/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Spørgsmål ang. købsaftale.
Fra : Kasper Petersen


Dato : 14-03-04 17:37

Jeg står som førstegangskøber og skal købe en lejlighed.

Jeg har modtaget en købsaftale der skal underskrives af mig og sælger.
Sælger har endnu ikke underskrevet.

Der står i aftalen at Ved købsaftalens underskrift, eller senest den 15.
marts 20004 deponeres hos mægler kr. 40.000,00

Et andet sted i aftalen står der at aftalen, hvis kun er underskrevet af
køber, er et tilbud til sælger som denne kan afslå.

Hvad er min sikkerhed for at handlen går fint igennem hvis jeg betaler de
40.000 til mægler i morgen, som jo er fristen?

Kontantprisen på boligen har både jeg og sælger accepteret efter kort
forhandling.

Jeg er blot bekymret for om jeg pludselig kunne risikere at have mistet
40.000 ved at sælger trækker sig?

På forhånd tak.

Mvh.
Kasper



 
 
Jesper Lund (14-03-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 14-03-04 18:20

Kasper Petersen <k.p@REMOVEmail1.stofanet.dk> wrote:

> Jeg står som førstegangskøber og skal købe en lejlighed.
>
> Jeg har modtaget en købsaftale der skal underskrives af mig og
> sælger. Sælger har endnu ikke underskrevet.

I ejendomshandel er normen faktisk at køber giver sælger et tilbud. Det
vil sige, at køber underskriver først, og først når sælger har
underskrevet købsaftalen, er handelen endelig. Du kan dog trække dit
"tilbud" til sælger tilbage, sålænge denne ikke har underskrevet
købsaftalen.

Husk at få indføjet et advokatforbehold, hvis det ikke er gjort som
standard af ejendomsmægleren. Det giver dig en gratis mulighed for at
fortryde; ellers koster det 1% af købesummen.

Det er også en god ide at gøre købsaftalen (med din underskrift)
betinget af at sælger underskriver inden en bestemt frist. Specielt hvis
du har givet et bud under den udbudte pris (men også generelt; sælger
kan bruge din underskrift som løftestang overfor en anden køber og
opfordre denne til at byde mere end dig).

> Der står i aftalen at Ved købsaftalens underskrift, eller senest
> den 15. marts 20004 deponeres hos mægler kr. 40.000,00

Jeg ville vente med at betale de 40.000 til sælger har skrevet under, og
handelen er endelig. Du misligeholder ikke købsaftalen ved at indbetale
et par dage for sent (læs: hvis sælger har skrevet under, kan han ikke
hæve handelen med den begrundelse at du først betalte de 40k den 17.
marts).

> Et andet sted i aftalen står der at aftalen, hvis kun er
> underskrevet af køber, er et tilbud til sælger som denne kan afslå.

Det er korrekt, jf. ovenfor.

> Hvad er min sikkerhed for at handlen går fint igennem hvis jeg
> betaler de
> 40.000 til mægler i morgen, som jo er fristen?

De to ting har intet med hinanden at gøre, men dine penge er ikke i
fare. Du betaler til ejendomsmægleren (ikke sælger), som skal indsætte
dem på en særlig konto. Desuden skal ejendomsmægleren tegne en slags
forsikring mod konkurs, eller også garanterer ejendomsmæglerne for
hinanden. Jeg kan ikke huske de præcise detaljer, men dine penge er
sikre.

> Kontantprisen på boligen har både jeg og sælger accepteret efter
> kort forhandling.

Mundtligt; og ejendomshandler kan kun indgås ved skriftlig aftale. Hvis
der kommer en køber i morgen og byder højere end dig, hvad tror du så
der sker?

> Jeg er blot bekymret for om jeg pludselig kunne risikere at have
> mistet
> 40.000 ved at sælger trækker sig?

Det kan du ikke. Hvis du har betalt og lejligheden sælges til en anden,
får du dine penge igen, men hvorfor have dette potentielle besvær og
miste renter? Vent med at betale--det er laaangt nemmere (for alle
parter).

--
Jesper Lund



Lise og Søren Hansen (14-03-2004)
Kommentar
Fra : Lise og Søren Hansen


Dato : 14-03-04 18:58


"Kasper Petersen" <k.p@REMOVEmail1.stofanet.dk> skrev i en meddelelse
news:c321nr$8tc$1@sunsite.dk...
> Jeg står som førstegangskøber og skal købe en lejlighed.
>
> Jeg har modtaget en købsaftale der skal underskrives af mig og sælger.
> Sælger har endnu ikke underskrevet.
>
> Der står i aftalen at Ved købsaftalens underskrift, eller senest den 15.
> marts 20004 deponeres hos mægler kr. 40.000,00
>



Vi er også i gang med at handle hus. Før vi underskrev købsaftalen, fik vi
en advokat til at kigge papirerne igennem. Da advokaten sendte den
underskrevne købsaftale til ejendomsmægleren vedlagde han en skrivelse, hvor
der bl.a. stod at vilkårene i købsaftalen kunne godkendes med bemærkning om
at deponering først ville ske, når sælgerne havde accepteret købsaftalen.
Det blev accepteret og jeg fik indtryk af at det ikke var en ualmindelig
ting at forlange. Det kunne måske også være en mulighed i dit tilfælde.

VH Lise



Jesper Lund (14-03-2004)
Kommentar
Fra : Jesper Lund


Dato : 14-03-04 21:07

Lise og Søren Hansen <lshansen_@privat.dk> wrote:

> Vi er også i gang med at handle hus. Før vi underskrev købsaftalen,
> fik vi en advokat til at kigge papirerne igennem. Da advokaten
> sendte den underskrevne købsaftale til ejendomsmægleren vedlagde
> han en skrivelse, hvor der bl.a. stod at vilkårene i købsaftalen
> kunne godkendes med bemærkning om at deponering først ville ske,
> når sælgerne havde accepteret købsaftalen. Det blev accepteret og
> jeg fik indtryk af at det ikke var en ualmindelig ting at forlange.

Jeg har lige købt lejlighed, og jeg fik i den forbindelse oplyst af
advokaten at der ikke var knyttet nogle misligholdelsessanktioner til
denne frist (altså sælger kan hverken hæve eller opkræve strafrenter). I
samråd med advokaten lod jeg min bank overføre pengene, selvom der gik
et par dage ekstra i forhold til at hente en bankcheck og aflevere den
personligt til ejendomsmægleren.

--
Jesper Lund



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408872
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste