Sex, Spiritualitet og Kærlighed
- noget om alt i den nye tid
Jeg vil nu formidle noget om alt.
Først tager jeg lige forbehold for alt. Og uddyber nogle forbehold her. På
grund af mine forbeholds natur, indeholder de også en formidling af noget om
alt.
Jeg er i tvivl, om ikke det bedste at gøre - for at formidle noget om alt -
er at jeg holder min kæft. Det er det i hvert fald for de fleste. Og måske
også for mig. Indtil jeg er klar over det, så skriver jeg lige videre. Men
måske er det bedst, at du stopper her for at blive klogere på alt, idet det
skrevne og talte er en elendig måde at formidle viden om alt. Men det må du
selv om.
Jeg vil lægge vægt på sex, spiritualitet og kærlighed, da de er meget
centrale i den nye tid, og fordi jeg har lovet det i overskriften. Og også
lidt om energi og bevidsthed, da jeg mener, de er meget centrale i alt.
Men derfra kan jeg brede mig videre ud i alt. For det er sjovest at skrive
om alt.
Når man forsøger at forklare alt, så forsøger man også at forklare intet.
Det er for mig ikke en ulempe, men noget, der gør det mere rigtigt.
Alt er blevet sagt før, men ikke på denne her måde. Og ikke af mig.
Alt er under forandring. Det er jeg også. Derfor vil denne tekst også være
under forandring. For jeg vil skrive det klogeste, jeg kan, om alt. Hvis jeg
skrev denne sætning i går eller i morgen, er det sandsynligt at både form og
indhold ville være noget andet. Når du læser denne sætning, synes jeg
sikkert nu, den er idiotisk naiv og gammeldags. Men sådan er vilkårene, og
dem må vi to lære at leve med. Det kan jo også være, du ændrer dig.
Hvis jeg skal forsøge at forklare alt, så er jeg nødt til at vælge frit
imellem alle metoder og måder at forklare på: Hermaneutisk, empirisk,
narrativt, mystisk, cirkulært, lyrisk, kunstnerisk, deskriptivt, normativt,
melodisk, alkymistisk, kausalt (osv.) eller helst: Stream of consciousness.
Derfor vil dette skrift ikke være videnskabeligt 'korrekt' i den gamle
forstand. Og det er jeg fuldstændig ligeglad med. Dertil vil jeg sige, at
den gamle forstand har taget et spring for nylig - op i et højere gear. Og
dette skrift er et eksempel på den nye forstand. Så mon ikke det er mere
videnskabeligt i den nye forstand?
Jeg er kompromisløs af natur. Men desværre må jeg indgå kompromisser i denne
tekst, og det hader jeg. Så jeg må begrænse mine kompromisser til færrest
muligt. Og det gør jeg på den måde, at hvis det er et spørgsmål om tekstens
overlevelse, så går jeg på kompromis. Det kan være, det ikke kan ses, men nu
ved du det.
Desuden prøver jeg at skrive teksten, så ethvert punktum er tekstens død.
Stop. Stoppelop. Som en anden journalist skriver jeg altså noget, der skal
kunne klippes nedefra og op - ethvert sted efter et punktum. Dog ikke fordi
det skal passe et layout, men fordi meningen skal siges i enhver sætning. Og
den skal siges før forklaringen. Konklusion før uddybning. Den skal siges nu
og ikke siden. Skyd først og spørg bagefter. Ring til mig, hvis jeg bryder
denne regel.
For der er kun nu. Ingen fortid, ingen fremtid, og derfor er det klogeste,
jeg kan sige, det jeg siger lige nu, og derfor skal du også kunne slippe
teksten nu. Eller nu. Men det må du selvfølgelig også selv om.
Enhver beskrivelse af noget begrænser dette noget. Det er jeg klar over. Det
er derfor, jeg generelt hader teori, fordi det begrænser. 1 gram praksis er
ligeså godt som 1000 kilo teori. Selvfølgelig kan man blive klogere ved at
jonglere med begreber, og derved skabe nyt, men klogere på hvad? Jeg ved det
ikke. Måske bliver man klogere på hvad, men i hvert fald hverken på alt
eller intet, og så er man sgu for alvor på herrens mark. Og måske er jeg
selv i fuld gang med at jonglere nu. Måske skal jeg stoppe nu. Nej. Jeg
prøver alligevel, da det kan være, der bringes noget nyt og vigtigt ind i
verden.
Hvordan skal man så blive klog, uden beskrivelser? Tja, et kort over et
område er ikke området. Hvis man vil opleve og erfare og dermed vide noget
om området må man være så meget tilstede i det som muligt. Modsat hvad der
er på mode i denne tid, er førstehåndserfaringer 100000 gange bedre end
andenhåndserfaringer. Man skal leve i området, danse der, synge der, bo der,
gå der, eller hvordan man nu kort sagt vil være der, vil være tilstede der,
være bevidst der. Bevidst TilstedeVæren. Jo mere 100 % bevidst
tilstedeværen, jo mere oplever vi, og jo klogere vil vi blive. Så kan det
være, at vores hverdagsagtige, jegbevidsthed - som kun er en lille del af
bevidstheden - ikke registrerer ret meget. Synd for den. For vi oplever
meget mere, end den registrerer. Måske går oplevelserne ind i
underbevidstheden, eller i energisystemet, eller kroppen.
Videnskab og religion er og bliver det samme. Det ses f.eks. ved at
begreberne energi og bevidsthed i højere grad bliver en del af menneskers
religion, bliver grundbegreber i deres spiritualitet, og derved nærmer denne
sig videnskaben. Så denne latterlige splittelse af videnskab og religion,
man foretog for nogle århundreder siden, er endelig ved at forsvinde igen.
For videnskaben arbejder også i højere grad med begreberne energi og
bevidsthed som en grundlæggende for, hvad de går og laver af fysik, kemi
eller gensplejsning, og nærmer sig derfor religionerne.
Religion og videnskab nærmer sig altså en forening i den nye tid - i form af
Det Tredje. Jeg glæder mig.
I Det Tredjes erkendelsesmåde bliver man hverken forført med dokumentation
eller doktrin, jf. videnskaber og religioner fra den gamle tid, ej heller
bliver man ledet af andre end sig selv med stok eller gulerod. Det bliver at
følge hændelsesforløbet: Se -> erkende -> vide, på en helt ny måde i alle
tre led. Individuelt. Jo bedre alle gør alle tre ting, uden begrænsninger,
jo mere vil resultatet blive det samme for os alle. Jo klogere vi bliver, jo
mere enige bliver vi. Den højest udviklede videnskab, den højest udviklede
spiritualitet vil være den højeste syntese og det samme.
Faktisk vil Det Tredjes erkendelsesmåde være genkendelse. For alle ideer,
opfindelser og al viden findes allerede. Dette du har læst lige nu, vidste
du godt, længst inde, dybest nede og højest oppe. Måske som en længsel, som
en god idé eller som en viden.
Syntesen viser sig først (og har allerede vist sig) som et uendeligt antal
mindre synteser af alt muligt indenfor kunst, videnskab, kultur,
sociologiske fænomener og spiritualitet. Siden sker der synteser af
synteserne, og siden sker syntesen i form af Det Tredje. Og/eller det sker i
form af personer, der er både er præster og videnskabsfolk, på en ny måde.
Ikke Ayatollaher eller paver eller kolde videnskabsfolk. Det har vi prøvet.
Men store mænd og kvinder, der kan hjælpe fårene til selv at blive hyrder.
Hvad skal vi kalde Det Tredje? Foreningen? Alle Syntesers Moder? Syntesen?
Reliskab? Videnigion? Det Tredje? Hjerteviden? Hjernens kærlighed? Viden?
Godt spørgsmål. Godt det samme. Begreberne 'religion' og 'videnskab' vil dog
nok fortsætte mange år endnu, så vi får se.
En religion er et system, der varetager en gruppe menneskers spiritualitet.
Det giver bl.a. struktur, tryghed og mening. Og ikke en tilfældig mening,
men en fornemmelse af meningen. Fordi alle religioner har ret. Men ikke
100%. De er kun delmængder af den ubegrænsede mængde, som sandheden er.
Eller grene på sandhedens træ.
Jeg har heldigvis heller ikke 100% ret. Men enhver anstrengelse, der i
højere grad forsøger at syntetisere, integrere og kreere, frem for at
analysere, definere, sætte på formler og adskille kommer tættere på de 100%.
"Vi kristne tror ikke på reinkarnation, fordi sådan er kristendommen ikke
defineret ifølge dit og/eller dat" - udsagn som dette er selvdestruktive,
for alle afgrænsninger, definitioner og fastholdelser i tid indeholder sin
egen dødsdom, afslutning, død. Det må være træls at kalde sig ekspert eller
biskop og komme med et klogt udsagn, der snart dør. "Jeg er klog og jeg
mener med hele min baggrund og mine erfaringer at kunne sige, at sandheden
er at dit og dat, og det er snart en latterlig løgn". Hvor klog er man så?
Jo mere man gør sig klog ved begrænsninger, jo mere gør man sig overflødig.
Enhver binding må dø. Alt fysisk forgår. Så hvorfor binde sig til det? Se
det er meningsløst.
Denne præmis gælder selvfølgelig også for mig. Men jeg kender den i det
mindste. Og prøver at skrive med den. Og især prøver jeg at leve med den.
Derfor kan jeg i højere grad tillade mig at mene det, jeg mener. Vi burde
alle vide denne præmis: Afgrænsninger er død. Indrette os efter det. For jo
mere vi ekspanderer i nuet, jo længere lever vi, jo mere vi kollapser det,
jo mere dør vi.
Desuden så burde dette skrift være unødvendigt, idet vi alle kender
sandheden. Vejen ind til den er gennem vores hjerter. Og sådan et har vi jo
alle. Men et yderligere vilkår for os mennesker, er at vi behøver hjælp til
at finde derind.
I dette højere gear, vi er ved at finde ud af at køre i, når vi dog ikke
100% sandhed. Når forvirringen har lagt sig, har vi stadig flere end en
religion. Men guds energier er også så mangfoldige, at vi nok får brug for
flere end én religion i den nye tid. Men vi kommer tættere på de 100%. Måske
går vi fra 70 til 80% ydelse. Og vi bliver meget klogere. Og vores
bestræbelser vil på alle måder være sandere og lykkeligere. Det bliver en
epidemi af fusioner på alle planer, og jeg glæder mig.
Energi er overalt, og alt er energi. Det strømmer og flyder. Al energi er
gud. I uendelige mængder af vidt forskellig karakter. På vidt forskellige
bølgelængder, frekvenser, amplituder og hvad har vi, og underlagt myriader
af love, der er konstitueret af andre overordnede energistrømme. Og det
strømmer altsammen fra den samme kilde, som er gud.
Det vi lærte i fysiktimen er en god start på energiforståelsen. For det
strømmer fra varm over i kold. Der er højere og lavere. Udenfor og indenfor.
Centralt og perifert. Der er maskulin og feminin. Der er + og -. Der er
dimensioner og spændinger. Og der er som sagt love og egenskaber. Disse
gælder dog kun i et felt. Hvis man skal noget med energi udenfor et felt,
gælder andre love. Disse love i forskellige tilgrænsende felter har dog
indbyrdes forhold. Hvis et felt eksisterer indeni et andet felt, og det
mindre er afhængig af det store, så vil lovene i det mindre felt bygge på
lovene i det ydre, og være et udtræk, derivat, delmængde af lovene i det
ydre felt.
Visse former for energi kan dog gennemtrænge felter.
Bevidsthed er en stråle gennem felter. Som en torn gennem både cykeldæk og
slange. Den kan gå gennem alle felter, hvis den er høj nok, bevidst nok om
sig selv. Og se og manipulere, hvor den kommer frem. Denne stråles
udgangspunkt er gud/altet, der sidder som en sol i centrum af alt og sender
sine bevidstheds-stråler ud gennem alt. Strålen slipper aldrig sin sol. Der
hænger den på, og består af det samme som solen. Den er i et med solen. Den
er det samme. Jo mere bevidstheden som stråle kan se af sig selv, jo højere
er den. De højeste kan se sig selv fra strålespids og helt ind til gud.
Dermed alt. Og dermed gøre alt. Og i øvrigt er bevidstheden ligeså godt
beskrevet mange andre steder end her. Og det er jeg fuldt ud bevidst om. Din
er bedst beskrevet inde i dig.
Viden er at kunne se. Kærlighed er at mærke. Kærlighed og viden er meget
beslægtede. Hvis ikke det samme. Så viden er at kunne mærke og kærlighed at
kunne se.
Relationer ændres. Relationer bliver noget helt nyt. Relationer er
livsnødvendige, men kommer til at bygge på den kærlighed, som i gamle dage
blev kaldt guddommelig kærlighed. Denne kærlighed er ikke derude mere, men
derinde nu. I vore hjerter. Relationer kommer til at bygge på, hvad der er
udviklende for kærlighed og viden. Og det er sex, kærlighed og
spiritualitet, der arbejder sammen i en proces. Tantra hedder det også.
Relationer skal ikke handle om tryghed, reproduktion, normer, frygt,
projiceret sex, der som en træt trækhest, skal holde liv i skjulte sider af
personen eller ensomhed, eller status, emotioner, egenkærlighed,
ejerfornemmelse, selvtillid, to(m)somhed, kasser, begrænsning, bindinger,
forpligtelser, økonomi, underskud, angst, vrede eller had. En proces, der er
tantra, kan lede ind i alt. Herunder disse ovenstående laverestående
vibrationer, og det er rigtigt, når den gør det, bare man kommer videre. Og
det gør man ved ikke at lade disse laverestående vibrationer trække
relationen ned til dem. Den skal altid være sex, kærlighed og spiritualitet.
Så er alt, der sker, rigtigt og en del af processen.
I den nye tids relationer bliver det lige så nemt at gå ud, som at gå ind.
Hvis man overhovedet kan tale om at gå ind og ud. Det kan man nok.
99% går og siger "Jeg elsker dig betingelsesløst, hvis..." til hinanden. Det
er det samme som at sige: "Jeg vil dø". Med andre ord: 99% af alle
nuværende - og gammeldags - forholds kærlighedsudtryk kan koges ned til "Jeg
elsker dig betingelsesløst, hvis...", eller "Jeg elsker dig kun, hvis...".
Dermed går vi og siger til hinanden: "Jeg vil dø, og jeg ønsker, at du også
dør". Uden kærlighed er man død. Og kærlighed, er at elske ligegyldigt hvad.
Hvis kærlighed begrænses dør den. Den kender ingen begrænsninger. Og kommer
aldrig til det. Så hvis den ligger under for noget ukendt, den aldrig kommer
til at kende, aner den ikke, hvad den skal gøre, og dør. Så kan der gå 10
år, inden vi opdager liget. For vi er gode til at bilde os selv ting ind.
Men jo før den genoplives, jo før kommer den til live igen! Sætter du en
tiger i bur, begrænser du så ikke denne? Binder du en fugl i et bur, har du
så ikke dræbt den? Dræbt dens eget handlende, elskende, selvstændige væsen,
og i stedet gjort den til dit instrumentspejl i din egen zoologiske have,
der blindt gentager dine tomme ord? 99% siger: Hvis ikke jeg må binde,
hvordan skal jeg så undgå at blive bange, vred, angst, alene, forvirret,
tom? Eller påstår endnu mere dumt: Det binder mig, at leve uden bindinger.
Sætter mig fast at sætte fri. Jeg er fængslet af frihed. Synes du ikke selv,
det lyder dumt? Ikke desto mindre går 99% også rundt og mener det. Og
siger: "Jeg kan ikke leve, så derfor vil jeg dø, og prøver trække dem, jeg
er i relation til, med mig i døden". Ak. Hvis bare de var bevidste om det.
Selvfølgelig ender det sjældent med et konkret drab. Det lykkes sjældent. En
sjæl kan ikke dræbe en anden sjæl. Men det er fuldstændig ligegyldigt. For
de siger det igen og igen, og det gør jeg også: "Jeg kan ikke leve, så
derfor vil jeg dø, og prøver trække dig, jeg er i relation til, med mig i
døden", og prøver med alt deres kærlige væsen at gøre det. Se det er
kærlighed (?!). Og det er strafbart, karmisk. Heldigvis kan karmaen
forbedres allerede i dette liv. Så op med modet.
Seksualiteten ændres. Hæ.
Ikke nok med at tiden ændres, men det gør tid også.
Og alle må være med, for det har vi allerede sagt ja til. Og det bliver ikke
kedeligt.
Og privat ejendomsret bliver mere og mere til grin. For vi hænger sammen og
er interdependente. System i systemet i systemet i systemet. Så kan nogle
ikke sidde med x og sige, at kun de ejer x. Det er også det samme som at
sige: "Jeg vil dø". For ved at sige, at man ejer x, knytter man sig selv til
dette x, og fraspalter sig selv og x fra alt. At adskille sig fra alt er
døden. For godt nok har vi en 100% fri vilje, men den er ikke fri, hvis den
er adskilt fra alt, for så kan den jo intet gøre, og når man intet kan gøre
er man bundet, og døden nær. Tanker bliver heller ikke private, men derfor
kan man vel godt lægge røret på, hvis man er i gang med at tænke på noget
andet.
Konkurrence består, men på en ny og meget mere bevidst og kærlig måde.
Konkurrencen bliver bevidst om sig selv. Hvad den kan og skal. Og hvad den
ikke kan eller skal. Den er evolution. Men hvad skal vi konkurrere om i den
nye tid? Og hvorfor? For sjov. Og fordi demokrati - på alle planer - på
mange måder er ovre, og hierarkierne kommer igen - på en ny måde. Disse
hierarkier startes og udvikles blandt andet ved konkurrence. Men
konkurrencerne vil mest bestå for sjov. Det er der faktisk mange ting, der
vil. Bestå for sjov, fordi eksistens i højere grad vil være sjovt, og fyldt
med glæde og humor. Faktisk har jeg i virkeligheden kun skrevet denne tekst
for sjov. Sikken mening det giver.
Alle ting, fænomener og begreber bliver i iøvrigt i højere grad bevidste om
sig selv nu. En sten vil vide, den er en sten. Det er jo hele jorden og alle
dens bevidstheder, der springer - ind i den nye tid.
Penge, hvad med dem? Økonomi? Det bliver sjovt. Og heldigvis totalt
uforudsigeligt. Hvad der kan betale sig, kommer til at betyde, hvad der kan
betale sig for alt. Og det er noget, der kan, og noget der ikke kan. F.eks.
kan processer af sex, kærlighed og spiritualitet betale sig.
Børneopdragelse og undervisning og pædagogik står for skud. Igen igen igen.
Også i denne tekst. F.eks. et universitet, det har hidtil været et sted, der
samlede den højeste teoretiske viden om alt. Og holdt fast i den. Ideen er
god, men mere og mere ubrugelig. For det første er viden ikke teori. For det
andet er det, der samler viden, alle enheder i alt - bestående af alt fra 1
enhed til 5 milliarder og videre ud i det uendelige. Og disse enheder kan
kombinere sig på alle måder. I alle slags grupper. Jo flere
kombinationsmuligheder jo bedre. I dag går 'højere' læreanstalter ligeså
meget op i at begrænse kombinationsmuligheder som at forøge dem. Men viden
er ikke lokaliseret. Det er adgangen til den heller ikke. Ethvert af den
fysiske dimensions mindste enheder er en dør ind til alt. Og vi har alle
lige demokratisk ret til at åbne disse døre, men vi er også forskellige.
Nogle har åbnet flere døre, fordi de f.eks. opererer mere ubegrænsende og
frit, end andre. Nogle må åbenbart holde døre lukket for andre, indtil de er
klar. Men hvis dem der ikke er klare, bliver ved at forsøge at åbne døren,
trods advarsler, skal de have lov at komme ind, hvilket de selvfølgelig
alligevel kan komme selv om nogen prøver at holde døren lukket. Og det er
altid på eget ansvar. Sådan vil gud det.
Fremtidens universitet er ikke en fysisk, afgrænset og afgrænsende
institution. Hvis det overhovedet findes i fremtiden. For det må være et
aspekt af det globale netværk af materie, som vi etablerer og kobler på, at
det indeholder viden om alt. Det mindste ved noget om det største og har
adgang til resten. Og så kan det jo ikke nytte noget at sige, at der er mere
viden et sted end et andet. Det globale spindelvæv er overalt. Og
internettet er en forberedelse på fællesbevidstheden, som meget andet teknik
er en forberedelse, f.eks. gensplejsning.
Se det var kontroversielt, men det er fordi, jeg vil sige noget om den
teknologiske udvikling og om evolution kontra kreation. Man kan ikke med
etikken i hånden sætte et stopskilt et sted i den teknologiske udvikling og
sige at efter det er der forbudt. For det vil blive gjort udfra tid, sted og
kultur og derfor være det mest forgængelige stopskilt længe set. Videnskab
og religion forener sig i den nye tid. Ingen må bestemme over andres
religion, og ingen må heller bestemme over andres videnskabelige
anstrengelser. Og desuden er alle opfindelser og opdagelser allerede gjort.
Vi genopdager bare ved guddommelig inspiration. Og vi er selv resultatet af
en blanding af evolution og kreation. Se bare på sumerernes lertavler. Og
det tog nok nogle tusinde års forsøg, før vi var på plads. Men planen var
for længst lavet allerede på det tidspunkt. Ligegyldigt hvad
videnskabsmændene gør i deres petriskåle kan de ikke stoppe den guddommelige
evolution, og ligegyldigt hvad evolutionen gør, kan den ikke stoppe vores
trang til at kreere alt muligt. Ingen teknik er ond i sig selv. Og bare
fordi, der opfindes noget nyt skal vi ikke glemme det gamle. Og hvorfor
skulle Ariel ultra plus være bedre end Ariel ultra?
Jeg opfordrer bare til, at det bliver den højeste syntese mellem videnskab,
religion og etik's højeste repræsentanter, der ydmygt splejser. For bare
fordi, man kan gøre noget, betyder det jo ikke, man må/skal gøre noget. Jo
højere bevidsthed, jo større ansvar, og heraf: Jo mere sofistikeret teknik,
jo bedre etik kræves der. Ingen har vel lyst til, som en anden Oppenheimer
at forværre deres karma gennem deres arbejde. Men vi vil være klogere, ikke
sandt?
Journalistikken bliver subjektiv og legendarisk. Og det bliver eventyrligt,
for det er mest spændende. Jeg gider i hvert fald ikke se på flere gråhårede
slipsemænd i min avis. Der skal ske noget, og det gør der også. Nu mangler
vi bare at skille os af med objektivismen. Det betyder ikke, at journalister
ikke skal være fornuftige, ansvarlige eller skrive med hjerte. Journalisten
skal ikke dokumentere noget mere, ligeså vel som videnskabsmanden ikke skal
formidle viden ved at skulle overbevise. Vi ved selv, hvad der er sandt. Og
det ved journalisten godt, at vi ved. Selvfølgelig kan han forsøge at
hjælpe. Journalisten skal finde den gode historie og fortælle den, for det
er det journalistik handler om, og så vil vi selv kunne mærke, hvad den
betyder for os, og om den er sand. Når der ikke kræves bevis mere, skal
journalistikken heller ikke forsøge at være objektiv, men kan være det, den
altid har været: Gode subjektive historier. I kraft af at ego'et ikke
spiller så stor en rolle i den nye tid, skal historierne heller ikke behage
det så meget mere. Hvem gider kun at få fodret den indre svinehund, man
bliver så træt. Spørg bare historikerne om ikke historien - og historien om
historien - altid er lige til tiden, og derfor subjektiv og dødforanderlig.
Denne tekst er også en god historie. Journalisten vil måske stadig fortælle
sandheden, men sandheden om det der skete er, hvad vi gerne vil høre, hvad
vi har brug for at høre, hvad nogle har brug for at fortælle, for at vi og
de kan komme videre. Forståelsen er langt fra jeget. En læserskare er en
gruppe mennesker, der går den samme vej.
Samfundet bliver multietnisk, multireligiøst, fragmenteret, polariseret og
alligevel så utrolig ensartet på en bedre måde. Et samfund bliver noget helt
andet, samtidig med at det fortsætter som det, det i virkeligheden er.
Samfundets essens er et netværk mellem medlemmer, og det lever af at udfylde
nogle funktioner for disse. Vi får nemlig mange flere muligheder for at
samles i samfund af forskellig art på forskellige måder. Et netværk er et
netværk ligegyldigt om det er et virtuelt eller et fysisk naboskab, og
fungerer som sådan. Alt i den retning kan bruges, og teknikken plus
bevidsthedseksplosionen vil sammen give ufattelig mange muligheder for at
danne samfund. Fundet sammen har vi kun prøvet på få måder endnu, mange
venter spændt på at blive prøvet. I takt med bevidsthedseksplosionen vil
mennesker blive mere klar over deres essens, og i den ligger nogle
fællesmenneskelige ting. Så derfor vil vi samles i store grupper, og der vil
ikke være nationalstater, men 1 stort land, som er hele jordkloden sammen.
Først samler EU - bedre før end siden - alle europæiske stater i én stat,
sidenhen inspireres Latinamerika, Sydøstasien, Australien & Newzealand,
Usa-Canada-Mexico, og nogle grupper af lande i Afrika til det samme, og det
er allerede på vej. Det bliver uundgåeligt for dem, men også naturligt, når
menneskene og deres værdier alligevel flytter uden respekt for nogen af de
gamle grænser. Visse regioner af- og lande i - verden skal lige gennem den
pubertet, vi lige har overstået, prøve rigtigt at være dem selv, før det
uundgåelige sker, og det går meget hurtigere for dem end for os. Ikke på
grund af pres, men på grund af bevidsthedseksplosionen. Ting går hurtigere.
Multinationale selskaber kommer til kun at overleve, hvis de er pletfri, og
hele tiden i lyntempo omstiller sig til det, de skal, nemlig sikre deres
forbrugere, det de vil have. Her kunne man indvende alt muligt, men se selv
på udviklingen, som den er gået indtil videre. Men grænsen mellem et
multinationalt firma, en stat i gammeldags forstand og en religion nedbrydes
også. De bliver store organisationer, der varetager alt, hvad der har værdi
for deres medlemmer, som er forbrugerne. Og det kan kun gå en vej, som er
den rigtige.
Habermas' opdeling af moderniteten i æstetik, videnskab og ånd, er også
latterlig. Man kan ikke adskille, for så dør man. Og på den måde kan man nå
at dø mange gange i sit liv, bibringe sin og andres sjæl flere banesår, som
det vil tage mange inkarnationer at hele.
Penge bliver mindre værd. Ting får en anden værdi. Og det er ikke en
pengeværdi. Og penge bliver også færre penge værd. Det har vi allerede hørt
i nogle år, at en vares værdi fastsættes enten fuldstændig tilfældigt eller
udfra en masse andre ting end lige den fysiske størrelses nogenlunde faste
værdi. F.eks. måden den er købt på, hvem der solgte den, hvad vi har hørt om
den, hvad den betyder for os, får ligeså meget værdi. Og det er ikke kunstig
vildledning af forbrugeren, for det har værdi for os. Jeg vil hellere spise
en spegepølse, jeg kan mærke er lavet med større kærlighed end en, der ikke
er. Firmaerne har for længst opdaget dette her. Og prøver nu at gøre det,
ved simpelthen at skrive på cykel-plakaten, at de sælger kærlighed, ændre
indpakningen, men den går heller ikke i den nye tid, for vi ved bedst selv,
hvad der er godt for os selv, og kan også bedre - og bedst selv - mærke
kærligheden i produktet. Selv på hjemmesider kan man mærke, om indholdet er
ægte. Og disse til det fysiske tilknyttede værdier bliver sværere at gøre op
i penge. Så vidt som det overhovedet bliver fysiske størrelser vi udveksler
fra hinanden - som et køb jo i bund og grund er: En udveksling. Jeg hjælper
dig, og derved hjælper jeg mig selv. For fysiske størrelser bliver nemmere
og nemmere at lave, mere og mere automatiseret, fabrikkerne kommer til at
spytte delene ud, og middelalderlige åndfulde håndværkere kommer til at stå
i deres high-tech brintfyrede bindingsværkshuse og forædle produkterne,
bruge de robotlavede søm til at lave en vare, der både er et kunstværk og et
håndværk og fuld af ånd. Det, der har værdi i den nye tid, er ting, der
bliver enten billigere og billigere at lave, om ikke gratis som f.eks.
mp3-filer, og/eller ting, der mindre og mindre overhovedet kan gøres op i
penge. Derfor bliver penge mindre værd. Det bliver endda også sværere at
gøre penge op i penge. Men værdi bliver ikke mindre værd. Faktisk bliver vi
mere og mere bevidste om, hvad der har værdi. Og bevidste om, hvilken pris
vores anstrengelser og adfærd har, og hvilken pris måden, vi bruger vores
bevidsthed på, har. Det giver meget mere ansvar og selvstændighed. Og større
skelneevne. Og derfor også meget mere frihed og mulighed for at vælge, om vi
vil betale den. Derfor også mindre fortrydelse. Vi kommer hverken til at
forstå livet forlæns eller baglæns, men intuitivt i nuet.
På dette plan i den 3. dimension vil individer og kollektiver forblive
forskellige fra hinanden i den nye tid. Forbundne, ens og forskellige.
Derfor også forskellige steder i deres udvikling. Derfor må man stadig søge.
Herunder søge viden. Og herunder søge lokaliseret viden, der passer til én.
Man kunne sige skræddersyet til én. Men overhovedet ikke planlagt
lokaliseret, som nu. Hvem ved, hvad der er klogt om 10 år? Det klogeste ved
man i nuet, og det kan være hvadsomhelst. Og iøvrigt ved vi alt, og bliver
derfor klogere ved genkendelse. Gensplejsning er overhovedet ikke noget nyt.
Alt hvad du nu har læst, vidste du godt.
Det var noget om Sex, Spiritualitet og Kærlighed - i den nye tid. Denne
tekst er dog ikke færdig, og bliver det aldrig. Og du må gøre, hvad du har
lyst til med denne tekst, jeg er fuldstændig ligeglad.
Søren Juel
|