/ Forside / Interesser / Fritid / Biler / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Biler
#NavnPoint
dova 36582
alimak 21895
EA_HS 19179
refi 16217
transor 15483
Cortina01 14584
pallenoc 13678
3773 13117
geu 12469
10  Nordsted1 11856
København -> JokkMokk (Lapland i Sverige)
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 31-01-04 22:37

Hejsa

En kammerat og jeg kører til JokkMokk på forlænget weekend i den kommende
uge. JokkMokk ligger nord for polarcirklen og knapt 1700 km oppe i Sverige.
Der er mørkt det meste af døgnet, og der er rigtig rocker-koldt på denne
årstid. Temperaturen er i øjeblikket minus 10 til minus 30 grader.

Vi regner med at køre torsdag middag og regner med at være fremme fredag
formiddag. Resten af fredag og lørdag er hygge i sneen. Vi skal se Jokkmokk
Marked, hvor samerne kommer med deres rensdyr, telte etc - og vi skal måske
is-fiske eller ud at køre sne-scooter.

Jeg har to spørgsmål:

1) Hvad er der af gode råd til køreturen..? Her tænkes både på valg af rute,
forventet rejsehastighed på nye danske vinterdæk osv., osv.
2) Hvad skal vi huske at tage med..?

Er der mon nogen, der også har kørt turen før..? Folmer..?

/Jan W Nielsen



 
 
Folmer Rasmussen (31-01-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 31-01-04 23:09

On Sat, 31 Jan 2004 22:36:51 +0100, "Jan W Nielsen"
<intetsvar@farvelogtobak.dk> wrote:


>
>Vi regner med at køre torsdag middag og regner med at være fremme fredag
>formiddag. Resten af fredag og lørdag er hygge i sneen. Vi skal se Jokkmokk
>Marked, hvor samerne kommer med deres rensdyr, telte etc - og vi skal måske
>is-fiske eller ud at køre sne-scooter.
>
>Jeg har to spørgsmål:
>
>1) Hvad er der af gode råd til køreturen..? Her tænkes både på valg af rute,
>forventet rejsehastighed på nye danske vinterdæk osv., osv.
>2) Hvad skal vi huske at tage med..?
>
>Er der mon nogen, der også har kørt turen før..? Folmer..?
>
>--

Min ven Jan.

Har du tænkt det projekt rigtigt igennem? Der er eddermaneme langt
derop i vinterføre, vinterdæk eller ej.

På denne årstid kan det ikke anbefales at køre på andet end
Europavejene, da Riksvejene simpelthen ikke er til at holde tempo på.

Nord for linien Göteborg/Stockholm har de også et andet syn på
snerydning. Du skal ikke regne med andet end ét hjulspor i hver
retning, som godt kan være iset i bunden. D.v.s. at hver eneste
overhaling betyder at I skal op over de snevolde der ligger mellem
sporene. Det kan godt slingre fælt.

Sidst jeg kørte privat til Nordkap kørte vi fra København kl. 06:00 og
var i Sundsvall samme aften kl. 22:00. Det er vel knap halvvejs til
Jokkmokk! Og der blev gået til stålet på tørre veje. Der er så vidt
jeg husker ca. 1.100 km.

Husk også på, at der stort set ikke er motorvej nord for Arlanda. Det
nedsætter altså gennemsnitshastigheden en del.

Jeg går ud fra, at I sejler Frederikshavn/Göteborg. Derfra kan man
køre enten ad vej 40 til Jönköping, eller vej 45 til Karlstad.
Derefter videre mod Stockholm ad E-veje.

Jeg er meget bange for at I har sat gennemsnitsfarten alt for højt.
For det første p.gr.a. føret, men også fordi der køres anderledes i
Sverige. Hvis I skal køre ret meget over fartgrænserne, så skal I
faktisk ligge og overhale hele tiden, og det trætter rimeligt meget,
især i vinterføre.

Hvad skal I have med?

Det sædvanlige udstyr, samt et udvalg af små éngangsgriller. De er
eminente til at stille ned under bundkarret en lille times tid før
afgang. Så starter dytten som var det en sommermorgen.

Rigtig god tur, men beregn nu nok køretid!

Venlig hilsen
Folmer


Jan W Nielsen (31-01-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 31-01-04 23:23

> Min ven Jan.

Hej Folmer.

> Har du tænkt det projekt rigtigt igennem? Der er eddermaneme langt
> derop i vinterføre, vinterdæk eller ej.

Vi ved det. Men vi kan lide at køre bil - og turen handler også om, at det
gavner en gammelt venskab at tage sådan en tur. Det ryster tæt sammen.

> På denne årstid kan det ikke anbefales at køre på andet end
> Europavejene, da Riksvejene simpelthen ikke er til at holde tempo på.

Vi har tænkt at køre København -> Stockholm og dernæst ad E4 nordpå til
Sundsvall. Hernæst bliver vi lidt i tvivl. Som udgangspunkt tror jeg, at vi
napper 331´eren og dernæst 90´eren og til sidst 95´eren og 45´eren. Vi
regner med et gennemsnit på omkring 80 km/t. En side på Internet beskriver
en Landcruiser med pigdæk og en campingvogn. De kunne holde omkring 70 km/t
på vejene, der er ren sne og ingen grus. (vi har naturligvis kæder med.)

> Nord for linien Göteborg/Stockholm har de også et andet syn på
> snerydning. Du skal ikke regne med andet end ét hjulspor i hver
> retning, som godt kan være iset i bunden. D.v.s. at hver eneste
> overhaling betyder at I skal op over de snevolde der ligger mellem
> sporene. Det kan godt slingre fælt.

Ja, yrf. Specielt i Lastvogn...

> Jeg er meget bange for at I har sat gennemsnitsfarten alt for højt.
> For det første p.gr.a. føret, men også fordi der køres anderledes i
> Sverige. Hvis I skal køre ret meget over fartgrænserne, så skal I
> faktisk ligge og overhale hele tiden, og det trætter rimeligt meget,
> især i vinterføre.

Ja, du har sikkert ret. Vi har desuden tøj til ekstrem kulde (støvler
godkendt til - 40 grader, teflon vinterjakker og bukser soveposer, tæpper,
Trangia-køkken, mad osv med i bilen. Man skal helst komme levende gennem
nogle dage i en snedrive uden varme fra motoren.

> Hvad skal I have med? Det sædvanlige udstyr, samt et udvalg af små
éngangsgriller. De er
> eminente til at stille ned under bundkarret en lille times tid før
> afgang. Så starter dytten som var det en sommermorgen.

Det tror jeg på. Ham fætteren, som jeg talte med i telefonen i dag, og som
vi lejer en hytte af grinede, da han hørte, vi kom fra Danmark. Og så
spurgte han, om vi havde en motorvarmer.. ha-ha.. Der er nemlig stik i alle
hytterne til bilernes motorvarmer. (De må jo så bruge en elektrisk deroppe)

> Rigtig god tur, men beregn nu nok køretid!

Det vil vi gøre - det må være et eksperiment..

Tak for de gode råd, Folmer.

/Jan W Nielsen



jan@stevns.net (31-01-2004)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 31-01-04 23:29

"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev :

>Vi regner med et gennemsnit på omkring 80 km/t.

Det bliver nok svært at hold, nord for Stockholm

En bekendt deroppe af (Kiruna) siger det er alt for optismistisk

Men det er en fed tur ! Bestemt.

--
jan@stevns.net - "There is no replacement for displacement..!"
Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk

Jan W Nielsen (31-01-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 31-01-04 23:31

> En bekendt deroppe af (Kiruna) siger det er alt for optismistisk

Ok - har du lige spurgt ham nu..?

(Man er jo snart vant til kanon-service her i klubben)

> Men det er en fed tur ! Bestemt.

Det håber vi meget, at det bliver.

Her er lidt links:

http://www.thomasfotojournalist.dk/same.1.html (Der kan bladres i billederne
oppe til venstre.)

http://www.jokkmokksmarknad.com/bilder/bildcollage4/collage4.shtml

http://www.turism.jokkmokk.se/aktiviteter/


/Jan W Nielsen



jan@stevns.net (31-01-2004)
Kommentar
Fra : jan@stevns.net


Dato : 31-01-04 23:45

"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev :

>Ok - har du lige spurgt ham nu..?

Jep.

>(Man er jo snart vant til kanon-service her i klubben)

Såden er den lokale kaffebar jo altid.
--
jan@stevns.net - "There is no replacement for displacement..!"
Besøg Dk.Fritid.Bil's hjemmesider på http://www.dkfritidbil.dk

Henning Præstegaard (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Henning Præstegaard


Dato : 01-02-04 00:12

Jan W Nielsen wrote:
> Det tror jeg på. Ham fætteren, som jeg talte med i telefonen i dag,
> og som vi lejer en hytte af grinede, da han hørte, vi kom fra
> Danmark.
>
Sådan som der blev kørt her i ugen, med den smule sne der faldt
onsdag og torsdag, kan jeg godt forstå at ham svenskeren grinte.
Vi havde tre på jobbet der var sneet inde torsdag og fredag.
Og der var engang ikke blæsevejr.

Bliv hjemme

mvh
Henning



Brian Larsen (31-01-2004)
Kommentar
Fra : Brian Larsen


Dato : 31-01-04 23:14


"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev i en meddelelse
news:401c1ff6$0$21856$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hejsa
>
> En kammerat og jeg kører til JokkMokk på forlænget weekend i den kommende
> uge. JokkMokk ligger nord for polarcirklen og knapt 1700 km oppe i
Sverige.
> Der er mørkt det meste af døgnet, og der er rigtig rocker-koldt på denne
> årstid. Temperaturen er i øjeblikket minus 10 til minus 30 grader.
>
> Vi regner med at køre torsdag middag og regner med at være fremme fredag
> formiddag. Resten af fredag og lørdag er hygge i sneen. Vi skal se
Jokkmokk
> Marked, hvor samerne kommer med deres rensdyr, telte etc - og vi skal
måske
> is-fiske eller ud at køre sne-scooter.
>
> Jeg har to spørgsmål:
>
> 1) Hvad er der af gode råd til køreturen..? Her tænkes både på valg af
rute,
> forventet rejsehastighed på nye danske vinterdæk osv., osv.

Kender intet til ruten, men 1700 km oppe i sverige og så på vinterdæk, (
pigdæk ville nok være at foretrække ), så snekæder vil være en god ide.

> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?

Snekæder !!!
Skovl
Træktov
Startkabler
Varme tæpper
Lommelygte

Kan i have en god tur.

Mvh. Brian.





Jan W Nielsen (31-01-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 31-01-04 23:25

>> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?

> Snekæder !!!

Er købt.

> Skovl

Er købt.

> Træktov

Er købt.

> Startkabler

Er købt.

> Varme tæpper

Er medbragt.

> Lommelygte

God ide - den havde jeg ikke selv tænkt på. Men der er jo mørkt det meste af
tiden, så ja - helt sikkert.

> Kan i have en god tur.

Takker..

/Jan W Nielsen



Uffe Bærentsen (31-01-2004)
Kommentar
Fra : Uffe Bærentsen


Dato : 31-01-04 23:45


"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev i en meddelelse
news:401c2b3f$0$4175$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> >> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?

<snip 'det indkøbte'>

Hvad er det for en bil I skal køre i ?
Det jeg specielt tænker på er følgende:
I sidder fast med bagenden begravet i en snedrive.

Kan I komme til bagagerummet fra kabinen?
Skovlen til at grave bagklappen fri med, ligger selvfølgelig øverst i
bagagerummet,
som I ikke kan komme i, pga. sne.

Ved ikke om du kan følge mig, og hvorfor jeg netop tænker på dette.

Tænk jer godt om mht. hvor I pakker de forskellige ting, i bilen.

mvh Uffe (som syes det lyder som en sjov tur)
Sierra 2,0i DOHC



Møller (02-02-2004)
Kommentar
Fra : Møller


Dato : 02-02-04 14:17


"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> wrote in message
news:401c2b3f$0$4175$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> >> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?
>
> > Snekæder !!!
>
> Er købt.
>
> > Skovl
>
> Er købt.
>
> > Træktov
>
> Er købt.
>
> > Startkabler
>
> Er købt.
>
> > Varme tæpper
>
> Er medbragt.
>
> > Lommelygte

Og ekstra batterier, i den kulde bliver de hurtigt flade

Overlevelstæppe, det tynde plast der er aluminineret fylder som en tegnebog
og er meget effetkiv mod nedkøling, Fås hos Falck og FDM Ca. 30 kr. hos
armywear. Jeg mener at det skal uden på det varme tæppe, men spørg der hvor
du køber en håndfuld, jeg har brugt det under sejlads til forkomne uden på
tørt tøj!

Stor termokande af stål med varmt nærende suppe.

Druesukkertabletter

Nu er det jo ikke grønland, men der er lidt at hente her alligevel:
http://www.greenland-discoverer.com/pakkelister/pkgh.htm


Kan i have en god tur.

Pas på elgene, de er nogle høje bæster, der ikke ganges af køleren eller
gitter men forrude. Frisk kød, men ingen bil.
--
Møller




Mogens... (02-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 02-02-04 19:22

On Mon, 2 Feb 2004 14:16:59 +0100, "Møller" <eam@son.dk> wrote:

For "Jan W Nielsen" skrives følgende (han er udrejst):
>Overlevelstæppe, det tynde plast der er alumineret fylder som en tegnebog
>og er meget effektiv mod nedkøling.

Det vil jeg sørge for, at vi også får med - selvom jeg ikke regner
med, at det bliver nødvendigt. Vi har tøj med beregnet (næsten) til de
koldeste egne på jordkloden. Naturligvis vandtæt fra støvle til
fingerspids og hatte-top.

>Stor termokande af stål med varmt nærende suppe.

Vi har spritkøkken med, og kan lave varm the af snedriver. Dernæst mad
på dåse.

>Nu er det jo ikke grønland, men der er lidt at hente her alligevel:
>www.greenland-discoverer.com/pakkelister/pkgh.htm

Godt link..

>Kan i have en god tur.

Mange tak..!

/Jan W Nielsen














/Mogens

Ukendt (02-02-2004)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 02-02-04 19:14

> Overlevelstæppe, det tynde plast der er aluminineret fylder som en tegnebog
> og er meget effetkiv mod nedkøling.

Det vil jeg søre for, at vi også får med - selvom jeg ikke regner med, at det
bliver nødvendigt. Vi har tøj med beregnet (næsten) til de koldeste egne på
jordkloden. Naturligvis vandtæt fra støvle til fingerspids og hatte-top.

> Stor termokande af stål med varmt nærende suppe.

Vi har spritkøkken med, og kan lave varm the af snedriver. Dernæst mad på dåse.

> Nu er det jo ikke grønland, men der er lidt at hente her alligevel:
> http://www.greenland-discoverer.com/pakkelister/pkgh.htm

Godt link..

> Kan i have en god tur.

Mange tak..!

/Jan W Nielsen


-- Sendt via http://www.autoatlas.dk - din bilguide (Fra IP:193.89.55.129)
-- Vis din bil frem på http://www.bilgalleri.dk


Aksel (31-01-2004)
Kommentar
Fra : Aksel


Dato : 31-01-04 23:49


"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev i en meddelelse
news:401c1ff6$0$21856$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hejsa
>
> En kammerat og jeg kører til JokkMokk på forlænget weekend i den kommende
> uge. JokkMokk ligger nord for polarcirklen og knapt 1700 km oppe i
Sverige.
> Der er mørkt det meste af døgnet, og der er rigtig rocker-koldt på denne
> årstid. Temperaturen er i øjeblikket minus 10 til minus 30 grader.
>
> Vi regner med at køre torsdag middag og regner med at være fremme fredag
> formiddag. Resten af fredag og lørdag er hygge i sneen. Vi skal se
Jokkmokk
> Marked, hvor samerne kommer med deres rensdyr, telte etc - og vi skal
måske
> is-fiske eller ud at køre sne-scooter.
>
> Jeg har to spørgsmål:
>
> 1) Hvad er der af gode råd til køreturen..? Her tænkes både på valg af
rute,
> forventet rejsehastighed på nye danske vinterdæk osv., osv.
> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?
>
> Er der mon nogen, der også har kørt turen før..? Folmer..?
>
> /Jan W Nielsen
>


Jeg har kørt en del i Nordsverige og Finland.

I kan ikke regne med at kunne køre sikkert uden pigdæk, vejene er fastkørt
sne med dybe hjulspor.

Motorolie skal være den tyndeste I kan få 0W-30, ellers får i ikke bilen
startet.

Jeres beregnede gennemsnitsfart er alt for høj, det er meget trættende at
køre langt under de vejforhold, især om natten hvor der er meget lille
kontrast mellem vej og vejkant, det føles som at køre på en dansk bivej uden
kantstriber i regnvejr.

Hilsen Aksel



Mikael L (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Mikael L


Dato : 01-02-04 00:37


"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev i en meddelelse
news:401c1ff6$0$21856$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...

> Jeg har to spørgsmål:
>
> 1) Hvad er der af gode råd til køreturen..? Her tænkes både på valg af
rute,
> forventet rejsehastighed på nye danske vinterdæk osv., osv.
> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?

Ud over alle de andre ting du er blevet mindet om, er et par fyrfadslys i
handskerummet også en god idé. De kan give lidt varme og lys hvis I sidder
fast og skal vente på hjælp. Når du stiller bilen om natten, så vip viskerne
op så de ikke fryser fast til forruden. Hvad med nogle ekstra pærer til
nær/fjernlygter for der er sgu mørkt når man kommer derop af. Det er de råd
jeg har fået deroppe.
Jeg har lige været i Älvdalen som kun er 850km oppe. På vejen hjem havde vi
en snitfart på 80 km/t og der blev gået til den synes jeg. Når man kommer
omkring 700km op holder de op med at salte. De kører dog ofte med en
sneplov, men der er stadig en del sne på vejen. Hvis du ikke holder den
lovlige hastighed, så husk at de har en del flotte stærekasser der holder
øje med dig.

Mikael



Anders Houmark (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Anders Houmark


Dato : 01-02-04 02:59

Jan W Nielsen wrote:


> 1) Hvad er der af gode råd til køreturen..? Her tænkes både på valg
> af rute, forventet rejsehastighed på nye danske vinterdæk osv., osv.

Husk snekæder, og husk at skifte chauffør f.eks. hver 2. time, selvom man
ikke føler sig træt kan man nu godt være det alligevel :)

Husk at få efterset batteriet inden i kører afsted.. Evt. prop det i en af
de der termo poser, det kan være det har det bedre på den måde, men jeg er
ikke sikker.. Men det er helt sikkert koldt deroppe


> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?

Det lyder godt med jeres trangia køkken og alt det varme tøj osv.. Helt
klart en god ide at medbringe. Husk at sprit højst sandsynligt vil være
svært at få gang i så meget kulde. Opbevar spritten varmt, f.eks. i en
inderlomme i jakken (eller bare i den varme kabine). En gasbrænder er bedre
til så ekstrem kulde
Udover det ville jeg medbringe nogle fyrfadslys, de har en god brændetid +
de fylder ikke meget. Dels er de gode til lys og dels afgiver de varme



--
Anders Houmark
www.AndersH.dk



Andreas M. Hansen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Andreas M. Hansen


Dato : 01-02-04 08:49

> Husk at få efterset batteriet inden i kører afsted.. Evt. prop det i en af
> de der termo poser, det kan være det har det bedre på den måde, men jeg er
> ikke sikker.. Men det er helt sikkert koldt deroppe
>

Det får de ikke brug for, bilen vil være driftsvarm hele den forlængede
weekend. De vil knap nok nå derop før de skal vende snuden hjemover - hvis
altså ikke de forulykker på grund af overtrætte/overmodige chauffører, og så
kan det jo alligevel være lige meget...

Erfaringsgrundlag for denne udtalelse: Jeg har boet to år i Finland, og har
en kone der kommer fra Lapland. Min kone har lige talt med sin mor i går, og
der er masser af sne, og endnu mere på vej.
Hvis i alligevel tager af sted, så få pigdæk beregnet for skandinavisk
vinter monteret. Et dæk som F.eks, Goodyear UG 6 som er meget populært på
disse breddegrader, blev sidste år i en vinterdæktest i Aftonbladet betegnet
som værende livsfarligt, og man opforderede Goodyear til at trække det bort
fra det svenske marked.

mvh

Andreas M. Hansen



Jan W Nielsen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 01-02-04 09:54

> Det får de ikke brug for, bilen vil være driftsvarm hele den forlængede
> weekend. De vil knap nok nå derop før de skal vende snuden hjemover..

Ahh - så slemt går det nok ikke.

> - hvis
> altså ikke de forulykker på grund af overtrætte/overmodige chauffører, og

> kan det jo alligevel være lige meget...

Ah - så slemt går det nok ikke.

Min kammerat har boet i Montanta, hvor klimaet en mindst lige så barskt som
i Lapland, han har kørt lastvogne over alperne om vintrene, hvor vogntogene
eksede, hvis man slap gassen, og hver især har vi ofte kørt meget lange
bilture, så store distancer er os ikke uvant.

> Erfaringsgrundlag for denne udtalelse: Jeg har boet to år i Finland, og
har
> en kone der kommer fra Lapland. Min kone har lige talt med sin mor i går,
og
> der er masser af sne, og endnu mere på vej.

Det største problem bliver, hvis vi rammer ind i svær fygning eller massivt
snevejr, da man så ikke kan se, hvor hulen man kører i forhold til vejen.

Vejrudsigten vil blive nøje studeret inden afgang, ligesom jeg vil kontakte
TIC i det danske Vejdirektorat og få dem til at høre deres svenske kolleger
om, hvordan føret er på vores valgte rute. Ergo - vi bruger den indvendige
side af hovedet og benytter af de bedst mulige informationskilder.

> Hvis i alligevel tager af sted, så få pigdæk beregnet for skandinavisk
> vinter monteret. Et dæk som F.eks, Goodyear UG 6 som er meget populært på
> disse breddegrader, blev sidste år i en vinterdæktest i Aftonbladet
betegnet
> som værende livsfarligt, og man opfordrede Goodyear til at trække det bort
> fra det svenske marked.

Tak - jeg kender godt artiklen, hvis pointe er, at man skal sælge et dæk,
der er beregnet til det klima, hvor det sælges. Mange dæk-firmaer ved ikke
en skid om dæk (for at sige det lige ud), og man så i øvrigt samme fejl i
Danmark, da Hjulcenteret herhjemme solgte Michelin Maxi Ice for et par år
siden. Fuldstændig hul i hovedet - dækket er udueligt på asfalt og er kun
beregnet til is og sne, hvilket der jo sjældent er i DK.

/Jan W Nielsen



Kim Kristensen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Kim Kristensen


Dato : 01-02-04 10:06


"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev i en meddelelse
news:401c1ff6$0$21856$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hejsa
>
> En kammerat og jeg kører til JokkMokk på forlænget weekend i den kommende
> uge. JokkMokk ligger nord for polarcirklen og knapt 1700 km oppe i
Sverige.
> Der er mørkt det meste af døgnet, og der er rigtig rocker-koldt på denne
> årstid. Temperaturen er i øjeblikket minus 10 til minus 30 grader.
>
> Vi regner med at køre torsdag middag og regner med at være fremme fredag
> formiddag. Resten af fredag og lørdag er hygge i sneen. Vi skal se
Jokkmokk
> Marked, hvor samerne kommer med deres rensdyr, telte etc - og vi skal
måske
> is-fiske eller ud at køre sne-scooter.
>
> Jeg har to spørgsmål:
>
> 1) Hvad er der af gode råd til køreturen..? Her tænkes både på valg af
rute,
> forventet rejsehastighed på nye danske vinterdæk osv., osv.
> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?
>
> Er der mon nogen, der også har kørt turen før..? Folmer..?
>
> /Jan W Nielsen
>
>
Jeg kan se at der er kommet mange gode forslag på "what to bring", selv
ville jeg også sætte pris på en håndholdt GPS sådan et sted.

Med venlig hilsen Kim



Folmer Rasmussen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 01-02-04 13:43

On Sat, 31 Jan 2004 22:36:51 +0100, "Jan W Nielsen"
<intetsvar@farvelogtobak.dk> wrote:


>
>Er der mon nogen, der også har kørt turen før..? Folmer..?
>
>--

Jeg har fået en gammel ven og chaufførkollega til at tage to aktuelle
billeder (idag kl. 11:55) fra området du skal til. Det er sådan der
ser ud når der rapportres om normale trafikforhold!

Normale - fordi det bare er sådan om vinteren i de områder.

Ikke for at ødelægge noget, for jeg synes det er et fedt initiativ,
men tror du stadig på Jeres gennemsnitshastighed?

Billederne ligger på binaer.motor om lidt.

Venlig hilsen
Folmer


Mogens... (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 01-02-04 13:56

On Sun, 01 Feb 2004 13:42:32 +0100, Folmer Rasmussen
<folmer@rasmussen.mail.dk> wrote:

>Jeg har fået en gammel ven og chaufførkollega til at tage to aktuelle
>billeder (idag kl. 11:55) fra området du skal til. Det er sådan der
>ser ud når der rapportres om normale trafikforhold!
>Normale - fordi det bare er sådan om vinteren i de områder.
>Ikke for at ødelægge noget, for jeg synes det er et fedt initiativ,
>men tror du stadig på Jeres gennemsnitshastighed?
>Billederne ligger på binaer.motor om lidt.

Man kan følge lidt med hér: www.jokkmokk.se/kommunikationer


/Mogens

Jan W Nielsen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 01-02-04 14:20

> Jeg har fået en gammel ven og chaufførkollega til at tage to aktuelle
> billeder (idag kl. 11:55) fra området du skal til. Det er sådan der
> ser ud når der rapportres om normale trafikforhold!

(Se dk.binaer.motor)

Hold da op - det er sgu vinter deroppe...

> Ikke for at ødelægge noget, for jeg synes det er et fedt initiativ,
> men tror du stadig på Jeres gennemsnitshastighed?

Jeg ved det ikke - det der ser jo ikke for godt ud.. He-he...

Tager det mere end 24 timer må det tage det..

> Billederne ligger på binaer.motor om lidt.

Tak..

/Jan W Nielsen



Folmer Rasmussen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 01-02-04 14:53

On Sun, 1 Feb 2004 14:20:24 +0100, "Jan W Nielsen"
<intetsvar@farvelogtobak.dk> wrote:

>> Jeg har fået en gammel ven og chaufførkollega til at tage to aktuelle
>> billeder (idag kl. 11:55) fra området du skal til. Det er sådan der
>> ser ud når der rapportres om normale trafikforhold!
>
>(Se dk.binaer.motor)
>
>Hold da op - det er sgu vinter deroppe...

>--

Ja, det er det sørme.

Det "værste" er, at ved forespørgsel får man altid at vide, "at der er
normalt føre"! Men det er jo sandt nok, set fra de lokales synspunkt.

>--

>> Ikke for at ødelægge noget, for jeg synes det er et fedt initiativ,
>> men tror du stadig på Jeres gennemsnitshastighed?
>
>Jeg ved det ikke - det der ser jo ikke for godt ud.. He-he...
>
>Tager det mere end 24 timer må det tage det..

>--

Så er jeg mere rolig. Forceret tempo er "no good" i det føre. Jeg
ville s'gu gerne med, men det kan desværre ikke lade sig gøre.

>--

>> Billederne ligger på binaer.motor om lidt.
>
>Tak..

>--

Selv tak. Jeg har nærstuderet billederne, og jeg tror at min kollega
har snydt mig lidt. Det ligner billeder taget af et af de der
vejkameraer der efterhånden sår alle vegne, men de illustrerer da
vejforholdene på udmærket vis.

Da du spurgte om gode råd glemte jeg et meget vigtigt et. Det kommer
her.

Puds vinduerne indvendigt som de aldrig er blevet pudset før. Helt
fedtfri skal de være.

Formålet er, at hvis I render ind i noget snefygning eller lignende,
og ikke har varme til forruden, så slipper I for det der renderi for
at banke de der frosne isklumper af viskerne hele tiden. Så længe det
fryser som det gør deroppe, så blæser sneen simpelthen væk, hvis ruden
bare er kold.

Nej, det bliver ikke koldt, for det er ikke forbudt at fyre ved
fødderne.

Det er forresten vigtigt ikke at have for meget varme på. Det sløver,
og man bliver kuldskær når man skal ud og slå en streg eller indtage
fast føde.

Der skal være præcis så varmt, at man har det komfortabelt uden
overtøj. Hverken mere eller mindre.

Hvad er det forresten for en bil der skal udføre opgaven?

Jeg glemte lige noget. Når I kommer op hvor der er sne, så tag en
spray med tjærefjerner/motorrens og spray på dækkenes trædeflade hele
vejen rundt. Kør så stille og roligt ud i noget hvidt sne og se hvor
meget gammel tjære og andet snavs der sidder i dækmønstret. Der bliver
nogle fine sorte spor efter bilen, og den har mærkbart bedre greb
efter behandlingen. Man tror det er løgn, men jeg véd at det hjælper.

Kommer jeg i tanker om mere, vender jeg tilbage.

Venlig hilsen
Folmer


Jan W Nielsen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 01-02-04 15:25

> Så er jeg mere rolig. Forceret tempo er "no good" i det føre.

Det er rigtigt. Hellere nå seks timer senere frem - end at holde 1½ døgn i
en drive.

> Jeg
> ville s'gu gerne med, men det kan desværre ikke lade sig gøre.

Måske en anden gang - hvis du stadig kører nordpå.

> Formålet er, at hvis I render ind i noget snefygning eller lignende,
> og ikke har varme til forruden, så slipper I for det der renderi for
> at banke de der frosne isklumper af viskerne hele tiden. Så længe det
> fryser som det gør deroppe, så blæser sneen simpelthen væk, hvis ruden
> bare er kold.

Siger du, at vi skal undlade at sende varm luft op på ruden, hvis det bliver
et problem med is på viskerne..? Og at vi derfor skal have en helt ren rude,
der ikke dugger..? Det har jeg sgu aldrig tænktpå før - men det er da
rigtigt, at der kan komme is på viskeren, når der er rigtigt møgvejr. Det må
jeg huske.

> Der skal være præcis så varmt, at man har det komfortabelt uden
> overtøj. Hverken mere eller mindre.

Helt enig.

> Hvad er det forresten for en bil der skal udføre opgaven?

En slatten Mazda 626 1,8 fra 2000. Trist skøjte - men man jo så bare være
glad for, at den er driftssikker.

> Jeg glemte lige noget. Når I kommer op hvor der er sne, så tag en
> spray med tjærefjerner/motorrens og spray på dækkenes trædeflade hele
> vejen rundt. Kør så stille og roligt ud i noget hvidt sne og se hvor
> meget gammel tjære og andet snavs der sidder i dækmønstret. Der bliver
> nogle fine sorte spor efter bilen, og den har mærkbart bedre greb
> efter behandlingen. Man tror det er løgn, men jeg véd at det hjælper.

He-he.. Kanon trick..

> Kommer jeg i tanker om mere, vender jeg tilbage.

Fino.

/ Jan W Nielsen



Folmer Rasmussen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 01-02-04 16:27

On Sun, 1 Feb 2004 15:25:20 +0100, "Jan W Nielsen"
<intetsvar@farvelogtobak.dk> wrote:


>
>> Formålet er, at hvis I render ind i noget snefygning eller lignende,
>> og ikke har varme til forruden, så slipper I for det der renderi for
>> at banke de der frosne isklumper af viskerne hele tiden. Så længe det
>> fryser som det gør deroppe, så blæser sneen simpelthen væk, hvis ruden
>> bare er kold.
>
>Siger du, at vi skal undlade at sende varm luft op på ruden, hvis det bliver
>et problem med is på viskerne..? Og at vi derfor skal have en helt ren rude,
>der ikke dugger..? Det har jeg sgu aldrig tænktpå før - men det er da
>rigtigt, at der kan komme is på viskeren, når der er rigtigt møgvejr. Det må
>jeg huske.

>--

I regnvejr og i tøsne kan det jo være lige meget, men det er heller
ikke det I kommer til at slås med når I når uden for de saltede
områder.

Tricket er, at når det fryser mere end 3-4 grader, så er luften
udenfor så tør, at hvis snefnuggene ikke bliver udsat for varmen fra
ruden, så sætter de sig slet ikke, og der skal derfor slet ikke bruges
viskere. Der vil jo heller ikke være opsprøjt fra forankørende, da der
ikke saltes deroppe.

I vil iøvrigt også erfare, at ved de lave temperaturer der er deroppe,
så føles det mere som at køre i sand end i sne, p.gr.a. den tørre
luft.

I skal iøvrigt passe på trætransporterne. Det er deres højsæson nu, og
de kører på pigdæk og vejer op til 65-70 tons. De kører med samme
hastighed hele året rundt, men det skal man ikke lade sig narre af.
De er bare vant til det. Og go'e!

>--

>> Hvad er det forresten for en bil der skal udføre opgaven?
>
>En slatten Mazda 626 1,8 fra 2000. Trist skøjte - men man jo så bare være
>glad for, at den er driftssikker.

>--

Det er en udmærket bil til netop den opgave. Man har ikke nogen som
helst brug for noget kraftværk i den slags vinterføre. Den kan jo
sagtens holde en tilstrækkelig marchfart på alle dele af strækningen.

>--

>> Jeg glemte lige noget. Når I kommer op hvor der er sne, så tag en
>> spray med tjærefjerner/motorrens og spray på dækkenes trædeflade hele
>> vejen rundt. Kør så stille og roligt ud i noget hvidt sne og se hvor
>> meget gammel tjære og andet snavs der sidder i dækmønstret. Der bliver
>> nogle fine sorte spor efter bilen, og den har mærkbart bedre greb
>> efter behandlingen. Man tror det er løgn, men jeg véd at det hjælper.
>
>He-he.. Kanon trick..

Ja, man bliver s'gu noget forbavset når man ser hvordan de første 50
meter spor i frisk sne ser ud. Der sætter sig altså en del snavs fast
på sådan et dæk.

I Norge har de et specialprodukt som hedder dekkklister, eller pigdæk
på dåse. Det er godt hvis det sidste stykke vej op til f.eks. hytten
man har lejet er lidt ujævnt.

Jeg ved ikke om det fåes i Sverige, da jeg altid har kørt på pigdæk
ved den slags udflugter (privat) men I skal jo alligevel ind og tanke
af og til, så kan I jo kigge Jer lidt omkring på hylderne. Det gør jeg
forresten altid når jeg kommer langt væk fra hjemmet. Der ligger ofte
sager man slet ikke vidste man kunne leve foruden, og som ikke
umiddelbart fåes i DK.

Læg også mærke til de små fine hvide striber der går på tværs af de
grå snevolde langs vejene deroppe. Dem er der mange af, og de stammer
fra maveskindet af elge og rener de har krydset vejen. Når man véd
hvad det er, så plejer de fleste liiiige at lette foden lidt fra
speederen. Der er ufatteligt mange af dem.

Og husk for Guds skyld, at kommer der ét dyr, så kommer der også et
til. Så kan du godt selv regne ud hvordan undvigemanøvren skal
udføres.

Det var vist alt for nu.

Venlig hilsen
Folmer


Jan W Nielsen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 01-02-04 16:42

> Og husk for Guds skyld, at kommer der ét dyr, så kommer der også et
> til. Så kan du godt selv regne ud hvordan undvigemanøvren skal
> udføres.

He-he.. Dine historier gør jo turen endnu mere spændende. Nu kan jeg slet
ikke vente på at komme afsted..



/Jan W Nielsen



Folmer Rasmussen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 01-02-04 17:49

On Sun, 1 Feb 2004 16:41:43 +0100, "Jan W Nielsen"
<intetsvar@farvelogtobak.dk> wrote:

>> Og husk for Guds skyld, at kommer der ét dyr, så kommer der også et
>> til. Så kan du godt selv regne ud hvordan undvigemanøvren skal
>> udføres.
>
>He-he.. Dine historier gør jo turen endnu mere spændende. Nu kan jeg slet
>ikke vente på at komme afsted..

>--

Det er s'gu ikke historier. Det er ramme alvor. Det er en større
videnskab at køre nord for polarcirklen, og slippe godt fra det.

Men du har ret. Man kan næsten ikke vente på at komme afsted.

Venlig hilsen
Folmer


Mogens... (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 01-02-04 17:46

On Sun, 01 Feb 2004 17:48:46 +0100, Folmer Rasmussen
<folmer@rasmussen.mail.dk> wrote:

>Men du har ret. Man kan næsten ikke vente på at komme afsted.

Jég havde nok valgt den modsatte retning...


/Mogens

Folmer Rasmussen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 01-02-04 18:08

On Sun, 01 Feb 2004 17:46:00 +0100, Mogens...
<dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> wrote:

>On Sun, 01 Feb 2004 17:48:46 +0100, Folmer Rasmussen
><folmer@rasmussen.mail.dk> wrote:
>
>>Men du har ret. Man kan næsten ikke vente på at komme afsted.
>
>Jég havde nok valgt den modsatte retning...
>
>--

Jow jow. Fortovsrestaurant, skjorteærmer og en lille en til halsen
nede ved Middelhavet, det ville jeg også foretrække.

Der er dog flere udfordringer i det andet projekt, og så drejer det
sig vist nok også om et par testosteronbomber der skal bevise et par
ting overfor hinanden. *LOL*

Men sådan en Gin+Tonic er godt nok dyr oppe i Jokkmokk. Til gengæld
kan man spare på isen, hvis man sidder ude.

Venlig hilsen
Folmer


Andreas M. Hansen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Andreas M. Hansen


Dato : 01-02-04 18:16

> Men sådan en Gin+Tonic er godt nok dyr oppe i Jokkmokk. Til gengæld
> kan man spare på isen, hvis man sidder ude.
>

Der er forøvrigt en dansk bager i Jokkmokk, så basser og rundstykker kan man
også få.

mvh

Andreas M. Hansen



Mogens... (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 01-02-04 18:17

On Sun, 1 Feb 2004 18:15:39 +0100, "Andreas M. Hansen"
<nokke99@hotmail.com> wrote:

>Der er forøvrigt en dansk bager i Jokkmokk, så basser og rundstykker kan man
>også få.

Aaaah mon dog: "Vi var en tur på konditoriet med den danske bager. Her
var udvalget mildt sagt begrænset"


/Mogens

Jan W Nielsen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 01-02-04 20:02

> Der er dog flere udfordringer i det andet projekt, og så drejer det
> sig vist nok også om et par testosteronbomber der skal bevise et par
> ting overfor hinanden. *LOL*



> Men sådan en Gin+Tonic er godt nok dyr oppe i Jokkmokk. Til gengæld
> kan man spare på isen, hvis man sidder ude.

Det tror jeg på - skide varmt er det ikke.

/Jan W Nielsen



Jan W Nielsen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 01-02-04 21:03

> Det er s'gu ikke historier. Det er ramme alvor.

I know - en historie kan jo også være sand.

/Jan W Nielsen



TDN (01-02-2004)
Kommentar
Fra : TDN


Dato : 01-02-04 16:37


"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> skrev i en meddelelse
news:401c1ff6$0$21856$ba624c82@nntp01.dk.telia.net...
> Hejsa
>
> En kammerat og jeg kører til JokkMokk på forlænget weekend i den kommende
> uge. JokkMokk ligger nord for polarcirklen og knapt 1700 km oppe i
Sverige.
> Der er mørkt det meste af døgnet, og der er rigtig rocker-koldt på denne
> årstid. Temperaturen er i øjeblikket minus 10 til minus 30 grader.
>
> Vi regner med at køre torsdag middag og regner med at være fremme fredag
> formiddag. Resten af fredag og lørdag er hygge i sneen. Vi skal se
Jokkmokk
> Marked, hvor samerne kommer med deres rensdyr, telte etc - og vi skal
måske
> is-fiske eller ud at køre sne-scooter.
>
> Jeg har to spørgsmål:
>
> 1) Hvad er der af gode råd til køreturen..? Her tænkes både på valg af
rute,
> forventet rejsehastighed på nye danske vinterdæk osv., osv.
> 2) Hvad skal vi huske at tage med..?
>
> Er der mon nogen, der også har kørt turen før..? Folmer..?
>
> /Jan W Nielsen
>
>

Hej !

Mon ikke et par ski/solbriller skal huskes. Man bliver vel hurtig sneblind i
konstante hvide landskaber eller ?

Mvh
Thomas



Jan W Nielsen (01-02-2004)
Kommentar
Fra : Jan W Nielsen


Dato : 01-02-04 16:42

> Mon ikke et par ski/solbriller skal huskes. Man bliver vel hurtig sneblind
i
> konstante hvide landskaber eller ?

Har selv tænkt tanken - det er nok ikke nogen dårlig ide, hvis solen
skinner.

/Jan W Nielsen



Leonard (02-02-2004)
Kommentar
Fra : Leonard


Dato : 02-02-04 15:04

"Jan W Nielsen" <intetsvar@farvelogtobak.dk> wrote:

>En kammerat og jeg kører til JokkMokk på forlænget weekend i den kommende
>uge.

Det var nok heldigt at det ikke var i den netop overståede weekend:
http://www.jp.dk/udland/artikel:aid=2245736/

--
Leonard
http://leonard.dk/foredrag/uheld.php

Mogens... (06-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 06-02-04 18:12

On Sat, 31 Jan 2004 22:36:51 +0100, "Jan W Nielsen"
<intetsvar@farvelogtobak.dk> wrote:

>En kammerat og jeg kører til JokkMokk på forlænget weekend i den kommende
>uge.

De er kommet derop - overhovedet ingen problemer.
20 graders frost og vindstille, så det er helt fantastik. I nat sov de
ovenikøbet i bilen - let påklædt!
Manden er i eksatse


/Mogens

John Sahl (06-02-2004)
Kommentar
Fra : John Sahl


Dato : 06-02-04 18:41

Mogens... wrote:
> De er kommet derop - overhovedet ingen problemer.
> 20 graders frost og vindstille, så det er helt fantastik. I nat sov de
> ovenikøbet i bilen - let påklædt!

Rart med lidt updates..

> Manden er i eksatse

Sådan er han set før

--
John Sahl,
http://www.Bilstereobladet.dk
Vi kæmper hårdt for det



Mogens... (06-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 06-02-04 19:44

On Fri, 6 Feb 2004 18:40:52 +0100, "John Sahl"
<spamtrap6@mandezonen.dk> wrote:

>Sådan er han set før

ROFL


/Mogens

Mogens... (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 07-02-04 16:08

On Fri, 06 Feb 2004 19:43:53 +0100, Mogens...
<dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> wrote:

>>Sådan er han set før

>ROFL

De har 27-28 graders frost idag. Imorges kunne Mazda'en med nød og
næppe liiige starte trods nyt batteri og helt frisk olie. I nat
forventes temperaturen at nå -35, og bilen er sikret til -36...


/Mogens

Martin Johansen [600~ (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansen [600~


Dato : 07-02-04 16:12

On Sat, 07 Feb 2004 16:08:23 +0100, Mogens wrote:

> De har 27-28 graders frost idag. Imorges kunne Mazda'en med nød og
> næppe liiige starte trods nyt batteri og helt frisk olie. I nat
> forventes temperaturen at nå -35, og bilen er sikret til -36...

Hvordan faen sikrer man egentlig sin bil så den starter uden besvær i
så streng kulde?

--
Martin Johansen [6000]
http://tuxx.dk - "Carpe Aptenodytes!"
"Gør hele usenet en tjeneste - Kend din netikette"
Se mere på http://www.usenet.dk/


Mogens... (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 07-02-04 16:13

On Sat, 07 Feb 2004 16:11:49 +0100, "Martin Johansen [6000]"
<ares@c.dk> wrote:

>Hvordan faen sikrer man egentlig sin bil så den starter uden besvær i
>så streng kulde?

Jeg tror ikke, de har en dyppekoger/oliefyr monteret. Det har alle
nordpå. Ellers er det vanskeligt...


/Mogens

Folmer Rasmussen (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 07-02-04 16:24

On Sat, 07 Feb 2004 16:13:16 +0100, Mogens...
<dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> wrote:

>On Sat, 07 Feb 2004 16:11:49 +0100, "Martin Johansen [6000]"
><ares@c.dk> wrote:
>
>>Hvordan faen sikrer man egentlig sin bil så den starter uden besvær i
>>så streng kulde?
>
>Jeg tror ikke, de har en dyppekoger/oliefyr monteret. Det har alle
>nordpå. Ellers er det vanskeligt...

>--

I gamle dage når vi kørte derop med lastbil, blev den overhovedet ikke
stoppet, før man kom ned i mennesketemperaturer igen. Den går ikke
mere p.gr.a. de strenge miljøregler.

Det indebar dog den fordel at vognmanden spenderede motelovernatning.
Det var faktisk det bedste af det hele. Det var altid incl. bad og
ordentlig morgenmad.

Venlig hilsen
Folmer


Mogens... (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 07-02-04 16:23

On Sat, 07 Feb 2004 16:24:25 +0100, Folmer Rasmussen
<folmer@rasmussen.mail.dk> wrote:

>>Jeg tror ikke, de har en dyppekoger/oliefyr monteret. Det har alle
>>nordpå. Ellers er det vanskeligt...

>I gamle dage når vi kørte derop med lastbil, blev den overhovedet ikke
>stoppet, før man kom ned i mennesketemperaturer igen. Den går ikke
>mere p.gr.a. de strenge miljøregler.

Jan har lige nævnt, at ALLE har en ledning hængende ud af fronten.
De har overvejet at sætte stormkøkkenet ind under motoren

>Det indebar dog den fordel at vognmanden spenderede motelovernatning.
>Det var faktisk det bedste af det hele. Det var altid incl. bad og
>ordentlig morgenmad.

Jow, jow - det er jo lidt på feltfod i en truck


/Mogens

Andreas M. Hansen (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Andreas M. Hansen


Dato : 07-02-04 22:53

> Jan har lige nævnt, at ALLE har en ledning hængende ud af fronten.
> De har overvejet at sætte stormkøkkenet ind under motoren
>

Det er ganske normalt at der er el-stolper på mange parkeringspladser -
firmaerne har dem til de ansatte - i socialt boligbyggeri har de dem til
beboerne, og selvfølgelig har man da el i carporten.
Nogen steder er der tidsstyring på, således at der er tændes ved 4-5 tiden
om morgenen, slukkes kl. 9 - tændes igen ved 15 tiden osv - andre steder er
der strøm på 24 timer i døgnet.
Dengang jeg boede i Finland for en 12 år siden, kostede det en 2-300 pr.
måned at leje en plads med el-stolpe i det lejlighedskompleks jeg boede i.

Nye biler deroppe leveres ofte standard med en vinterpakke (motorvarme,
kabinevarme og batteriladeautomatik via et lille fikst stik i kofangeren -
den med det hæslige stik hængende ud er gammeldags).
Man plugger så bare stikket i hver gang man parkerer bilen, og har således
altid varme og et fuldt opladet batteri.

Den gang jeg boede der, havde jeg min danskindregistrerede Citroen BX med -
uden motorvarme selvfølgelig. Den gang var Franske biler generelt, og i
særdeleshed Citroen meget suspekte i Finland - som man sagde til mig var det
kun kunstnere, læger og sagførerere som kørte i sådan noget. De kunne ikke
helt forstå at en ung ingeniør kunne køre i sådan noget - bilen blev dog
også prompte døbt Chopin....

Jeg husker levende en vinter hvor vi var på vinterferie i Lapland (Kemi) på
et tidspunkt hvor temperatuen et par uger havde være under de 30 grader hele
tiden. BX'eren havde holdt stille i en 4 dages tid, så den var HELT og
aldeles bundfrossen den dag vi skulle hjem.... - det var et stort
tilløbsstykke den dag vi skulle hjem - alle stod med et saligt smil på læben
da jeg satte mig ind bag rattet, spjættede et par gange med speederen og
drejede nøglen.
De blev dog alle synligt skuffede, da maskineriet udramatisk vågnede efter
en 4-5 omdrejninger fra startmotoren....

mvh

Andreas M. Hansen
- Som lige kom en smule i det nostalgiske hjørne....

mvh

Andreas M. Hansen



Martin Johansen [600~ (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansen [600~


Dato : 07-02-04 16:44

On Sat, 07 Feb 2004 16:13:16 +0100, Mogens wrote:

> Jeg tror ikke, de har en dyppekoger/oliefyr monteret. Det har alle
> nordpå. Ellers er det vanskeligt...

Det lyder som om det er eneste mulighed. Skal den så være baseret på
strøm, eller er en diesel/benzin fætter til at bruge eller har den samme
problemer i kulden?

Synes jeg så andetsteds i tråden at mange steder var der udtag til
strøm til motorvarmer så tænkte det måske var nødvendigt med en
baseret på strøm...

--
Martin Johansen [6000]
http://tuxx.dk - "Carpe Aptenodytes!"
"Gør hele usenet en tjeneste - Kend din netikette"
Se mere på http://www.usenet.dk/


Mogens... (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 07-02-04 16:47

On Sat, 07 Feb 2004 16:44:02 +0100, "Martin Johansen [6000]"
<ares@c.dk> wrote:

>Det lyder som om det er eneste mulighed. Skal den så være baseret på
>strøm, eller er en diesel/benzin fætter til at bruge eller har den samme
>problemer i kulden?
>Synes jeg så andetsteds i tråden at mange steder var der udtag til
>strøm til motorvarmer så tænkte det måske var nødvendigt med en
>baseret på strøm...

Baseret på strøm.
Min gode ven, der står på ski i Norge/Sverige, nævner, at der er stik
rundt omkring. Ligesom til el-biler (Ellert mm.)


/Mogens

Martin Johansen [600~ (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansen [600~


Dato : 07-02-04 16:55

On Sat, 07 Feb 2004 16:46:55 +0100, Mogens wrote:

> Baseret på strøm.

Okay.

> Min gode ven, der står på ski i Norge/Sverige, nævner, at der er stik
> rundt omkring. Ligesom til el-biler (Ellert mm.)

Smart nok. Hvad mon det koster, at benytte sig af sådanne
foranstaltninger?

--
Martin Johansen [6000]
http://tuxx.dk - "Carpe Aptenodytes!"
"Gør hele usenet en tjeneste - Kend din netikette"
Se mere på http://www.usenet.dk/


Mogens... (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 07-02-04 17:04

On Sat, 07 Feb 2004 16:54:37 +0100, "Martin Johansen [6000]"
<ares@c.dk> wrote:

>Smart nok. Hvad mon det koster, at benytte sig af sådanne
>foranstaltninger?

Power koster jo ikke en pind i lande med Wasserkraftwerke


/Mogens

Folmer Rasmussen (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 07-02-04 17:22

On Sat, 07 Feb 2004 17:04:04 +0100, Mogens...
<dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> wrote:

>On Sat, 07 Feb 2004 16:54:37 +0100, "Martin Johansen [6000]"
><ares@c.dk> wrote:
>
>>Smart nok. Hvad mon det koster, at benytte sig af sådanne
>>foranstaltninger?
>
>Power koster jo ikke en pind i lande med Wasserkraftwerke

>--

Und?

Ringhals 1+2
Oscarshamn
Barsebäck 1+2

Wasserkraftwerke? Nein, nur wasserkühlung.

Venlig hilsen
Folmer


Mogens... (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 07-02-04 17:48

On Sat, 07 Feb 2004 17:22:13 +0100, Folmer Rasmussen
<folmer@rasmussen.mail.dk> wrote:

>Und?
>Ringhals 1+2
>Oscarshamn
>Barsebäck 1+2
>Wasserkraftwerke? Nein, nur wasserkühlung.

De har jo et hav af lokale "værler" også, hvorfor power'en vel stadig
er billig - eller hyr?


/Mogens

Folmer Rasmussen (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 07-02-04 18:30

On Sat, 07 Feb 2004 17:47:56 +0100, Mogens...
<dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> wrote:

>On Sat, 07 Feb 2004 17:22:13 +0100, Folmer Rasmussen
><folmer@rasmussen.mail.dk> wrote:
>
>>Und?
>>Ringhals 1+2
>>Oscarshamn
>>Barsebäck 1+2
>>Wasserkraftwerke? Nein, nur wasserkühlung.
>
>De har jo et hav af lokale "værler" også, hvorfor power'en vel stadig
>er billig - eller hyr?

>--

Jow da, jeg tror det er under ½ pris af hvad vi giver, men jeg ville
også gerne gøre opmærksom på de alternativer de benytter.

Venlig hilen
Folmer


Martin Johansen [600~ (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Martin Johansen [600~


Dato : 07-02-04 17:24

On Sat, 07 Feb 2004 17:04:04 +0100, Mogens wrote:

> Power koster jo ikke en pind i lande med Wasserkraftwerke



--
Martin Johansen [6000]
http://tuxx.dk - "Carpe Aptenodytes!"
"Gør hele usenet en tjeneste - Kend din netikette"
Se mere på http://www.usenet.dk/


John Sahl (07-02-2004)
Kommentar
Fra : John Sahl


Dato : 07-02-04 16:23

Mogens... wrote:
> De har 27-28 graders frost idag. Imorges kunne Mazda'en med nød og
> næppe liiige starte trods nyt batteri og helt frisk olie. I nat
> forventes temperaturen at nå -35, og bilen er sikret til -36...

Hvordan ser det ud med Falck assistance der oppe?

--
John Sahl,
http://www.Bilstereobladet.dk
Vi kæmper hårdt for det



Mogens... (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Mogens...


Dato : 07-02-04 16:26

On Sat, 7 Feb 2004 16:22:32 +0100, "John Sahl"
<spamtrap6@mandezonen.dk> wrote:

>Hvordan ser det ud med Falck assistance der oppe?

Tja' - hvad hedder "de" i Sverige?
Forleden traf jeg 2 svenskere på en tank, hvor deres Astra vaar gået
død. De kendte ikke begreber som redningshjælp eller Falck


/Mogens

Folmer Rasmussen (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 07-02-04 16:36

On Sat, 07 Feb 2004 16:25:42 +0100, Mogens...
<dkfritidbilSLET@DETTEe-mail.dk> wrote:

>On Sat, 7 Feb 2004 16:22:32 +0100, "John Sahl"
><spamtrap6@mandezonen.dk> wrote:
>
>>Hvordan ser det ud med Falck assistance der oppe?
>
>Tja' - hvad hedder "de" i Sverige?
>Forleden traf jeg 2 svenskere på en tank, hvor deres Astra vaar gået
>død. De kendte ikke begreber som redningshjælp eller Falck

>--

Det hedder Bjärgningskåren. I gamle dage havde de ikke et centralt
bookingnummer, men den lokale forretning havde altid et visitkort
hængende på alle cafeterier og tanke.

Det har muligvis ændret sig.

Vi bruger jo DAF 24 hour service, og har derfor ikke brug for det
andet.

Venlig hilsen
Folmer


Folmer Rasmussen (07-02-2004)
Kommentar
Fra : Folmer Rasmussen


Dato : 07-02-04 16:31

On Sat, 7 Feb 2004 16:22:32 +0100, "John Sahl"
<spamtrap6@mandezonen.dk> wrote:

>Mogens... wrote:
>> De har 27-28 graders frost idag. Imorges kunne Mazda'en med nød og
>> næppe liiige starte trods nyt batteri og helt frisk olie. I nat
>> forventes temperaturen at nå -35, og bilen er sikret til -36...
>
>Hvordan ser det ud med Falck assistance der oppe?

>--

Det kan man jo godt få, men det ligger ligesom i luften at man er
forberedt på kulden. Deroppe kommer den jo stensikkert hvert år.

Hernede kan man jo risikere at det er tøvejr stort set hele vinteren.


Venlig hilsen
Folmer

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177525
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408688
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste