/ Forside / Interesser / Fritid / Motorcykler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Motorcykler
#NavnPoint
dova 9238
pallenoc 4816
pallebhan.. 3536
masteraug.. 3050
nilsg 2382
jakjoe 2110
transor 2030
CLAN 1915
Sunowich 1420
10  3773 1345
GS500 årgange..
Fra : Jens Arnfast


Dato : 29-02-04 18:51

Hep,

nu slipper jeg snart ikke længere.. kæresten vil til at tage MC kort og
ha' en knallert (for hun får sgu ikke lov at køre på _min_ Mille ).

Så tænkte jeg at en GS500 var et godt sted at starte, den kan drosles,
og er billig i anskaffelse

Men.. hvor stor forskel er der på årgangene? Umiddelbart ser der jo ikke
ud til at være sket det store igennem de (ca) 15 år den har eksisteret.

Jeg tænker nemlig på fremskaffelse af reservedele m.m. - hvis der ikke
har været nævneværdige ændringer kan de jo nemt skaffes

Jeg har overvejet at finde een i sørgelig stand (men med sund motor) og
så nusse den op i brugbar stand - nogen der har een på lager?

--
-jens
RSV1000

 
 
KeLMeK (29-02-2004)
Kommentar
Fra : KeLMeK


Dato : 29-02-04 19:01


"Jens Arnfast" <jens@fabel.dk> wrote in message
news:40422666.7060901@fabel.dk...
> Hep,
>
> nu slipper jeg snart ikke længere.. kæresten vil til at tage MC kort og
> ha' en knallert (for hun får sgu ikke lov at køre på _min_ Mille ).

Sådan!

> Jeg har overvejet at finde een i sørgelig stand (men med sund motor) og
> så nusse den op i brugbar stand - nogen der har een på lager?

Pling plong - jeg tror der går max en time fra nu - så får du tilbudt en fra
Stephan (TheHobbit) - jeg mindes at han har så mange motorcykler, at han
snart bliver nødt til at sælge ud af dem

Jeg tror nu ikke at den er i sørgelig stand...

Held og lykke til kæresten med kortet!

Mvh
Jakob


------------------------

Suzuki Bandit 600 '98
http://www.dfmc.dk/default.asp?id=464



TheHobbit (29-02-2004)
Kommentar
Fra : TheHobbit


Dato : 29-02-04 20:03

KeLMeK wrote:
>> Jeg har overvejet at finde een i sørgelig stand (men med sund motor)
>> og så nusse den op i brugbar stand - nogen der har een på lager?
>
> Pling plong - jeg tror der går max en time fra nu - så får du tilbudt
> en fra Stephan (TheHobbit) - jeg mindes at han har så mange
> motorcykler, at han snart bliver nødt til at sælge ud af dem
Ding dong!! Her er jeg - jeg nåede det vist lige på 1 time...!



> Jeg tror nu ikke at den er i sørgelig stand...
Nej, desværre er den superflot og ny så den ligger nok ikke i et pris leje
der vil passe dig så godt!

> Held og lykke til kæresten med kortet!
Ønskes og herfra!

/Stephan - DT125, GS500E og CBR600 f3
http://www.dfmc.dk/?id=297

PS. Kæresten var færdig af grin da jeg læste dit indlæg højt for hende!!
"...han har så mange motorcykler, at han snart bliver nødt til at sælge ud
af dem" LOL - Sad but true



Jens Arnfast (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Arnfast


Dato : 29-02-04 20:12

TheHobbit wrote:

>>Pling plong - jeg tror der går max en time fra nu - så får du tilbudt
>>en fra Stephan (TheHobbit) - jeg mindes at han har så mange
>>motorcykler, at han snart bliver nødt til at sælge ud af dem
> Ding dong!! Her er jeg - jeg nåede det vist lige på 1 time...!

You guys are scaring me...

>>Jeg tror nu ikke at den er i sørgelig stand...
> Nej, desværre er den superflot og ny så den ligger nok ikke i et pris leje
> der vil passe dig så godt!

jae.. det er godt nok ikke 99'ere jeg har kigget efter

>>Held og lykke til kæresten med kortet!
> Ønskes og herfra!

Hun siger tak .. så har jeg kun 2 rolige år før hun begynder at
skele kælent til millen istedet for mig

--
-jens
RSV1000

Per P. (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Per P.


Dato : 01-03-04 09:26


"Jens Arnfast" <jens@fabel.dk> skrev i en meddelelse
news:4042396C.7080406@fabel.dk...
> TheHobbit wrote:
>
> >>Pling plong - jeg tror der går max en time fra nu - så får du tilbudt
> >>en fra Stephan (TheHobbit) - jeg mindes at han har så mange
> >>motorcykler, at han snart bliver nødt til at sælge ud af dem
> > Ding dong!! Her er jeg - jeg nåede det vist lige på 1 time...!
>

Ellers se på dk.binaer.motor i indlæget fra d. 6/2 Ducati/Gumse. Der kan du
se hvor smagsfuldt en GS450 kan udstyres.

Med racende venlig hilsen
Per M. Pedersen.....M for Motortosse
Citat : Orv mand, tror du også vi kan køre op af den skrænt.....



Jens Arnfast (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Arnfast


Dato : 01-03-04 13:53

Per P. wrote:
> Ellers se på dk.binaer.motor i indlæget fra d. 6/2 Ducati/Gumse. Der kan du
> se hvor smagsfuldt en GS450 kan udstyres.

.....


;-D

--
-jens
RSV1000

Hekto (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 29-02-04 19:12

In article <40422666.7060901@fabel.dk>, jens@fabel.dk says...
> Hep,
>
> nu slipper jeg snart ikke længere.. kæresten vil til at tage MC kort og
> ha' en knallert (for hun får sgu ikke lov at køre på _min_ Mille ).
>
> Så tænkte jeg at en GS500 var et godt sted at starte, den kan drosles,
> og er billig i anskaffelse
>
> Men.. hvor stor forskel er der på årgangene? Umiddelbart ser der jo ikke
> ud til at være sket det store igennem de (ca) 15 år den har eksisteret.
>
> Jeg tænker nemlig på fremskaffelse af reservedele m.m. - hvis der ikke
> har været nævneværdige ændringer kan de jo nemt skaffes
>
Der er sket småforbedringer/forringelser/billiggørelse hen over årene.
Motorens bund stammer tilbage fra den gamle 750'er, som man pillede et
par cylindere af, og lavede en 400cc twin. Det var dengang den havde
rullelejer. Da man opdaterede den til 425cc skippede man rullelejerne
og gik over til glidelejer. På nær opboring til 450cc først i 80'erne
og til 500cc i 90'erne, er der ikke sket det store med motoren.
De går temmelig langt før der rigtigt skal pilles ved dem. Man skal
påregne en ny knastkæde ved 40-50.000, mens resten kan holde hen imod
det dobbelte.

Jeg tror ikke man skal lægge så stor vægt på årgangen (sådan +/- nogle
år); men istedet gå efter standen og vedligeholdelsen. ... og en pris
der passer.

Stellet har ikke fået den bedste lakkering, så det ruster let, hvis man
ikke er over det. Her er det specielt oppe foran tanken, under
kronrørret den ruster.

En GS450'er fra de sidste årgange, er ligeledes glimrende og har samme
motor. Prisen vil dog typisk være en del lavere.

--
/Hekto

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston japanese
semi-rockets ... no thanks!

Jens Arnfast (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Jens Arnfast


Dato : 29-02-04 19:33

Hekto wrote:
> Der er sket småforbedringer/forringelser/billiggørelse hen over årene.
> Motorens bund stammer tilbage fra den gamle 750'er, som man pillede et
> par cylindere af, og lavede en 400cc twin. Det var dengang den havde
> rullelejer. Da man opdaterede den til 425cc skippede man rullelejerne
> og gik over til glidelejer. På nær opboring til 450cc først i 80'erne
> og til 500cc i 90'erne, er der ikke sket det store med motoren.
> De går temmelig langt før der rigtigt skal pilles ved dem. Man skal
> påregne en ny knastkæde ved 40-50.000, mens resten kan holde hen imod
> det dobbelte.

Det var ca. også det jeg kunne huske

> Jeg tror ikke man skal lægge så stor vægt på årgangen (sådan +/- nogle
> år); men istedet gå efter standen og vedligeholdelsen. ... og en pris
> der passer.
>
> Stellet har ikke fået den bedste lakkering, så det ruster let, hvis man
> ikke er over det. Her er det specielt oppe foran tanken, under
> kronrørret den ruster.

Ja, den lakering er til pis - jeg havde tænkt at pille det af og få det
lakeret ordentligt - det burde kunne lade sig gøre hvis det ikke er
rustet helt igennem

> En GS450'er fra de sidste årgange, er ligeledes glimrende og har samme
> motor. Prisen vil dog typisk være en del lavere.

Ah.. det vil jeg have i mente når jeg kigger efter knallerter.

Tak

--
-jens
RSV1000

Hekto (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Hekto


Dato : 29-02-04 19:37

In article <40423069.5000109@fabel.dk>, jens@fabel.dk says...
> Ja, den lakering er til pis - jeg havde tænkt at pille det af og få det
> lakeret ordentligt - det burde kunne lade sig gøre hvis det ikke er
> rustet helt igennem
>
Sandblæsning og lakkering kan gøres for under 1.500 Kr.
Der er ikke mange ben i det, ud over at motoren vejer en del.
--
/Hekto

Ducati 600SL Pantah - Suzuki LS650
Ducatist og medlem af 'Geheime Motorrad Putzer Verein'
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/hekto
Ordinary-tupperware-standard-deadlyboring-multi-piston japanese
semi-rockets ... no thanks!

Jacob Larsen (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Larsen


Dato : 29-02-04 19:40

Hekto wrote:
> Jeg tror ikke man skal lægge så stor vægt på årgangen (sådan +/- nogle
> år); men istedet gå efter standen og vedligeholdelsen. ... og en pris
> der passer.

Jeps. Årgangen betyder ikke så meget for der er ikke sket ret meget med
mc'en gennem årerne. Den største forskel jeg selv har set, er at styret blev
lavet om fra noget clip-on-agtigt noget til et sammenhængende rør engang i
97-98 (eller måske lidt senere).

Jeg købte selv en 94'er for den var i bedre stand end de andre nyere jeg så
på. Desuden var prisen god og den taber mindre i værdi, på de par år jeg
skal have den, end en nyere ville gøre.

> Stellet har ikke fået den bedste lakkering, så det ruster let, hvis
> man ikke er over det. Her er det specielt oppe foran tanken, under
> kronrørret den ruster.

Enig. Der findes sikkert nogle skumle eksempler i dba. Det gjorde der i
hvert fald da jeg kiggede.
--
mvh. Jacob Larsen - GS500



Jens Jacob Bager Jen~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 01-03-04 08:54

> Så tænkte jeg at en GS500 var et godt sted at starte, den kan drosles,
> og er billig i anskaffelse
> Men.. hvor stor forskel er der på årgangene?

Hej Jens

Det lyder som en god ide. Jeg har en veninde der har en grim GS'er der går
godt, og som er til salg for en billig penge. Jeg tror vi er nede i
først/midt i 20'erne. Hvis du sender en mail til Nana fra PMC og hører om
hun er interesseret. Find hendes add på www.pmc.dk.

Der er lille forskel på årgangene. De første modeller havde link lavet at
alu, og de senere havde link lavet af stål. Den største forskel er
luftfilteret. Da de først kom frem havde de 52Hk, senere blev de droslet til
45HK. Droslingen ligger i luftfilteret. Hvis du køber et luftfilter til de
første årgange er snorklen til luftfilteret 1-2 cm lang. De de nye
luftfiltere går snorklen helt ned til bunden. Det koster HK. Et luftfilter
til de gamle modeller koster 150kr ved f.eks. www.louis.de, og det er nemt
at montere, men det kræver du dyser motorcyklen om derefter, da den går
_alt_ fo magert efter monteringen. Hvis du vil dyse ind selv er vejen nok at
kigge i Haynes. Der står der hvilke dyser den gamle model brugte kombineret
med kortere fjedre og hævede nåle så kommer den til at spille.

Hvis du sender den til maler, så monter motorbøjler. De koster et par 100kr
hos f.eks louis, og kan spare dig for meget bøvl.

Her er en god GS 500 E hjemmeside: http://www.gstwin.com/

--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Jens Arnfast (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Arnfast


Dato : 01-03-04 09:19

Jens Jacob Bager Jensen wrote:

> Det lyder som en god ide. Jeg har en veninde der har en grim GS'er der går
> godt, og som er til salg for en billig penge. Jeg tror vi er nede i
> først/midt i 20'erne. Hvis du sender en mail til Nana fra PMC og hører om
> hun er interesseret. Find hendes add på www.pmc.dk.

Jamen.. det vil jeg da prøve

> Der er lille forskel på årgangene. De første modeller havde link lavet at
> alu, og de senere havde link lavet af stål. Den største forskel er
> luftfilteret. Da de først kom frem havde de 52Hk, senere blev de droslet til
> 45HK. Droslingen ligger i luftfilteret. Hvis du køber et luftfilter til de
> første årgange er snorklen til luftfilteret 1-2 cm lang. De de nye
> luftfiltere går snorklen helt ned til bunden. Det koster HK. Et luftfilter
> til de gamle modeller koster 150kr ved f.eks. www.louis.de, og det er nemt
> at montere, men det kræver du dyser motorcyklen om derefter, da den går
> _alt_ fo magert efter monteringen. Hvis du vil dyse ind selv er vejen nok at
> kigge i Haynes. Der står der hvilke dyser den gamle model brugte kombineret
> med kortere fjedre og hævede nåle så kommer den til at spille.

Det var da rart at vide, men de første par år må hun jo ikke køre på så
mange heste

> Hvis du sender den til maler, så monter motorbøjler. De koster et par 100kr
> hos f.eks louis, og kan spare dig for meget bøvl.

Motorbøjler? Forklar venligst :)

> Her er en god GS 500 E hjemmeside: http://www.gstwin.com/

Hermed bookmarked

--
-jens
RSV1000


Jens Jacob Bager Jen~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 01-03-04 09:37

>> Hvis du sender den til maler, så monter motorbøjler. De koster et
>> par 100kr hos f.eks louis, og kan spare dig for meget bøvl.

> Motorbøjler? Forklar venligst :)

Motorbøjler er et par stålbøjler der sidder omkring motoren og beskytter den
mod styrt og parkeringesskader. Det er meget almindeligt at lave skader,
især det første år, så at beskytte sig mod større ulykker med en motorbøjle
er en god ide.

--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Jens Arnfast (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Arnfast


Dato : 01-03-04 09:48

Jens Jacob Bager Jensen wrote:

>>>Hvis du sender den til maler, så monter motorbøjler. De koster et
>>>par 100kr hos f.eks louis, og kan spare dig for meget bøvl.
>>Motorbøjler? Forklar venligst :)
> Motorbøjler er et par stålbøjler der sidder omkring motoren og beskytter den
> mod styrt og parkeringesskader. Det er meget almindeligt at lave skader,
> især det første år, så at beskytte sig mod større ulykker med en motorbøjle
> er en god ide.

Ah.. det vidste jeg jo godt - havde bare opfattelsen at det var noget
som kunne hjælpe med maling

--
-jens
RSV1000

Jacob Larsen (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Larsen


Dato : 01-03-04 19:13

Jens Jacob Bager Jensen wrote:
> Der er lille forskel på årgangene. De første modeller havde link
> lavet at alu, og de senere havde link lavet af stål. Den største
> forskel er luftfilteret. Da de først kom frem havde de 52Hk, senere
> blev de droslet til 45HK. Droslingen ligger i luftfilteret.

Ved du lige hvornår det skete? Min GS'er står ca. 30km fra mig og jeg ville
egentlig gerne vide det. Det er en 94'er.
--
mvh. Jacob Larsen - GS500



Jens Jacob Bager Jen~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 01-03-04 19:14

> Ved du lige hvornår det skete? Min GS'er står ca. 30km fra mig og jeg
> ville egentlig gerne vide det. Det er en 94'er.

Ifølge MC revyen mellem 95 og 96. Mc Revyen er dog så fuld af fejl, at det
ikke nødvendigvis er rigtigt. Det er dog nemt at se på snorklen i
luftfileteret, som beskrevet tidligere.

--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Jacob Larsen (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Larsen


Dato : 01-03-04 19:33

Jens Jacob Bager Jensen wrote:
>> Ved du lige hvornår det skete? Min GS'er står ca. 30km fra mig og jeg
>> ville egentlig gerne vide det. Det er en 94'er.
>
> Ifølge MC revyen mellem 95 og 96. Mc Revyen er dog så fuld af fejl,
> at det ikke nødvendigvis er rigtigt. Det er dog nemt at se på
> snorklen i luftfileteret, som beskrevet tidligere.

Så vil jeg tage en kigger, når jeg kommer derhen igen.
--
mvh. Jacob Larsen - GS500



Jens Arnfast (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Arnfast


Dato : 01-03-04 19:16

Jacob Larsen wrote:
>>Der er lille forskel på årgangene. De første modeller havde link
>>lavet at alu, og de senere havde link lavet af stål. Den største
>>forskel er luftfilteret. Da de først kom frem havde de 52Hk, senere
>>blev de droslet til 45HK. Droslingen ligger i luftfilteret.
> Ved du lige hvornår det skete? Min GS'er står ca. 30km fra mig og jeg ville
> egentlig gerne vide det. Det er en 94'er.

Jeg vil så gerne vide hvad der er bedst

--
-jens
RSV1000

Jacob Larsen (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Larsen


Dato : 01-03-04 19:31

Jens Arnfast wrote:
> Jacob Larsen wrote:
>>> Der er lille forskel på årgangene. De første modeller havde link
>>> lavet at alu, og de senere havde link lavet af stål. Den største
>>> forskel er luftfilteret. Da de først kom frem havde de 52Hk, senere
>>> blev de droslet til 45HK. Droslingen ligger i luftfilteret.
>> Ved du lige hvornår det skete? Min GS'er står ca. 30km fra mig og
>> jeg ville egentlig gerne vide det. Det er en 94'er.
>
> Jeg vil så gerne vide hvad der er bedst

Det er selvf. bedst, at den er med 45hk, så kan jeg jo tune den nemt.
--
mvh. Jacob Larsen - GS500



Jens Jacob Bager Jen~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 01-03-04 19:29

>>> Da de først kom frem havde de 52Hk, senere
>>> blev de droslet til 45HK. Droslingen ligger i luftfilteret.
>> Ved du lige hvornår det skete?

> Jeg vil så gerne vide hvad der er bedst

Hej Jens

Om en GS'er har 45 eller 52 er ligegyldigt. Da droslingen ligger i et
luftfilter til 150kr betyder det ikke noget. Jeg ville købe så ny en GS'er
som muligt. Jeg har set 3-5 år gamle GS'ere med under 25.000 Km på klokken
til lige over 30K. Jeg ville glemme fuldkåben til at begynde med. En
parkeringsskade og kåben skal lakeres for en formue mens en mc uden kåbe
kan nøjes med et blinklys til 50kr og et sidespejl til 45.

Idéen med at køe en billig GS'er som Nana's er også fin. Der har du 10.000kr
til at få stel og kåbedele lakeret, og har stadig penge til overs efter
købet af en komplet rustfri potte til den. Det kræver man gider at skrue og
nusse med den, men det er i mine øjne en af de sjove ting ved at have MC.

--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Jens Arnfast (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Arnfast


Dato : 01-03-04 19:40

Jens Jacob Bager Jensen wrote:
> Om en GS'er har 45 eller 52 er ligegyldigt. Da droslingen ligger i et
> luftfilter til 150kr betyder det ikke noget. Jeg ville købe så ny en GS'er
> som muligt.

Ups.. HK er ligemeget, det var link'et jeg tænkte på - beklager jeg var
lidt diffus

> Jeg har set 3-5 år gamle GS'ere med under 25.000 Km på klokken
> til lige over 30K. Jeg ville glemme fuldkåben til at begynde med. En
> parkeringsskade og kåben skal lakeres for en formue mens en mc uden kåbe
> kan nøjes med et blinklys til 50kr og et sidespejl til 45.

Det var faktisk nøjagtigt min ide - og selvom man er har maaange års
erfaring er det ubehagelig nemt at lave en parkeringsfejl :-/
Med XJ'eren var jeg p*sseligeglad - nu er det noget helt andet :)

> Idéen med at køe en billig GS'er som Nana's er også fin. Der har du 10.000kr
> til at få stel og kåbedele lakeret, og har stadig penge til overs efter
> købet af en komplet rustfri potte til den. Det kræver man gider at skrue og
> nusse med den, men det er i mine øjne en af de sjove ting ved at have MC.

Jeps, det er også det jeg savner lidt - at skrue - uden at skulle af med
en arm hvis man laver en fejl

--
-jens
RSV1000

Jens Jacob Bager Jen~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 01-03-04 19:23

> Ved du lige hvornår det skete? Min GS'er står ca. 30km fra mig og jeg
> ville egentlig gerne vide det. Det er en 94'er.

Foresten, hvis det er flere HK du er ude efter er en GS'er dog et nemt emne.
Den er ikke optimeret særligt meget fra fabrikken, da HK ikke er et
salgsargument i den MC klasse. Det er f.eks. pris, handling (håndterbarhed),
lav sædehøjde, lave vedligeholdelsesomkostninger og Km/L.

Optimer en GS500'er således:
En larmepotte. Fabrikat og model er ligegyldig, bare der er hul igennem. Den
skal svejses på. Så skal der et luftfilter på med den korte snorkel, eller
et KN. Derudover skal karburatorene optimeres med et større hul i bunden af
spjældet, større dyser og fjedrene skal kortes op. Derudover er den glad for
nye forgaffelfjedre og en justerbar bagdæmper fra f.eks en RF 600. Monter
derudover et sæt gode dæk som BT45 eller ME330/550 og hav en fed MC til
ingen penge.

--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Jacob Larsen (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Larsen


Dato : 01-03-04 20:03

Jens Jacob Bager Jensen wrote:
> Optimer en GS500'er således:
> En larmepotte. Fabrikat og model er ligegyldig, bare der er hul
> igennem. Den skal svejses på. Så skal der et luftfilter på med den
> korte snorkel, eller et KN. Derudover skal karburatorene optimeres
> med et større hul i bunden af spjældet, større dyser og fjedrene skal
> kortes op. Derudover er den glad for nye forgaffelfjedre og en
> justerbar bagdæmper fra f.eks en RF 600. Monter derudover et sæt gode
> dæk som BT45 eller ME330/550 og hav en fed MC til ingen penge.

Interessant. Ved du hvad det vil koste at få dyret omdyset efter at have
smidt en anden potte på. Det skal jo gøres og jeg tror ikke, det er noget
jeg vil forsøge selv.

Ville en std.potte fra en SV650 kunne bruges? Jeg har set det gjort på
nettet med en potte fra en SV'er, men jeg er usikker på om det faktisk giver
flere hk. Der skulle jo lægge en del oversavede std. SV-potter derude fra
cykler, som har fået deres skiftet. Det skulle i hvert fald være tilfældet i
udlandet.
--
mvh. Jacob Larsen - GS500



Dennis Hellan Peders~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Dennis Hellan Peders~


Dato : 01-03-04 20:05

Jacob Larsen wrote:
>
> Interessant. Ved du hvad det vil koste at få dyret omdyset efter at
> have smidt en anden potte på. Det skal jo gøres og jeg tror ikke, det
> er noget jeg vil forsøge selv.
>
> Ville en std.potte fra en SV650 kunne bruges? Jeg har set det gjort på
> nettet med en potte fra en SV'er, men jeg er usikker på om det
> faktisk giver flere hk. Der skulle jo lægge en del oversavede std.
> SV-potter derude fra cykler, som har fået deres skiftet. Det skulle i
> hvert fald være tilfældet i udlandet.

Hej.

Jep, og så lige det lille ombygnings sæt de har til en GS500E her
http://www.gimbel-motorradtechnik.de/umbau/umbau.html
Så har men også en fræk lille sag


--
Hilsen
Dennis Pedersen
Suzuki GSF 1200 N '00
So many roads.....so little time.....
http://link.dfmc.dk/25






Jacob Larsen (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Larsen


Dato : 01-03-04 20:15

Dennis Hellan Pedersen wrote:
> Jep, og så lige det lille ombygnings sæt de har til en GS500E her
> http://www.gimbel-motorradtechnik.de/umbau/umbau.html
> Så har men også en fræk lille sag

Den er godt nok ikke ringe, men så tror jeg dog hellere, jeg ville bruge
pengene på en lidt større mc.
--
mvh. Jacob Larsen - GS500



Jens Jacob Bager Jen~ (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 01-03-04 21:27

>> En larmepotte. Fabrikat og model er ligegyldig, bare der er hul
>> igennem.

> Interessant. Ved du hvad det vil koste at få dyret omdyset efter at
> have smidt en anden potte på. Det skal jo gøres og jeg tror ikke, det
> er noget jeg vil forsøge selv.

En god omdysning koster mange penge. Nok omkring 2000kr. Læs grundigt på
http://www.gstwin.com/. Der er mange hints. Pløj dig igennem hele forum'et,
og spørg så når du er klar over hvad der skal spørges om. Man kan godt dyse
sin MC ind selv, men det tager mere end en eftermiddag, og det kræver
motorcyklen er velkørende og fri for eventuelle defekter inden du går i
gang. Hvis du er typen der synes det er besværligt at pille karburatorene af
skal du IKKE gå i gang. Hvis du er interesseret har jeg nogle links.

> Ville en std.potte fra en SV650 kunne bruges?
Som jeg skrev skal det være en larmepotte med hul igennem. Den eneste fordel
ved en SV potte er at den er rustfri (i hvert fald udvendigt)

--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Jacob Larsen (01-03-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Larsen


Dato : 01-03-04 23:05

Jens Jacob Bager Jensen wrote:
>> Interessant. Ved du hvad det vil koste at få dyret omdyset efter at
>> have smidt en anden potte på. Det skal jo gøres og jeg tror ikke, det
>> er noget jeg vil forsøge selv.
>
> En god omdysning koster mange penge. Nok omkring 2000kr. Læs grundigt
> på http://www.gstwin.com/. Der er mange hints. Pløj dig igennem hele
> forum'et, og spørg så når du er klar over hvad der skal spørges om.
> Man kan godt dyse sin MC ind selv, men det tager mere end en
> eftermiddag, og det kræver motorcyklen er velkørende og fri for
> eventuelle defekter inden du går i gang. Hvis du er typen der synes
> det er besværligt at pille karburatorene af skal du IKKE gå i gang.
> Hvis du er interesseret har jeg nogle links.

Jeg har også en CZ180 (og har da også haft knallerter før), så jeg har da
haft en karburator skildt ad en del gange efterhånden.

Jeg må dog sige, at hvis det er noget, der vil kræve en del arbejde og penge
til en larmepotte oven i hatten, er det ikke sikkert jeg vil forsøge det.
Det er alligevel ikke en cykel, jeg vil beholde mange år, så der er ingen
grund til at eksperimenterer og evt. bare gøre den ringere. Fortjenesten
ville ikke være værditabet værd.

Jeg vil dog lige tage en kigger på forum'et og se hvad der er af ideer.

>> Ville en std.potte fra en SV650 kunne bruges?
> Som jeg skrev skal det være en larmepotte med hul igennem. Den eneste
> fordel ved en SV potte er at den er rustfri (i hvert fald udvendigt)

Så er den idé droppet. Min potte ser fin ud i forvejen, så det er der ingen
grund til.
--
mvh. Jacob Larsen - GS500



Martin Sørensen (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 02-03-04 00:10

> Interessant. Ved du hvad det vil koste at få dyret omdyset efter at
> have smidt en anden potte på. Det skal jo gøres og jeg tror ikke, det
> er noget jeg vil forsøge selv.

Nu bor du jo i Aalborg, og sidste år fik jeg min XS400 omdyset ved Special
nede på havnen. Det kostede ca. 1000,-, og cyklen kom til at køre rigtigt
godt bagefter. Hvis din GS500 er uden kåbe, så tror jeg ikke tidsforbruget
er meget anderledes end på min Seca. Motordesignet ligner jo hinanden meget
på de to cykler.

Alternativt kan du afmontere kåben inden den køres til omdysning. Hvorfor
betale dem for noget man umiddelbart selv kan klare?

--
signing off.. Martin Sørensen



Jacob Larsen (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Jacob Larsen


Dato : 02-03-04 17:16

Martin Sørensen wrote:
>> Interessant. Ved du hvad det vil koste at få dyret omdyset efter at
>> have smidt en anden potte på. Det skal jo gøres og jeg tror ikke, det
>> er noget jeg vil forsøge selv.
>
> Nu bor du jo i Aalborg, og sidste år fik jeg min XS400 omdyset ved
> Special nede på havnen. Det kostede ca. 1000,-, og cyklen kom til at
> køre rigtigt godt bagefter. Hvis din GS500 er uden kåbe, så tror jeg
> ikke tidsforbruget er meget anderledes end på min Seca. Motordesignet
> ligner jo hinanden meget på de to cykler.
>
> Alternativt kan du afmontere kåben inden den køres til omdysning.
> Hvorfor betale dem for noget man umiddelbart selv kan klare?

Den har ingen kåbe, så det skulle jo være ca. det samme som ved din. Hvis
det skulle gøres, ville det også være hos Special, for lige nu er det kun
dem og Jawa-mekanikeren ude i vestbyen, der får lov at røre mine
motorcykler.

1000kr for omdysningen er jo til at overkomme, hvis jeg kan finde en billig
larmepotte et sted. Selve effektforøgelsen vil nok være til at overse, hvis
den i forvejen kører med et af de gamle typer luftfiltre. Lyden kan dog
blive ret god har jeg hørt.

Men kan den overhovedet synes med en larmepotte på?
--
mvh. Jacob Larsen - GS500



Jens Jacob Bager Jen~ (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 02-03-04 17:32

> Men kan den overhovedet synes med en larmepotte på?

Nej Almindeligvis ikke. Så skal synsmanden have en ualmindelig god dag.

--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Martin Sørensen (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 02-03-04 17:32

>> Nu bor du jo i Aalborg, og sidste år fik jeg min XS400 omdyset ved
>> Special nede på havnen. Det kostede ca. 1000,-, og cyklen kom til at
>> køre rigtigt godt bagefter. Hvis din GS500 er uden kåbe, så tror jeg
>> ikke tidsforbruget er meget anderledes end på min Seca. Motordesignet
>> ligner jo hinanden meget på de to cykler.
> 1000kr for omdysningen er jo til at overkomme, hvis jeg kan finde en
> billig larmepotte et sted. Selve effektforøgelsen vil nok være til at
> overse, hvis den i forvejen kører med et af de gamle typer
> luftfiltre. Lyden kan dog blive ret god har jeg hørt.

Jeg fandt lige regningen. Den var på 1200,- og dækker karburatorrensning,
afmontering og inspektion af indsugningsgummi, karburatorjustering (hvor de
bl.a. gik 1 nummer ned i hoveddyse) og nye tændrør. Den var dyset alt for
fedt, så den kørte kun 12-13km/l hvor den i dag kører 18½km/l. Ud fra dette
lyder 1000,- for en ren justering ikke helt forkert. Du kan evt. også prøve
at spørge dem. Jeg er helt sikker på at de har prøvet en justere en GS500
før og ved hvor lang tid det tager.

> Men kan den overhovedet synes med en larmepotte på?

Hvis den holder sig under lovgrænsen, så ja. Umiddelbart vil jeg tro det.
Hvor meget kan sådan en GS500 larme, selv med larmepotte?

--
signing off.. Martin Sørensen



Jens Jacob Bager Jen~ (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Jens Jacob Bager Jen~


Dato : 02-03-04 17:34


> Hvor meget kan sådan en GS500 larme, selv med larmepotte?

Ret meget! Nok til at dumpe syn. Jeg har hørt en der lød ret rå.

--
Mojn Jens Bager Jensen
Honda CBR 600 F '94 og Suzuki DR 600 '85
Præsident for Polyteknisk MC Forening (PMC)
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/?id=39



Martin Sørensen (02-03-2004)
Kommentar
Fra : Martin Sørensen


Dato : 02-03-04 17:39

>> Hvor meget kan sådan en GS500 larme, selv med larmepotte?
> Ret meget! Nok til at dumpe syn. Jeg har hørt en der lød ret rå.

Det har du sikkert ret i. Jeg har ikke selv hørt en.
- ok, lige bortset fra GS500-sidevogns-speedway-cyklen, men som jeg husker
den, så kunne det knapt kaldes en potte, det der sad for enden af
udstødningen.. Det var vist nærmere et rør fra topstykket der havde til
formål at dreje gasserne bagud.

--
signing off.. Martin Sørensen



Mikkel Christensen (03-03-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Christensen


Dato : 03-03-04 09:52

"Martin Sørensen" <mos@laxity.invalid> writes:

> >> Hvor meget kan sådan en GS500 larme, selv med larmepotte?
> > Ret meget! Nok til at dumpe syn. Jeg har hørt en der lød ret rå.
>
> Det har du sikkert ret i. Jeg har ikke selv hørt en.
> - ok, lige bortset fra GS500-sidevogns-speedway-cyklen, men som jeg husker
> den, så kunne det knapt kaldes en potte, det der sad for enden af
> udstødningen.. Det var vist nærmere et rør fra topstykket der havde til
> formål at dreje gasserne bagud.

Der sidder da en fin Akrapovic potte et sted indenunder. Sådan hvor
meget dæmpning der er i den er dog ikke sådan at sige...

--
Mikkel | It's hard being a drunk... It takes commitment!
motortosse.dk | E.H. - Bottom Live 2003

Claus Rittig (04-03-2004)
Kommentar
Fra : Claus Rittig


Dato : 04-03-04 20:34

"Mikkel Christensen" <mic@rrnord.invalid> skrev i en meddelelse
news:kkd3c8qjotl.fsf@rrnord.dk...

> Der sidder da en fin Akrapovic potte et sted indenunder. Sådan hvor
> meget dæmpning der er i den er dog ikke sådan at sige...

Men for helvede hvor lyder den rå!
Der er ikke meget GS500 lyd tilbage i den!

Rittig



Mikkel Christensen (05-03-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel Christensen


Dato : 05-03-04 08:15

Claus Rittig writes:

> Mikkel Christensen skrev:
>
> > Der sidder da en fin Akrapovic potte et sted indenunder. Sådan hvor
> > meget dæmpning der er i den er dog ikke sådan at sige...
>
> Men for helvede hvor lyder den rå!
> Der er ikke meget GS500 lyd tilbage i den!

Ja. Og vi kunne ha'...
Nå, nevermind

--
Mikkel | It's hard being a drunk... It takes commitment!
motortosse.dk | E.H. - Bottom Live 2003

Henrik Nielsen - Rap~ (29-02-2004)
Kommentar
Fra : Henrik Nielsen - Rap~


Dato : 29-02-04 19:34

"kæresten vil til at tage MC kort"

Kanon. Men det suger i husholdningsbudgettet :o/

Min kæreste fik også eget kort og MC efter et par sæsoner bag på mig....

Held og lykke til hende.

--
Mvh.
Henrik
http://RaptorMC.dk

Fjern x i mailadr. ved svar på mail.



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408908
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste