I dagens Berlingske Tidende kan man i dag i kronikken under overskriften
»Ikke så meget matematik, tak!« på:
http://www.berlingske.dk/kronikker/
læse en kronik, hvori forfatteren foreslår at hvad hun mener et alt for
højt og abstrakt niveau, nedsættes. Bl.a. nævner hun et pubertetsbarn,
Morten, som til spørgsmålet om hvad 5^3 svarer: 25.
Og så skriver hun bl.a.:
» Hvorfor skal et barn i puberteten partout lære matematik?
Bondekulturen havde brug for, at arbejderne kunne behandle tal og
udregne store mængders indbyrdes forhold for at producere varer og holde
rede på indkøb, ekspedition og lager, og da industrikulturens daglige
talbehandling voksede pyramidalt, blev vi nødt til at behandle tal
maskinelt og senere digitalt.
På trods af regnemaskinens og computerens udbredelse har børn og unge i
et kvart århundrede været tvunget til at lære store mængder
talbehandling, som børn i 1800-tallet terpede katekismer og latinske
verber, selvom det er uvedkommende viden, som de sjældent gør brug af.
Matematikhæfter, i stabler så store som Rundetårn, med sirlige
blyantstreger og tal i kolonner, produceres på hver eneste skole i det
ganske land. De små poder spidser blyanter, ser op på tavlen, hvor
læreren reducerer 2a - (5 - 6a) = 3. De fleste forstår ikke meningen,
men deltager bevidstløst i skolens liturgi, som læreren foredrager,
eller som en hjælpsom kammerat anviser.«
Personligt ville jeg heller ikke forstå meningen ved ovenstående
reduktion, men jeg vil meget gerne have mig frabedt at de tre års
gymnasieskole skal overtage mere folkeskolestof. Mellemskolestoffet, fra
dengang mellemskolen stadig fandtes, er nemlig hvad der i dag bruges
/hele/ 1. gymnasieklasse på.
--
Per Erik Rønne