/ Forside / Karriere / Uddannelse / Højere uddannelser / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Højere uddannelser
#NavnPoint
Nordsted1 1588
erling_l 1224
ans 1150
dova 895
gert_h 800
molokyle 661
berpox 610
creamygirl 610
3773 570
10  jomfruane 570
Vind sleben sten på mars.
Fra : Peter Ole Kvint


Dato : 07-02-04 14:22
 
 
Carsten Troelsgaard (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 07-02-04 15:01


"Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
news:4024E68D.CA598C98@vip.cybercity.dk...
> Er dette ikke en sten slebet af vinden?
>
>
>
>
http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040206a/RAT_on_Adirond
ack_color_P2382_arrow-B013R1.jpg
>
> http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040206a/
> RAT_on_Adirondack_color_P2382_arrow-B013R1.jpg


Jo.

Carsten



mik (07-02-2004)
Kommentar
Fra : mik


Dato : 07-02-04 15:40


"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4024ef8b$0$1577$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> "Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> skrev i en meddelelse
> news:4024E68D.CA598C98@vip.cybercity.dk...
> > Er dette ikke en sten slebet af vinden?
> >
> >
> >
> >
>
http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040206a/RAT_on_Adirond
> ack_color_P2382_arrow-B013R1.jpg
> >
> > http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040206a/
> > RAT_on_Adirondack_color_P2382_arrow-B013R1.jpg
>
>
> Jo.

Nu har jeg ikke set på de billeder i henviser til, men jeg får da nyheder
fra nasa hver dag og de skriver at de sten som de har set på, der tyder det
på vand som har slebet stenene.

michael



Carsten Troelsgaard (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 07-02-04 17:57


"mik" <toffi@bluemail.dk> skrev i en meddelelse
news:4024f8b2$0$224$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
snip
> > > Er dette ikke en sten slebet af vinden?

>
http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040206a/RAT_on_Adirond
> > ack_color_P2382_arrow-B013R1.jpg
> > >
> > > http://marsrovers.jpl.nasa.gov/gallery/press/spirit/20040206a/
> > > RAT_on_Adirondack_color_P2382_arrow-B013R1.jpg

> > Jo.
>
> Nu har jeg ikke set på de billeder i henviser til, men jeg får da nyheder
> fra nasa hver dag og de skriver at de sten som de har set på, der tyder
det
> på vand som har slebet stenene.

Du forveksler det nok med billeder af 'eroderede dale'

/Carsten



Bo Warming (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 07-02-04 22:49

"Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote in message
news:4024E68D.CA598C98@vip.cybercity.dk...
> Er dette ikke en sten slebet af vinden?

Der er næppe mulighed for erosion pr regn, vandløb eller vandfald, men kan
man se forskel på om en sten er slebet af luft eller vand i fart? I begge
tilfælde skal der vel føres slibemiddel med for at der slides lidt af det
stationære mineral



Preben Riis Sørensen (08-02-2004)
Kommentar
Fra : Preben Riis Sørensen


Dato : 08-02-04 03:19


"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:S2dVb.29575$a07.4412@fe19.usenetserver.com...
> "Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote in message
> news:4024E68D.CA598C98@vip.cybercity.dk...
> > Er dette ikke en sten slebet af vinden?
>
> Der er næppe mulighed for erosion pr regn, vandløb eller vandfald, men kan
> man se forskel på om en sten er slebet af luft eller vand i fart? I begge
> tilfælde skal der vel føres slibemiddel med for at der slides lidt af det
> stationære mineral
>
>

Sten kan være m e g e t gamle, så gamle at de har ligget og skvulpet ved
Marshavets bred....
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk




Bo Warming (08-02-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 08-02-04 06:27

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> wrote in message
news:40259cad$0$239$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
>
> "Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
> news:S2dVb.29575$a07.4412@fe19.usenetserver.com...
> > "Peter Ole Kvint" <dsl90720@vip.cybercity.dk> wrote in message
> > news:4024E68D.CA598C98@vip.cybercity.dk...
> > > Er dette ikke en sten slebet af vinden?
> > Der er næppe mulighed for erosion pr regn, vandløb eller vandfald, men
kan
> > man se forskel på om en sten er slebet af luft eller vand i fart? I
begge
> > tilfælde skal der vel føres slibemiddel med for at der slides lidt af
det
> > stationære mineral
> Sten kan være m e g e t gamle, så gamle at de har ligget og skvulpet ved
> Marshavets bred....

Vi antager der har været et Marshav med orkaner og bølgeskulp
Hvis det slemmede sandskorn op kunne de slide sig ind på klippestykker.

Og granit der liller i destilleret vand vil måske på en million år afgive en
ppm af en ppm af en ppm af sine atomer til opløsningen.

Men skure eller slibestriber kræver vist en gletcher , et vandfald eller
noget lignende dramatisk.



Carsten Troelsgaard (08-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 08-02-04 17:31


"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:S2dVb.29575

snip

> Der er næppe mulighed for erosion pr regn, vandløb eller vandfald, men kan
> man se forskel på om en sten er slebet af luft eller vand i fart? I begge
> tilfælde skal der vel føres slibemiddel med for at der slides lidt af det
> stationære mineral

I strandkanten eller elven vil du finde mange flade ovale sten. Omvendt skal
der vel ikke lægges synderlig vægt på om man møder sådan en form andet
steds. Men et dynamisk miljø som en strandkant vil være en lille brik i en
stor hydrosphere som samtidigt vil sætte en mængde andre umiskendelige spor.
Den vindslebne sten er genkendelig på sine facetter.

/Carsten



Bo Warming (09-02-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 09-02-04 00:09

"Carsten Troelsgaard" <carsten.troelsgaard@mail.dk> wrote in message
news:4026645a$0$27455$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > Der er næppe mulighed for erosion pr regn, vandløb eller vandfald, men
kan
> > man se forskel på om en sten er slebet af luft eller vand i fart? I
begge
> > tilfælde skal der vel føres slibemiddel med for at der slides lidt af
det
> > stationære mineral
>
> I strandkanten eller elven vil du finde mange flade ovale sten. Omvendt
skal
> der vel ikke lægges synderlig vægt på om man møder sådan en form andet
> steds. Men et dynamisk miljø som en strandkant vil være en lille brik i en
> stor hydrosphere som samtidigt vil sætte en mængde andre umiskendelige
spor.
> Den vindslebne sten er genkendelig på sine facetter.

Dannelsen af en oval sten er forståelig.

Skurestriber på klippe, som gletcher har bevæget sig hen over er forståelig

Men hvordan forklarer du særlige facetter ved vind-erosion?

Har der i Arizona-ørken været konstant vestenvind så kun een side af det
eroderede er blevet sandblæst?

Kan det skelnes fra klippe der er blevet udhulet af vandfald der også har
kun een retning?

Der skal vel være slibepartikler i vand eller vind for at målelig erosion
sker?



Carsten Troelsgaard (09-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 09-02-04 10:46


"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:1kzVb.6163
> > Den vindslebne sten er genkendelig på sine facetter.
>
> Dannelsen af en oval sten er forståelig.
>
> Skurestriber på klippe, som gletcher har bevæget sig hen over er
forståelig
>
> Men hvordan forklarer du særlige facetter ved vind-erosion?

Der er ikke nogen mystik. En flad sten kan være uden facetter men spids som
en lille pyramide. Ja, en eller flere foretrukne vindretninger er nødvendig
(kan afstedkommes af golbale forhold [Danmark=vestenvind] + fx lokal
meteorologi/topologi [en dal har to foretrukne vindretninger] ... osv)

> Har der i Arizona-ørken været konstant vestenvind så kun een side af det
> eroderede er blevet sandblæst?
>
> Kan det skelnes fra klippe der er blevet udhulet af vandfald der også har
> kun een retning?

Geologiske rester efter 'vandfald' har ikke noget stort
præservationspotentiale. Vandfaldet er jo den knusemaskine som i det
geologiske perspektiv laver bjerge om til flade marker.

> Der skal vel være slibepartikler i vand eller vind for at målelig erosion
> sker?

De sandkorn og små gruspartikler som salteres (hopper/triller) af en vind
kan have en alvorlig abbrasiv virkning på alt i en 10 cm's højde over
jordoverfladen.

Carsten



Bo Warming (09-02-2004)
Kommentar
Fra : Bo Warming


Dato : 09-02-04 11:09

> Geologiske rester efter 'vandfald' har ikke noget stort
> præservationspotentiale. Vandfaldet er jo den knusemaskine som i det
> geologiske perspektiv laver bjerge om til flade marker.

Når et vandfald fryser til is, må man kunne bore sig ind til stenbunden
under maximal-faldet og der må være en særlig erosion.



Carsten Troelsgaard (09-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten Troelsgaard


Dato : 09-02-04 17:17


"Bo Warming" <ELTZNXFXSMII@spammotel.com> skrev i en meddelelse
news:m%IVb.42058$OU3.10091@fe06.usenetserver.com...
> > Geologiske rester efter 'vandfald' har ikke noget stort
> > præservationspotentiale. Vandfaldet er jo den knusemaskine som i det
> > geologiske perspektiv laver bjerge om til flade marker.
>
> Når et vandfald fryser til is, må man kunne bore sig ind til stenbunden
> under maximal-faldet og der må være en særlig erosion.

Erosion søges som udtryk for nærvær af vand - af samme årsag er det vel ikke
nødvendigt at søge længere end til isen?

Vandfald er en anomali i en afstrømning af et område - og fossile rester vil
under alle omstændigheder ikke være et nærliggende emne at søge efter på
Mars (*) - men der er mange andre associerede emner som er nærliggende at
tage fat på. Et vandløb eroderer og aflejrer og strukturerer sådan det
'nedstrøms' område det 'arbejder i'.
Det eroderede er væk, men det aflejrede vil være genkendeligt. Jeg tror
Spirit er landet i et lavland 'ud for' det der ligner en eroderet dal. Det
vil være det rigtige sted at lede efter aflejringer.
Et vandløb har en aftagende 'kompetance' til at bære sediment (som strømmen
aftager) så der kan være en synlig fordeling af grove sediment-kalibre på
stejle stræk og aftagende til 'ler'-fraktioneret sediment i stille passager
eller i den sø/hav man kunne forvente et sted nedstrøms.
Men mekanisk erosion er ikke den eneste - den kemiske burde sætte nogle
afgørende karakter-træk. På Jorden vil mineralet olivine være et af de
første mineraler som bliver nedbrudt og give grundlag for fx nye hydrerede
og jernrige mineraltyper (som fx goetite, den gule belægning på bakkesand).
I hvor stor udstrækning har den kemiske erosion fundet sted hvis sedimentet
har indhold af olivine (som aktuelt er tilfælde) og hvis de hydrerede
erosions-produkter mangler - samtidig med at der ikke er nogen åbenbar
'vand' sortering/strukturering.?
En Australsk geolog (?Hoffman) har arbejdet med en hypotese om, at andet end
traditionelle vanderosion har været på spil.

(*) Med mindre man aktuelt har en eroderet dal man kan tage et nærmere kig
på - og det er jo såvidt aktuelt.

/Carsten



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408930
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste