---

Hej.

Jeg har på arbejdet købet en computer hos en web-shop. Den er købt
med 2 x 512 MB og der står også på faktura/følgeseddel at disse sidder
i maskinen.

En måned efter modtagelse får vi sat pc'en til og der mangler 512MB
ram i den (konstateres i opstart af pc'en). Vi åbner den så og ser at
der kun er én 512 MB klods sat i.

Hvordan står vi nu for at få den manglende ramklods tilsendt?

Det drejer sig kun om knap 500 kr. men er alligevel surt. Vi har først
gjort sælger opmærksom på manglen, 1 måned efter at have modtaget
maskinen, da vi ikke har sat den til før. Men sælger påstår at man
skal tjekke sådan noget ved modtagelse.

Jeg må indrømme at vi ikke lige åbner alle vores nyindkøbte pc'ere for
at tjekke alt det vi har bedt om, men bør måske gøre det i fremtiden?

Som sagt drejer det sig ikke om mange penge, så vi vil ikke gøre det
store ud af det.

Mvh. Brian

---

"Brian B. Christensen" <b r i a n s n a b e l a b r i n c h d o t i t> skrev
i en meddelelse news:1m4b40pi07vt5vr9pfjb19mipad4bt6q8u@4ax.com...
> Det drejer sig kun om knap 500 kr. men er alligevel surt. Vi har først
> gjort sælger opmærksom på manglen, 1 måned efter at have modtaget
> maskinen, da vi ikke har sat den til før. Men sælger påstår at man
> skal tjekke sådan noget ved modtagelse.

Sælger hentyder nok til Købeloven:
§ 51. I handelskøb har køberen, når salgsgenstanden er leveret, eller en
aftalt udfaldsprøve er kommet ham i hænde, at foretage sådan undersøgelse,
som ordentlig forretningsbrug kræver. Skal genstanden forsendes fra et sted
til et andet, er køberen dog ikke pligtig at undersøge den, førend den på
bestemmelsesstedet er stillet således til hans rådighed, at han ifølge § 56
ville være pligtig at drage omsorg for den.

Spørgsmålet er så, hvad ordentlig forretningsbrug er i situationer ved
indkøb af computere, - jeg ved det faktisk ikke. Min egen personlige
vurdering er, at hvis man køber en maskine til installering inden for en
overskuelig fremtid (feks. en måned eller to) så er det ordentlig
forretningsbrug, at udsætte undersøgelsen ind til maskinen rent faktisk skal
i brug. Er maskinen bare købt til lager, så må man undersøge den ved
modtagelsen, fordi tidshorisonten ellers er udefineret.

Jeg går ud fra, at der ikke er aftalt noget videre om dette i forbindelse
med købet (feks. i salgs- og leveringsbetingelser fra sælger)

> Jeg må indrømme at vi ikke lige åbner alle vores nyindkøbte pc'ere for
> at tjekke alt det vi har bedt om, men bør måske gøre det i fremtiden?

Så er man ihvertfald sikker i sin sag, selvom det medfører ekstra arbejde.

> Som sagt drejer det sig ikke om mange penge, så vi vil ikke gøre det
> store ud af det.

Prøv at forelægge dem argumentationen om den korte tidshorisont til
installering og ordentlig forretningsbrug. Det er jo ikke fastslået i loven
at undersøgelsen skal ske straks ved modtagelsen.

Der er uden tvivl tale om en mangel ved det leverede, - det skal holdes op
mod Købelovens løse formulering om modtagekontrol.

En løsning kan være, at de sender en ramklods til jer, som I selv sætter i,
hvis I har kompetencen til det.
Det er både billligere og enklere for dem end en omlevering eller afslag i
prisen.

/Per

---

On Wed, 3 Mar 2004 09:38:32 +0100, "Per Christoffersen"
<pc@NIXcomonto.dk> wrote:


>Prøv at forelægge dem argumentationen om den korte tidshorisont til
>installering og ordentlig forretningsbrug. Det er jo ikke fastslået i loven
>at undersøgelsen skal ske straks ved modtagelsen.

Det vil jeg prøve.

>En løsning kan være, at de sender en ramklods til jer, som I selv sætter i,
>hvis I har kompetencen til det.
>Det er både billligere og enklere for dem end en omlevering eller afslag i
>prisen.

Det er det vi har foreslået dem, men nu må vi se.

Og tak for svaret.

Mvh. Brian

---

"Per Christoffersen" <pc@NIXcomonto.dk> skrev i en meddelelse
news:40459939$0$27366$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...

[klip]

> Sælger hentyder nok til Købeloven:
> § 51. I handelskøb har køberen, når salgsgenstanden er leveret, eller en
> aftalt udfaldsprøve er kommet ham i hænde, at foretage sådan undersøgelse,
> som ordentlig forretningsbrug kræver. Skal genstanden forsendes fra et
sted
> til et andet, er køberen dog ikke pligtig at undersøge den, førend den på
> bestemmelsesstedet er stillet således til hans rådighed, at han ifølge §
56
> ville være pligtig at drage omsorg for den.

Er det et handelskøb?

/Peter

---

"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:4045a2b3$0$1622$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Er det et handelskøb?

Det må Brian heller svare på efter følgende definition fra loven:
§ 4. Ved handelskøb forstås i denne lov køb, som indgås mellem handlende i
eller for deres bedrift.

Stk. 2. Som handlende anses herved enhver, der gør sig til bedrift at
afhænde dertil indkøbte varer, at drive vekselerer- eller bankforretning,
forsikringsvirksomhed, kommissionshandel, forlagsvirksomhed, apotek,
beværtning, håndværk eller fabrik, at overtage udførelse af bygnings- eller
anlægsarbejder eller at befordre personer, gods eller meddelelser. Dog anses
ikke som handlende den, som uden anden medhjælp end sin ægtefælle, sine børn
under 15 år og sit hustyende driver beværtning, håndværk,
befordringsvirksomhed eller sådan ringe handel, hvortil ikke kræves særlig
adkomst, eller hvortil borgerskab udstedes uden betaling.


Det skal selvfølgelig afklares...

/Per

---

On Wed, 3 Mar 2004 10:31:38 +0100, "Per Christoffersen"
<pc@NIXcomonto.dk> wrote:

>Det må Brian heller svare på efter følgende definition fra loven:

Det må jeg umiddelbart sige nej til, da vi ikke er handlende som jeg
forstår stk. 2.

Mvh. Brian

---

"Brian B. Christensen" <b r i a n s n a b e l a b r i n c h d o t i t> skrev
i en meddelelse news:1q9b409uce8bkvj4f7pca67c9bm0ttnts5@4ax.com...
> On Wed, 3 Mar 2004 10:31:38 +0100, "Per Christoffersen"
> <pc@NIXcomonto.dk> wrote:
>
> >Det må Brian heller svare på efter følgende definition fra loven:
>
> Det må jeg umiddelbart sige nej til, da vi ikke er handlende som jeg
> forstår stk. 2.

Så kan du se bort fra den paragraf jeg citerede

De almindelige reklamationsregler er gældende, dvs. reklamation, når manglen
opdages uden ugrundet ophold. Det har I levet op til, så vidt jeg kan se.

Igen under forudsætning af, at der ikke foreligger andre aftaler om dette i
forbindelse med købet.
Relevant paragraf er så:
§ 43. Ved køb af genstande, bestemte efter art, kan køberen, såfremt den
leverede genstand lider af en mangel, hæve købet eller kræve omlevering
eller fordre et forholdsmæssigt afslag i købesummen.

Stk. 2. Må manglen anses som uvæsentlig, kan købet dog ikke hæves eller
omlevering fordres, medmindre sælgeren har handlet svigagtigt eller har
kendt manglen på et sådant tidspunkt, at han uden urimelig opofrelse havde
kunnet skaffe mangelfri genstand.



Det giver lidt mere krudt i bøssen, når du skal tale med sælger igen. Bed
ham evt. om at specificere hvorfor han mener, at I skulle have undersøgt
varen med det samme, med en henvisning til lov eller betingelser.



/Per

---

"Brian B. Christensen" <b r i a n s n a b e l a b r i n c h d o t i t> skrev
i en meddelelse news:1q9b409uce8bkvj4f7pca67c9bm0ttnts5@4ax.com...

[klip]

> Det må jeg umiddelbart sige nej til, da vi ikke er handlende som jeg
> forstår stk. 2.

Hvad laver I da?

/Peter

--
http://www.grauslund.com/

---

On Wed, 3 Mar 2004 18:07:32 +0100, "Peter G C"
<peter@FJERNDETTEnospam.dk> wrote:

>Hvad laver I da?

Konsulent- og IT-firma indenfor ERP systemer.

Mvh. Brian

---

Brian B. Christensen wrote:

[klip]

> Konsulent- og IT-firma indenfor ERP systemer.

Ift. KBL § 51, der ifølge ordlyden kun direkte kan anvendes på
handelskøb, antages det i "Købeloven med kommentarer", 2. udg., p. 905
f, om undersøgelsespligten i civilekøb, at: "Er købet af
forretningsmæssig karakter, må man gå ud fra, at køberen i realiteten
har den samme undersøgelsespligt som ved egentlig handelskøb [hvilket i
sammenhæng med den øvrige tekst, må forstås som en henvisning til KBL § 51]"

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:40463297$0$24693$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Brian B. Christensen wrote:
>
> [klip]
>
> > Konsulent- og IT-firma indenfor ERP systemer.
>
> Ift. KBL § 51, der ifølge ordlyden kun direkte kan anvendes på
> handelskøb, antages det i "Købeloven med kommentarer", 2. udg., p. 905
> f, om undersøgelsespligten i civilekøb, at: "Er købet af
> forretningsmæssig karakter, må man gå ud fra, at køberen i realiteten
> har den samme undersøgelsespligt som ved egentlig handelskøb [hvilket i
> sammenhæng med den øvrige tekst, må forstås som en henvisning til KBL §
51]"

Hvordan kommer de egentlig frem til den konklusion?

/Per

---

Per Christoffersen wrote:

[klip]

> Hvordan kommer de egentlig frem til den konklusion?

Almindelige sund fornuft vil jeg mene.

En traditionel fabriksvirksomhed, der indkøber computere til brug i
virksomhedens bogholderi, vil direkte være omfattet af KBL § 51.
Men et gennem professionelt konsulent og IT-firma, der antagelig
allerede på medarbejder niveau har langt større viden om computere end
fabrikkens ansvarlige ledere, er ikke omfattet direkte af KBL § 51. Hvis
man herefter konkluderer, at der for IT-firmaet ikke gælder nogen
speciel undersøgelsespligt, så glemmer man, at KBL § 4, stk. 2 blev
affattet for 100 år siden. Derfor er det vel mest stemmende med alm.
juridiske metode at antage, at der med henvisning til ordet "burde" i
KBL § 52, 2. pkt. i realiteten gælder en tilsvarende pligt, som det, der
følger af KBL § 51.
På samme måde vil sætningen "uden ugrundet ophold" i KBL § 52, 1. pkt.
antagelig blive anvendt særdeles strengt i foholdet mellem
IT-virksomheden og sælgeren.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:4046e396$0$18939$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...
> Per Christoffersen wrote:
>
> [klip]
>
> > Hvordan kommer de egentlig frem til den konklusion?
>
> Almindelige sund fornuft vil jeg mene.
>

Okay. Det er også anvendeligt i mange situationer...
Men det betyder altså, at alle virksomhedskøb skal tolkes som et handelskøb,
og at man skal undersøge alle indkøb ved modtagelsen (eller efter ordentlig
forretningsbrug som der står).

Er udlægningen understøttet af praksis?
(hvis der er nogen, - det kan jo ofte være små sager, som ingen gider gøre
noget voldsomt ved, som Brian også er inden på).

/Per

---

Per Christoffersen wrote:

[klip]

> Okay. Det er også anvendeligt i mange situationer...

Ja, det er praktisk at anvende fornuften. Men hvilken fornuft?
Tag dig ikke af den sidste bemærkning, som blot er en mere
retsfilosofisk note.

[klip]

> Men det betyder altså, at alle virksomhedskøb skal tolkes som et handelskøb,
> og at man skal undersøge alle indkøb ved modtagelsen (eller efter ordentlig
> forretningsbrug som der står).

Ved køb som ikke er handelskøb, jf. KBL § 4, stk. 2, må man anvende de
civilkøbsretlige regler. Men disse regler må selvfølgelig også anvendes
i lyset af de faktiske forhold. Og hvis disse faktiske forhold er ganske
at ligestille med de faktiske forhold der gør sig gældende i de køb, der
er omfattet af KBL § 4, stk. 2, så må anvendelsen af i hvert fald
reklamationsreglerne i vidt omfang føre til samme resultat.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:c2772f$63h$1@sunsite.dk...

> > Men det betyder altså, at alle virksomhedskøb skal tolkes som et
handelskøb,
> > og at man skal undersøge alle indkøb ved modtagelsen (eller efter
ordentlig
> > forretningsbrug som der står).
>
> Ved køb som ikke er handelskøb, jf. KBL § 4, stk. 2, må man anvende de
> civilkøbsretlige regler. Men disse regler må selvfølgelig også anvendes
> i lyset af de faktiske forhold. Og hvis disse faktiske forhold er ganske
> at ligestille med de faktiske forhold der gør sig gældende i de køb, der
> er omfattet af KBL § 4, stk. 2, så må anvendelsen af i hvert fald
> reklamationsreglerne i vidt omfang føre til samme resultat.

Det tolker jeg som et ja med sædvanlige forbehold

Tak for udredningen.

/Per

---

On Thu, 04 Mar 2004 09:07:15 +0100, Rune Wold <none@none.dk> wrote:

>Per Christoffersen wrote:
>
>[klip]
>
>> Hvordan kommer de egentlig frem til den konklusion?
>
>Almindelige sund fornuft vil jeg mene.

Så vil jeg komme med en anden påstand. Så kan du måske holde den op
mod KBL § 51 og § 52.

Min påstand: "Vi er ikke anderledes end en traditionel
fabriksvirksomhed, da vi ikke sælger en servicerer PC'ere, men bruger
dem som et værktøj i dagligdagen (som fabriksvirksomheden)."

Desuden vil jeg påstå at vi ikke ved mere om pc'ere og sætte RAM i,
end dem der styrer pc'ere i fabriksvirksomheden. Vi ved godt hvordan,
men det ved fabriksvirksomheden også.

Det er ikke fordi at jeg ikke forstår din pointe, det er mere et
forsøg at pille den fra hinanden

Mvh. Brian

---

On Thu, 04 Mar 2004 09:35:15 +0100, Brian B. Christensen <b r i a n
s n a b e l a b r i n c h d o t i t> wrote:

>Min påstand: "Vi er ikke anderledes end en traditionel
>fabriksvirksomhed, da vi ikke sælger en servicerer PC'ere, men bruger
>dem som et værktøj i dagligdagen (som fabriksvirksomheden)."

Og der skulle ha' stået:

"Vi er ikke anderledes end en traditionel fabriksvirksomhed, da vi
ikke sælger OG servicerer PC'ere, men bruger dem som et værktøj i
dagligdagen (som fabriksvirksomheden)."


Mvh. Brian