/ Forside / Karriere / Erhverv / Jura / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Jura
#NavnPoint
RyeJensen 11840
Nordsted1 11095
dova 10393
refi 7375
ans 6906
BjarneD 5596
Oldboston 4933
Paulus1 3538
themis 2862
10  jakjoe 2566
A/B bopælspligt
Fra : Flemming Rubini


Dato : 28-01-04 23:30

I vores andelsforening bruger vi ventelister.

I hvor høj grad er foreningen forpligtet til at tilbyde personen der
står for tur på ventelisten når vedkommende oplyser, at hun gerne vil
købe andelen, men skal bruge tid på at sælge sit hus, og indtil da vil
lade sin hjemmeboende datter flytte ind først.

Kan jeg uden videre afvise vedkommende, når hun foreholdt sin
bopælspligt, hævder at så flytter hun da bare ind straks, selvom det
tyder på at vedkommende vil bruge godt et år på at sælge sit hus.

--
Med venlig hilsen

Flemming Rubini

 
 
Inger Pedersen (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 28-01-04 23:34


"Flemming Rubini" <flemming@rubiniFJERNES_REMOVE.dk> skrev i en meddelelse

> I vores andelsforening bruger vi ventelister.
>
> I hvor høj grad er foreningen forpligtet til at tilbyde personen der
> står for tur på ventelisten når vedkommende oplyser, at hun gerne vil
> købe andelen, men skal bruge tid på at sælge sit hus, og indtil da vil
> lade sin hjemmeboende datter flytte ind først.

Nix.
Hvis hun vil have andelen, må hun flytte ind.
Hvad hun vil gøre med huset, er op til hende selv - og hvis datteren så bor
DER... det kan I ikke blande jer i.

>
> Kan jeg uden videre afvise vedkommende, når hun foreholdt sin
> bopælspligt, hævder at så flytter hun da bare ind straks,

Nej.
Så opfylder hun jo kravet om at bebo andelsboligen.

> selvom det
> tyder på at vedkommende vil bruge godt et år på at sælge sit hus.

Hvad hun gør med huset er andelsboligforeningen uvedkommende.

Hilsen Inger




Flemming Rubini (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Flemming Rubini


Dato : 29-01-04 00:12

Inger Pedersen <inger@fjerndettepedersen.tdcadsl.dk> wrote:

> > Kan jeg uden videre afvise vedkommende, når hun foreholdt sin
> > bopælspligt, hævder at så flytter hun da bare ind straks,
>
> Nej.
> Så opfylder hun jo kravet om at bebo andelsboligen.

Skal vedkommende være registreret i Folkeregistret? Og hvor har man
hjemmel i dette?

Givet at vedkommende ikke er registeret i Folkeregistret på adressen,
kan man så uden videre udsætte andelshaveren, med henvisning til at
vedkommende har været i ond tro?

--
Med venlig hilsen

Flemming Rubini

Inger Pedersen (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 29-01-04 09:52


"Flemming Rubini" <flemming@rubiniFJERNES_REMOVE.dk> skrev i en meddelelse

>
> Skal vedkommende være registreret i Folkeregistret? Og hvor har man
> hjemmel i dette?

>
Lov om Det Centrale Personregister, kap. 3 og 4

> Givet at vedkommende ikke er registeret i Folkeregistret på adressen,
> kan man så uden videre udsætte andelshaveren, med henvisning til at
> vedkommende har været i ond tro?

Det tvivler jeg umiddelbart på.
Iflg. lovens kap. 3 kan man selv vælge folkeregisteradresse, hvis man har
flere boliger - men kombinationen med ABs bopælspligt vil jg foreslå dig at
spørge ABF om.

Hvad står der i jeres vedtægter?
I vores (bygger på ABFs standardvedtægter) står i § 3:
"(3.2) Ved beboelse forstås, at andelshaveren benytter boligen til
helårsbeboelse for sig og sin husstand."
Heraf må følge, at man også har folkeregisteradresse, men det må være en sag
mellem vedkommende og kommunen.

Er det den samme sag, som du tidligere har spurgt om mht. at afslå at
godkende købet?
Og er det noget med, at den øvrige bestyrelse kører videre og ikke vil gi
sig?
Kontakt ABF.

Hos os forsøger vi helt klart at skelne mellem det, der er en sag mellem
bestyrelse og andelshaver og det, der er en sag mellem andelshaver og andre
myndigheder eller pengeinstitutter.
En andelsboligforening er hos os en samarbejdsform - ikke en kampform.

Hilsen Inger







Flemming Rubini (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Flemming Rubini


Dato : 29-01-04 14:21

Inger Pedersen <inger@fjerndettepedersen.tdcadsl.dk> wrote:

> > Givet at vedkommende ikke er registeret i Folkeregistret på adressen,
> > kan man så uden videre udsætte andelshaveren, med henvisning til at
> > vedkommende har været i ond tro?
>
> Det tvivler jeg umiddelbart på.
> Iflg. lovens kap. 3 kan man selv vælge folkeregisteradresse, hvis man har
> flere boliger - men kombinationen med ABs bopælspligt vil jg foreslå dig at
> spørge ABF om.
>
> Hvad står der i jeres vedtægter?

"Hvert medlem (...) er forpligtet til at benytte lejligheden."

> Er det den samme sag, som du tidligere har spurgt om mht. at afslå at
> godkende købet?
> Og er det noget med, at den øvrige bestyrelse kører videre og ikke vil gi
> sig?
> Kontakt ABF.

Clever you.
Vi er ikke medlem af ABF.

--
Med venlig hilsen

Flemming Rubini

Inger Pedersen (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 29-01-04 14:34


"Flemming Rubini" <flemming@rubiniFJERNES_REMOVE.dk> skrev i en meddelelse
>
> Clever you.

A sæjjer tak

> Vi er ikke medlem af ABF.

Så bliv det omgående!

Hilsen Inger




Spangkuk (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Spangkuk


Dato : 29-01-04 10:28


"Flemming Rubini" <flemming@rubiniFJERNES_REMOVE.dk> skrev i en
meddelelse

> Givet at vedkommende ikke er registeret i Folkeregistret på adressen,
> kan man så uden videre udsætte andelshaveren, med henvisning til at
> vedkommende har været i ond tro?

Lige et uddybende spørgsmål.:

Kender du den næste person på ventelisten ?

Spang



Flemming Rubini (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Flemming Rubini


Dato : 29-01-04 14:21

Spangkuk <hrmmmfkekgh@tieyskt.ʯ> wrote:

> "Flemming Rubini" <flemming@rubiniFJERNES_REMOVE.dk> skrev i en
> meddelelse
>
> > Givet at vedkommende ikke er registeret i Folkeregistret på adressen,
> > kan man så uden videre udsætte andelshaveren, med henvisning til at
> > vedkommende har været i ond tro?
>
> Lige et uddybende spørgsmål.:
>
> Kender du den næste person på ventelisten ?

Ja, det er familie. Men det har ikke betydning for sagens substans.
Spørgsmålet er, kan man nægte at sælge til en der står på ventelisten?
Min påstand er at det kan man ikke.

Det krav er jeg er blevet stillet overfor, er at jeg skulle have afvist
køber fra starten, da køber oplyste at hun skulle sælge sit hus og
derfor som udgangspunkt planlagde at den hjemmeboende datter flytter ind
straks, men ikke hende selv. Men, problemet er at jeg kan finde hjemmel
nogen steder til at afvise køber, når hun påstår at hun flytter ind
straks, foreholdt disse indvendelse.

--
Med venlig hilsen

Flemming Rubini

Inger Pedersen (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 29-01-04 14:45


"Flemming Rubini" <flemming@rubiniFJERNES_REMOVE.dk> skrev i en meddelelse

> Spørgsmålet er, kan man nægte at sælge til en der står på ventelisten?
> Min påstand er at det kan man ikke.
>

Hvad er det så, der gør, at du påtager dig bøvlet med at forsøge at finde en
begrundelse for, at man kan ekskludere vedkommende efter købet?
Lad dog dem, der mener det, finde lovbaggrunden for, at man KAN.

> Det krav er jeg er blevet stillet overfor, er at jeg skulle have afvist
> køber fra starten, da køber oplyste at hun skulle sælge sit hus og
> derfor som udgangspunkt planlagde at den hjemmeboende datter flytter ind
> straks, men ikke hende selv. Men, problemet er at jeg kan finde hjemmel
> nogen steder til at afvise køber, når hun påstår at hun flytter ind
> straks, foreholdt disse indvendelse.

Nej, problemet er, at den øvrige bestyrelse forsøger at få dig til at gøre
noget, der er i strid med jeres vedtægter.
Se at få jer meldt ind i ABF snarest - og i øvrigt fik vi god hjælp derfra,
også FØR vi meldte os ind, da vi skulle have ryddet op - der har garanteret
siddet en ret hovedrystende juridisk konsulent derinde

Hilsen Inger




Flemming Rubini (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Flemming Rubini


Dato : 29-01-04 18:54

Inger Pedersen <inger@fjerndettepedersen.tdcadsl.dk> wrote:

> "Flemming Rubini" <flemming@rubiniFJERNES_REMOVE.dk> skrev i en meddelelse
>
> > Spørgsmålet er, kan man nægte at sælge til en der står på ventelisten?
> > Min påstand er at det kan man ikke.
> >
>
> Hvad er det så, der gør, at du påtager dig bøvlet med at forsøge at finde en
> begrundelse for, at man kan ekskludere vedkommende efter købet?

Jeg forstår godt hvad du mener, og du har selvfølgelig ret!

At den øvrige bestyrelse mener ovenstående, byder mig at undersøge om de
har det mindste belæg for dette. Jeg kunne jo tage fejl. Man kunne
selvfølgelig også stole noget mere på sig selv

> > Det krav er jeg er blevet stillet overfor, er at jeg skulle have afvist
> > køber fra starten, da køber oplyste at hun skulle sælge sit hus og
> > derfor som udgangspunkt planlagde at den hjemmeboende datter flytter ind
> > straks, men ikke hende selv. Men, problemet er at jeg kan finde hjemmel
> > nogen steder til at afvise køber, når hun påstår at hun flytter ind
> > straks, foreholdt disse indvendelse.
>
> Nej, problemet er, at den øvrige bestyrelse forsøger at få dig til at gøre
> noget, der er i strid med jeres vedtægter.

Enig. Rart at høre det fra din side også.

> Se at få jer meldt ind i ABF snarest - og i øvrigt fik vi god hjælp derfra,
> også FØR vi meldte os ind, da vi skulle have ryddet op - der har garanteret
> siddet en ret hovedrystende juridisk konsulent derinde

Aha det var interessant at du kunne få lidt hjælp _før_ I var medlemmer.

--
Med venlig hilsen

Flemming Rubini

Carsten Riis (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Riis


Dato : 29-01-04 17:21

Inger Pedersen wrote:
>
> "Flemming Rubini" <flemming@rubiniFJERNES_REMOVE.dk> skrev i en meddelelse
>
> > I vores andelsforening bruger vi ventelister.
> >
> > I hvor høj grad er foreningen forpligtet til at tilbyde personen der
> > står for tur på ventelisten når vedkommende oplyser, at hun gerne vil
> > købe andelen, men skal bruge tid på at sælge sit hus, og indtil da vil
> > lade sin hjemmeboende datter flytte ind først.
>
> Nix.
> Hvis hun vil have andelen, må hun flytte ind.
> Hvad hun vil gøre med huset, er op til hende selv - og hvis datteren så bor
> DER... det kan I ikke blande jer i.
>
Klap lige hesten.......

Når man fortolker tingene ret stramt, så har du sikkert ret, men hvad
med, at man udviser lidt fleksibilitet i startperioden.

Jeg er i hvert fald glad for, at min A/Bbestyrelse ikke udviste samme
stramme attitude umiddelbart efter overtagelsen.

Hvis jeg var A/Bbestyrelsen i denne sammenhæng, så ville jeg sætte en
tidsgrænse på, hvornår datteren skal være fraflyttet. La' os sige 6
måneder.
Det er i de fleste A/Bere muligt at lave en fremleje i AFAIK 2 år.
Fremlejen skal så godkendes af bestyrelsen. Lejeindtægterne må ikke
overstige boligafgiften (+ fx acontovarme) AFAIR.

--
Med venlig hilsen Carsten Riis

Inger Pedersen (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Inger Pedersen


Dato : 29-01-04 18:31


"Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse

> Klap lige hesten.......
>
> Når man fortolker tingene ret stramt, så har du sikkert ret, men hvad
> med, at man udviser lidt fleksibilitet i startperioden.
>
> Jeg er i hvert fald glad for, at min A/Bbestyrelse ikke udviste samme
> stramme attitude umiddelbart efter overtagelsen.
>

Det kunne vi heller ikke drømme om her - men nu er situationen jo den i
Flemmings forening, at den øvrige bestyrelse slet ikke ville godkende salg
til den pågældende køber.
Det er ikke Flemming og mig, du skal overbevise om fordelene ved
fleksibilitet, men hans øvrige bestyrelse

> Hvis jeg var A/Bbestyrelsen i denne sammenhæng, så ville jeg sætte en
> tidsgrænse på, hvornår datteren skal være fraflyttet. La' os sige 6
> måneder.

Det handler ikke om at forbyde datteren at bo der.
Men om at moderen har pligt til at bo der.
Og om en uenig bestyrelse, hvor nogen er bange for, at mor + datter vil omgå
ventelisten, og ønsker at ekskludere moderen - og så er man vist nødt til at
handle strikt efter bogen.

> Det er i de fleste A/Bere muligt at lave en fremleje i AFAIK 2 år.

Ja, men hvis andelsboligloven skal holdes, er det under nogle ret stramme
forudsætninger - ikke noget, man bare gør.
Og vi fik at vide af vores revisor, at hvis reglerne ikke blev fulgt
stringent, kunne vi risikere at skulle tilbagebetale rentestøtten

Hilsen Inger





Thorbjørn (30-01-2004)
Kommentar
Fra : Thorbjørn


Dato : 30-01-04 10:19


Inger Pedersen:
> "Carsten Riis" <cr@carben.dk> skrev i en meddelelse
> > Det er i de fleste A/Bere muligt at lave en fremleje i AFAIK 2 år.
>
> Ja, men hvis andelsboligloven skal holdes, er det under nogle ret stramme
> forudsætninger - ikke noget, man bare gør.

Hvad tænker du på specielt? Jeg har ikke hørt at der skulle være nogen
begrænsninger, bortset fra at der ofte står noget om det i foreningernes
vedtægter.

-Thorbjørn



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177557
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408877
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste