|
| McDonald's vs McAllan Fra : Jesper Stocholm |
Dato : 21-01-04 17:09 |
|
Hvor kan jeg finde teksten fra den retslige afgørelse på tvisten imellem
McDonald's og McAllan? Jeg er interesseret i at finde den præcise årsag
til, at McDonald's ikke fik medhold i deres anklage.
Pft,
--
Jesper Stocholm
http://stocholm.dk
Gør Christiania en tjeneste og køb din hash et andet sted.
| |
Kristian Storgaard (21-01-2004)
| Kommentar Fra : Kristian Storgaard |
Dato : 21-01-04 17:21 |
|
"Jesper Stocholm" skrev 21.01.2004 17:08:
> Hvor kan jeg finde teksten fra den retslige afgørelse på tvisten imellem
> McDonald's og McAllan? Jeg er interesseret i at finde den præcise årsag
> til, at McDonald's ikke fik medhold i deres anklage.
Det kan du, hvis du går ned på dit lokale bibliotek og finder Ugeskrift for
Retsvæsen årgang 1997 og slår op på side 253.
Jeg gengiver lige Højesterets bemærkninger, det kan være det er nok:
"McDonald's er et kraftigt indarbejdet og særdeles velkendt mærke. Det er en
markant og særpræget del af McDonald's markedsføring, at kædens produkter og
ydelser navngives med »Mc« eller »Mac« som gennemgående element.
»Mc« og »Mac« er imidlertid almindelige som forstavelse i mange personnavne,
og beskyttelsen af den ovennævnte anvendelse af disse forstavelser kan
derfor ikke udstrækkes til at hindre anvendelsen af dem som forstavelse til
et personnavn, medmindre dette anvendes erhvervsmæssigt på en måde, der kan
medføre forveksling med navnet McDonald's.
Navnet McAllan adskiller sig klart fra navnet McDonald's. Anvendelse af »Mc«
eller »Mac« som forstavelse til et navn som i McAllan medfører ikke, at der
er risiko for forveksling, herunder at det antages, at der er en forbindelse
mellem pølsevognen, der drives under navnet McAllan, og McDonald's
restaurationsvirksomhed. Dette gælder, selv om der i et vist omfang er tale
om varelighed. En sådan anvendelse af forstavelserne indebærer heller ikke
nogen utilbørlig udnyttelse af McDonald's varemærkers særpræg eller renommé
og kan heller ikke anses egnet til at skade særpræget eller renomméet.
Navnet McAllan er gengivet på pølsevognen uden at efterligne McDonald's
markedsføring.
Som følge af det anførte finder Højesteret, at der hverken foreligger en
overtrædelse af varemærkeloven eller markedsføringsloven. Højesteret
frifinder derfor Allan Pedersen."
Personligt synes jeg at den er vidtgående, under hensyn til at pølsemanden
jo ikke *hed* MacAllan selv - han hed kun Allan, og at han ikke havde nogen
anden særlig adkomst eller anledning til at bruge navnet. Men det er jo bare
min holdning.
Jeg var selv for nylig inde og overvære en forbudssag, hvor ComputerStore
*fik* nedlagt forbud mod at en konkurrerende virksomhed anvendte navnet
CompuStore. Det synes jeg minder en del om situationen.
/kristian
| |
Klaus Ellegaard (21-01-2004)
| Kommentar Fra : Klaus Ellegaard |
Dato : 21-01-04 17:23 |
|
Kristian Storgaard <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> writes:
>Jeg var selv for nylig inde og overvære en forbudssag, hvor ComputerStore
>*fik* nedlagt forbud mod at en konkurrerende virksomhed anvendte navnet
>CompuStore. Det synes jeg minder en del om situationen.
En anden interessant sag:
http://www.theregister.co.uk/content/6/34955.html
Mvh.
Klaus.
| |
Bertel Lund Hansen (21-01-2004)
| Kommentar Fra : Bertel Lund Hansen |
Dato : 21-01-04 20:29 |
|
Kristian Storgaard skrev:
>Personligt synes jeg at den er vidtgående, under hensyn til at pølsemanden
>jo ikke *hed* MacAllan selv - han hed kun Allan, og at han ikke havde nogen
>anden særlig adkomst eller anledning til at bruge navnet. Men det er jo bare
>min holdning.
Har du taget i betragtning at hans pølsevogn hed McAllen før
McDonald kom til Danmark?
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
| |
Allan Olesen (21-01-2004)
| Kommentar Fra : Allan Olesen |
Dato : 21-01-04 21:14 |
|
Bertel Lund Hansen <nospamius@lundhansen.dk> wrote:
>Har du taget i betragtning at hans pølsevogn hed McAllen før
>McDonald kom til Danmark?
Ligesom Pizza Hot i Vejen?
Den gik den modsatte vej, så det vejer ikke nødvendigvis tungt nok.
--
Allan Olesen, Lunderskov.
Danske musikere tjener penge ved ulovlig softwarekopiering.
| |
Kristian Storgaard (21-01-2004)
| Kommentar Fra : Kristian Storgaard |
Dato : 21-01-04 22:01 |
|
"Bertel Lund Hansen" skrev 21.01.2004 20:28:
> Har du taget i betragtning at hans pølsevogn hed McAllen før
> McDonald kom til Danmark?
Nej, det har jeg ikke, for det gjorde den ikke.
Det fremgår af dommen, at "Sagsøgte Allan Bjerrum Pedersen har siden
begyndelsen af december 1993 drevet virksomhed med en pølsevogn under
anvendelse af betegnelsen »McAllan«."
Fra McDonald's hjemmeside:
"1981. Den første McDonald's i Danmark åbner. Det sker på Vesterbrogade over
for Tivoli i Københavns centrum."
"1994. Restaurant nummer 40 åbner i Valby i Danmark."
/kristian
| |
Kasper Jensen (22-01-2004)
| Kommentar Fra : Kasper Jensen |
Dato : 22-01-04 02:28 |
|
"Kristian Storgaard" <kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk> skrev i en
meddelelse news:BC34655F.2DBA6%kristian.storgaard@REMOVE_THIS_mail.dk...
>
> Personligt synes jeg at den er vidtgående, under hensyn til at
pølsemanden
> jo ikke *hed* MacAllan selv - han hed kun Allan, og at han ikke havde
nogen
> anden særlig adkomst eller anledning til at bruge navnet. Men det er
jo bare
> min holdning.
>
Tja...han benyttede navnet, fordi han fik en MacAllan-whisky i
fødselsdagsgave af en ven...
| |
|
|