"Thomas Thisted Petersen" <ttp@regionkbh.dk> skrev i en meddelelse
news:4033b601$0$182$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Hej alle
>
> Vi er to brødre + familie, der har startet en historisk madklub. Vi mødes
en
> gang om måneden (starter i dag) og skal lave mad fra et årti mellem
> 1850-2000. Første årti var 1970erne, og den har vi klaret (nemt).
>
> Nu har vi trukket årti til når vi mødes om en måned. Det blev 1920erne.
Jeg
> har selv kogebøger fra 1903, 1908 og 1909, men intet fra 20erne.
>
> Er der nogen af jer, der VED noget om tidstypiske retter fra 1920erne, og
> allerhelst nogen der ved, hvor man kan finde opskrifter fra samtlige 150
år?
Klip fra google (søgning på de enkelte navne - der er nogle aldeles
interessante beskrivelser af de damer
Anne Marie (=madam) Mangor:
Udgivelser
a.. 1837 - Kogebog for smaa Huusholdninger
b.. 1840 - Syltebog for smaa Huusholdninger
c.. 1841 - Fortsættelse af Kogebog for smaa Huusholdninger
d.. 1843 - En Bedstemoders Fortællinger for sine Børnebørn
e.. 1847 - Kogebog for smaa Piger
f.. 1852 - Tante Cousine
g.. 1864 - Kogebog for Soldaten i Felten (foræret til hæren i mange tusind
eksemplarer som udtryk for fædrelandskærlighed)
Frøken Jensens kogebog fra 1901 har vel senere udgaver?
Ingeborg Suhr: Mad fra 1909 måske også?
Carla Meyer:
En af hendes største bogsucceser var Nutids Mad, 1931, der allerede med 2.
udg. i 1936 var udgivet i 50.000 eksemplarer. Her præsenteredes de nyeste
resultater inden for bl.a. ernæring og moderne husholdningsteknologi. Hun
udarbejdede desuden husholdningskartoteket Mad paa Kort, 1937.
.... I praksis bestod arbejdet i at oplyse og støtte husmødrene gennem
foredrag, demonstrationer, udstillinger og medlemsbladet Husmoderen, som
først var blevet udgivet af Kbh.s Husmoderforening, men i 1921 overtaget og
to år efter også udgivet af DDH.
Desuden Carla Meyer: Nutidsmad og husførelse 1943
Husholdning på Landet (fra 1941)
Kirsten Hüttemeier:
og Tørsleffs husmoderservice: I 1938 udgav hun Moderne Syltning, også kaldt
Den grønne Syltebog efter farven på omslaget, der blev Danmarks mest solgte
kogebog med 1,5 mio. eksemplarer. Samme år kom Den blaa Bagebog og i 1939
Den røde Kogebog...
1950’erne skrev hun for flere blade og aviser, bl.a. Flittige Hænder, Femina
og Ude og Hjemme, der fik leveret opskrifter uge efter uge. I Fyns
Stiftstidende havde hun hver uge en hel side, mens Nationaltidende dagligt
fik opskrifter til deres madspalte. Fra 1962 blev hun fast madskribent hos
Familie Journalen, og i 1970 fik hun idéen med hver uge at besvare spørgsmål
fra læserne, en service, som hun forsatte med i over 25 år.
Køkkenbog for Unge piger (fra 40'erne - som i 60'erne omdøbtes til
Køkkenbogen), udgivet af Foreningen af danske husholdningslærerinder - og
som igen senere blev til God mad, let at lave.
Fra 60'erne kunne man hos mælkehandleren få gratis småkort med madretter,
som senere blev til Karolines Køkken.
De er løbende ajourført og tidstypiske til i hvert fald år 2000.
FDBs prøvekøkken udgav fra 70'erne småhæfter: gærbrød fra Brugsen, fisk fra
Brugsen, etc., etc.
Andet kan sikkert findes på biblioteket eller hos antikvarboghandleren.
God fornøjelse!
Hilsen Inger