---

Hej NG!

Der bliver talt om at gøre det ulovligt at købe organer i udlandet og så få
dem transplanteret til sig selv.

Det der under mig er:
hvordan kan man kriminalisere danskere ved at gøre noget (en strafbar
handling), som ikke er strafbart i det land det bliver gjort i, men i DK
efter dansk lov?

Hvilke love regulerer den slags?

Mvh. Per!


---
Denne mail er scannet og fundet virusfri.
Checked by AVG anti-virus system (http://www.grisoft.com).
Version: 6.0.561 / Virus Database: 353 - Release Date: 13-01-2004

---

Scripsit "Per" <mesked@hotmail.com>

> hvordan kan man kriminalisere danskere ved at gøre noget (en strafbar
> handling), som ikke er strafbart i det land det bliver gjort i, men i DK
> efter dansk lov?

> Hvilke love regulerer den slags?

Straffelovens almindelige del, især kapitel 2. I det tilfælde du
nævner kunne jeg umiddelbart forestille mig at §9 eller §8 nr 5 måske
ville være relevante.

--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."

---

Henning Makholm wrote:

[klip]

> Straffelovens almindelige del, især kapitel 2.

Enig, men der er umiddelbart ikke nuværende bestemmelser i dette
kapitel, der giver mulighed for at straffe som ovenstående, jf. nedenfor.

[klip]

> I det tilfælde du nævner kunne jeg umiddelbart forestille mig at §9

Hovedreglen om strafforfølgning af danske borgere (NB. ikke nødvendigvis
statsborgere), for handlinger foretaget på fremmed territorie, fremgår
af Straffelovens § 7, stk. 1, nr. 2.
Her kræves at handlingen også er strafbar efter den der gældende lovgivning.

Den danske stat er dog også kompetent til at straffe handlinger i medfør
af virkningsprincippet, jf straffelovens § 9. Dvs. hvor en handlings
strafbarhed afhænger eller påvirkes af en indtrådt eller tilsigtet
følge, betragtes handlingen tillige som foretaget dér, hvor virkningen
er indtrådt eller tilsigtet at skulle indtræde.

Det fremtidige straffedelikt: "at købe organer (på et uautoriseret
marked?)" er er som bekendt ikke udformet. Og hvis § 9 til den tid
skulle være relevant, så må deliktet udformes således, at
virkningsprincippet overhovedet bliver aktuelt. Organkøb forekommer ikke
umiddelbart som en handling, hvis strafbarhed skulle afhænge eller
påvirkes af en følge. Medmindre selvfølgelig organkøbet indbærer en
retsstridig krænkelse af organdonorens fysiske integritet. I så fald vil
man kunne straffe allerede idag for selve den retsstridige krænkelse,
hvis de subjektive betingelser er opfyldt for organkøberen.

[klip]

> eller §8 nr 5 måske ville være relevante.

Danmark har så vidt vides ikke indgået nogen traktater, der gør denne
bestemmelse relevant.

Konklusionen bliver antagelig, at man i det straffelovstillæg, som gør
organgkøb strafbart, også medtager en regel, der gør den danske stat
kompetent til at straffe, uanset om den fremmede stat gør handlingen
strafbar.

/Rune Wold

---

"Rune Wold" <none@none.dk> wrote in message
news:40070149$0$8778$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Henning Makholm wrote:
>
> [klip]

> Konklusionen bliver antagelig, at man i det straffelovstillæg, som gør
> organgkøb strafbart, også medtager en regel, der gør den danske stat
> kompetent til at straffe, uanset om den fremmede stat gør handlingen
> strafbar.

Eventuelt ved en udvidelse af § 7 stk. 3, som ved kriminaliseringen af
omskæring foretaget i en stat, der ikke har kriminaliseret forholdet (dvs.
fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed).

Mvh
Jonas

---

Jonas Hansen wrote:

[klip]

> Eventuelt ved en udvidelse af § 7 stk. 3, som ved kriminaliseringen af
> omskæring foretaget i en stat, der ikke har kriminaliseret forholdet (dvs.
> fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed).

Jeps. Denne bestemmelse blev indført for at sikre sig, at man kunne
straffe omskæring af piger i hjemlandet. Det interessante ved denne
manøvre var, at man netop ikke mente, at § 9 var anvendelig i denne
situation. Så meget desto mere virker organkøbssituationen som noget,
der heller ikke umiddelbart ville kunne henføres til denne bestemmelse.
Noget andet er, at man ved omskæring af piger antagelig kunne have
straffet i medfør af daværende og nuværende § 8, stk. 1, nr. 2.

/Rune Wold

---

Rune Wold wrote:

> Jonas Hansen wrote:
>
> [klip]
>
>> Eventuelt ved en udvidelse af § 7 stk. 3, som ved kriminaliseringen af
>> omskæring foretaget i en stat, der ikke har kriminaliseret forholdet
>> (dvs.
>> fravigelse af kravet om dobbelt strafbarhed).
>
>
> Jeps. Denne bestemmelse blev indført for at sikre sig, at man kunne
> straffe omskæring af piger i hjemlandet. Det interessante ved denne
> manøvre var, at man netop ikke mente, at § 9 var anvendelig i denne
> situation. Så meget desto mere virker organkøbssituationen som noget,
> der heller ikke umiddelbart ville kunne henføres til denne bestemmelse.
> Noget andet er, at man ved omskæring af piger antagelig kunne have
> straffet i medfør af daværende og nuværende § 8, stk. 1, nr. 2.
>
> /Rune Wold


Jeg har rimeligt svært ved at se nogen saglig begrundelse for fravigelse
af princippet om dobbelt strafbarhed ved organkøb. Ved omskæring er der
jo tale om at en mindreårig person bliver ført ud af landet, med henblik
på at begå et overgreb mod denne person der ville være ulovligt hvis det
blev foretaget i danmark, og som personen sandsynligvis ville modsætte
sig hvis denne var myndig. I tilfældet organkøb er der derimod tale om
en frivillig aftale mellem to voksne og myndige personer, der antageligt
er lovlig i den jurisdiktion den bliver indgået og udført.

Hvad med §14? "En handling, der ellers ville være strafbar, straffes
ikke, når den var nødvendig til afværgelse af truende skade på person
eller gods, og lovovertrædelsen måtte anses for at være af forholdsvis
underordnet betydning."

Den "truende skade på person" har vi jo. Organmodtageren er næsten
sikker på at dø hvis ikke vedkommende modtager et organ indenfor et vist
tidsrum. En lovovertrædelse af "forholdsvis underordnet betydning" kan
så være straffri - "forholdvis underordnet" må betyde, at
lovovertrædelsen skal ses i forhold til det faktum, at lovovertræderen
risikerede at dø. Det må være den mest alvorlige konsekvens af, at
udelade en handling (lovlig eller ulovlig) som man kan forestille sig.

Handlingen er, at to myndige personer har indgået og udført en frivillig
aftale, der antageligt er lovlig i den jurisdiktion den blev indgået og
udført i.

Vil de kendsgerninger tilsammen kunne resultere i, at forbrydelsen anses
for at være af "forholdsvis underordnet betydning"?


/ Mogens Svendsen