---

Andagtsstykket er fra bogen "At jeg må kende Ham" for 27. februar

Vægten af syndens rædselsfulde følger

Vi fór alle vild som får, vi vendte os hver sin vej, men Herren lod
falde på ham den skyld, der lå på os alle. - Es.53,6.

I Getsemane have led Kristus i menneskets sted, og Guds Søns
menneskelige natur vaklede under den frygtelige syndeskyld, indtil det
fortvivlede råb brød frem fra hans blege skælvende læber: "Min Fader!
er det muligt, så lad denne kalk gå mig forbi," men hvis der ikke
findes nogen ånden måde, hvorpå frelsen for det faldne menneske kan
fuldbyrdes, så "dog ikke, som jeg vil, men som du vil". Matt 26,39.

Den kraft, som tilføjede menneskets stedfortræder og løser
gengældelsens straf, var den kraft, som styrkede og holdt den lidende
oppe, da han tyngedes af vredens overvældende vægt, som ville være
tilfaldet en syndig verden. Kristus led den død, som var blevet afsagt
over Guds lovs overtræder, Det er frygteligt for den synder som ikke
vil angre, at falde i den levende Guds hænder. Dette har vi et
tydeligt bevis på i beretningen om syndfloden, der ødelagde den gamle
verden, og i beretningen om den ild, der regnede ned fra himmelen og
tilintetgjorde Sodomas indbyggere. Men det er aldrig blevet bevist
så klart og tydeligt som i Kristi svære lidelser, ..... da han bar
Guds vrede for en syndig verden .....

Mennesket er ikke blevet gjort til en syndbærer, og det vil aldrig
komme til at kende syndens forbandelsesrædsler, som Frelseren måtte
bære. Ingen sorg tåler at sammenlignes med den sorg som blev båret af
ham, på hvem Guds vrede faldt med overvældende styrke. Menneskene kan
kun udholde begrænsede prøvelser og fristelser. Dødelige væsener kan
kun udholde begrænsede mål af lidelser, og så må de bukke under; men
Kristi natur kunne udholde et større mål af lidelse, for det
menneskelige opretholdtes i den guddommelige natur og skabte evnen til
at lide og udholde det, som var følgen af en fortabt verdens synd. De
lidelser, som Kristus udholdt, giver en bredere, dybere og mere
indgående forståelse af syndens karakter og den gengældelse, som Gud
vil lade komme over dem, der vedbliver at leve i synd. Syndens løn er
død, men Guds gave er evigt liv i Jesus Kristus.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibeltro.dk/ + http://bibel-skole.dk/
*** Alle med debatforum ***

---

"AF" <dewnull@dewnull.invalid> skrev i en meddelelse news:403fb70a$0$13952$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Andagtsstykket er fra bogen "At jeg må kende Ham" for 27. februar

> Den kraft, som tilføjede menneskets stedfortræder og løser
> gengældelsens straf, var den kraft, som styrkede og holdt den lidende
> oppe, da han tyngedes af vredens overvældende vægt, som ville være
> tilfaldet en syndig verden. Kristus led den død, som var blevet afsagt
> over Guds lovs overtræder, Det er frygteligt for den synder som ikke
> vil angre, at falde i den levende Guds hænder. Dette har vi et
> tydeligt bevis på i beretningen om syndfloden, der ødelagde den gamle
> verden, og i beretningen om den ild, der regnede ned fra himmelen og
> tilintetgjorde Sodomas indbyggere. Men det er aldrig blevet bevist
> så klart og tydeligt som i Kristi svære lidelser, ..... da han bar
> Guds vrede for en syndig verden .....

Jeg har meget svært ved at forstå denne andagt. Betyder det
at forfatteren mener, at Jesus ikke angrede sine synder? Eller
bærer han skylden for dem, der ikke vil angre sine synder?
Hvis det sidste, er det så ikke nødvendigt at angre sine synder,
fordi Jesus har allerede taget straffen for dem, der ikke gør det?

> Mennesket er ikke blevet gjort til en syndbærer, og det vil aldrig
> komme til at kende syndens forbandelsesrædsler, som Frelseren måtte
> bære. Ingen sorg tåler at sammenlignes med den sorg som blev båret af
> ham, på hvem Guds vrede faldt med overvældende styrke. Menneskene kan
> kun udholde begrænsede prøvelser og fristelser. Dødelige væsener kan
> kun udholde begrænsede mål af lidelser, og så må de bukke under; men
> Kristi natur kunne udholde et større mål af lidelse, for det
> menneskelige opretholdtes i den guddommelige natur og skabte evnen til
> at lide og udholde det, som var følgen af en fortabt verdens synd.

Der er jo mange, der har lidt en tilsvarende skæbne som Jesus. I
USA henretter man jo rask væk forbrydere, og indimellem også
uskyldigt dømte under forhold, der kan synes ligeså rædselsfulde,
dom dem, Jesus måtte lide under. Mennesker, der blev sat i
KZ lejre under Hitler, måtte ofte adskilles fra deres børn, og børn
blev brugt som forsøgsdyr af Hitlers læger og blev pålagt lidelser,
hvor det at blive hængt på et kors måtte synes nådigt.

> De
> lidelser, som Kristus udholdt, giver en bredere, dybere og mere
> indgående forståelse af syndens karakter og den gengældelse, som Gud
> vil lade komme over dem, der vedbliver at leve i synd.

Mange martyrer har også lidt en tilsvarende skæbne, som Jesus.
Jesus vidste desuden, der var et formål med hans død, noget en
uskyldig dømt næppe ville kunne se.

Så Jesus' død er vel ikke værre end andre uskyldigt dømtes død.

> Syndens løn er
> død,

Og derfor skal vi alle dø?

> men Guds gave er evigt liv i Jesus Kristus.

Og derfor skal vi genopstå.

Det er muligt, jeg misforstår stykket, eller måske ikke kan se
Jesus' død var så enestående, altså i den forstand, at den var
unik fremfor andres død.

Hvis du kan lede mig lidt på den rigtige vej til forståelsen af de
synspunkter, der gives udtryk for, vil det glæde mig.

Venlig hilsen

Villy Dalsgaard