|
| Rensning af flasker indvendigt Fra : Henrik |
Dato : 13-03-04 16:40 |
|
Hej NG,
Udover at man kan få sandblæst sine flasker indvendigt, hvilke alternative
metoder findes der så?
Findes der nogle midler til efterbehandling, som kan forsinke korrosion
indvendig?
Mvh
Henrik
| |
Søren Arnvig (13-03-2004)
| Kommentar Fra : Søren Arnvig |
Dato : 13-03-04 18:07 |
|
"Henrik" <mabehema@tdcadsl.dk> wrote in message
news:40532f18$0$301$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej NG,
>
> Udover at man kan få sandblæst sine flasker indvendigt, hvilke
alternative
> metoder findes der så?
> Findes der nogle midler til efterbehandling, som kan forsinke
korrosion
> indvendig?
Jeg har renset og efterset flasker i over 15 år og jeg har endnu
ikke set en indvendig behandlingsmetode som virker.
Jeg har set noget som ikke virkede, f.eks en som havde lakeret
sin flaske invendigt og det var ikke noget kønt syn.
Nogen flasker har en mørkegrå overflade som stammer fra
fremstillingen
af flasken, som giver en bedre beskyttelse end en "nøgen" lysegrå
overflade.
I princippet burde det være unødvendigt at overflade behandle
invendigt,
hvis man sørger for at fylde og tømme flaskerne korrekt,
d.v.s. undgå at der kommer fugt i flasken.
En flaske kan sagtens se ud som ny efter 10 års intensivt brug,
hvis bare den behandles korrekt.
Søren Arnvig
| |
Palle Villesen (15-03-2004)
| Kommentar Fra : Palle Villesen |
Dato : 15-03-04 10:42 |
|
Henrik wrote:
> Hej NG,
>
> Udover at man kan sandblæst sine flasker indvendigt, hvilke alternative
> metoder findes der så?
> Findes der nogle midler til efterbehandling, som kan forsinke korrosion
> indvendig?
>
> Mvh
>
> Henrik
>
>
Tonsvis... søm, skruer, cola og hvad ved jeg....
Hvis flasken er bare nogenlunde pæn og kun skal bruges til atm. luft -
så gør intet.
Hvis den har for mange pletter ller lignende - så du jo enten få den
sandblæst eller afslibe på anden måde (cola var for sjov).
Vi har en "drejemaskine" der ruller flaskerne med nogle små metalstumper
i ("huller" fra en metal hullemaskine ?) - indtil flasken er pæn indeni.
Vi bruger også et rør med en stump flosset stålwire i enden - påmonteret
en boremaskine (den roterende stålbørste).
Ingen af dem forsinker korrosion - det bedste er som skrevet at bruge
ordentlig tør luft ved påfyldning.
Mvh.
Palle, biodyk
| |
Jonas Lüttichau (15-03-2004)
| Kommentar Fra : Jonas Lüttichau |
Dato : 15-03-04 17:14 |
|
Palle Villesen wrote:
> Ingen af dem forsinker korrosion - det bedste er som skrevet at bruge
> ordentlig tør luft ved påfyldning.
Nu bliver vores kompressor testet og der vandmængden er indenfor
grænseværdierne, så det er i hvert fald ikke der vandet kommer fra. Men
alligevel har jeg fået rust i mine flaske selv om jeg er meget påpasselig
med at få pustet gevindet fri for vand inden jeg montere mine regulatorer.
Nogle siger at det er kondens fra når flasken bliver tømt, men hvis der ikke
er vand i luften hvordan kan det så kondensere?
Er der nogen der har en forklaring?
mvh
| |
Aksel Pedersen (16-03-2004)
| Kommentar Fra : Aksel Pedersen |
Dato : 16-03-04 07:30 |
|
"Jonas Lüttichau" <j@FJERNDETmagnetix.dk> wrote in message news:<4055d544$0$154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk>...
> I takt med at flasker bliver billigere falder kvaliteten også på det materiale som anvendes. Vi har selv stillet de samme spørgsmål til personerne som står for flaskeeftersyn i vores egen klub. De har gennem årene set mere og mere rust i flaskerne. Det var også deres konklusion!
Aksel Pedersen
| |
Allan (16-03-2004)
| Kommentar Fra : Allan |
Dato : 16-03-04 07:55 |
|
>Men alligevel har jeg fået rust i mine flaske selv om jeg er meget
påpasselig
> med at få pustet gevindet fri for vand inden jeg montere mine regulatorer.
> Nogle siger at det er kondens fra når flasken bliver tømt, men hvis der
ikke
> er vand i luften hvordan kan det så kondensere?
>
> Er der nogen der har en forklaring?
>
>
Fylder du altid selv dine flasker?
Ellers kan forklaringen ligge her, hvis fylderen glemmer at blæse ventilen
ren inden han sætter fyldeslangen på.
En ordentiligt serviceret kompressor er heller ikke nogen garanti for tør
luft. Hvis vandudskiller og filtre ikke bliver tømt for vædske tit nok under
fyldning, eller triplexfiltret ikke bliver skiftet efter forskrifterne kan
du også få vand i flasken.
En slidt kompressor der ikke får nok køleluft vil reducere levetiden på
triplexfiltret betydeligt, da den dels vil afgive mere olie, dels vil
vandudskilleren fungere dårligt på grund af den ringe køling. Der vil så
havne mere vædske pr. driftstime og dermed mættes dette hurtigere. På en
Capitano 140 l/min har jeg set at filtre med en forventet levetid på 35
driftstimre blive reduceret til omkring 25 timer (målt ved vejning af
filter; brugt vs. nyt).
Husk, hvis man skal have gjort noget ordentligt, skal man gøre det selv
/Allan
| |
Allan Hansen (16-03-2004)
| Kommentar Fra : Allan Hansen |
Dato : 16-03-04 08:28 |
|
"Jonas Lüttichau" <j@FJERNDETmagnetix.dk> skrev i en meddelelse
news:4055d544$0$154$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Nu bliver vores kompressor testet og der vandmængden er indenfor
> grænseværdierne, så det er i hvert fald ikke der vandet kommer fra. Men
> alligevel har jeg fået rust i mine flaske selv om jeg er meget påpasselig
> med at få pustet gevindet fri for vand inden jeg montere mine regulatorer.
> Nogle siger at det er kondens fra når flasken bliver tømt, men hvis der
ikke
> er vand i luften hvordan kan det så kondensere?
Selvom luften er indenfor grænseværdierne så er der jo altid en vis mængde
vand i. Grænseværdien for vand er SVJH 100 mg pr M3 ved 20 C. Prøv et lille
forsøg: Tag en tør flaske og sæt ventil på og sæt 200 bar på fra
kompressoren. Åbn derefter ventilen, tøm flasken og tag ventilen af ( når
den er helt tom ! ) og kig i den igen. Flasken kan nu sagtens være fugtig på
siderne evt med nogle dråber vand i bunden. Kondensen kan minimeres ved at
tømme flasken langsomt.
Vi inspiserer årligt klubbens medlemmeres mere end 125 flasker og jeg vil da
sige at som en tommelfongerregel er der enkelte rustpletter i en flaske
inden den er 5 år gammel og kan have jævn rust inden den er 10 år. Der er
selvfølgelig individuelle forhold så som hvor ofte bruges flasken og er den
fyldt andetsteds. Om nogen flasker ruster "bedre" end andre ved jeg ikke.
Jeg har set Faber med jævn rust inden for 5 år og 10 årige "rustfrie".
Tilsvarende Torec med jævn rust som 5 årig og hvor bunden på ydersiden
havde nærmest tærringer under lakken
Allan Hansen
| |
Tigeren (15-03-2004)
| Kommentar Fra : Tigeren |
Dato : 15-03-04 14:30 |
|
Jeg har selv en flakse som skal have en lille rensetur.
