/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Slægtsforskning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Slægtsforskning
#NavnPoint
senta 50517
svendgive.. 41640
vith 39181
modersvil.. 17589
Påsse 14847
LisBJensen 13749
jyttemor 12290
jkrjk2 11934
Bille1948 10898
10  Varla 8031
Christian Frederik Holst
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 08-02-04 14:23

Christian Frederik Holst optræder i kirkebogen for Endeslev 4 apr 1835
som udlagt barnefader. Om han står der ellers kun at han er "hos
Skovrider Knipschildt i Gannebroe". Skovrider Adam Knipschildt i
Gannebroe (Alslev) optræder i mange folketællinger og i hans husstand
figurerer foruden hans familie ofte yngre mænd som
skytter,skyttedrenge, eller tjenestekarle. I 1834 således en mand på
18 år Christian Jørgensen. I Præstø amt figurerer ellers kun
(formentlig) 1 person med navnet CFH som skulle være født 1810 i
Palstrup (Høbjerg, Viborg). Han optræder formentlig 1834 på
Tryggevælde Hovedgård (Karise) og ellers som gårdejer i Strøby i
perioden 1845-55, hvorefter jeg ikke kan finde ham i de indtastede
folketællinger.

Jeg har prøvet til- og afgangslisterne for Alslev uden at finde ham.
Jeg ville så til at gå igang med lægdsrullerne men jeg kunne ikke
gennemskue systemet og hverken registre eller personale kunne få mig
til at fatte hvordan man gør.

Altså - har jeg andre muligheder for at fastslå identiteten end
lægdsrullerne, og hvordan gør jeg i så fald. Jeg tipper ham til at
være flyttet ind hos Knipschildt efter FT-1934 men at have været i
området før da (for overhovedet at kunne nå at besvangre nogen på
egnen). Skal jeg have fat i hovedrullen og hvilket årstal, eller
tilgangsrullen - og hvordan finder jeg lægdsnummeret for Alslev osv?

Jeg tror ikke på at skifteprotokoller eller faderskabssager er det
første sted jeg skal lede. Der er selvfølgelig til- og afgangslisterne
for Strøby og Karise, men det virker ikke som om de er ført konsekvent
i perioden.

En sidste ting: I FT-1840 optræder en Christian Frederik Holst, født
1810, som skytte på Aagaard Hovedgaard i Gørløv, Holbæk. Jeg gad vide
om det bare er et tilfælde. Nogen som ved hvordan sådan nogle skytter
arbejdede?


--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

 
 
Lars Erik Bryld (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 12-02-04 20:21

Da der ikke var så stor respons på dette indlæg, ville jeg gerne
præcisere at jeg ikke efterlyste personen, men spurgte om hvordan man
i praksis skulle bære sig ad, hvis man ville spore ham gennem
lægdsrullerne.

Altså jeg har en person, et sted og en dato. Jeg har en person med
samme (ikke vanvittigt almindelige) navn i regionen (i FT), og jeg vil
gerne afgøre om de to personer er en og samme.

LAK har lægdsruller på film for de pågældende år, men jeg kan ikke
gennemskue hvor jeg skal lede. Jeg kan ikke finde en registratur som
oversætter sogn til lægd, og der ser ud til at være tilgangsruller for
alle årene og hovedruller med jævne mellemrum.

Når jeg ikke ved hvornår personen eventuelt flyttede til og fra den
lokalitet, hvor jeg har ham (men jeg mistænker at han ikke var der i
særlig lang tid, måske 1-2 år eller endda kortere), hvor leder jeg så
først?

- og til sidst: ved nogen hvorledes skytter hos skovridere arbejdede?
Var det på korte kontrakter, eller mere faste ansættelsesforhold?


--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

aafe (12-02-2004)
Kommentar
Fra : aafe


Dato : 12-02-04 20:56

On Thu, 12 Feb 2004 20:21:25 +0100, Lars Erik Bryld wrote:

>LAK har lægdsruller på film for de pågældende år, men jeg kan ikke
>gennemskue hvor jeg skal lede. Jeg kan ikke finde en registratur som
>oversætter sogn til lægd, og der ser ud til at være tilgangsruller for
>alle årene og hovedruller med jævne mellemrum.

Jeg er ikke vant til at lede i lægdsruller på film, med leder istedet
i originalerne på Rigsarkivet, og der har de - efter min mening -
nogle glimrende registraturer, der gør det relativ nemt at finde rundt
i lægdsrullerne.

Tilgangsrullerne bruger du kun første gang, hvorefter menuen står på
hovedruller, indtil vedkommende måske skifter sogn. Og i forbindelse
med sogneskift, får du de relevante oplysninger i den hovedrulle du er
i gang med, således du uden videre kan vinde vedkommende i
tilgangsrullen for det nye sogn.

>Når jeg ikke ved hvornår personen eventuelt flyttede til og fra den
>lokalitet, hvor jeg har ham (men jeg mistænker at han ikke var der i
>særlig lang tid, måske 1-2 år eller endda kortere), hvor leder jeg så
>først?

Jo, men uanset hvor kort det måtte være, får du den fornødne
information i lægdsrullen, der bringer dig videre i teksten.

Det fungerer lidt ligesom en grammofonplade rille: Når først man får
begyndt på rillen, kører den lige til slutningen.

mvh
Arne


Lars Erik Bryld (12-02-2004)
Kommentar
Fra : Lars Erik Bryld


Dato : 12-02-04 21:47

Scripsit aafe:

> Tilgangsrullerne bruger du kun første gang, hvorefter menuen står på
> hovedruller, indtil vedkommende måske skifter sogn. Og i forbindelse
> med sogneskift, får du de relevante oplysninger i den hovedrulle du er
> i gang med, således du uden videre kan vinde vedkommende i
> tilgangsrullen for det nye sogn.
>
>>Når jeg ikke ved hvornår personen eventuelt flyttede til og fra den
>>lokalitet, hvor jeg har ham (men jeg mistænker at han ikke var der i
>>særlig lang tid, måske 1-2 år eller endda kortere), hvor leder jeg så
>>først?
>
> Jo, men uanset hvor kort det måtte være, får du den fornødne
> information i lægdsrullen, der bringer dig videre i teksten.

Men så er der jo lige det med at vælge tilgangsrulle, når jeg ikke med
sikkerhed ved hvornår han kom til sognet. Måske jeg i stedet skulle
tage min kandidat og se i tilgangsrullen for hans fødesogn i hans
fødeår og så hovedrulle sig derfra videre til (forhåbentlig) han
kommer forbi Alslev. Eller er den vinkel helt skæv?



--
Med venlig hilsen
Lars Erik Bryld

aafe (12-02-2004)
Kommentar
Fra : aafe


Dato : 12-02-04 22:06

On Thu, 12 Feb 2004 21:47:24 +0100, Lars Erik Bryld wrote:

>Men så er der jo lige det med at vælge tilgangsrulle, når jeg ikke med
>sikkerhed ved hvornår han kom til sognet. Måske jeg i stedet skulle
>tage min kandidat og se i tilgangsrullen for hans fødesogn i hans
>fødeår og så hovedrulle sig derfra videre til (forhåbentlig) han
>kommer forbi Alslev. Eller er den vinkel helt skæv?

Nej, det er jo - efter min mening - den rette fremgangsmåde

mvh
Arne


aafe (12-02-2004)
Kommentar
Fra : aafe


Dato : 12-02-04 22:03

On Thu, 12 Feb 2004 20:56:26 +0100, aafe wrote:


>Tilgangsrullerne bruger du kun første gang, hvorefter menuen står på
>hovedruller, indtil vedkommende måske skifter sogn. Og i forbindelse
>med sogneskift, får du de relevante oplysninger i den hovedrulle du er
>i gang med, således du uden videre kan vinde vedkommende i
>tilgangsrullen for det nye sogn.

Der var en smutter - det skulle have været finde og ikke vinde.

Samtidig vedlægger jeg et lille eksempel, hvor der skiftes sogn
undervejs:

Gruppe 5 (Randers Amt): Lægd 24 (Albøge)
År   Gl. No.   Nyt No.   Fader / Sønnens Navn   Alder   Høj   Bemæk:
1811   ny   87   Rasmus Andersen / Peder   Albøge født 19 Dec.
1813   87   75   Rasmus Andersen / Peder   
1816   75   57   Rasmus Andersen / Peder   5 Aar
1819   54   43   Rasmus Andersen / Peder   8 Aar
1822   43   36   Rasmus Andersen / Peder   11 AAr
1825   36   27   Rasmus Andersen / Peder   14 Aar
1828   27   20   Rasmus Andersen / Peder   17 Aar
streget ud og erstattet af 23D255 - Peder flytter med andre ord til
nabosognet Lyngby Lægd 23

1829   255   316   Rasmus Andersen / Peder   17 Aar   62"
Fødested Albøge,

nyt opholdssted

Trustrup. Sessionen i

1830: Skiævskuldret.

Tjenlig til Trainkudsk.
1834   316   255   Rasmus Andersen / Peder   23 Aar
1837   255   200   Rasmus Andersen / Peder   26 Aar
1840   200   160   Rasmus Andersen / Peder   29 Aar
1842   160   129   Rasmus Andersen / Peder   32 Aar
1845   129   97   Rasmus Andersen / Peder   35 Aar
Jordløs Hmd. efter ? ?, Fremlæg. Attest: Ei var udtaget. Afgaar i
1847.


mvh
Arne


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408929
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste