Kære Jørgen
On Fri, 23 Jan 2004 17:51:01 +0100, "jørgen"
<brothers_bisp@hotmail.com> wrote:
>Ny testamente skriver meget positivt om lidelse og hvilken gavnlig funktion
>den skullle have på den kristnes karakter.
>
>Et eksempel er:
>
>Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til
>grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag. For vore lette
>trængsler her i tiden bringer os i overmål en evig vægt af herlighed, for vi
>ser ikke på det synlige, men på det usynlige; det synlige varer jo kun en
>tid, det usynlige evigt. 2 Kor 4,16-18
>
>Men andetsteds læser vi hvordan Jesus helbredte mange og ligeledes hvordan
>Paulus mf. fortsatte i denne tjeneste og befriede folk fra deres sygdomme.
>Er der ikke en modsætning i dette?
Nej, Jesus led også og lærte også, at disciplene ville komme til at
lide. Bl.a. Markusevangeliet viser, at Jesus underviste tre gange om
sin lidelse fra Peters bekendelse ved Cæsarea Filippi og til de kom
til Jerusalem.
Også Paulus fik sin del af lidelsen, som kan betragtes positivt, fordi
den tugter den kristne efter hans gamle natur ("døder det gamle
menneske").
Men samtidig kunne også Paulus gøre undere og viste dermed, at Guds
riget faktisk er kommet nær.
>Hvis lidelse er så godt for dem kristne, hvorfor så forbedre noget, hvorfor
>gå til læge når man er syg, og hvorfor bede for syge?
Fordi lidelse gør ondt, og fordi der såmænd er lidelse nok, selv om vi
hjælper hinanden af med alt det, vi kan. Først og fremmest skal også
menigheden bære hinandens lidelser og dermed hjælpe og trøste
hinanden. Om det sker på den ene eller den anden måde, skal vi sige
tak til. Jesus helbredte, og det sker stadigvæk. Jesus helbredte ikke
alle, så lidt som det sker i dag. Her må vi lære at bære vort kors, så
vi har øvet os i at se lidelsen og i sidste ende døden i øjnene når
den kommer. Det kan den, der kan tage lidelsen på sig som et kors, som
Kristus har taget forbandelsen ud af.
>
>mvh jørgen.
>
Med venlig hilsen
Georg S. Adamsen
|