Andagtsstykket er fra bogen "At jeg må kende Ham" 28. februar
Golgatas kors
Og da de var kommet til det sted, som kaldes »Hovedskal«, korsfæstede
de ham dér tillige med forbryderne, den ene ved hans højre, den anden
ved hans venstre side. - Luk.23,33.
Fra Golgatas kors udgår en dragende kraft, som siger os, hvorfor vi
burde elske Kristus nu, og hvorfor vi burde betragte ham som den
første og sidste og bedste i alt. Vi burde indtage vor rette plads i
ydmyg anger ved korsets fod. Vi kan lære ydmyghedens og
sagtmodighedens lektie, hvis vi drager op til Golgata, og når vi
betragter korset, ser vi vor lidende frelser i sjæleangst, Guds Søn
døende; den retfærdige for den uretfærdige. Se ham, der kunne tilkalde
hjælp fra legioner af engle med et ord, blive gjort til genstand for
spøg og lystighed, for forhånelse og had. Han giver sig selv som et
offer for synden. Da han blev forhånet, truede han ikke; da der lød
falske anklager imod ham, åbnede han ikke sin mund. På korset beder
han for sine mordere. Han døde for dem. Han betaler en uendelig stor
pris for hver eneste en af dem. Han ønsker ikke at miste én af dem,
som han har købt for så stor en pris. Han giver sig selv hen til at
blive slået og pisket uden at klage. Og dette offer, der ikke beklager
sig, er Guds Søn. Hans trone er fra evighed af, og der er ikke ende på
hans kongedømme. . Se oh, se, se på Golgathas kors; betragt det
kongelige offer, som lider for din skyld. ..
Guds Søn blev forkastet og foragtet for vor skyld. Kan du, når du
betragter korset og med troens øje ser Kristi lidelser, beklage dig
over dine lidelser, dine prøvelser? Kan du nære hævn til dine fjender
i dit hjerte, medens Kristi bøn for dem, der bespotter ham, dem, der
myrder ham, lyder fra hans blege, skælvende læber: "Fader! tilgiv dem;
thi de ved ikke, hvad de gør." Luk 23,34.
Vi må ikke vige tilbage for den dybe ydmygelse og fornedrelse, som
Guds Søn underkastede sig for at kunne løfte os op fra syndens
fornedrelse og trældom og give os sæde ved sin højre hånd. Vi må
skjule vort eget jeg i Jesus Kristus og lade ham vise sig i vor tale
og vort væsen som den eneste, der er helt fuldendt og den herligste
blandt ti tusinder! Vort liv og vor optræden vil vidne om, hvor højt
vi skatter Kristus og den frelse, han har udviklet for os til en så
stor pris for ham selv. Når vi bestandig ser hen til ham, der er
gennemboret for vore synder og tynget af vore smerter, da får vi kraft
til at ligne ham. Vi skal i et villigt og lykkeligt fangenskab lænke
os til Jesus Kristus. Det er på høje tid, at vi helliger de få
kostbare timer, der er tilbage af vor prøvetid, til at tvætte vor
karakters klædebon og gøre den hvid i Lammets blod, så at vi kan være
blandt den hvidklædte skare.
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ +
http://skabelsen.info/
http://bibeltro.dk/ +
http://bibel-skole.dk/
*** Alle med debatforum ***