Oliver B. wrote:
>På selve bonen er der ikke specificeret momsbeløb, kan jeg alligevel trække
>det fra. - eller skal jeg have dem til at lave en kvittering hvor det står
?
Bemærk lige, at der er kommet ny momslov gældende fra 1. januar 2004. Hvad
der kræves for, at et bilag kan godkendes jf. ToldSkat kan læses på
http://www.erhverv.toldskat.dk/obj.asp?o_id=171274&ov_id=0
Omkring kasseboner står der:
Virksomheder, der overvejende sælger til private, kan benytte
salgsregistreringssystemer, f.eks. et kasseapparat, og udlevere en kassebon
til køber. Virksomheden kan dog vælge i stedet at udstede almindelige
fakturaer eller forenklede fakturaer - se ovenfor.
En kassebon skal mindst indeholde følgende oplysninger:
1.. Virksomhedens navn eller CVR-nr./SE-nr.
2.. Udstedelsesdato (fakturadato)
3.. Leverancens art
4.. Momsbeløbets størrelse
Momsbeløbets størrelse kan dog angives ved at anføre, at momsen udgør 20
pct. af den samlede pris inkl. moms (dvs. 25 pct. af prisen uden moms).
Har virksomheden i dag et kasseapparat, der teknisk ikke er i stand til at
udskrive en kassebon med disse oplysninger, kan virksomheden fortsætte med
at benytte et kasseapparat, der kan udskrive en kassebon, der indeholder
oplysning om virksomhedens navn eller CVR-nr./SE-nr. samt salgsbeløbets
størrelse, svarende til de nuværende regler.
Hvor det overhovedet ikke er teknisk (praktisk) muligt at udstede en
kassebon, f.eks. ved salg fra vogn eller torvestade, skal der fortsat
udstedes en forenklet faktura, når salgsbeløbet overstiger 1.000 kr.
Herudover skal der fortsat foretages en daglig kasseopgørelse, der som
minimum skal udvise kassebeholdningen ved dagens begyndelse og slutning samt
korrektioner for samtlige udbetalinger og sådanne indbetalinger, der ikke
vedrører den momspligtige omsætning, således at virksomheden på dette
grundlag er i stand til at foretage en korrekt opgørelse af dagens
momspligtige omsætning.
Ved salg af ydelser, f.eks. leveret håndværksarbejde, skal der ligeledes
fortsat udstedes en almindelig faktura, når salgsbeløbet er 5.000 kr. eller
derover.
Bemærk især SIDSTE linie!!!
mvh
Jørgen Rømming