Dertil har jeg købt et kilo akvariegrus med lidt skarpe kanter.
Og så er der jo bare tilbage at rulle en time eller to.
Mvh
Lasse
www.goplerne.dk
"Henrik" <mabehema@tdcadsl.dk> wrote in message
news:40532f18$0$301$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hej NG,
>
> Udover at man kan få sandblæst sine flasker indvendigt, hvilke alternative
> metoder findes der så?
> Findes der nogle midler til efterbehandling, som kan forsinke korrosion
> indvendig?
>
> Mvh
>
> Henrik
>
>
| |
Gryndahl (15-03-2004)
| Kommentar Fra : Gryndahl |
Dato : 15-03-04 20:22 |
|
> Udover at man kan få sandblæst sine flasker indvendigt, hvilke
alternative
> metoder findes der så?
Hej Henrik
Udover "sandblæsning" - kan du også rense dem med syre (der også tager
rust) og sæbe - eller mekanisk rense dem med "Kattegrus"/ "møttrikker"
eller lign.
Jeg har kun selv renset med syre som er ret så effektivt - de skal dog
skylles mange gange i sæbe og tørres med trykluft fra f.eks en anden
dykkerflaske (ren luft) f.eks med en overklippet lavtryks slange...
Mit råd til dig er dog at tage et blender kursus - her lærer og prøver
bla. også man dette.
Mvh
Henrik
www.scubasserne.dk
--
Leveret af:
http://www.kandu.dk/
"Vejen til en hurtig løsning"
| |
Søren Arnvig (15-03-2004)
| Kommentar Fra : Søren Arnvig |
Dato : 15-03-04 20:41 |
|
"Gryndahl" <Gryndahl.news@kandu.dk> wrote in message
news:40560299$0$67452$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> > Udover at man kan få sandblæst sine flasker indvendigt, hvilke
> alternative
> > metoder findes der så?
>
> Hej Henrik
>
> Udover "sandblæsning" - kan du også rense dem med syre (der også
tager
> rust) og sæbe - eller mekanisk rense dem med "Kattegrus"/
"møttrikker"
> eller lign.
> Jeg har kun selv renset med syre som er ret så effektivt -
Problemet med syrerensning er at der skal skylles temmelig effektivt,
inden der tørres. Hvis man ikke får skyllet ordentligt, kan man nå
at se overfladen oxidere mens man tørrer flasken, og så er det bare
forfra igen. En mekanisk rensning er væsentligt nemmere at håndtere.
Der er nogen som eksperimenterer med forskellige børster og kæder
som roterer inde i flasken. En børste er fin til bunden, men kæder
skal
man passe på med, da de kan slå knude på sig selv, således at man
ikke kan få dem ud af flasken igen.
> Mit råd til dig er dog at tage et blender kursus - her lærer og
prøver
> bla. også man dette.
På blender kurset lærer man at oxygenrengøre flaske og ventil,
+ teoretisk og praktisk gasblending. Det er nok lidt overkill
at give 1200 - 1900 for et kursus, bare for at rense en flake
for lidt indvendig rust.
I praksis kan man hælde 4 liter groft akvariegrus i flasken, lægge
den på gulvet under sofabordet, og så sidde og rulle den frem og
tilbage med fødderne, mens man ser TV.
God fornøjelse.
Søren Arnvig
| |
Campione (16-03-2004)
| Kommentar Fra : Campione |
Dato : 16-03-04 13:28 |
|
Olie, fedt og fnuller.
Det bruger jeg, men det overrasker vel næppe.
Jeg har overvejet at spare tid ved at kalde mig DIR-dykker og "brænde"
flaskerne rene ved påfyldning af ren ilt. Det sparer i hvert fald for en del
tid.
/Steen Morthorst
| |
Hallgeir Revhaug (16-03-2004)
| Kommentar Fra : Hallgeir Revhaug |
Dato : 16-03-04 18:12 |
|
> Jeg har overvejet at spare tid ved at kalde mig DIR-dykker og "brænde"
> flaskerne rene ved påfyldning af ren ilt. Det sparer i hvert fald for en
del
> tid.
>
Hmpf.. Var dette seriøst ment?
/H
| |
Campione (17-03-2004)
| Kommentar Fra : Campione |
Dato : 17-03-04 10:43 |
|
> Hmpf.. Var dette seriøst ment?
Nej, O2 delen var så åbentlyst absurd at jeg glemte at tilføje smiley
og/eller IA.
Acetone har jeg skam brugt til at rense flasker med, efter en jydsk butik
havde solgt mig nogle flasker fedtet ind i olie. Om det var skæreolie eller
bio-olien der holder dem fri for rust i butikken ved jeg ikke. Men det var
ikke til at få ud før acetonen kom i brug, den tog så også malingen og kan i
det hele taget ikke anbefales, da det er et slid at skylle flaskerne
bagefter (10 gange).
Jeg har som så mange andre et mixer/blender pap fra IANTD.
/S
| |
Hallgeir Revhaug (17-03-2004)
| Kommentar Fra : Hallgeir Revhaug |
Dato : 17-03-04 15:19 |
|
"Campione" <morthorst@hotmail.com> skrev i melding
news:c396j7$acp$1@sunsite.dk...
> > Hmpf.. Var dette seriøst ment?
>
> Nej, O2 delen var så åbentlyst absurd at jeg glemte at tilføje smiley
> og/eller IA.
>
> Acetone har jeg skam brugt til at rense flasker med, efter en jydsk butik
> havde solgt mig nogle flasker fedtet ind i olie. Om det var skæreolie
eller
> bio-olien der holder dem fri for rust i butikken ved jeg ikke. Men det var
> ikke til at få ud før acetonen kom i brug, den tog så også malingen og kan
i
> det hele taget ikke anbefales, da det er et slid at skylle flaskerne
> bagefter (10 gange).
>
> Jeg har som så mange andre et mixer/blender pap fra IANTD.
>
> /S
***Brug Blue Gold så slipper du flere problemer. Så blir det også gjort
rigtigt....
/H
| |
Campione (18-03-2004)
| Kommentar Fra : Campione |
Dato : 18-03-04 11:09 |
|
hvis jeg husker korrekt.... men det er vist i Norge, ikke sandt. Ved du så
også hvor det fås i DK alternativt hvad det koster i forsendelse fra Norge.
/Steen
> ***Brug Blue Gold så slipper du flere problemer. Så blir det også gjort
> rigtigt....
>
> /H
>
>
| |
Hallgeir Revhaug (18-03-2004)
| Kommentar Fra : Hallgeir Revhaug |
Dato : 18-03-04 11:44 |
|
"Campione" <morthorst@hotmail.com> skrev i melding
news:c3bsge$kb$1@sunsite.dk...
> hvis jeg husker korrekt.... men det er vist i Norge, ikke sandt. Ved du så
> også hvor det fås i DK alternativt hvad det koster i forsendelse fra
Norge.
***Nei, så vidt jeg vet er der ingen som sælger dette i Danmark(ingen
direkteimportør) Jeg jobber med utarbeidelse av Dansk og Svensk datablad for
produktet nå, og vil være i stand til å levere BG så snart dette er på
plass. Norsk datablad er allerede på plass. Skal man videreselge produktet i
eget land, må datablad være på plass. Til eget bruk, er ikke dette
nødvendig. Fraktkostnader vil selvfølgelig være avhengig av mengde...
/H
| |
Søren Arnvig (16-03-2004)
| Kommentar Fra : Søren Arnvig |
Dato : 16-03-04 20:57 |
|
"Campione" <morthorst@hotmail.com> wrote in message
news:c36rrt$du3$1@sunsite.dk...
> Olie, fedt og fnuller.
>
> Det bruger jeg, men det overrasker vel næppe.
>
> Jeg har overvejet at spare tid ved at kalde mig DIR-dykker og
"brænde"
> flaskerne rene ved påfyldning af ren ilt. Det sparer i hvert fald
for en del
> tid.
God ide, Steen
Må vi kigge på (fra 100 meters afstand) ?
Søren Arnvig
| |
Henrik (17-03-2004)
| Kommentar Fra : Henrik |
Dato : 17-03-04 18:07 |
|
Til info, så kender jeg et firma der kan blæse flaskerne indvendigt med
tør-is. Det er ca. -80 grader, og får alt olie og fedt til at krystallisere,
således at flaskerne bliver HELT rene. Man bruger det bl.a. til at rense
maskiner til fødevarer.
Firmaet er dog ikke interesseret i at lave 1 flaske ad gangen for private,
men hvis I er en klub der kan samle 10 - 20 flasker min. så vil de sikkert
gerne tage sig af det.
Hvis nogen er interesseret i navn og tlfnr., så kan de skrive en mail til
mig direkte.
De kan også sandblæse, sprøjtegalvanisere (udvendigt) og male flaskerne hvis
det ønskes.
Mvh
Henrik
| |
Allan Hansen (18-03-2004)
| Kommentar Fra : Allan Hansen |
Dato : 18-03-04 09:32 |
|
Henrik <mabehemaFJERN@DETTEtdcadsl.dk> skrev i en
nyhedsmeddelelse:405885d7$0$220$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Til info, så kender jeg et firma der kan blæse flaskerne indvendigt med
> tør-is. Det er ca. -80 grader, og får alt olie og fedt til at
krystallisere,
> således at flaskerne bliver HELT rene. Man bruger det bl.a. til at rense
> maskiner til fødevarer.
Interessant. Måske kan man bare hælde flydende kvælstof i flasken, ryste den
( med handsker på ! ) og hælde det ud og vips er flasken ren for olie.
Allan H
| |
Allan (18-03-2004)
| Kommentar Fra : Allan |
Dato : 18-03-04 10:19 |
|
> Interessant. Måske kan man bare hælde flydende kvælstof i flasken, ryste
den
> ( med handsker på ! ) og hælde det ud og vips er flasken ren for olie.
>
Ja og passe på at man ikke taber den - så skal den nok fejes op fra gulvet
Inden nogle prøver det i praksis skal vi måske have nogle metalurgi
eksperter på banen. Et spørgsmål - ændrer stålets elasticitet og styrke sig
efter en ekstrem nedkøling? Ved opvarmning kan ændre de mekaniske egenskaber
(har jeg hørt), er det samme gældende ved ekstrem nedkøling ?
Jeg blev selv lidt upopulær i går, da jeg sendte flere nitrox-flaske ejere
tilbage til flasketumbleren. Deres flasker var røde på overfladen (gående
fra tydeligt rød til et rødligt skær). Spørgsmålet er - var jeg for hård
her? Jeg har selv lært at der ikke må være rust i flaskerne, men
virkeligheden er jo ikke diskret. Hvor sætter I andre grænsen (helt blank,
rødligt skær, tydeligt rød, enkelte røde pletter)? De grovere foremer for
rustangreb er naturligvis diskvalificerende.
/Allan
| |
Hallgeir Revhaug (18-03-2004)
| Kommentar Fra : Hallgeir Revhaug |
Dato : 18-03-04 11:55 |
|
"Allan" <allan_norskSLETDETTE@hotmail.com> skrev i melding
news:40596976$0$309$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Jeg blev selv lidt upopulær i går, da jeg sendte flere nitrox-flaske ejere
> tilbage til flasketumbleren. Deres flasker var røde på overfladen (gående
> fra tydeligt rød til et rødligt skær). Spørgsmålet er - var jeg for hård
> her? Jeg har selv lært at der ikke må være rust i flaskerne, men
> virkeligheden er jo ikke diskret. Hvor sætter I andre grænsen (helt blank,
> rødligt skær, tydeligt rød, enkelte røde pletter)? De grovere foremer for
> rustangreb er naturligvis diskvalificerende.
>
> /Allan
>
***Rust(oxydasjon) er ikke diskvalifiserende for nitrox/O2. Det er det bare
tilstedeværelse av hydrokarboner som er.... Det å fjerne rust for å få
flasken nitroxgodkjent, er bare tull. Det er andre grunner som ligger bak
kravene til rust i flasken. Det er faren for fremmedlegemer(løs rust) og
materialsvekkelse som setter begrensninger for den mengde rust som kan
godkjennes. I røranlegg for ren ilt, er rust diskvalifiserende, fordi faren
for "partikle impingment" øker betraktelig, men ikke i en flaske.
/H
| |
Adam Rubin (18-03-2004)
| Kommentar Fra : Adam Rubin |
Dato : 18-03-04 11:56 |
|
> Ja og passe på at man ikke taber den - så skal den nok fejes op fra gulvet
>
>
> Inden nogle prøver det i praksis skal vi måske have nogle metalurgi
> eksperter på banen. Et spørgsmål - ændrer stålets elasticitet og styrke
sig
> efter en ekstrem nedkøling? Ved opvarmning kan ændre de mekaniske
egenskaber
> (har jeg hørt), er det samme gældende ved ekstrem nedkøling ?
Når et stål afkøles vil det blive mere og mere sprødt. Således vil langt de
fleste stål være sprøde som glas ved -198 gr. C, som er temperaturen for
flydende kvælstof. De fleste stål ændre ikke struktur ved en afkøling og
efterfølgende opvarmning (Undtagelsen er overeutektoide kulstofstål og nogle
højere legerede stål). Dog skal man være lidt påpasselig med at introducerer
skader på stålet når det er afkølet. Et kendt eksempel på sprødhed af stål
ved lavere temperaturer var de mange havarier af Liberty skibe under anden
verdenskrig, hvor kombinationen af revnevækst fra sprødbrud ved kulde og
svejste plader førte til problemerne.
Omvendt er det som du nævner når man varmer stål op. Her vil opvarmningen
kunne ændre stålets mikrostruktur, og dermed radikalt i egenskaberne. Det er
disse efekter man udnytter når man f.eks. hærder og anløber stål.
> Jeg blev selv lidt upopulær i går, da jeg sendte flere nitrox-flaske ejere
> tilbage til flasketumbleren. Deres flasker var røde på overfladen (gående
> fra tydeligt rød til et rødligt skær). Spørgsmålet er - var jeg for hård
> her? Jeg har selv lært at der ikke må være rust i flaskerne, men
> virkeligheden er jo ikke diskret. Hvor sætter I andre grænsen (helt blank,
> rødligt skær, tydeligt rød, enkelte røde pletter)? De grovere foremer for
> rustangreb er naturligvis diskvalificerende.
Se det er jo et godt spørgsmål. Pædagogisk set er det klart meget nemt at
forklare: "Der må ikke være rust! Ergo må der ikke være det mindste røde
skær." Man kan dog også resonerer som følger: Grunden til vi ikke vil have
rust, er at den porøse struktur er god til at binde fedt. Det er nok
begrænset hvormeget fedt der kan bindes i det rødlige skær?
Adam
Metalur ikke pædagog
| |
Allan Hansen (18-03-2004)
| Kommentar Fra : Allan Hansen |
Dato : 18-03-04 18:27 |
|
"Adam Rubin" <adamrubin@get2net.dk> skrev i en meddelelse
news:3N7jPdNDEHA.4776@gud.bends.dk...
>> Når et stål afkøles vil det blive mere og mere sprødt. Således vil langt
de
> fleste stål være sprøde som glas ved -198 gr. C, som er temperaturen for
> flydende kvælstof. De fleste stål ændre ikke struktur ved en afkøling og
> efterfølgende opvarmning (Undtagelsen er overeutektoide kulstofstål og
nogle
> højere legerede stål). Dog skal man være lidt påpasselig med at
introducerer
> skader på stålet når det er afkølet. Et kendt eksempel på sprødhed af stål
> ved lavere temperaturer var de mange havarier af Liberty skibe under anden
> verdenskrig, hvor kombinationen af revnevækst fra sprødbrud ved kulde og
> svejste plader førte til problemerne.
Ikke fordi jeg har forstand på stål og afkøling men hvis tøris kan bruges
til rensning af flasker så lyder flydende kvælstof som en endnu nemmere
løsning hvis flaskerne da kan tåle det og hvorfor skulle de ikke det.
Flydende kvælstof er mange steder opbevaret i såkaldte cryo beholdere ( cryo
~ < -100C ). Så vidt jeg kan vurdere beholderen til er det en stålbeholder
ligesom en ståltermokande med et isolationsmateriale som hedder "perlite".
Jeg spurgte nogle "iltfolk" hvad der ville ske hvis man hældte flydende
kvælstof ned i en dykkerflaske. Svaret var at det ville fordampe ekstremt
hurtigt på grund af den manglende isolering så man kan nok så ikke skylle
flasken i flydende kvælstof. I mange cryobeholdere med flydende kvælstof er
der opbevaret biologisk materiale. Det står typisk i PE glas i stålstativer
og der kan også være en stål- opøse- ske nede i beholderen.
Allan Hansen
| |
Adam Rubin (19-03-2004)
| Kommentar Fra : Adam Rubin |
Dato : 19-03-04 08:19 |
|
"Allan Hansen" <REMOVETHISenghans@post.cybercity.dk> wrote in message
news:c3cm51$2ah7$1@news.cybercity.dk...
>
> "Adam Rubin" <adamrubin@get2net.dk> skrev i en meddelelse
> news:3N7jPdNDEHA.4776@gud.bends.dk...
> >> Når et stål afkøles vil det blive mere og mere sprødt. Således vil
langt
> de
> > fleste stål være sprøde som glas ved -198 gr. C, som er temperaturen for
> > flydende kvælstof. De fleste stål ændre ikke struktur ved en afkøling
og
> > efterfølgende opvarmning (Undtagelsen er overeutektoide kulstofstål og
> nogle
> > højere legerede stål). Dog skal man være lidt påpasselig med at
> introducerer
> > skader på stålet når det er afkølet. Et kendt eksempel på sprødhed af
stål
> > ved lavere temperaturer var de mange havarier af Liberty skibe under
anden
> > verdenskrig, hvor kombinationen af revnevækst fra sprødbrud ved kulde og
> > svejste plader førte til problemerne.
>
> Ikke fordi jeg har forstand på stål og afkøling men hvis tøris kan bruges
> til rensning af flasker så lyder flydende kvælstof som en endnu nemmere
> løsning hvis flaskerne da kan tåle det og hvorfor skulle de ikke det.
> Flydende kvælstof er mange steder opbevaret i såkaldte cryo beholdere (
cryo
> ~ < -100C ). Så vidt jeg kan vurdere beholderen til er det en stålbeholder
> ligesom en ståltermokande med et isolationsmateriale som hedder "perlite".
> Jeg spurgte nogle "iltfolk" hvad der ville ske hvis man hældte flydende
> kvælstof ned i en dykkerflaske. Svaret var at det ville fordampe ekstremt
> hurtigt på grund af den manglende isolering så man kan nok så ikke skylle
> flasken i flydende kvælstof. I mange cryobeholdere med flydende kvælstof
er
> der opbevaret biologisk materiale. Det står typisk i PE glas i
stålstativer
> og der kan også være en stål- opøse- ske nede i beholderen.
Ja - det er vel heller ikke en modsætning. Når noget er sprødt betyder det
forenklet sagt, at der ikke er nogen plastisk deformation før brud. Det
betyder ikke at materialet ikke kan bruges, eller går i stykker. I
thermokander bruger man jo også glas, og jeg har da også set en glas- opøse-
ske i en punchbowle... Man skal så bare huske på, at sprøde materialer ikke
modstår de samme påvirkninger som seje.
Adam
| |
|
|