/ Forside / Karriere / Penge / Økonomi / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Økonomi
#NavnPoint
Nordsted1 8234
ans 3763
dova 3605
refi 3378
Bille1948 3007
svendgive.. 2320
golfhouse 2300
Paulus1 1990
transor 1945
10  alka 1803
Indeksregulering
Fra : Thomas


Dato : 28-01-04 15:23

I min andelsboligforening overvejer vi at lave en regel der medfører, at
boligafgiften som udgangspunkt (dvs. ikke uomgængeligt) indeksreguleres en
gang om året. Men der findes vel mange forskellige indeks, så hvilket skal
man vælge og hvor kan man finde disse indeks?

Hovedparten af vores boligafgift går til vedligeholdelse/rengøring, renter
og afdrag på gæld, skat, administration, varmemester m.m. Vi vil gerne bruge
et indeks, der kan tænkes nogenlunde at passe til vores udgifters udvikling.

mvh
Thomas



 
 
Mark Andreas Christe~ (28-01-2004)
Kommentar
Fra : Mark Andreas Christe~


Dato : 28-01-04 16:59

"Thomas" <tj@cyberdude.dk> skrev i en meddelelse
news:lBPRb.1498$oB7.418@news.get2net.dk...

> Hovedparten af vores boligafgift går til vedligeholdelse/rengøring, renter
> og afdrag på gæld, skat, administration, varmemester m.m. Vi vil gerne
bruge
> et indeks, der kan tænkes nogenlunde at passe til vores udgifters
udvikling.

Hej Thomas.

Kan i ikke bare:

Lægge alle jeres udgifter i år sammen og alle udgifterne næste år sammen og
dividere dem med hindanden og gange med hundrede ([næste år]/[dette
år]*100). og derved få et tal for udgifternes udvikling, hvor dette år er
indeks 100.

Med venlig hilsen Mark Andreas Christensen



Thomas (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 29-01-04 10:10

Mark Andreas Christensen skrev:
> Kan i ikke bare:
>
> Lægge alle jeres udgifter i år sammen og alle udgifterne næste år sammen
og
> dividere dem med hindanden og gange med hundrede ([næste år]/[dette
> år]*100). og derved få et tal for udgifternes udvikling, hvor dette år er
> indeks 100.

Joeh, men det vil give en meget ustabil udvikling. Vores udgifter kan godt
variere en del fra år til år, hvorimod det er ønskeligt at
boligafgiftsændringen er mere stabil. Man kunne så selvfølgelig basere årets
boligafgiftsændring på de seneste fem års udgiftsudvikling, men så vil
metoden have meget træg overfor hastige ændringer af eksempelvis inflation
og arbejdsløn.

Jeg er ude efter en velkendt og udbredt måde at regulere på. Hvordan
reguleres for eksempel folkepensionen?

Jeg kan se, at Danmarks Statistik beregner en masse indeks, heriblandt
Nettoprisindekset:

http://www.dst.dk/homedk/vejviser/dokumentation/varedeklarationer/emnegruppe/emne.aspx?sysrid=900×path=7%7C

Er det udbredt og relevant for sammenhængen?

-Thomas




Mark Andreas Christe~ (29-01-2004)
Kommentar
Fra : Mark Andreas Christe~


Dato : 29-01-04 19:48

"Thomas" <tj@cyberdude.dk> skrev i en meddelelse
news:564Sb.3416$je.87@news.get2net.dk...

> Jeg er ude efter en velkendt og udbredt måde at regulere på. Hvordan
> reguleres for eksempel folkepensionen?

Jeg går ud fra at folkepensionen er reguleret enten efter
forbrugerprisindekset eller et lønindeks. Det ville da i hvert tilfælde være
det mest rimelige.

> Jeg kan se, at Danmarks Statistik beregner en masse indeks, heriblandt
> Nettoprisindekset:
> Er det udbredt og relevant for sammenhængen?


Nettoprisindekset er som forbrugerprisindekset baseret på detailpriserne,
men produktionsskatter er fratrukket og subsidier er tillagt.

Jeg tror ikke at Danmarks Statistik laver en sådan statistik som du
efterspørger.

Med venlig hilsen Mark Andreas Christensen



Mikkel T. Kromann (31-01-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel T. Kromann


Dato : 31-01-04 23:50

Hej Thomas,

forbrugerprisindekset er delt op i en masse undergrupper, heriblandt "04
Husleje, helårsboliger" (som igen har en masse undergrupper, fx.
renovering, diverse forsyninger ...). Du kan vælge det du føler passer
bedst til jeres sammensætning af udgifter. Renter og afdrag er dog ikke
med i indekset. De renter og afdrag I betaler på, stammer formentlig fra
større håndværkerarbejder I har fået udført tidligere. Et link er

http://www.statistikbanken.dk/PRIS6


MEN: Benytter I udelukkende dette indeks til at opskrive jeres
boligafgift med, vil der med tiden ske en relativ real forringelse af
jeres boligafgift. Med det mener jeg, at i kommer til at bruge en
stadigt mindre andel af jeres indkomst på at vedligeholde jeres bolig.
Hermed vil boligstandarden i det øvrige samfund stille og roligt blive
bedre end i jeres andelsboligforening.

Det er der selvfølgelig intet galt i. Men hvis ejerne af jeres hus for
100 år siden havde valgt kun at lade renovering, vedligeholdelse og
udbygning foregå i takt med prisudviklingen, ja så havde I formentlig
stadig haft lokum i gården og koldt vand i hanerne.

Lad mig derfor foreslå at I benytter et indeks der beskriver
indkomstudviklingen i stedet. Følger I dette indeks (og bruger pengene
fornuftigt, vel og mærke) burde jeres boligstandard sådan cirka følge
med boligstandardudvikligen i resten af landet. Følgende link giver en
tabel over udviklingen i personindkomsterne

http://www.statistikbanken.dk/IB812

(og dog: det er jo ikke sikkert at danskerne altid bruger den samme
andel af indkomsten på bolig ... anyone?)


Skal det være for feinschmeckere, kan I jo også vælge udviklingen i
familieindkomster for den type familier der primært bor I jeres
andelsboligforening (og område og alt muligt), se

http://www.statistikbanken.dk/IB952


DET korte og det lange er dog, at I selv bestemmer hvor meget I vil
sætte af til jeres bolig, og dermed om I ønsker en stadig bedre, værre
eller uændret boligstandard ifht. andre danskeres boliger. Der findes
ingen højere sandhed på dette område - andet end det I selv vælger.


hilsen Mikkel

Thomas wrote:
> I min andelsboligforening overvejer vi at lave en regel der medfører, at
> boligafgiften som udgangspunkt (dvs. ikke uomgængeligt) indeksreguleres en
> gang om året. Men der findes vel mange forskellige indeks, så hvilket skal
> man vælge og hvor kan man finde disse indeks?
>
> Hovedparten af vores boligafgift går til vedligeholdelse/rengøring, renter
> og afdrag på gæld, skat, administration, varmemester m.m. Vi vil gerne bruge
> et indeks, der kan tænkes nogenlunde at passe til vores udgifters udvikling.
>
> mvh
> Thomas
>
>


Mikkel T. Kromann (02-02-2004)
Kommentar
Fra : Mikkel T. Kromann


Dato : 02-02-04 20:25

Mikkel T. Kromann wrote:

> Lad mig derfor foreslå at I benytter et indeks der beskriver
> indkomstudviklingen i stedet. Følger I dette indeks (og bruger pengene
> fornuftigt, vel og mærke) burde jeres boligstandard sådan cirka følge
> med boligstandardudvikligen i resten af landet.

Ups. Det ser ud til at indkomstelasticiteten for boligbenyttelse er
mindre end 1 (dvs. hvis din indkomst stiger med 10 % bruger du mindre
end 10% mere på din bolig).

Så kunne man i stedet prøve med det private forbrug af lejeboliger
(nationalregnskabet, privat forbrug, 410 husleje). Vælg 'årets priser',
og regn om til procentvis stigning per år. Link:

http://www.statistikbanken.dk/NAT05


Mikkel


Thomas (03-02-2004)
Kommentar
Fra : Thomas


Dato : 03-02-04 15:06

Tak for dine forslag. De har været til stor inspiration.

Mikkel T. Kromann skrev:
> > Lad mig derfor foreslå at I benytter et indeks der beskriver
> > indkomstudviklingen i stedet. Følger I dette indeks (og bruger pengene
> > fornuftigt, vel og mærke) burde jeres boligstandard sådan cirka følge
> > med boligstandardudvikligen i resten af landet.
>
> Ups. Det ser ud til at indkomstelasticiteten for boligbenyttelse er
> mindre end 1 (dvs. hvis din indkomst stiger med 10 % bruger du mindre
> end 10% mere på din bolig).

Jeg tænkte også noget lignende da jeg læste det.

Det er nok ikke det mest korrekte, men vil jeg nok foreslå foreningen, at vi
bruger det overordnede forbrugerprisindeks, selv om det stiger i underkanten
i forhold til vores udgifter. Det vil nok være det mest spiselige for
generalforsamlingen, hvor folk kan være slemme til at tænke mere på
kortsigtet privatøkonomi end foreningens økonomi på lang sigt. Når vi så
laver større projekter, vil man nok kunne overbevise generalforsamlingen om,
at en større huslejestigning er nødvendig det år.

Af stor betydning er også, at indekset gerne skulle eksistere om mange år,
og hvem ved om Danmarks Statistik bliver ved med at beregne alle de meget
specialiserede indeks.

mvh.
Thomas



Carsten (13-02-2004)
Kommentar
Fra : Carsten


Dato : 13-02-04 05:34

http://www.danmarksstatistik.dk/
http://www.danmarksstatistik.dk/Statistik/seneste/Indkomst/Priser.aspx

forbrugerprisindeks er én mulighed, dog skal i være opmærksom på fordelingen
at nedennævnte udgifter, hvor fx vedligeholdelse nok kan tænkes pænt at
følge fx forbrugerprisindekset, medens afdrag på gæld kan have mange
forskellige afdragsprofiler, som dog sjældent vil give en højere ydelse.

Måske ville det være mere passende med fx 50% af forbrugerprisindekset,
svarende til at halvdelen af udgifterne tænkes at følge ordinær inflation,
meden den anden halvdel ikke inflationsreguleres.

Hilsen
Carsten

"Thomas" <tj@cyberdude.dk> skrev i en meddelelse
news:lBPRb.1498$oB7.418@news.get2net.dk...
> I min andelsboligforening overvejer vi at lave en regel der medfører, at
> boligafgiften som udgangspunkt (dvs. ikke uomgængeligt) indeksreguleres en
> gang om året. Men der findes vel mange forskellige indeks, så hvilket skal
> man vælge og hvor kan man finde disse indeks?
>
> Hovedparten af vores boligafgift går til vedligeholdelse/rengøring, renter
> og afdrag på gæld, skat, administration, varmemester m.m. Vi vil gerne
bruge
> et indeks, der kan tænkes nogenlunde at passe til vores udgifters
udvikling.
>
> mvh
> Thomas
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste