes med at skrive:

<p title="Her er
en ny
linje">Hejsa</p>

- for at få linjeskift, men det virker ikke i Opera (der viser
teksten normalt) eller Mozilla (der viser sorte firkanter i stedet
for linjeskift).

Hvis du vil have generel mulighed for at formatere pop op-tekster
til billeder (og links, overskrifter mm.), kan du benytte en af
følgende muligheder:

<http://www.kryogenix.org/code/browser/nicetitle/>
<http://www.bosrup.com/web/overlib/>

Begge benytter javascript, men kun den første fungerer fornuftigt
også uden javascript (den benytter title-informationen som basis,
så hvis javascript er slået fra, vises title-informationen som
normalt).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jørgen Harreby (15-03-2004)
Kommentar
Fra : Jørgen Harreby


Dato : 15-03-04 13:50

Du har selvfølgelig ret mht alt/title, så det vil jeg da lige rette.

At includere linebreaks i titlen som i dit paragraph-eksempel kan
jeg desværre ikke, da det hele ligger i en response.write i ASP, og
så tror jeg ikke det vil fungere.

Jeg har kigget på de to script-pakker, og de vil selvfølgelig kunne
løse mit problem. Jeg havde bare håbet på en lidt mere simpel
løsning, end at inkludere en hel pakke med en masse features, for at
løse denne lille sag.

Tusind tak for svaret alligevel, selvom det i grove træk bekræfter
mine bange anelser, om at der ikke er nogen simpel løsning på dette.
Suk!

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI eller ASP?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Jens Gyldenkærne Cla~ (15-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 15-03-04 14:03

Jørgen Harreby skrev:

> At includere linebreaks i titlen som i dit paragraph-eksempel
> kan jeg desværre ikke, da det hele ligger i en response.write
> i ASP, og så tror jeg ikke det vil fungere.

Som nævnt virker det også kun i IE, og det ser oven i købet grimt
ud i Mozilla - så det vil jeg heller ikke anbefale.


> Jeg har kigget på de to script-pakker, og de vil selvfølgelig
> kunne løse mit problem. Jeg havde bare håbet på en lidt mere
> simpel løsning, end at inkludere en hel pakke med en masse
> features, for at løse denne lille sag.

Sådan er det nogle gange. Nice Titles er let at implementere - da
det bare læser eksisterende title-værdier - men jeg ved faktisk
ikke om det vil fungere med linjeskift. Det er dog et forsøg værd.

Der er vist også en html-entitet (&#ddd; - hvor "ddd" er et tal)
for linjeskift - det var måske også en mulighed. Men igen risikerer
du nemt at der er stærkt varierende browserunderstøttelse.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Ryan Kristensen (15-03-2004)
Kommentar
Fra : Ryan Kristensen


Dato : 15-03-04 20:59

On Mon, 15 Mar 2004 12:55:56 +0100, Jens Gyldenkærne Clausen
<jens@gyros.invalid> wrote:

> <http://www.kryogenix.org/code/browser/nicetitle/>
> <http://www.bosrup.com/web/overlib/>
>
> Begge benytter javascript, men kun den første fungerer fornuftigt
> også uden javascript (den benytter title-informationen som basis,
> så hvis javascript er slået fra, vises title-informationen som
> normalt).

Det skal da lige indskydes, at den første _ikke_ virker i Opera 7.23. - Og
det ser faktisk heller ikke ud til, at Opera skriver indholdet af title,
ved den nævnte side.
Man kunne jo vælge løsning nr. 2 og så tilføje title selv, så vidt jeg
lige kan se, så er der ikke brugt nogen smart måde, for at få title med i
den første løsning alligevel.

--
Ryan Kristensen

Jens Gyldenkærne Cla~ (15-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 15-03-04 21:13

Ryan Kristensen skrev:

> Det skal da lige indskydes, at den første _ikke_ virker i
> Opera 7.23. - Og det ser faktisk heller ikke ud til, at Opera
> skriver indholdet af title, ved den nævnte side.

Du har ret - det er faktisk en alvorlig mangel. En ting er at Opera
åbenbart mangler noget DOM-understøttelse for at få scriptet til at
virke som det er tænkt, men scriptet burde nedgradere pænt - dvs.
vise titlerne normalt hvis der ikke er tilstrækkelig DOM-
understøttelse. Det er ikke tilfældet.

Jeg kender ikke nok til javascript til at kunne finde problemet i
en håndevending, men man kunne evt. tage det op i
clientsidegruppen.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408937
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste