On Sat, 17 Jan 2004 18:08:36 +0100, "Tom" <svar i nyhedsgruppen>
wrote:
Hej Tom.
>jojo, men jeg har jo én, og den anden kommer ikke på plader før 2005, så det
>er ok. Jo david har nogle af stumperne i forkerte farver til en masse
>penge, så der skal en del til alligevel
>
Jeg er ikke professionel eller på anden måde fagligt belastet af
glasfiber, men de senere år har jeg repareret en del skader og forsøgt
mig med større eller mindre ombygninger -
Med større eller mindre held.
Det er som sådan ikke noget problem at tage en afstøbning af en kåbe
eller en kåbedel..
Hvis der er tale om en enkelt kopi kan du godt fremstille en gibsform,
men er det din hensigt at lave en serie skal du lave en glasfiberform.
Metoden er, at du giver din egen kåbe en ordentlig omgang slipmiddel
og så støber en gibsform uden på den.
Når den er tørret fisker du kåben ud af den - ganske forsigtigt.
Nu er det pudse og polertid.
Alle støbefejl i formen skal fyldes ud, og så skal formen pudses så
den er helt glat.
Nu skal den have en "hård" overflade, jeg ville vælge at give den et
tyndt lag polyester.
Og så er det pudsetid igen, og efterfølgende skader en god omgang
gammeldags bonevox ikke
HUSK: Jo bedre dit foratbejde er, desto bedre er ressultatet, og jo
mindre er efterpudsningen.
Når formen er helt glat, giver du den en ordenlig gang slipmiddel.
Nu kan du støbe en ny kåbe / kåbedel i formen.
Selve støbeprocessen er ikke noget problem.
Forbered først glasfibermåtterne så de passer i formen.
Smør derefter et godt lag polyester i formen, læg glasfibermåtten
ovenpå den smattede overflade og masser polyesteren op gennem
glasfibermåtten.
Fyld derefter mere polyester oven på den første måtte og læg næste
lag glasfibermåtte.
Masser igen polyestermassen op gennem glasfibermåtten.
Jeg vil tro at 2-3 lag måtte er tilstrækkeligt lidt afhængigt af hvad
du skal bruge din kåbe til og hvor kraftig en glasfibermåtte du
vælger.
Til race er 2 lag nok (vægtbegrænsning) til landevejsbrug 3 lag
(styrke).
Du kan indfarve kåben med hvilken farve du vil.
I stedet for det første lag glasfiber kan du give den et lag gelcoat
eller topcoat.
Jeg kan ikke huske forskellen, og har aldrig brugt det selv, så her
skal du nok kontakte et bådværft - det ved de alt om.
Hvis du vil lave en storproduktion skal du nok lave en glasfiberform
at støbe i - Gibsformen holder ikke til mange afstøbninger.
En glasfiberform kan muligvis laves direkte på de eksisterende
stumper, men jeg turde ikke gøre det - Det er jeg ikke god nok til, så
jeg frygter donorens liv
Men at lave en glasfiberform på den første afstøbning fra en gibsform
sætter jo ikke donorerns liv i fare, så den vej er nok farbar.
Glasfiber / polyester er ikke så svært at håndtere.
Der findes forskellige værktøjer til at massere polyester gennem
glasfibermåtten med.
Jeg har prøvet flere typer ruller, og intet af det er rigtig godt.
Jeg foretrækker fingrene at massere med - det virker.
MEN - Polyester er noget bras.
Det er kræftfremkaldende, og optages i organismen gennem huden.
Så både god udluftning, åndedrætsværn og handsker er en must.
Handskerne plejer jeg at "organisere" på den lokale tankstation ved
dieselpumpen (Jeg kører dieselbil, så det er vel ikke direkte tyveri
vel?)
Der har været skrevet en del om glasfiberarbejde i denne NG, så hvis
du går tilbage i gamle tråde vil du sikkert finde en bunke
baggrundsmateriale.
God fornøjelse.
--
Steen Gruby
Suzuki XN85 Turbo
Ducati Paso 750
NSU Super FOX 1958
www.gruby.dk