/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
Børge Dahl, produktansvar
Fra : MAndersen


Dato : 26-02-04 09:50

Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.

En ide til hvor jeg finder den?

MAndersen



 
 
Carsten Riis (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 26-02-04 10:01

MAndersen wrote:
>
> Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
>
> En ide til hvor jeg finder den?
>
> MAndersen

Udover jeg helt forstår problemstillingen, så tror jeg at du fisker
efter lovteksten af Loven om Produktansvar.


Den finder du på:
http://www.retsinfo.dk/_GETDOCI_/ACCN/A19890037130-REGL

I hele taget finder alle love på retsinfo.dk


Ønsker du, at gruppen skal tage stilling til dit problem, så må du altså
lige forklare lidt nærmere.


mvh

Carsten Riis

Karina og Christian (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 26-02-04 13:20

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:403DB5D9.754E38F@carben.dk...
[klip]
> Udover jeg helt forstår problemstillingen,

Det er meget typisk, at man kigger i den juridiske litteratur, når man
kommer i tvivl om et spørgsmål.

Som en generel bibemærkning vil jeg i den forbindelse tilføje, at der
naturligvis også er en årsag til, at man gransker den juridiske litteratur.
Det er (desværre?) ikke sådan, at man - uagtet hvad /mange/ mennesker i
denne gruppe tror - blot kan sætte sig ned og læse en lovbestemmelse og så i
øvrigt komme frem til den fortolkning, man nu selv lige synes, må være det,
der menes. Selve fortolkningsbegreberne - altså hvordan man fortolker en
given lovbestemmelse - om man fortolker den udvidende, indskrænkende,
analogt eller andet - afhænger af mange faktorer, hvilket alt sammen er
nærmere behandlet - nå ja, i den juridiske litteratur. Fortolkningen sker
altså også i henhold til nogle nærmere afgrænsede regler.

Dertil kommer, at man i den juridiske litteratur typisk vil kunne læse om
praksis, der knytter sig til bestemmelsen; det være sig såvel dansk som
udenlandsk praksis, hvor dette måtte være relavnt.

> så tror jeg at du fisker
> efter lovteksten af Loven om Produktansvar.

Jeg tror, han søger efter litteraturen.

> I hele taget finder alle love på retsinfo.dk

Det tror jeg bestemt godt, han er klar over >

> Ønsker du, at gruppen skal tage stilling til dit problem, så må du altså
> lige forklare lidt nærmere.

Host

Karina



Carsten Riis (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 26-02-04 20:07

Karina og Christian wrote:
>
.....
> Jeg tror, han søger efter litteraturen.
>

Det fandt jeg også ud af.....Tilgengæld må han så også gerne give lidt
flere informationer, så også udenforstående kan give ham en hånd med.

Statsbibliotektet ligger nemlig som en af mine faste links, så
derigennem kunne jeg også have fundet den bog som Thomas W. fandt.


Jeg kan nu forstå at Djøf og Thomson er forlag og Børge Dahl er
forfatter af en bog omkring produktansvar.
Thomson kender jeg slet ikke (det er i hvert fald ikke et forlag jeg kan
huske)
Og Djøf troede jeg kun var en fagforening.

Karina og Christian (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 26-02-04 20:12

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:403E43D4.516676@carben.dk...
[klip]

> Det fandt jeg også ud af.....Tilgengæld må han så også gerne give lidt
> flere informationer, så også udenforstående kan give ham en hånd med.

Det er jo slet ikke sikkert, han har behov for hjælp. Han eftersøgte jo bare
bogen.

> Statsbibliotektet ligger nemlig som en af mine faste links, så
> derigennem kunne jeg også have fundet den bog som Thomas W. fandt.

Det kunne du jo bare have gjort, Carsten

> Jeg kan nu forstå at Djøf og Thomson er forlag og Børge Dahl er
> forfatter af en bog omkring produktansvar.

Jep.

> Thomson kender jeg slet ikke (det er i hvert fald ikke et forlag jeg kan
> huske)
> Og Djøf troede jeg kun var en fagforening.

Narj da

Karina



Carsten Riis (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 26-02-04 21:53

Karina og Christian wrote:
>
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
> news:403E43D4.516676@carben.dk...
> [klip]
>
> > Det fandt jeg også ud af.....Tilgengæld må han så også gerne give lidt
> > flere informationer, så også udenforstående kan give ham en hånd med.
>
> Det er jo slet ikke sikkert, han har behov for hjælp. Han eftersøgte jo bare
> bogen.
>
Ja, men i hans første indlæg fremgik det slet ikke, at det var en bog
han søgte efter.

> > Statsbibliotektet ligger nemlig som en af mine faste links, så
> > derigennem kunne jeg også have fundet den bog som Thomas W. fandt.
>
> Det kunne du jo bare have gjort, Carsten
>
Se ovenfor.

Der manglede simpelthen information om, at det var det som skulle
bruges.

> > Jeg kan nu forstå at Djøf og Thomson er forlag og Børge Dahl er
> > forfatter af en bog omkring produktansvar.
>
> Jep.
>
> > Thomson kender jeg slet ikke (det er i hvert fald ikke et forlag jeg kan
> > huske)
> > Og Djøf troede jeg kun var en fagforening.
>
> Narj da
>

Det er så dagens aha-oplevelse (jeg fik alligevel ikke nogen
aha-oplevelse på arbejde idag, så er det jo godt man har usenet.)



mvh

Carsten Riis

Karina og Christian (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 26-02-04 22:05

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:403E5CB4.E78BE28@carben.dk...
[klip]
> Ja, men i hans første indlæg fremgik det slet ikke, at det var en bog
> han søgte efter.

Det kan der selvfølgelig være noget om. Når man nu ikke hverken kender Børge
Dahl, Thomson eller Djøfs forlag, så kan jeg godt se, at man er lidt på
herrrens mark. Men nu fik han den fornødne hjælp fra folk, der godt kunne
regne ud, det var en bog, der blev ledt efter, så ingen skade er heldigvis
sket

> Der manglede simpelthen information om, at det var det som skulle
> bruges.

Tja, som sagt var der nogen, der vidste det, og så var det jo godt.

> Det er så dagens aha-oplevelse (jeg fik alligevel ikke nogen
> aha-oplevelse på arbejde idag, så er det jo godt man har usenet.)

Bestemt, bestemt

Karina,
der håber, du har haft mange søde kunder i biksen i dag



Carsten Riis (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 26-02-04 23:21

Karina og Christian wrote:
>
......
> > Der manglede simpelthen information om, at det var det som skulle
> > bruges.
>
> Tja, som sagt var der nogen, der vidste det, og så var det jo godt.
>
Enig, der er sikkert altid nogen som kan bruge en minimal information
til at "kompletitisere" problemstillingen og give svar på hvad der
spørges om.

Fx
Idag havde jeg en kunde som spurgte om nogen røde oste.

Jeg sætter ikke selv kølevarer op om morgenen (har i hvert fald ikke
gjort det de sidste 2 måneder) og spiser ikke selv ost, så hvor skulle
jeg dog vide hvad det er for en rød ost hun mener. Det skal lige siges,
vi har 3-4 oste som har noget med farven rød at gøre. Der er
Ostehapsene, Den leende ko, Cheasy smøreost med rejer, Signe Skoleost og
i øjeblikket også Buko Smøreost med rejer.
Jeg forsøgte først at vise hende den Buko smøreost med rejer (som altså
også er rød), men det var jo den der shes....sch....cheee
Aaaaaaaahhhhhhh*, cheasy smøreost med rejer.....det måtte jeg desværre
sige, at den pt. er udsolgt (der blev bare solgt meget af den de sidste
2-3 dage)



*: nej, det er ikke en aha-oplevelse. Kun en Aaaaaaaahhhhhhh-oplevelse.

> > Det er så dagens aha-oplevelse (jeg fik alligevel ikke nogen
> > aha-oplevelse på arbejde idag, så er det jo godt man har usenet.)
>
> Bestemt, bestemt
>
> Karina,
> der håber, du har haft mange søde kunder i biksen i dag

jo jo.



Med venlig hilsen

Carsten Riis

Karina og Christian (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 27-02-04 17:11

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:403E713E.DC88DA80@carben.dk...
[klip]
> > Tja, som sagt var der nogen, der vidste det, og så var det jo godt.

> Enig, der er sikkert altid nogen som kan bruge en minimal information
> til at "kompletitisere" problemstillingen og give svar på hvad der
> spørges om.

Lidt i stil med. "Er der nogen, der ved, hvor jeg kan købe H.C. Andersens
Den Grimme Ælling"? Der skal ganske enkelt tilføjes - "og det er en bog, jeg
taler om", for at det er tilstrækkelig information?

Karina




Carsten Riis (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 27-02-04 18:05

Karina og Christian wrote:
>
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
> news:403E713E.DC88DA80@carben.dk...
> [klip]
> > > Tja, som sagt var der nogen, der vidste det, og så var det jo godt.
>
> > Enig, der er sikkert altid nogen som kan bruge en minimal information
> > til at "kompletitisere" problemstillingen og give svar på hvad der
> > spørges om.
>
> Lidt i stil med. "Er der nogen, der ved, hvor jeg kan købe H.C. Andersens
> Den Grimme Ælling"? Der skal ganske enkelt tilføjes - "og det er en bog, jeg
> taler om", for at det er tilstrækkelig information?

Tja MAndersen bare tilføjet købe-informationen, så ville jeg også kunne
regne resten ud.

Men jo, det ville være dejligt at folk ville skrive/spørge i hele
sætninger.
Er det for meget at spørge om?

mvh

Carsten Riis

Karina og Christian (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 27-02-04 18:22

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> wrote in message
news:403F78BB.AA81F591@carben.dk...
[klip]
> Men jo, det ville være dejligt at folk ville skrive/spørge i hele
> sætninger.
> Er det for meget at spørge om?

Nej da, nej da Jeg tror bare, det er meget typisk indforstået måde at
spørge og snakke på. Jeg kan godt forstå, det kan være svært at vide, hvis
man ikke lige ved det. Men jeg synes, det er o.k., når det nu er en
juragruppe, vi befinder os i.

Karina



Peter G C (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 26-02-04 20:17

"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
news:403E43D4.516676@carben.dk...

[klip]

> Jeg kan nu forstå at Djøf og Thomson er forlag og Børge Dahl er
> forfatter af en bog omkring produktansvar.



> Thomson kender jeg slet ikke (det er i hvert fald ikke et forlag jeg kan
> huske)

Thomson er et stort amerikansk forlag som desværre har købt en del danske
specialforlag. GadJura er bl.a. købt - farvel Ugeskrift for Retsvæsen

> Og Djøf troede jeg kun var en fagforening.

Djøfs forlag er så vidt jeg husker ikke nyt.

/Peter



Karina og Christian (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 26-02-04 20:28

"Peter G C" <peter@FJERNDETTEnospam.dk> wrote in message
news:403e4635$0$95088$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
[klip]
> Djøfs forlag er så vidt jeg husker ikke nyt.

Med efterhånden nogle års erfaring i juridisk litteratursøgning (eksisterer
det, så finder jeg det , så kan jeg helt bekræfte, at forlaget ikke er
nyt

Karina



Peter G C (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 26-02-04 22:11

"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> skrev i en meddelelse
news:403e48d4$0$18999$ba624c82@nntp04.dk.telia.net...

[klip]

> Med efterhånden nogle års erfaring i juridisk litteratursøgning
(eksisterer
> det, så finder jeg det , så kan jeg helt bekræfte, at forlaget ikke er
> nyt

He - jeg var lige ved at skrive at det var gammelt, men kom i tvivl - derfor
den mærkelige formulering.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



O-V R:nen (26-02-2004)
Kommentar
Fra : O-V R:nen


Dato : 26-02-04 23:03

"Karina og Christian" <vaksFJERNDETTE@krudt.dk> writes:

> Med efterhånden nogle års erfaring i juridisk litteratursøgning (eksisterer
> det, så finder jeg det , så kan jeg helt bekræfte, at forlaget ikke er
> nyt

Men det hed selvfølgelig noget andet (Juristforbundets Forlag var det
vel?) før Jurist- og Økonomforbundene blev slået sammen i halvfjerdserne.

Karina og Christian (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Karina og Christian


Dato : 26-02-04 23:14

"O-V R:nen" <Otto-Ville.Ronkainen@ling.helsinki.fi> wrote in message
news:gtoerl7b32.fsf@venus.ling.helsinki.fi...
[klip]
> Men det hed selvfølgelig noget andet (Juristforbundets Forlag var det
> vel?) før Jurist- og Økonomforbundene blev slået sammen i halvfjerdserne.

Jovist. Der er mange af forlagene, der har skiftet og stedse skifter navn.

Karina



Thomas W. (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Thomas W.


Dato : 26-02-04 10:11


"MAndersen" <ups@post.uk> wrote in message
news:403db33b$0$29402$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
>
> En ide til hvor jeg finder den?

Det ser ud til at vær en ældre svend fra 1973:

https://www.statsbiblioteket.dk/webpac1/wgbroker.exe?200402261004050788569+1+search+-redir+1-14+select++2+30

Skal det lige præcis være den? Der findes nyere juridisk litteratur om
emnet.

/Thomas



MAndersen (26-02-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 26-02-04 11:09


"Thomas W." <tw_dk[FJERN]@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:ZFi%b.97547$jf4.6007851@news000.worldonline.dk...
>
> "MAndersen" <ups@post.uk> wrote in message
> news:403db33b$0$29402$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
> >
> > En ide til hvor jeg finder den?
>
> Det ser ud til at vær en ældre svend fra 1973:
>
>
https://www.statsbiblioteket.dk/webpac1/wgbroker.exe?200402261004050788569+1+search+-redir+1-14+select++2+30
>
> Skal det lige præcis være den? Der findes nyere juridisk litteratur om
> emnet.

Det skal det helst, jeg har bla. erstatningsretlige grænseområder som den
nyeste. Heri henvises konstant til Børge Dahls bog. Det gør forøvrigt mange
af de øvrige produktansvarsbøger.

MAndersen



MAndersen (26-02-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 26-02-04 13:06


"MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
news:403dc5d6$0$29394$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "Thomas W." <tw_dk[FJERN]@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:ZFi%b.97547$jf4.6007851@news000.worldonline.dk...
> >
> > "MAndersen" <ups@post.uk> wrote in message
> > news:403db33b$0$29402$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
> > >
> > > En ide til hvor jeg finder den?
> >
> > Det ser ud til at vær en ældre svend fra 1973:
> >
> >
>
https://www.statsbiblioteket.dk/webpac1/wgbroker.exe?200402261004050788569+1+search+-redir+1-14+select++2+30
> >
> > Skal det lige præcis være den? Der findes nyere juridisk litteratur om
> > emnet.
>
> Det skal det helst, jeg har bla. erstatningsretlige grænseområder som den
> nyeste. Heri henvises konstant til Børge Dahls bog. Det gør forøvrigt
mange
> af de øvrige produktansvarsbøger.
>
> MAndersen
>
Har lige fået at vide at bogen er udgået, og at jeg må henvende til en
antikforretning, der handler med juridiske publikationer.

Sjovt at en sådan bog udgår, når der også i nye publikationer henvises til
denne bog.

MAndersen



Thomas W. (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Thomas W.


Dato : 26-02-04 13:52


"MAndersen" <ups@post.uk> wrote in message
news:403de131$0$29376$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> "MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
> news:403dc5d6$0$29394$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> >
> > "Thomas W." <tw_dk[FJERN]@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:ZFi%b.97547$jf4.6007851@news000.worldonline.dk...
> > >
> > > "MAndersen" <ups@post.uk> wrote in message
> > > news:403db33b$0$29402$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> > > > Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
> > > >
> > > > En ide til hvor jeg finder den?
> > >
> > > Det ser ud til at vær en ældre svend fra 1973:
> > >
> > >
> >
>
https://www.statsbiblioteket.dk/webpac1/wgbroker.exe?200402261004050788569+1+search+-redir+1-14+select++2+30
> > >
> > > Skal det lige præcis være den? Der findes nyere juridisk litteratur om
> > > emnet.
> >
> > Det skal det helst, jeg har bla. erstatningsretlige grænseområder som
den
> > nyeste. Heri henvises konstant til Børge Dahls bog. Det gør forøvrigt
> mange
> > af de øvrige produktansvarsbøger.
> >
> > MAndersen
> >
> Har lige fået at vide at bogen er udgået, og at jeg må henvende til en
> antikforretning, der handler med juridiske publikationer.
>
> Sjovt at en sådan bog udgår, når der også i nye publikationer henvises til
> denne bog.

Ja, jeg har heller ikke kunne finde den. Men måske du kan være heldig, at
Djøf har den liggende på en hylde allerbagerst, hvis du prøver at ringe og
taler overbevisende for din sag?

/Thomas



Peter G C (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 26-02-04 19:34

"MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
news:403de131$0$29376$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

[klip]

> Har lige fået at vide at bogen er udgået, og at jeg må henvende til en
> antikforretning, der handler med juridiske publikationer.

Jep - eller en tur på bib.

> Sjovt at en sådan bog udgår, når der også i nye publikationer henvises til
> denne bog.

Nja.... det er en doctor-afhandling - om et lidt specielt emne. Men der er
nu ingen sammenhæng mellem, at man henviser til en bog og så salgstallene
for denne.

Tænk bare, at Ussings bøger for længst er udsolgt men der henvises stadigvæk
til dem.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Louise Fogt (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Louise Fogt


Dato : 26-02-04 14:56


"MAndersen" <ups@post.uk> wrote in message
news:403db33b$0$29402$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
>
> En ide til hvor jeg finder den?

Hvis du kan nøjes med en bog til låns kan du finde den på Statsbiblioteket i
Århus, der er et "pligtafleveringsbibliotek" og ligger derfor inde med en
kopi af alle udgivne danske bøger. Den kan vist også bestilles hjem til dit
lokale bibliotek hvis du ikke lige bor i nærheden.

Venlig hilsen

Louise



Martin Schultz (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Schultz


Dato : 26-02-04 15:15

On Thu, 26 Feb 2004 09:50:04 +0100, "MAndersen" <ups@post.uk> wrote:

>Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
>
>En ide til hvor jeg finder den?

På biblioteket, se her:

http://bibliotek.dk/vis.php?base=dfa&field1=forfatter&term1=B%F8rge+dahl&field2=titel&term2=produktansvar&start=9&origin=sogning&step=1&element=L

Martin
--
Besøg http://www.adsltips.dk for guider til
ADSL og opsætning af Cisco/Zyxel router.

MAndersen (26-02-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 26-02-04 15:53


"Martin Schultz" <news2004@adsltips.invalid> skrev i en meddelelse
news:jqvr3057idm4uea484c073vjpt9pdab733@4ax.com...
> On Thu, 26 Feb 2004 09:50:04 +0100, "MAndersen" <ups@post.uk> wrote:
>
> >Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
> >
> >En ide til hvor jeg finder den?
>
> På biblioteket, se her:
>
>
http://bibliotek.dk/vis.php?base=dfa&field1=forfatter&term1=B%F8rge+dahl&field2=titel&term2=produktansvar&start=9&origin=sogning&step=1&element=L
>
> Martin

Tak for alle tippene.

Imidlertid vil jeg jo godt selv eje den, men jeg må jo så nøjes med det der
er. Jeg ser også at der kommer en ny bog, med kommentarer til
produktansvarsloven, den er sikkert også spændenden.

MAndersen



Rune Wold (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-02-04 18:45

MAndersen wrote:

[klip]

> Imidlertid vil jeg jo godt selv eje den, men jeg må jo så nøjes med det der
> er. Jeg ser også at der kommer en ny bog, med kommentarer til
> produktansvarsloven, den er sikkert også spændenden.

Kommentaren til produktansvarsloven vil jo kun behandle gældende ret
indenfor lovens område. Børge Dahls fremstilling fra 1973, vil
nødvendigvis være mest relevant for retsstillingen uden for lovens
rammer. Grunden til at alle henviser til Børge Dahl er antagelig, at han
var den første, der skrev et samlet værk, der kun omhandlede
produktansvar. Det er derfor ren formueretlig akkuratesse, der tilsiger
alle de henvisninger. Den rene informationsværdi ved erhvervelsen af
bogen er antagelig lille, hvis du i forvejen har en vis mængde
litteratur på området.

Desuden hvis man ellers tror på forfatteren bag Erstatningsretlige
grænseområder, så er produktansvaret under rivende udvikling, og Børge
Dahls opfattelse er udtryk for en klassisk opfattelse, der er ved at
være forældet. Grundlaget for denne bemærkning er en artikel Vibe
Ulfbeck har skrevet i UfR. Jeg har ikke læst hendes nye bog, så jeg
kender ikke hendes standpunkt derfra.

/Rune Wold

MAndersen (26-02-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 26-02-04 21:55


"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:403e3078$0$24684$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> MAndersen wrote:
>
> [klip]
>
> > Imidlertid vil jeg jo godt selv eje den, men jeg må jo så nøjes med det
der
> > er. Jeg ser også at der kommer en ny bog, med kommentarer til
> > produktansvarsloven, den er sikkert også spændenden.
>
> Kommentaren til produktansvarsloven vil jo kun behandle gældende ret
> indenfor lovens område. Børge Dahls fremstilling fra 1973, vil
> nødvendigvis være mest relevant for retsstillingen uden for lovens
> rammer. Grunden til at alle henviser til Børge Dahl er antagelig, at han
> var den første, der skrev et samlet værk, der kun omhandlede
> produktansvar. Det er derfor ren formueretlig akkuratesse, der tilsiger
> alle de henvisninger. Den rene informationsværdi ved erhvervelsen af
> bogen er antagelig lille, hvis du i forvejen har en vis mængde
> litteratur på området.
>
> Desuden hvis man ellers tror på forfatteren bag Erstatningsretlige
> grænseområder, så er produktansvaret under rivende udvikling, og Børge
> Dahls opfattelse er udtryk for en klassisk opfattelse, der er ved at
> være forældet. Grundlaget for denne bemærkning er en artikel Vibe
> Ulfbeck har skrevet i UfR. Jeg har ikke læst hendes nye bog, så jeg
> kender ikke hendes standpunkt derfra.

Jeg er ved at være igennem bogen. Den er rigtig godt skrevet, og det har
været en fornøjelse at læse.
Især synes jeg bogen er spændende, da den giver mange eksempler og
kommetarer til domme, jeg kan bruge i hverdagen.
Det stiller krav til rådgivere omkring produktansvarsforsikringer, at kan
drage paraller mellem de nyere betragtninger og de risici der er i
virksomheder.

MAndersen




Rune Wold (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-02-04 22:15

MAndersen wrote:

[klip]

> Jeg er ved at være igennem bogen. Den er rigtig godt skrevet, og det har
> været en fornøjelse at læse.

Min eneste indvending mod det hun har skrevet hidtil er, at det bryder
noget med den traditionelle opfattelse af juridisk metode. Hun har i
hvert fald efter min mening haft en kedelig tendens til at bruge mere
tid på, hvad gældende ret bør være end på, hvad gældende ret er.

/Rune Wold

Jonas Hansen (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Jonas Hansen


Dato : 26-02-04 23:04


"Rune Wold" <none@none.dk> wrote:

> Min eneste indvending mod det hun har skrevet hidtil er, at det bryder
> noget med den traditionelle opfattelse af juridisk metode. Hun har i
> hvert fald efter min mening haft en kedelig tendens til at bruge mere
> tid på, hvad gældende ret bør være end på, hvad gældende ret er.

Wow. Det var langt mere diplomatisk, end sidste gang Vibe Ulfbecks
forfatterskab var under debat

Mvh
Jonas



Rune Wold (26-02-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 26-02-04 23:09

Jonas Hansen wrote:

[klip]

> Wow. Det var langt mere diplomatisk, end sidste gang Vibe Ulfbecks
> forfatterskab var under debat

Ja, men det er fordi, jeg ikke har kigget i hendes nye bog. Det er en
lærebog, og det kunne måske tænkes, at den skrevet i et mere
traditionelt spor. Derfor er jeg lidt mere forsigtig denne gang.


/Rune Wold

MAndersen (27-02-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 27-02-04 07:35


"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:403e61c2$0$1254$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
> MAndersen wrote:
>
> [klip]
>
> > Jeg er ved at være igennem bogen. Den er rigtig godt skrevet, og det har
> > været en fornøjelse at læse.
>
> Min eneste indvending mod det hun har skrevet hidtil er, at det bryder
> noget med den traditionelle opfattelse af juridisk metode. Hun har i
> hvert fald efter min mening haft en kedelig tendens til at bruge mere
> tid på, hvad gældende ret bør være end på, hvad gældende ret er.

Det er jo også en interressant betragtning, hvordan gældende ret bør være.
Hun kan vel være på rette spor, da der ikke er afsagt mange domme under
produktansvar. Hun i hvertfald gøre det risikofrit, og som tiden har
udviklet sig, kan det jo tænkes at man i løbet af et par år ser
produktansvar omfatte skader på eget produkt... Det kunne give en
interessant betragtning. Det er vel lidt derhenad i Eternitsagen U2001.249H.

MAndersen



Peter G C (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 27-02-04 09:05

"MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
news:403ee4f4$0$29389$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

[klip]

> Det er jo også en interressant betragtning, hvordan gældende ret bør være.
> Hun kan vel være på rette spor, da der ikke er afsagt mange domme under
> produktansvar. Hun i hvertfald gøre det risikofrit, og som tiden har
> udviklet sig, kan det jo tænkes at man i løbet af et par år ser
> produktansvar omfatte skader på eget produkt... Det kunne give en
> interessant betragtning. Det er vel lidt derhenad i Eternitsagen
U2001.249H.

Det er U2002.249H...

Hvad særligt er der ved den dom? (Jeg kan vist højesterets afgørelse uden
ad....)

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Rune Wold (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 27-02-04 10:10

MAndersen wrote:

[klip]

> Det er jo også en interressant betragtning, hvordan gældende ret bør
> være.

Ja men det er bare ikke en juridisk betragtning

> Hun kan vel være på rette spor, da der ikke er afsagt mange domme
> under produktansvar. Hun i hvertfald gøre det risikofrit,

Netop fordi der ikke er afsagt mange domme på området, er det i hvert
fald ikke i overensstemmelse med traditionel juridisk metode at udtale
sige så detaljeret om, hvorledes gældende ret er eller bør være. Nu
skriver jeg ordet "er", fordi jeg tror, hun endda mener, at hendes
fremstilling af produktansvaret er udtryk for gældende ret.

> og som tiden har udviklet sig, kan det jo tænkes at man i løbet af et
> par år ser produktansvar omfatte skader på eget produkt...

Så er der ikke tale om produktansvar længere, men blot en objektivering
af kontraktsansvaret. Eller sagt på en anden måde, så er der ikke
længere nogen sondring mellem i og uden for kontrakt ved skader
forårsaget af defekte produkter.

> Det er vel lidt derhenad i Eternitsagen U2001.249H.

Den dom handler ikke om produktansvar, men om direkte krav ved mangler
ved løsøre.

/Rune Wold

MAndersen (27-02-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 27-02-04 09:57


"Rune Wold" <rune_wold@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:c1mu8s$k21$1@sunsite.dk...
> MAndersen wrote:
>
> [klip]
>
> > Det er jo også en interressant betragtning, hvordan gældende ret bør
> > være.
>
> Ja men det er bare ikke en juridisk betragtning
>
> > Hun kan vel være på rette spor, da der ikke er afsagt mange domme
> > under produktansvar. Hun i hvertfald gøre det risikofrit,
>
> Netop fordi der ikke er afsagt mange domme på området, er det i hvert
> fald ikke i overensstemmelse med traditionel juridisk metode at udtale
> sige så detaljeret om, hvorledes gældende ret er eller bør være. Nu
> skriver jeg ordet "er", fordi jeg tror, hun endda mener, at hendes
> fremstilling af produktansvaret er udtryk for gældende ret.
>
> > og som tiden har udviklet sig, kan det jo tænkes at man i løbet af et
> > par år ser produktansvar omfatte skader på eget produkt...
>
> Så er der ikke tale om produktansvar længere, men blot en objektivering
> af kontraktsansvaret. Eller sagt på en anden måde, så er der ikke
> længere nogen sondring mellem i og uden for kontrakt ved skader
> forårsaget af defekte produkter.
>
> > Det er vel lidt derhenad i Eternitsagen U2001.249H.
>
> Den dom handler ikke om produktansvar, men om direkte krav ved mangler
> ved løsøre.

Vibe Ulfbeck mener jo at sagen kunne være blevet en produktansvarssag, hvis
skaden på selve produktet havde været mere alvorlig.

Jeg er jo ikke jurist, men i min verden betyder en sådan betragtning en hel
del. Hvis der havde være dømt produktansvar for skaden/manglen ville en sum
på en ansvarsforsikring på kr. 5 eller 10 mio. forslå som skrædder i
helvede. Det ville være blevet afvist af forsikringsselskabet, da man jo
ikke dækker eget produkt, men det interessante er, at man måske skal have
udvidet sin produktansvarsforsikring til at omfatte skader på eget produkt,
hvis det dømmes af retten - det er nyt.

MAndersen













>
> /Rune Wold



Rune Wold (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 27-02-04 11:37

MAndersen wrote:

[klip]

> Vibe Ulfbeck mener jo at sagen kunne være blevet en produktansvarssag, hvis
> skaden på selve produktet havde været mere alvorlig.

Efter min mening kan man ikke anvende dommen til at sige ret meget om
tredjeleds mulighed for at gøre ansvar gældende overfor 1. led. Dommen
har nemlig (igen efter min mening) stort set ingen præjudikatværdi.
Derfor forekommer uheldigt, at Vibe Ulfbeck overhovedet prøver at
anvende dommen til at fastslå en ny regel om særligt alvorlige
produktskader.

Iøvrigt er det Peter G C's principal, der har procederet sagen for
højesteret, så det kunne være vi kunne få nogle bemærkninger fra Peter
om Vibes vurdering af dommen.

/Rune Wold

Peter G C (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 27-02-04 13:23

"Rune Wold" <rune_wold@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:c1n3b9$921$1@sunsite.dk...

[klip]

> Iøvrigt er det Peter G C's principal, der har procederet sagen for
> højesteret, så det kunne være vi kunne få nogle bemærkninger fra Peter
> om Vibes vurdering af dommen.

Kan jeg få en citat fra Vibes artikel? Jeg har set byretsdomme hvor man har
forsøgt at gøre et produktansvar gældende - ingen har haft held med det. Her
på kontoret er anbringendet ikke gjort gældende. - Med rette vil jeg mene.

- Vedr. direkte krav er det korrekt, at det formelt set er et løsørekøb, men
købet er led i en entreprise, hvor man som udgangspunkt kan rette et direkte
krav mod en underentreprenør..... jf. Vagner i Entrepriseret, 3. udgave,
side 199 ff. Se også U 2004.114H...

/Peter

--
http://www.grauslund.com



MAndersen (27-02-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 27-02-04 13:54


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:403f3682$0$1641$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "Rune Wold" <rune_wold@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:c1n3b9$921$1@sunsite.dk...
>
> [klip]
>
> > Iøvrigt er det Peter G C's principal, der har procederet sagen for
> > højesteret, så det kunne være vi kunne få nogle bemærkninger fra Peter
> > om Vibes vurdering af dommen.
>
> Kan jeg få en citat fra Vibes artikel? Jeg har set byretsdomme hvor man
har
> forsøgt at gøre et produktansvar gældende - ingen har haft held med det.
Her
> på kontoret er anbringendet ikke gjort gældende. - Med rette vil jeg mene.

Citat fra side 161 og 162.
"......på de hårdest angrebne tagplader var der tale om egentlig
kraterdannelse. I denne forstand var der tale om selvbeskadigelse af
produktet. Det blev dog ikke gjort gældende, at tilfældet af denne grund
måtte betragtes som et produktansvarstilfælde, og at kravet derfor kunne
rettes direkte mod producenten og ikke forældet. "

"At manglens karakter har spillet en rolle for Højesteret, fremgår af, at
Højesteret i sin begrundelse for at frifinde producenten fremhæver, at
manglen ikke kan anses for "alvorlig". Dette åbner for den overvejelse, at
sagen muligvis kunne være faldet anderledes ud, dersom de pågældende tagsten
havde været mere angrebne, evt. var blevet utætte som følge af manglen. Er
denne udlægning af dommen rigtig, kan afgørelsen muligvis ses som en
bevægelse i retning af anerkendelse af selvbeskadigelsestilfældende som
tilfælde, de helt eller delvis må sidestilles med produktansvarstilfælde"
Citat slut

MAndersen








Peter G C (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 27-02-04 14:23

"MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
news:403f3dd5$0$29398$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

[klip]

> Citat fra side 161 og 162.
> "......på de hårdest angrebne tagplader var der tale om egentlig
> kraterdannelse. I denne forstand var der tale om selvbeskadigelse af
> produktet. Det blev dog ikke gjort gældende, at tilfældet af denne grund
> måtte betragtes som et produktansvarstilfælde, og at kravet derfor kunne
> rettes direkte mod producenten og ikke forældet. "

Det er godt nok et tvivlsomt argument. Er råd i et træprodukt en
produktansvarsskade - en planke der rådner? Næppe. Og det er i øvrigt et
argument som næppe vil kunne anvendes generelt i eternitsagskomplekset.

> "At manglens karakter har spillet en rolle for Højesteret, fremgår af, at
> Højesteret i sin begrundelse for at frifinde producenten fremhæver, at
> manglen ikke kan anses for "alvorlig".

Det er ikke korrekt. Der frifindes fordi der er tvivl om, hvorvidt manglen
er retlige relevant og fordi der er usikkerhed omkring, hvorvidt der
overhovedet foreligger en mangel. Der er en generel og konkret
mangelsvurdering i dommen (UfR 2002, side 179 nederst, 2. spalte og frem til
180 så vidt jeg husker).

> Dette åbner for den overvejelse, at
> sagen muligvis kunne være faldet anderledes ud, dersom de pågældende
tagsten
> havde været mere angrebne, evt. var blevet utætte som følge af manglen.

Find venligst en utæt tagplade, Vibe!

> Er
> denne udlægning af dommen rigtig, kan afgørelsen muligvis ses som en
> bevægelse i retning af anerkendelse af selvbeskadigelsestilfældende som
> tilfælde, de helt eller delvis må sidestilles med produktansvarstilfælde"
> Citat slut

Ja, mere forsigtig en konklusion kan man næppe finde....... med god grund.

/Peter

--
http://www.grauslund.com



MAndersen (27-02-2004)
Kommentar
Fra : MAndersen


Dato : 27-02-04 15:09


"Peter G C" <pgc@FJERNDETTEnospam.dk> skrev i en meddelelse
news:403f4465$0$1556$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
> news:403f3dd5$0$29398$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> [klip]
>
> > Citat fra side 161 og 162.
> > "......på de hårdest angrebne tagplader var der tale om egentlig
> > kraterdannelse. I denne forstand var der tale om selvbeskadigelse af
> > produktet. Det blev dog ikke gjort gældende, at tilfældet af denne grund
> > måtte betragtes som et produktansvarstilfælde, og at kravet derfor kunne
> > rettes direkte mod producenten og ikke forældet. "
>
> Det er godt nok et tvivlsomt argument. Er råd i et træprodukt en
> produktansvarsskade - en planke der rådner? Næppe. Og det er i øvrigt et
> argument som næppe vil kunne anvendes generelt i eternitsagskomplekset.
>
> > "At manglens karakter har spillet en rolle for Højesteret, fremgår af,
at
> > Højesteret i sin begrundelse for at frifinde producenten fremhæver, at
> > manglen ikke kan anses for "alvorlig".
>
> Det er ikke korrekt. Der frifindes fordi der er tvivl om, hvorvidt manglen
> er retlige relevant og fordi der er usikkerhed omkring, hvorvidt der
> overhovedet foreligger en mangel. Der er en generel og konkret
> mangelsvurdering i dommen (UfR 2002, side 179 nederst, 2. spalte og frem
til
> 180 så vidt jeg husker).
>
> > Dette åbner for den overvejelse, at
> > sagen muligvis kunne være faldet anderledes ud, dersom de pågældende
> tagsten
> > havde været mere angrebne, evt. var blevet utætte som følge af manglen.
>
> Find venligst en utæt tagplade, Vibe!
>
> > Er
> > denne udlægning af dommen rigtig, kan afgørelsen muligvis ses som en
> > bevægelse i retning af anerkendelse af selvbeskadigelsestilfældende som
> > tilfælde, de helt eller delvis må sidestilles med
produktansvarstilfælde"
> > Citat slut
>
> Ja, mere forsigtig en konklusion kan man næppe finde....... med god grund.

Det bliver kønne jurister der kommer ud fra Kbh.'s universitet - men det er
selvfølgelig tilladt at tænke selv.

MAndersen



Rune Wold (28-02-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 28-02-04 22:25

Peter G C wrote:

[klip]

> - Vedr. direkte krav er det korrekt, at det formelt set er et løsørekøb, men
> købet er led i en entreprise, hvor man som udgangspunkt kan rette et direkte
> krav mod en underentreprenør..... jf. Vagner i Entrepriseret, 3. udgave,
> side 199 ff. Se også U 2004.114H...

Så vidt jeg ved, består en entreprenørs ydelse typisk af i hvert fald to
ting: Arbejdsudførelse og materialeleveranver. Hans ydelse vil dog også
ofte bestå af projekterings- og tilsynsfunktion, men det er mindre
relevant i denne sammenhæng.

Nu har jeg ikke læst Vagner, men Gomard anfører, jf. også AB 92 § 35, at
ansvaret for mangler ved udførelsen af arbejdet er et culpaansvar,
hvorimod ansvaret for mangler ved materialeleverancer svarer til en
sælgers, jf. Gomard I, 3. udg., p. 187f.
Retsstillingen er altså forskellig, når man taler om ansvaret for
mangler ved materialer og mangler ved udførelsen i det umiddelbare
forhold. At man ikke skulle foretage samme sondring, når man ser på
bygherrens mulighed for direkte krav, finder jeg ubegrundet. Dommen
2004.114 H vedrører også netop en underentreprenørs ansvar for
udførelsen af arbejdet. Jeg tror ikke, du kan strække den retsstilling,
der gælder ift. underentreprønrens "klare professionelle fejl" ved
udførelsen af underentreprisen til også at gælde ved entreprenørens
materialeleverandørs fejlbehæftede leverancer. Jeg kan dog godt se, at
din principal mener noget andet jf. 2002.249(275) H .
Og hvis Vagner er enig, så måtte jeg selvfølgelig bøje mig, hvis ikke
det lige var fordi, at højesteret ikke gav medhold.

Nu ser vi bort fra ovensstående diskussion, og betragter UfR 2002.249 H,
som et løsørekøb, hvor DEF sælger til entreprenøren, der igen sælger til
bygherren.
Set i dette lys mener jeg, at dommen har et problem (Med et generelt
forbehold for, at jeg har misforstået den)
Når man læser højesterets flertals begrundelse, så får man det indtryk,
at indstævnte alene havde prøvet at gøre synspunktet om direkte krav
gældende på et rent kontraktretligt grundlag. Man gjorde f.eks.
anbringendet om svig og garanti gældende, for derved at undgå virkninger
af KBL § 54 eller § 83.
Desuden udtaler man, at KBL § 54 eller § 83 er til hinder for et ansvar,
når der ikke er tale om svig eller garanti.
Problemet er, at højesterets flertal ikke mener, der er udvist svig
eller givet garanti, men man mener dog, at DEF har handlet uagtsomt. Det
forholder sig jo sådan, at et direkte krav jo også kan støttes på helt
almindelige erstatningsret udenfor konktraktsforhold, dvs. den
almindelige culparegel. Altså hvis DEF har tilført appelanterne et tab
som en adækvat følge af en uagtsom adfærd.
Højesterets mindretals begrundelse bygger efter min mening på den
almindelige erstatningsret udenfor kontraktsforhold, hvorefter KBL § 54
og § 83 er komplet ligegyldige. Men ved denne del af dissensen (andet
sidste afsnit på side 279) siger man: "Uanset om en producent måtte
kunne påberåbe sig den absolutte reklamationsfrist efter købelovens §§
54 og 83 i tilfælde, hvor en senere erhverver rejser mangelskrav direkte
mod producenten, finder vi endvidere, at krav mod DEF under de anførte
særlige omstændigheder ikke kan anses for afskåret efter disse
bestemmelser."
Mindretallet finder det altså nødvendigt, at skrive at KBL § 54 og § 83
ikke er anvendelige pga. de anførte særlige omstændigheder, i en
situation hvor man har begrundet dissensen i den alm. erstatningsret.

Det sidste sammenholdt med, at flertallet nærmest som et obiter dictum
udtaler sig om DEF's uagtsomhed, får mig til at tro, at højesterets
flertal egentlig er enig med mindretallet, men i modsætning til disse,
er man ikke tilbøjelig til at give efter overfor en procedure, hvor man
ikke har gjort det rigtige anbringende gældende. Derfor mener jeg, at
præjudikatværdien af dommen er ringe. Men på den anden side kan jeg godt
forestille mig, at du ikke er helt enig med min konklusion. Jeg er
villig til at bøje mig for et bedre argument, idet du antagelig er mere
inde i hele sagen, end jeg er.

/Rune Wold


Peter G C (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 29-02-04 08:56

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:40410715$0$22792$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...

[klip]

> Nu har jeg ikke læst Vagner, men Gomard anfører, jf. også AB 92 § 35, at
> ansvaret for mangler ved udførelsen af arbejdet er et culpaansvar,
> hvorimod ansvaret for mangler ved materialeleverancer svarer til en
> sælgers, jf. Gomard I, 3. udg., p. 187f.

I praksis er det desværre ikke rigtigt - fsv angår materialeleverancen. Jf.
også Vagner. Retsstillingen er meget flydende. Søg i UfR efter en nyere dom
(vist 2002) hvor en tømrermester frifindes for mangler ved eternittagplader.

> Retsstillingen er altså forskellig, når man taler om ansvaret for
> mangler ved materialer og mangler ved udførelsen i det umiddelbare
> forhold. At man ikke skulle foretage samme sondring, når man ser på
> bygherrens mulighed for direkte krav, finder jeg ubegrundet. Dommen
> 2004.114 H vedrører også netop en underentreprenørs ansvar for
> udførelsen af arbejdet. Jeg tror ikke, du kan strække den retsstilling,
> der gælder ift. underentreprønrens "klare professionelle fejl" ved
> udførelsen af underentreprisen til også at gælde ved entreprenørens
> materialeleverandørs fejlbehæftede leverancer. Jeg kan dog godt se, at
> din principal mener noget andet jf. 2002.249(275) H .
> Og hvis Vagner er enig, så måtte jeg selvfølgelig bøje mig, hvis ikke
> det lige var fordi, at højesteret ikke gav medhold.

Højesteret har ikke taget stilling til spørgsmålet om direkte krav i dommen.
Højesteret kunne have lavet en "allerede fordi dom" - men det gjorde man
ikke.

> Nu ser vi bort fra ovensstående diskussion, og betragter UfR 2002.249 H,
> som et løsørekøb, hvor DEF sælger til entreprenøren, der igen sælger til
> bygherren.
> Set i dette lys mener jeg, at dommen har et problem (Med et generelt
> forbehold for, at jeg har misforstået den)
> Når man læser højesterets flertals begrundelse, så får man det indtryk,
> at indstævnte alene havde prøvet at gøre synspunktet om direkte krav
> gældende på et rent kontraktretligt grundlag. Man gjorde f.eks.
> anbringendet om svig og garanti gældende, for derved at undgå virkninger
> af KBL § 54 eller § 83.
> Desuden udtaler man, at KBL § 54 eller § 83 er til hinder for et ansvar,
> når der ikke er tale om svig eller garanti.
> Problemet er, at højesterets flertal ikke mener, der er udvist svig
> eller givet garanti, men man mener dog, at DEF har handlet uagtsomt. Det
> forholder sig jo sådan, at et direkte krav jo også kan støttes på helt
> almindelige erstatningsret udenfor konktraktsforhold, dvs. den
> almindelige culparegel. Altså hvis DEF har tilført appelanterne et tab
> som en adækvat følge af en uagtsom adfærd.

Det du siger ligger på linie med Werlaufs synspunkt - du finder det i Børsen
og i Werlaufs anmeldelse af Lærebog i Obligationsret i Juristen (så vidt jeg
husker). Hverkan Halfdan eller Torsten finder betragtningerne relevante om
jeg så må sige Halfdan skrev efterfølgende et indlæg i Børsen som svar
på Werlaufs indlæg i Børsen - det var selvfølgelig meget sjovt.

> Højesterets mindretals begrundelse bygger efter min mening på den
> almindelige erstatningsret udenfor kontraktsforhold, hvorefter KBL § 54
> og § 83 er komplet ligegyldige. Men ved denne del af dissensen (andet
> sidste afsnit på side 279) siger man: "Uanset om en producent måtte
> kunne påberåbe sig den absolutte reklamationsfrist efter købelovens §§
> 54 og 83 i tilfælde, hvor en senere erhverver rejser mangelskrav direkte
> mod producenten, finder vi endvidere, at krav mod DEF under de anførte
> særlige omstændigheder ikke kan anses for afskåret efter disse
> bestemmelser."
> Mindretallet finder det altså nødvendigt, at skrive at KBL § 54 og § 83
> ikke er anvendelige pga. de anførte særlige omstændigheder, i en
> situation hvor man har begrundet dissensen i den alm. erstatningsret.

Husker endnu, hvordan Torsten (underviser i entrepriseret) var helt oppe og
ringe over dissensen.

> Det sidste sammenholdt med, at flertallet nærmest som et obiter dictum
> udtaler sig om DEF's uagtsomhed, får mig til at tro, at højesterets
> flertal egentlig er enig med mindretallet, men i modsætning til disse,
> er man ikke tilbøjelig til at give efter overfor en procedure, hvor man
> ikke har gjort det rigtige anbringende gældende. Derfor mener jeg, at
> præjudikatværdien af dommen er ringe. Men på den anden side kan jeg godt
> forestille mig, at du ikke er helt enig med min konklusion. Jeg er
> villig til at bøje mig for et bedre argument, idet du antagelig er mere
> inde i hele sagen, end jeg er.

Den form for argumentation sætter alle regler om kontrakt ud af funktion -
det er næppe den rigtige vej at gå: "Vi kalder det for erstatning uden for
kontrakt, så gælder de alm. regler ikke." - Jeg kan godt li' retsstilligen
som den er i dag - bortset fra at jeg mener, at de, der har købt
eternittagplader skal have erstatning.

UfR 2002.249H er i øvrigt afsagt mens jeg læste.

/Peter

--
http://www.grauslund.com/



Rune Wold (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 29-02-04 13:56

Peter G C wrote:

[klip]

> Højesteret har ikke taget stilling til spørgsmålet om direkte krav i dommen.
> Højesteret kunne have lavet en "allerede fordi dom" - men det gjorde man
> ikke.

Omvendt kan man sige, at hvis man anvendte doktrinen om klare
professionelle fejl også på entreprenørens materialeleverandør, så vil
man dog alligevel få den retsstilling om direkte krav mod en
løsøresælger, som Torsten og Halfdan er imod. Desuden vil det ligne vibe
synspunkt blot med den forskel, at man ikke kalder det produktansvar.

[klip]

> Det du siger ligger på linie med Werlaufs synspunkt - du finder det i Børsen
> og i Werlaufs anmeldelse af Lærebog i Obligationsret i Juristen (så vidt jeg
> husker). Hverkan Halfdan eller Torsten finder betragtningerne relevante om
> jeg så må sige Halfdan skrev efterfølgende et indlæg i Børsen som svar
> på Werlaufs indlæg i Børsen - det var selvfølgelig meget sjovt.

Jeg gad godt at læse Halfdan artikel , har du adgang til den over
online abonnement?

Mit synspunkt er desuden på linje med Hans Helge Beck Thomsen, jf. hans
undervisning i misligholdelseslære.
Hvad der er endnu mere interessant er, at Torsten Iversen og Hans Helge
Beck Thomsen har udgivet en rettelses- og tilføjelsesliste til Gomard,
Obligationsret, 1. del, 3. udg. (1998). Iden kommenteres Gomards
fremstilling om springende regres, hvor det selvfølgelig gøres gældende,
at han fremstilling af gældende ret er altfor vidtgående. Desuden gøres
det gældende at langt de fleste domme kan forklares med "at det
tidligere led i omsætningskæden havde udvist et forhold, der måtte
pådrage ham et erstatningsansvar ikke blot over for sin umiddelbare
medkontrahent, men også over for senere led i omsætningskæden". Altså et
synspunkt baseret på alm. erstatninsret.
Hvis man betragter Torsten Iversens kritik af dissensen, så bør man nok
også lige skele til hvem dissensen består af: Børge Dahl og Peter Blok.
Jeg vil anbefale dig at læse Torsten Iversens nærmest skræmmende artikel
i festskrift til juridisk klub, der handler om godtgørelse for skuffede
forventninger, hvor i hvert fald Peter Blok får nogen slag.
Herefter må jeg nok sige, at det virker underligt, at Torsten Iversen
principielt kritiserer direkte krav efter den almindelige
erstatningsret, når han selv har være med til at udgive et hæfte, som
netop endosserer denne betragtning. Men jeg tror, at det handler om,
Torsten Iversen ikke mener, at spørgsmålet må afgøres efter en
almindelig culpastandard. Derimod forstår jeg det således, at han mener,
at der gælder et særligt lempet ansvarsgrundlag, hvorefter, man alene
åbner op for direkte krav baseret på alm. erstatningsret, når der er
udvist et svigagtigt eller særligt groft forhold.

[klip]

> Den form for argumentation sætter alle regler om kontrakt ud af funktion -
> det er næppe den rigtige vej at gå: "Vi kalder det for erstatning uden for
> kontrakt, så gælder de alm. regler ikke." - Jeg kan godt li' retsstilligen
> som den er i dag - bortset fra at jeg mener, at de, der har købt
> eternittagplader skal have erstatning.

Så vidt jeg har forstået efter min undervisning i misligholdelseslære,
og visse opgavegennemgange, så er holdningen om springende
regres/direkte krav på Århus universitet følgende:

Et direkte krav har intet med kontraktsregler at gøre. Der findes ingen
(eller bør ikke findes) nogen situation, hvor et direkte krav kan
baseres på kontraktrelationen og et kontraktansvar alene. Med mindre
selvfølgelig, at det første led selvstændigt har forpligtet sig
aftaleretligt overfor det senere led, hvorefter det virker kunstigt
overhovedet at tale om springende regres/direkte krav.
Derfor må et såkaldt direkte krav være baseret på alm. erstatningsret,
hvor man dog må kræve, at der mindst er udvist et særligt groft forhold
i det første led, og at der er årsagsforbindelse mellem denne adfærd og
det senere leds økonomiske tab.

/Rune Wold


Peter G C (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 29-02-04 17:13

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:4041e139$0$22800$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...



> Omvendt kan man sige, at hvis man anvendte doktrinen om klare
> professionelle fejl også på entreprenørens materialeleverandør, så vil
> man dog alligevel få den retsstilling om direkte krav mod en
> løsøresælger, som Torsten og Halfdan er imod. Desuden vil det ligne vibe
> synspunkt blot med den forskel, at man ikke kalder det produktansvar.

Torsten og Halfdans holdning til de direkte krav kender jeg ikke. Det er
mere argumentationsformen fra Werlaufs side de er imod.

> [klip]
>
> > Det du siger ligger på linie med Werlaufs synspunkt - du finder det i
Børsen
> > og i Werlaufs anmeldelse af Lærebog i Obligationsret i Juristen (så vidt
jeg
> > husker). Hverkan Halfdan eller Torsten finder betragtningerne relevante
om
> > jeg så må sige Halfdan skrev efterfølgende et indlæg i Børsen som
svar
> > på Werlaufs indlæg i Børsen - det var selvfølgelig meget sjovt.
>
> Jeg gad godt at læse Halfdan artikel , har du adgang til den over
> online abonnement?

Jeg har haft den i papirsform for nogle år siden ...

Fandt den online på www.borsen.dk:

>>Børsen Tor 13 Dec 2001 / Sektion: 1
Side(r): 2 / OPINION

Avisside(r) i PDF: 200112131002.pdf

Serie og tema: KOMMENTAR
KOMMENTAR
Hvem blev ramt af svirpet?
AF HALFDAN KRAG JESPERSEN, professor, dr.jur., Aarhus Universitet
I dagbladet Børsen 14. november er der om Højesterets dom i den såkaldte
Eternitsag et indlæg af to forfattere fra advokatfirmaet Dahl, Koch & Boll,
Herning, nemlig professor, dr.jur. Erik Werlauff og advokat Kjeld Skov.
Hovedpointen i forfatternes indlæg er, at man ved en »nærlæsning« af dommens
begrundelse kan »konstatere«, at hvis andre argumenter havde været fremført
under sagen, kunne dommen måske have fået et andet udfald.
Sagt med jævne ord, finder forfatterne, at købernes (de tabende parters)
advokat begik en fejl ved ikke at påberåbe sig »uskrevne
erstatningsgrundsætninger ved siden af købelovens paragraffer« under sagen.
Forfatterne finder videre, at advokaten af denne grund fik et »svirp« fra
flertallet af Højesterets dommere, idet disse fem dommere indleder deres
begrundelse med at udtale, at køberens advokat »alene« havde gjort gældende,
at købelovens fortabelsesregler ikke fandt anvendelse som følge af
bestemmelsernes egne to undtagelser: medmindre sælgeren (Dansk Eternit) har
påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid (svarende til en
garanti) eller har handlet svigagtigt, respektive i strid med almindelig
hæderlighed.
I disse udtalelser fra Højesterets flertal skulle ifølge forfatterne - men
i »pæne juridiske vendinger« - ligge »svirpet« fra disse dommeres side.
Jeg er imidlertid helt uenig med forfatterne i deres udlægning af
Højesterets dom i så henseende. Ved en juridisk nærlæsning kan man nemlig
konstatere følgende:
Først og fremmest er det alene flertallet på de fem højesteretsdommere, som
fremsætter det påståede »svirp«. Hvis »svirpet« havde været vendt mod de
tabende parters advokat, ville det have været naturligt, om alle de
medvirkende syv højesteretsdommere indledningsvis havde konstateret,
at »uskrevne erstatningsgrundsætninger ved siden af købelovens
paragraffer« ikke var blevet gjort gældende.
Ud af den blå luft
Flertallets »svirp« er derfor efter min opfattelse i stedet rettet mod den
begrundelse, som de to - såkaldt dissentierende - højesteretsdommere gav til
støtte for at dømme Dansk Eternit, idet disse dommere - ligesom de to
forfattere i deres indlæg - henter de retsregler, som de anvender, ud af den
blå luft.
De pågældende bestemmelser i købeloven fastslår først en hovedregel, nemlig
at mangelskrav fortabes efter en bestemt tid (som var forløbet i sagen),
hvorefter lovbestemmelserne udtaler to begrænsede undtagelser herfra, nemlig
tilsikring (garanti) og svig (i strid med almindelig hæderlighed). På
grundlag af en sådan lovgivningsteknik er det svært at opstille yderligere
undtagelser fra hovedreglen.
Når købeloven uden tvivl regulerer parternes tvist, er det under disse
omstændigheder juridisk nonsens at sige, at almindelige regler uden for
købeloven skulle gælde, idet lovens regler her- ved ville blive
bortfortolket. Det er ganske vist, at almindelige retsgrundsætninger
supplerer visse af købelovens regler, men netop ikke i en situation, hvor
købelovens regler angiver at være udtømmende.
At det står sløjt til med forfatternes evne til nærlæsning bekræftes
endvidere af følgende passus i forfatternes indlæg (med min fremhævelse):
»Og til lovgivningsmagten siger flertallet: Hvis man ønsker et andet
resultat ud fra købelovsbestemmelserne, må man ændre disse!«. Denne passus
er helt misvisende, idet Højesterets flertal tværtimod udtaler følgende
(igen med min fremhævelse):
»Efter vores opfattelse ville et ansvar for producenten i en situation som
den foreliggende efter udløbet af den absolutte reklamationsfrist i
købelovens §§ 54 og 83 nødvendiggøre en ændring af disse bestemmelser.«
Læserne - og ikke mindst forfatterne - bedes her bemærke, at flertallets
citerede udtalelse er generel i den forstand, at der ikke tales om, at et
ansvar efter købeloven ville forudsætte en lovændring. Det ses heraf, at
Højesterets flertal er af den opfattelse, at en ændring af retstilstanden i
det hele taget vil nødvendiggøre en lovændring.
Når man - som forfatterne gør det, omend indirekte - klart kritiserer andre
offentligt for deres måde at udøve deres hverv på, bør man være varsom. Man
bør derfor nærlæse det materiale, i sin helhed, som kritikken er baseret på.
Måske i hvert fald læserne kan mærke, hvem der blev ramt af »svirpet«! <<


> Mit synspunkt er desuden på linje med Hans Helge Beck Thomsen, jf. hans
> undervisning i misligholdelseslære.

Nå.

> Hvad der er endnu mere interessant er, at Torsten Iversen og Hans Helge
> Beck Thomsen har udgivet en rettelses- og tilføjelsesliste til Gomard,
> Obligationsret, 1. del, 3. udg. (1998). Iden kommenteres Gomards
> fremstilling om springende regres, hvor det selvfølgelig gøres gældende,
> at han fremstilling af gældende ret er altfor vidtgående.

Jeg husker ikke, hvad Gomard skriver. Jeg husker kun undervisningen fra
entrepriseretten med Torsten (og trak spørgsmålet til eksamen...). Torsten
er slet ikke enig i det, Gomard skriver i Obligationsretten, og Gomard har
da også ved et foredrag udtalt sig i en anden retning end det, der er anført
i bogen.

> Desuden gøres
> det gældende at langt de fleste domme kan forklares med "at det
> tidligere led i omsætningskæden havde udvist et forhold, der måtte
> pådrage ham et erstatningsansvar ikke blot over for sin umiddelbare
> medkontrahent, men også over for senere led i omsætningskæden". Altså et
> synspunkt baseret på alm. erstatninsret.
> Hvis man betragter Torsten Iversens kritik af dissensen, så bør man nok
> også lige skele til hvem dissensen består af: Børge Dahl og Peter Blok.
> Jeg vil anbefale dig at læse Torsten Iversens nærmest skræmmende artikel
> i festskrift til juridisk klub, der handler om godtgørelse for skuffede
> forventninger, hvor i hvert fald Peter Blok får nogen slag.

Titel på bogen?

> Herefter må jeg nok sige, at det virker underligt, at Torsten Iversen
> principielt kritiserer direkte krav efter den almindelige
> erstatningsret, når han selv har være med til at udgive et hæfte, som
> netop endosserer denne betragtning.

Du har misforstået mig. Han anerkender så vidt jeg forstår ham de direkte
krav, men ikke Werlaufs argumentation.

[klip]

> Så vidt jeg har forstået efter min undervisning i misligholdelseslære,
> og visse opgavegennemgange, så er holdningen om springende
> regres/direkte krav på Århus universitet følgende:
>
> Et direkte krav har intet med kontraktsregler at gøre. Der findes ingen
> (eller bør ikke findes) nogen situation, hvor et direkte krav kan
> baseres på kontraktrelationen og et kontraktansvar alene. Med mindre
> selvfølgelig, at det første led selvstændigt har forpligtet sig
> aftaleretligt overfor det senere led, hvorefter det virker kunstigt
> overhovedet at tale om springende regres/direkte krav.
> Derfor må et såkaldt direkte krav være baseret på alm. erstatningsret,
> hvor man dog må kræve, at der mindst er udvist et særligt groft forhold
> i det første led, og at der er årsagsforbindelse mellem denne adfærd og
> det senere leds økonomiske tab.

Der er mere end det. 1) Læs Vagners entrepriseret - det er kun et par sider.
2) Se disse overheads fra KU - de er vist i overensstemmelse med gældende
ret: http://www.jur.ku.dk/obligationsret/Forelæs.noter/Forelæsningsnoter.htm
(direkte krav:
http://www.jur.ku.dk/obligationsret/Forelæs.noter/NLuge43.pdf)

Mvh

Peter

--
http://www.grauslund.com/



Rune Wold (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 01-03-04 16:03

Peter G C wrote:

[klip]

> Torsten og Halfdans holdning til de direkte krav kender jeg ikke. Det er
> mere argumentationsformen fra Werlaufs side de er imod.

Nu piller jeg vel næppe noget af Halfdans eller Torstens glans, ved at
sige, at det forekommer mig, at Gomard ikke er helt enig i forståelsen
af KBL virkning på området.

Citat Gomard, Obligationsret II, 3. udgave 2003, p. 137:

"Som et eksempel på regler, der - ..... - ikke gælder både for
kontraktskrav- og deliktskrav, kan nævnes, at reglerne i KBL §§ 52-54 om
reklamation og forældelse af adgangen til at påberåbe sig mangler, der
gælder om mangelsansvar, ikke gælder for produktansvar, hverken for
produktansvar for personskade og forbrugertingsskade, som er omfattet af
PAL [min forkortelse], eller for erhvervstingskade som ikke er omfattet
af denne lov eller af nogen anden særlig lov, uanset at reglerne om
produktansvar og mangelsfølgeskade i et vist omfang overlapper hinanden.
Der kan kun opstilles den almindelige vejledende retningslinie eller
hovedregel, at særegne regler om ansvar kommer til anvendelse i alle
tilfælde, der indgår i eller ligner reglens kerneområde, men ikke på
skade af en helt anden beskaffenhed."

Citat slut.

I denne forbindelse bemærkes to ting.
Dette afsnit er uændret ift. 2. udgaven og Gomard nævner intet steds i
noterne UfR 2002.249, hvilket dog næppe taler til hans fordel.
For det andet anvender Gomard ved eksemplificeringen kun reglerne om
produktansvar. Han henviser intet steds i noterne omkring dette afsnit
til spørgsmålet om springende regres.

Men hvis man anvender hans vejledende hovedregel, som den kommer til
udtryk i sidste afsnit, så mener jeg dog konklusionen på det citerede må
være, at Gomard (i hvert fald i sine bøger) mener, at KBL § 54 ikke i
sig selv afskærer springende regres.
Før det første fordi, at han (i sine bøger) vistnok er mest tilbøjelig
til at kvalificere et direkte krav som et deliktskrav, jf. også Torsten
og Hans Helges rettelses og tilføjelsesliste.
Og for det andet fordi, at man næppe ved KBLs vedtagelse har ment, at
direkte krav er udtryk for skader, der indgår i KBL § 54's kerneområde,
al den stund at KBL kun er parternes lov.
Når det så er sagt, så må jeg loyalt tilføje, at det åbenbart er
Halfdans opfattelse, at Højesterets flertal i UfR 2002.249 H, mener det
modsatte af Gomard.

Jo mere vi diskutere springende regres/direkte krav, jo mere vil jeg
ønske, at Torsten Iversen snart sprang ud i det og udgav sin opfattelse
i en lidt mere officiel form, således at vi havde noget mere skyts.
En positiv ting kan man da i hvert fald sige om de københavnske
lærebogsforfattere, og det er, at de tør hvor andre tier


[klip]

> Måske i hvert fald læserne kan mærke, hvem der blev ramt af »svirpet«!

Jeg føler mig også ramt.

Men jeg finder dog trøst i, at jeg ikke er den eneste, der har læst
dommen på den måde, og det er endda uden, at jeg kendte Werlauffs
synspunkter.

[klip]

>>Mit synspunkt er desuden på linje med Hans Helge Beck Thomsen, jf. hans
>>undervisning i misligholdelseslære.
>
> Nå.

Jeg har i hvert fald en vis respekt for Hans Helge Beck Thomsen (ikke
dermed sagt, at du udviser despekt overfor ham)

[klip]

> Titel på bogen?

Lennart Lynge Andersen (red.): Festskrift til Juridisk Klub 1988-1998,
1998, 171 sider, Finanssektorens Uddannelsescenter. Anmeldt af Mads
Bryde Andersen i UfR 1999 B.329-330.

Mvh

/Rune Wold


Peter G C (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 01-03-04 16:35

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:40435113$0$24714$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

[klip]

> Nu piller jeg vel næppe noget af Halfdans eller Torstens glans, ved at
> sige, at det forekommer mig, at Gomard ikke er helt enig i forståelsen
> af KBL virkning på området.
>
> Citat Gomard, Obligationsret II, 3. udgave 2003, p. 137:
>
> "Som et eksempel på regler, der - ..... - ikke gælder både for
> kontraktskrav- og deliktskrav, kan nævnes, at reglerne i KBL §§ 52-54 om
> reklamation og forældelse af adgangen til at påberåbe sig mangler, der
> gælder om mangelsansvar, ikke gælder for produktansvar, hverken for
> produktansvar for personskade og forbrugertingsskade, som er omfattet af
> PAL [min forkortelse], eller for erhvervstingskade som ikke er omfattet
> af denne lov eller af nogen anden særlig lov, uanset at reglerne om
> produktansvar og mangelsfølgeskade i et vist omfang overlapper hinanden.
> Der kan kun opstilles den almindelige vejledende retningslinie eller
> hovedregel, at særegne regler om ansvar kommer til anvendelse i alle
> tilfælde, der indgår i eller ligner reglens kerneområde, men ikke på
> skade af en helt anden beskaffenhed."

Spørgsmålet er jo mere, hvordan man accepterer det direkte krav: jeg mener
at i eternitsagen er det et indtrædelseskrav. Det må også være
udgangspunktet.... vel.... derfor skal købeloven anvendes.

Alt det produktansvarssjov kan slet ikke bruges i alm. mangelssager.

[klip]

> Men hvis man anvender hans vejledende hovedregel, som den kommer til
> udtryk i sidste afsnit, så mener jeg dog konklusionen på det citerede må
> være, at Gomard (i hvert fald i sine bøger) mener, at KBL § 54 ikke i
> sig selv afskærer springende regres.

Ahh. Det tror jeg nu ikke han mener.

> Før det første fordi, at han (i sine bøger) vistnok er mest tilbøjelig
> til at kvalificere et direkte krav som et deliktskrav, jf. også Torsten
> og Hans Helges rettelses og tilføjelsesliste.

Og det er jo nærmest uforståeligt....

> Og for det andet fordi, at man næppe ved KBLs vedtagelse har ment, at
> direkte krav er udtryk for skader, der indgår i KBL § 54's kerneområde,
> al den stund at KBL kun er parternes lov.

Hov hov - husk at hovedreglen er at man ikke kan gøre direkte krav gældende
vedrørende løsøre, og at Kbl jo har sit klare hovedområde dér. Derfor må KBL
finde anvendelse når man gør et direkte krav gældende i henhold til et
indtrædelsessynspunkt.


> Når det så er sagt, så må jeg loyalt tilføje, at det åbenbart er
> Halfdans opfattelse, at Højesterets flertal i UfR 2002.249 H, mener det
> modsatte af Gomard.



> Jo mere vi diskutere springende regres/direkte krav, jo mere vil jeg
> ønske, at Torsten Iversen snart sprang ud i det og udgav sin opfattelse
> i en lidt mere officiel form, således at vi havde noget mere skyts.
> En positiv ting kan man da i hvert fald sige om de københavnske
> lærebogsforfattere, og det er, at de tør hvor andre tier

Jamen læs da Vagners bog (torsten er medforfatter pga Vagners dødsfald).

> [klip]
>
> > Måske i hvert fald læserne kan mærke, hvem der blev ramt af »svirpet«!
>
> Jeg føler mig også ramt.

LOL - godt så! Regler taget ud af den blå luft - det er satme en god
melding !

> Men jeg finder dog trøst i, at jeg ikke er den eneste, der har læst
> dommen på den måde, og det er endda uden, at jeg kendte Werlauffs
> synspunkter.
>
> [klip]
>
> >>Mit synspunkt er desuden på linje med Hans Helge Beck Thomsen, jf. hans
> >>undervisning i misligholdelseslære.
> >
> > Nå.
>
> Jeg har i hvert fald en vis respekt for Hans Helge Beck Thomsen (ikke
> dermed sagt, at du udviser despekt overfor ham)
>
> [klip]
>
> > Titel på bogen?
>
> Lennart Lynge Andersen (red.): Festskrift til Juridisk Klub 1988-1998,
> 1998, 171 sider, Finanssektorens Uddannelsescenter. Anmeldt af Mads
> Bryde Andersen i UfR 1999 B.329-330.

Argh .... det bliver så ikke lige nu

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Rune Wold (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Rune Wold


Dato : 02-03-04 21:07

Peter G C wrote:

[klip]

> Spørgsmålet er jo mere, hvordan man accepterer det direkte krav: jeg mener
> at i eternitsagen er det et indtrædelseskrav. Det må også være
> udgangspunktet.... vel.... derfor skal købeloven anvendes.

Den uenighed der er mellem mig og Werlauff på den ene side, og dig og
halfdan på den anden side, handler i bund og grund om direkte krav skal
begrundes i et indtrædelsessynspunkt eller i et retsbrudssynspunkt.
Under alle omstændigheder mener jeg, at begrundelsen bør være den samme,
hvad enten vi taler om direkte krav på løsøreområdet eller ved området
på fast ejendom. Ikke forstået på den måde, at der bør være lige gode
muligheder for at få et direkte krav gennemført. Men forstået på den
måde, at hvis det gennemføres, så ligger begrundelsen klart i enten et
retsbrudssynspunkt eller i et indtrædelsessynspunkt. Mit hovedargument
er, at et direkte krav kun kan (eller bør kun) begrundes i et
retsbrudssynspunkt (eventuelt sui generis), men hvor der gælder mere
eller mindre skærpet krav til ansvarsgrundlaget alt efter om vi befinder
os på løsøreområdet eller entrepriseområdet.
En hovedindvending mod halfdans udlægning af UfR 2002.249 H vil derfor
netop være, at man i 2004.114 H afgjorde et direkte krav udfra
retsbrudssynpunktet, hvorefter underentreprenøren var afskåret fra at
gøre reklamationssynpunktet gældende.

[klip]

>>Men hvis man anvender hans vejledende hovedregel, som den kommer til
>>udtryk i sidste afsnit, så mener jeg dog konklusionen på det citerede må
>>være, at Gomard (i hvert fald i sine bøger) mener, at KBL § 54 ikke i
>>sig selv afskærer springende regres.
>
> Ahh. Det tror jeg nu ikke han mener.

Aaaah jo, det tror jeg faktisk, han mente, da han skrev det, fordi han
nemlig betragter springende regres/direkte krav som et deliktskrav . Min
eneste indvending mod det er, at det har stået uændret siden 1995, uden
inddragelse af de domme vi diskutere her.

[klip]

> Hov hov - husk at hovedreglen er at man ikke kan gøre direkte krav gældende
> vedrørende løsøre, og at Kbl jo har sit klare hovedområde dér. Derfor må KBL
> finde anvendelse når man gør et direkte krav gældende i henhold til et
> indtrædelsessynspunkt.

Ja, men hele min pointe er, at direkte krav kun skal baseres på et
retsbrudssynspunkt, men med varierende ansvarsnorm alt efter om vi taler
løsøre eller fast ejendom.
Den variende ansvarsnorm er efter min mening en holdbar løsning, idet
man iøvrigt i den alm. erstatningsret afgører, om en given ansvarsnorm
skal være skærpet eller lempet, udfra en gennemsnitlig afvejning af de
reale beskyttelseshensyn, der måtte være i hvert typetilfælde.
Retspraksis og traditionen iøvrigt har foretaget denne afvejning og
fundet, at man skal have udvist et svigagtigt eller groft uagtsomt
forhold, hvis man som løsøresælger skal kunne mødes med direkte krav
(hvilket selvfølgelig alene kan udformes som et erstatningskrav gående
på det tab, som det første led har forvoldt det senere led). At der
kræves svig eller grov uagtsomhed beskrives også i Hedegaards køberet
(2. udg.), p. 140, note 202.

/Rune Wold

Peter G C (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 02-03-04 08:29

"Rune Wold" <none@none.dk> skrev i en meddelelse
news:404397ef$0$24699$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...

[klip]

> Den uenighed der er mellem mig og Werlauff på den ene side, og dig og
> halfdan på den anden side, handler i bund og grund om direkte krav skal
> begrundes i et indtrædelsessynspunkt eller i et retsbrudssynspunkt.

Der er efter min mening mulighed for begge synspunkter. Læs nu Vagners sider


Det anføres side 200, at kravet mod underentreprenøren bygger på et
indtrædelses- eller cessionssynspunkt således at forstå, at bygherren har
samme ret mod underentreprenøren, som hvis han havde fået transport på
entreprenørens krav mod underentreprenøren, men at han altså ikke behøver
faktisk at have fået en sådan transport.

- I eternitsagerne er byggeleveranceklausulen endvidere vedtaget. Den
handler også om direkte krav.

Jeg får nok snart en byretsdom om direkte krav. Jeg har også en eller flere
liggende som anerkender direkte krav, men har også en enkelt Kbh'sk dom som
afviser et direkte krav. Men jeg mener nu, at jeg fører på point på dette
punkt.

> En hovedindvending mod halfdans udlægning af UfR 2002.249 H vil derfor
> netop være, at man i 2004.114 H afgjorde et direkte krav udfra
> retsbrudssynpunktet, hvorefter underentreprenøren var afskåret fra at
> gøre reklamationssynpunktet gældende.

Jeg har ikke nærmere gennemgået U 2004.114H, men dommen er ikke specielt
klar.....

[klip]

> Ja, men hele min pointe er, at direkte krav kun skal baseres på et
> retsbrudssynspunkt, men med varierende ansvarsnorm alt efter om vi taler
> løsøre eller fast ejendom.
> Den variende ansvarsnorm er efter min mening en holdbar løsning, idet
> man iøvrigt i den alm. erstatningsret afgører, om en given ansvarsnorm
> skal være skærpet eller lempet, udfra en gennemsnitlig afvejning af de
> reale beskyttelseshensyn, der måtte være i hvert typetilfælde.
> Retspraksis og traditionen iøvrigt har foretaget denne afvejning og
> fundet, at man skal have udvist et svigagtigt eller groft uagtsomt
> forhold, hvis man som løsøresælger skal kunne mødes med direkte krav
> (hvilket selvfølgelig alene kan udformes som et erstatningskrav gående
> på det tab, som det første led har forvoldt det senere led).

Retspraksis og traditionen? Der er sørme ikke meget praksis eller tradition
på dette område - så vidt jeg kan se.

> At der
> kræves svig eller grov uagtsomhed beskrives også i Hedegaards køberet
> (2. udg.), p. 140, note 202.

Ja.... gad vide hvad der står i den nye udgave....

/Peter

--
http://www.grauslund.com



Peter G C (27-02-2004)
Kommentar
Fra : Peter G C


Dato : 27-02-04 13:20

"MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
news:403f0654$0$29361$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...

[klip]

> Vibe Ulfbeck mener jo at sagen kunne være blevet en produktansvarssag,
hvis
> skaden på selve produktet havde været mere alvorlig.

Det lyder godt nok mærkeligt ..... produktansvar forudsætter jo skade på
noget andet end selve produktet.....

/Peter

--
http://www.grauslund.com



TGD (26-02-2004)
Kommentar
Fra : TGD


Dato : 26-02-04 20:02


"MAndersen" <ups@post.uk> skrev i en meddelelse
news:403db33b$0$29402$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
> Djøf har den ikke, Thomson har den ikke.
>
> En ide til hvor jeg finder den?

<OT>

Antikvariaterne har et internt system hvor de fleste bøger kan findes frem,
har altid haft held med http://www.frederiksberg-antikvariat.dk de kan finde
næsten alt frem, eller ved hvor det kan findes frem.

</OT>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177511
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408589
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste