> Hvordan beregnes mengrads og erhvervsevnetabs erstatning ?
> Hvor mange grader sættes det til når der ikke efter ulykken er mulighed for
> at tage kørekort og tage en uddandelse? ( pga. hjerneskade og piskesmæld )
Méngraden vurderes efter Arbejdsskadestyrelsens vejledende normaltabel
for mén
Der er for nylig lavet en ny version af tabellen, som anvendes ved
ménvurdering efter 01.01.04
http://www.ask.dk/udgivelser/vejledninger/pdf/mentabel_2004.pdf
(det er en ret stor .pdf fil)
Det fremgår heraf, at en whiplashlæsion kombineret med hjerneskade fx.
kunne takseres til punkterne A.4.1.1 (postkommotionelt syndrom med
lettere koginitive og affektive symptomer efter hjernerystelse) og
B.1.1.5 dvs. et samlet mén i nabolaget f en 20-25 % eller mere. Men
det overlades bedst til fagfolk.
Ménerstatningens størrelse afhænger så af, hvor meget 100 % takseres
til i det år, hvor ménafgørelsen træffes.
Fsva. erhvervsevnetab er der tale om en erstatning for den reducerede
evne til selvforsørgelse. Der ses på, hvordan skaden påvirker éns
erhvervsmæssige muligheder, og der er tale om en afgøørelse, som er
individuel. Fx. kan et tab af en fod med dårlig protesefunktion (40 %
mén, tabellens punkt D.2.1.2) have meget forskellig betydning rent
erhvervsmæssigt for hhv. en programmør og en tømrer.
Erstatningens størrelse beregnes efter den tilskadekomnes årsløn i de
12 måneder forud for arbejdsskadens indtræden med fratræk af 20 %, jf.
arbejdsskadesikringslovens § 24, jf § 17, stk. 6.
Man kan derfor ikke udtale sig om mén og tab af erhvervsevne på
baggrund af den oplysning, at skadelidte ikke kan tage kørekort eller
uddannelse.
Padre