/ Forside / Interesser / Andre interesser / Religion / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Religion
#NavnPoint
mblm 1770
summer 1170
ans 1142
JanneP 1010
e.p. 880
Rellom 850
Teil 728
refi 645
o.v.n. 630
10  molokyle 587
Kristus led, da han blev fristet
Fra : Andreas Falck


Dato : 28-01-04 04:36

Andagtsstykket er fra bogen "At jeg må kende Ham" 28. januar

Kristus led, da han blev fristet

Thi det er jo ikke engle, han tager sig af, det er Abrahams slægt, han
tager sig af. - Hebr.2,16.

Vi behøver ikke at betragte Kristi lydighed som noget særegent eller
mene, at han var særlig udrustet til at vise lydighed på grund af sin
særlige guddommelige natur, for han stod over for Gud som menneskets
repræsentant og blev fristet som menneskets stedfortræder og forløser.
Dersom Kristus havde en særlig kraft, som det ikke er menneskets
forret at have, ville Satan have draget fordel deraf. Det var Kristi
opgave at fravriste Satan hans krav om kontrol over mennesket, og han
kunne kun gøre det på den måde, som han kom på: som et menneske,
fristet som et menneske, der udviste et menneskes lydighed.

Jeg ville ønske, at vi kunne fatte betydningen af ordene: Kristus,
"der selv er blevet fristet og har lidt". Hebr 2,18. Selvom han var
fri for syndens besmittelse, gjorde hans hellige naturs fine følsomhed
dog berøring med det onde usigelig smertefuld for ham. Alligevel mødte
han i sin menneskevorden ærkerivalen ansigt til ansigt og modstod
alene den fjende, der begærede hans trone. Kristus kunne ikke med så
meget som en tanke ledes til at give efter for fristelsens magt. I
menneskenes hjerter finder Satan et eller åndet sted, hvor han kan få
fodfæste; et eller åndet syndigt begær næres, og ved hjælp af dette
kan hans fristelser udøve deres magt. Men Kristus sagde om sig selv:
"Thi verdens fyrste kommer, og i mig er der intet, som hører ham til."
Joh 14,30.

Alle Kristi efterfølgere må møde den samme ondskabsfulde fjende, som
angreb deres Mester Med enestående dygtighed tilpasser han sine
fristelser efter deres forhold, deres, temperament, deres samtale og
moralske særpræg, deres stærke lidenskaber. Når han henviser til
verdslige fornøjelser, vinding og hæder, hvisker han altid i
menneskenes øren: "Alt dette vil jeg give,dig, hvis du vil gøre, hvad
jeg siger dig." Vi må se på Kristus; vi må stå imod, som han stod
imod; vi må bede, som han bad; vi må lide, som han led, dersom vi
ønsker at sejre, som han sejrede.

--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ + http://skabelsen.info/
http://bibeltro.dk/ + http://bibel-skole.dk/
*** *Alle med debatforum* ***



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste