Hej NG
Jeg skal til at flytte og kan se, at der måske kommer problemer. Derfor vil
jeg gerne være forberedt og beder om lidt lov-hjælp i forbindelse med
følgende:
Jeg flytter fra et værelse. Der er tre måneders opsigelse, men jeg vil gerne
slippe så hurtigt som muligt. Udlejer har fået en opsigelse fem uger før jeg
ønsker at flytte. Jeg har sagt til udlejer, at jeg godt kan finde en ny
lejer - også en som de andre beboere kan godkende, men hun ønsker selv at
finde en ny lejer. Der er nu gået en uge, og endnu har ingen været for at
kigge på værelset.
Jeg har hørt, at udlejer har genudlejningspligt. Hvad betyder dette i
praksis?
Jeg har tænkt mig at finde et par mulige lejere og levere deres navne og
numre videre til udlejer. Men værelses-markedet går hurtigt i storbyen, og
der går nok ikke mange dage uden kontakt, før de mulige lejere har fundet
noget andet. Kan jeg sende et brev til udlejer, hvor jeg skriver, at jeg
anser mig selv for uden videre forpligtelser, hvis de mulige lejere ikke er
blevet kontaktet inden for x antal dage? Og hvis ja, hvor mange dage? Er to
eller tre for lidt?
I min lejekontrakt står, at værelset skal males af en autoriseret
malermester. Ved indflytning lavede jeg en mundtlig aftale med udlejer om,
at jeg selv kunne male, bare det bliver gjort godt nok. Denne aftale
erkender hun at have lavet, men jeg fornemmer, at hun helst vil have en
bekendt (som ikke er malermester) til at male. Hvis jeg selv maler, kræver
hun, at det gøres med noget bestemt (og dyrt) maling. Er der nogen måde, jeg
kan komme uden om dette krav?
Kan jeg eventuelt bruge fællesarealerne som en form for målestok for,
hvordan mit værelse skal se ud ved fraflytning? På fællesarealerne skaller
malingen af ved vinduerne, og træværket er malet med vægmaling.
Endelig har jeg et spørgsmål om udskiftning af gulvtæppe. Jeg har desværre
fået brændt hul i det, og vil derfor gerne vide, om jeg kan skifte det
selv - uden at udlejer kan komme og sige, at det har den forkerte farve og
betaler endnu et gulvtæppe for mit depositum...
På forhånd tak fra tina
|