/ Forside / Karriere / Uddannelse / Folkeskole / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Folkeskole
#NavnPoint
Nordsted1 3349
ans 2305
refi 1141
svendgive.. 1133
dova 890
frieda 840
hjkofoed 839
berpox 773
arne.jako.. 659
10  viviborgen 630
Vygotskij
Fra : Kristen Thiesen


Dato : 22-01-04 15:17

Hej

Jeg er i gang med læreruddannelsen på særlige vilkår, jo det er såmænd den
ordinære læreruddannelse, hvor der er skruet på for de pædagogiske fag m.m.
således at vi gennemfører 2,8 årsværk de første to år af uddannelsen.
Herunder er to liniefag, så vi kan arbejde som lærere allerede efter to år
og de følgende to år gennemføres to liniefag mere. Dermed har vi fire linie
fag og med den afsluttende bachelor kan vi kalde endelig kalde os lærer.

Denne indledning skal føre mig hen på mit egentlige ærinde, nemlig en opgave
jeg er ved at lave om Vygotskij. Jeg kunne godt tænke mig lidt hints til god
litteratur - evt. en sjov indgangsvinkel til opgaven. En af mine
medstuderende, der er med i gruppen, har allerede fundet en morsom vinkel -
Pippi Langstrømpe. Legene i bogen skulle efter sigende være inspireret af
Vygotskij, det skal da undersøges.....

Venlig hilsen
Kristen



 
 
Arne H.Wilstrup (22-01-2004)
Kommentar
Fra : Arne H.Wilstrup


Dato : 22-01-04 23:06


"Kristen Thiesen" <kt@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:400fdb53$0$27445$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Hej
>
> Denne indledning skal føre mig hen på mit egentlige ærinde, nemlig en
opgave
> jeg er ved at lave om Vygotskij. Jeg kunne godt tænke mig lidt hints til
god
> litteratur - evt. en sjov indgangsvinkel til opgaven. En af mine
> medstuderende, der er med i gruppen, har allerede fundet en morsom
vinkel -
> Pippi Langstrømpe. Legene i bogen skulle efter sigende være inspireret af
> Vygotskij, det skal da undersøges.....

Det er en ordentlig mundfuld, du har påtaget dig -hvor mange år har du?
Men lad mig forsøge at hjælpe dig lidt på vej:

Du tænker muligvis på dette udsnit: (taget fra
http://www.hum.auc.dk/~mylov/SPUNK5.html - se afsnittet om Vygotsky's
sociale udviklingslov)


"Tænk engang," sagde Pippi drømmende, "tænk at jeg har fundet det. Jeg, og
ingen anden. - "Hvad har du fundet på?" spurgte Tommy og Annika. Det
forbavsede dem ikke det mindste, at Pippi havde fundet på noget, for det
gjorde hun altid, men de ville gerne vide, hvad det var. "Hvad er det
egentlig, du har fundet på Pippi?" - "Et nyt ord," sagde Pippi og så på
Tommy og Annika, som om hun først nu havde fået øje på dem. "Et splinternyt
ord." - "Hvad for et ord," sagde Tommy. - "Et storartet ord," sagde Pippi.
"Et af de bedste, jeg har hørt." - "Sig det da," sagde Annika. - "Spunk,"
sagde Pippi triumferende. - "Spunk!" sagde Tommy. "Hvad betyder det?" -
"Vidste jeg det bare," sagde Pippi. "Det eneste jeg ved, er at det ikke
betyder støvsuger." (Lindgren, Astrid, 1976, p. 31-32).44

her gives den kulturhistoriske skoles grundtese:

"Any function in the child's cultural development appears on the stage
twice, on two planes, first on the social plane and then on the
psychological, first among people as an intermental category, and then
within the child as an intramental category"

hvortil der så knyttes følgende kommentarer:

Miller citerer (p.194) fra Vygotsky, Lev. S. (1966). Lev S. Vygotsky havde
formuleret denne idé under indflydelse af bl.a. den franske psykiater Pierre
Janet. Han "forbandt sin teori med den basale 'sociogenetiske lov', fremsat
af Baldwin og Janet ...: de højere psykiske funktioner dukker først op i
barnets kollektive adfærd, i formen for kooperation med andre, og kun
derfter bliver den internaliseret i barnets interne funktioner." (van der
Veer & Valsiner, 1991, p. 317) Da kritikken i tiden fra 1932 satte ind også
mod Vygotsky, spurgte P. Razmyslov: "Hvad mener Vygosky med at sige, at hver
psykologisk funktion fremtræder to gange, først på det interpsykologiske, så
på det intrapsykologiske plan?" Problemet var bl.a., at Vygotsky kun i vage
vendinger talte om "sociale kollektiver" og i det hele taget manglede en del
maxistiske termer; desuden var det import fra det borgerlige vesten. (ibid.
p. 381) Den er baggrund for forskning relateret til "næste udviklingszone"
eller "mikrogenese" som hos James V. Wertsch & Maya Hickman i Hickman
(1987).

Men det er en vanskelig nød at knække - i øvrigt: Pippi Langstømpe blev
konstrueret (angivelig) allerede i 1941 og udgivet (skrevet ned) i 1944, som
baseret på en fortælling til Astrid Lindgrens syge datter i '41.

Vygotsky var udviklingspsykolog, men fik et meget kort liv, idet han døde i
1934 kun 38 år gammel. Den mest kendte klassiker af de mere end 80
manuskripter han fremstillede, er Tænkning og Sprog - 2 bind, udgivet på
Hanz Reitzels forlag og har kommentarer af A.R. Luria.

Det V. beskæftiger sig mest med er sprogets udvikling og funktion.

Hvis du i øvrigt skal ad den vej, så er der nogle personer og begreber, du
skal igennem:

Rubinstein, Luria, Leontjew, Elkonin - udviklingszoner, kulturhistoriske
skole, marxistisk psykologi, virksomhedsteori, genspejling, dialektik,
statisk og dynamisk, indre og ydre forhold, motivations-behovssfæren -
dertil knytter sig såkaldte "skoler" - Berlinerskolen og Frankfurterskolen -
begreber som "frigørende pædagogik" indgår også i denne række af begreber.

Og jeg kan - som en lille appetitvækker - tilføje:

Vygotsky taler om barnets udviklingszone. Det indebærer i grove træk, at man
ser på hvad et barn kan udføre uden den voksnes hjælp - det er det, han
kalder for den nuværende udviklingszone. Dernæst kan man uden om denne zone
lave endnu en cirkel, som han kalder den nærmeste udviklingszone, altså den
zone, hvori der befinder sig alle de færdigheder, som barnet endnu ikke selv
kan udføre, men kan gøre det med hjælp fra en voksen. Kravene er imidlertid
at man sørger for kun at hjælpe barnet sålænge det er nødvendigt -man skal
ikke fortsætte med at hjælpe barnet, for hvis man bliver ved, risikerer man
at sætte barnet tilbage i udvikling og dermed gør man ikke barnet en
tjeneste m.h.p. udvikling.

Et eksempel: et lille barn forsøger med al magt at komme op på en stol.
Velmendende voksne hjælper det op, og gør dermed barnet et dårlig tjeneste,
idet det ikke får mulighed for selv at udvidde den aktuelle udviklingszone,
hvor der skabes den nødvendige afstand mellem det barnet gerne vil, men ikke
kan og det barnet kan. Det hæmmer altså motivationen - den indre drivkraft -
således at barnet næste gang blot vil afvente at den voksne hjælper det op i
stedet for at det selv får´mulighed for at reflektere over, hvad det kan ved
egen kraft og ved andres hjælp.

Rubinstein regnes for grundlæggeren af den marxistiske psykologi, Luria
beskæftigede sig med hjernens funktion, Leontjew udviklede den
virksomhedsteoretiske tilgang som et bindeled og en forklaringsvariabel
mellem mennesket og den omgivende virkelighed.

Elkonin arbejdér videre med blandt andet Vygotskys tanker, men er særlig
optaget af motivationspsykologiens muligheder, som han inkorporerer i især
V.s teorier, hvor vi altså har dn førnævnte forklaring på motivationen som
det barnet gerne vil ,men endnu ikke kan og ´så det barnet kan.

Du kan i øvrigt se en lang række både danske og udenlandske forfattere, der
beskriver disse forskere og deres teorier, men lad mig henvise dig til nogle
danske forfattere (forskere), der er nogenlunde læselige:

Schmidt, Thyssen og Rabøl Hansen - som næsten er "klassikere" i dag. De
beskriver f.eks. de teoretiske baggrunde for nogle af de tanker, der rører
sig i den kulturhistoriske skole og henviser til begreber som
fremtrædelsesform og væsen, som er yderst centralt i forståelsen af
virksomhedsteorien og de ting, der knytter sig til personlighedsudvikling.

Så er der nyere forfattere, der - udover at være forskere og teoretikere -
samtidig også har lavet et fornuftigt feltarbejde med henvisning til
skoleverdenen. Her kan jeg f.eks. nævne Mariane Hedegaard -og til børn og
børns leg m.v. kan jeg desuden henvise til Stig Broström, lektor (ph.d.)
DPI.

Jeg har også skrevet et speciale om virksomhedsteori og forholdet mellem
denne og Klafkis tanker - kan lånes på DPI (søg på mit navn), men der findes
bedre specialer og indgangsvinkler end dette.

Mariane Hedegaard er rigtig god at læse -og letforståelig også i hendes
henvisning til praksis.

Mads Hermansen er optaget af skoleudvikling og skoleliv, ligesom den norske
sociolog Regi Th. Enerstvedt taler om læringsbegrebet.

Bent Nabe-Nielsen har også nogle gode, skole-kritiske udgivelser. Men jeg
vil råde dig til at begynde med at få hold på videnskabsteorien - det vil
sige: du skal sætte dig specielt grundigt ind i den marxistiske filosofi
omkring hvad dialektisk materialisme er, genspejlingsbegrebet og forholdet
mellem statisk og dynamisk samfundsudvikling. Det behøver ikke at tage lang
tid:

Sørg for at få fat i dialektikkens tre "grundlove": selve dialektikken som
modsætningernes enhed og kamp - forholdet: tese- anti-tese og
syntese-begrebet (rimeligt enkelt på dit niveau) - dernæst "negationernes
negation" og "kvantitetens omslag til kvalitet".

Dernæst forstå forskellen mellem dynamisk og statisk dialektik - forholdet
mellem idealisme og materialisme - og husk at udviklingen her forstås som
noget, der aldrig går i stå.

Navne som Feuerbach og Hegel er gode at kende fordi der på det filosofiske
plan altid henvises til dem. Du skal IKKE læse de to filosoffer, men blot få
en idé om, hvad de står for - få fat i en bog om videnskabsteori og studér
denne - specielt kapitlerne om marxismen.

Genspejlingsteorien knytter an til forholdet mellem mekanisk og dynamisk
genspejling af virkeligheden - (pas på det ord, virkeligheden - for det kan
du blive bedt om at definere) - husk at marx ikke talte alene for at
beskrive verden, men at forandre den -at praksis var rettesnoren for
sandhedens validitet.

Har du altså fat i dialektikken, genspejlingen, idealisme og materialisme,
så har du et godt grundlag for at forstå Vygotskys tankegang, men det er et
absolut must, at du forsøger at sætte dig grundigt ind i de centrale punkter
her, ellers vil du næppe forstå ret meget af det.

Forudsat at du har hold på de nævnte centrale begreber, så ved du at
udgangspunktet er materialistisk -at det drejer sig om en verden, hvor
udgangspunktet for al menneskelig aktivitet primært er den materielle
virkelighed og at ideerne er sekundære, udsprunget af den virkelighed man
tilegner sig. Med andre ord: du tilegner dig virkeligheden ved at erkende
den, men samtidig med den erkendelse forandrer du dig og dermed giver det
anledning til at du kan forandre verden. Og den forandring af din verden
giver anledning til en ny genspejling, en ny forandring af dig og en ny
mulighed for at forandre dine omgivelser.

Du skal så også forstå forskellen på objektiv og subjektiv - og kunne
skelne det fra neutralitetsbegrebet.

Dernæst er du så parat til for alvor at studere Vygotsky - også gennem de
nævnte forfattere, der også kan give dig mulighed for at se tingene i et
praktisk perspektiv.

I undervisningsøjemed får du brug for nogle vigtige begreber: udviklingen
bæres frem af, at man erfarer det teoretiske. Man skal begynde sin
undervisning med det teoretiske (ikke at forveksle med det boglige) for at
lade det "stige op" til det konkrete. Altså ikke gå fra det konkrete til det
abstrakte, men fra det abstrakte til det konkrete som HOVEDVEJ i
undervisningén. Det er det blandt andet M. Hedegaard er optaget af. Hun
beskæftiger sig med orienteringsfagene, herunder historie og taler blandt
andet om den narrative måde at undervise på i historie, altsammen med afsæt
i virksomhedsteorien, som formuleret af Leontjew.

Det kan virke temmelig uoverskueligt, men tænk sådan: hvis du ser et bjerg
af kød, du måske spiser med velbehag, så vil du - ved det blotte syn af
det - måske sige: det kommer jeg aldrig igennem. Men ikke desto mindre vil
du gennem et år formentlig have sat den pågældende mængde kød til livs uden
at tænke over det. Altså lidt efter lidt.

Spørg igen, hvis du løber sur i det.Held og lykke!


--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup
overlærer, cand.pæd.













Kristen Thiesen (23-01-2004)
Kommentar
Fra : Kristen Thiesen


Dato : 23-01-04 08:12

"Arne H.Wilstrup" <karl@meget.dk> skrev i en meddelelse
news:40104921$0$95083$edfadb0f@dread11.news.tele.dk..

Kære Arne

Hvad kan jeg sige andet end tak, det var en fin hjælp. Jeg kan ud af dit
indlæg se at jeg er velforberedt, idet min lærer allerede har været inde på
mange af de emner du berører. Det i sig selv er beroligende. Vi har ikke
været særligt meget inde på emnet de sovjetrussiske teoretikere, de er nævnt
og det var det.

Jeg vil forsøge at få fat i nogle af de publikationer du nævner og sætte mig
mere ind i den side af virkeligheden. Jeg ser virkeligheden som objektets
subjektive perception af dets umiddelbare situation ud fra tidligere
erkendelse. Er det tæt nok på?

Endnu en gang, tak for vejledningen!

Venlig hilsen
Kristen



Arne H.Wilstrup (23-01-2004)
Kommentar
Fra : Arne H.Wilstrup


Dato : 23-01-04 22:41


"Kristen Thiesen" <kt@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:4010c937$0$27422$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Arne H.Wilstrup" <karl@meget.dk> skrev i en meddelelse
> news:40104921$0$95083$edfadb0f@dread11.news.tele.dk..
>
> Kære Arne
>
> Hvad kan jeg sige andet end tak, det var en fin hjælp. Jeg kan ud af dit
> indlæg se at jeg er velforberedt, idet min lærer allerede har været inde

> mange af de emner du berører. Det i sig selv er beroligende. Vi har ikke
> været særligt meget inde på emnet de sovjetrussiske teoretikere, de er
nævnt
> og det var det.

fint, så...
>
> Jeg vil forsøge at få fat i nogle af de publikationer du nævner og sætte
mig
> mere ind i den side af virkeligheden. Jeg ser virkeligheden som objektets
> subjektive perception af dets umiddelbare situation ud fra tidligere
> erkendelse. Er det tæt nok på?

knap nok - lad os forsøge at tale dansk her - det vil du klare dig bedst
med - sagen er den, at Frankfurterskolen var meget hidsig med at beskrive
virkeligheden med så mange forskellige sammenstillinger af ordskvalder, at
ingen forstod dem i sin tid, udover de indforståede, men de blev oplevet som
intellektuelle.

Når du skal til eksamen, så er det bedst at sige hvad du mener, så din lærer
og censor også kan forstå det og du dermed demonstrerer at du har styr på
tingene.

Lad mig fortælle en historie fra det virkelige liv. Da jeg gik op i
pædagogisk speciale på seminariet, skrev jeg om virksomhedsbegrebet.
Censor brød straks ind og sagde: hvad er det for noget sludder - børn er
altid virksomme (aktive), så hvad skal vi dog med det begreb?

Jeg svarede ved at gå op til tavlen (til min lærers store rædsel) og tegnede
en skæv streg (med buer) idet jeg sagde: givet at det er en ret linie.
Jamen, det er det ikke, sagde han - jo, sagde jeg, for jeg sagde "GIVET" at
det er en ret linie - jeg er måske blot dårlig til at tegne, men jeg har
definitionen i orden, idet jeg som indledning siger, at den skæve tegning
jeg tegner kun er en fremtrædelsesform, men væsenet er hvad jeg vil betegne
som det teoretiske.

Jeg fik 11 for opgaven med bemærkningen: du har vist dybde i dit emne!

Det er det, jeg mener med fremtrædelsesform og væsen - at se bag
fremtrædelsesformerne og erkende det, der ligger bagved, det, der
gennemsyrer det hele, teorien bag tingene, der er grænseoverskridende.

Et eksempel kan være en kogebog. Den indeholder en masse opskrifter om mad.
Det er boglighed, men selve teorien om hvordan man fremstiller mad, sund
mad, etc. behøver bogen ikke at indeholde. Men hvis du lærer noget kemi,
biokemi og fysik, vil du kunne forstå hvordan man fabrikerer mad, der
samtidig er sund. Maden i kogebogen er fremtrædelsesformen og væsenet er
teorien bag, hvis jeg skal sige det enkelt.

På samme måde med tilegnelsen: Du erkender virkeligheden ved at iagttage
den, og gennem din erkendelse og dit arbejde med virkeligheden for at ændre
den, ændrer du samtidig dig selv.

Lad os se på en atombombe. Du kan ikke - når du kender til hvordan en
a-bombe er fremstillet og hvordan den virker, pludselig lade som om at den
aldrig har eksisteret. Du har altså iagttaget hvad den f.eks. gjorde i
Hiroshima og Nagasaki- det får dig måske til at ændre dit syn på ultimative
våben og det kan så være at du så ofrer noget tid på at bekæmpe den, selvom
du måske før syntes at det var i orden at man smed de to bomber.

Lad os tage noget mere simpelt: en stenaldermand ser en flintesten. Denne
flintesten opdager han er skarp, når den bliver slået i stykker på en
bestemt måde. Han forsøger at bruge den til at lave våben med, eller til at
lave værktøj med og hånden former sig i forhold til stenen: han holder om
den. Han opdager at det gør ondt at holde den når han arbejder, hvorfor han
spekulerer på, hvordan man kan undgå den smerte det er at arbejde med
stenen. Det får ham måske til at se en mulighed i at sætte den på et skaft
af træ, binde den fast på en gren eller lignende. Når du nu går på museet
mange år efter, ser du måske det våben, det værktøj han fremstillede og du
kan få en idé om, hvordan han havde tænkt.

I sangen: hvor smiler fager den danske kyst, står der:

hvad hånden former er åndens spor
med flint har oldbonden tømret, kriget
hver spån du finder i Danmarks jord
er sjæl af dem, der har bygget riget
vil selv du fatte dit væsens rod
skøn på de skatte, de efterlod.

Det er faktisk kernen i erkendelsen: Man erkender noget fra den materielle
virkelighed og bearbejder det samtidig med at man selv bliver bearbejdet.

Det kan også siges mere "teknisk" -

Mennesket er en forudsætning for samfundet, kulturen og miljøet, men er
samtidig et resultat af akkurat de samme forhold.

Mennesket er et biologisk væsen der har et biologisk grundlag. Biologien I
mennesket er med til at danne de personlige egenskaber, og disse er igen med
til at påvirke det biologiske grundlag (f.eks. hvis et menneske pludselig
får sukkersyge, påvirkes de personlige egenskaber og man forsøger at
genoprette ligevægten i mennesket ved at tilføre det noget insulin, men
samtidig førsøger man også at spise ordentligt, afstå fra blodsukkerhævende
mad)

De personlige egenskaber er grundlaget for dannelsen af de personlige
egenskaber og evnerne. Karakteregenskaberne kan man sige indeholder de
motivationelle faktorer og evner kan man sige er organisering af adfærd.

Dette sker i menneskets indre, men de ydre betingelser er med til at skabe
de indre muligheder, altså samfundet, kulturen og miljøet skaber mennesker,
der derpå skaber forudsætningerne for ændringerne i miljøet.

Dette sker ikke blot mekanisk, men sker i et dialektisk sammenspil, hvor
forholdet mellem omgivelser og individ er i gensidig påvirkning af
hinanden - i en dynamisk proces.

Smidt, Thyssen og Hansen siger i deres bog: Virksomhed, udvikling og
undervisning, Tiden 1983 pp.24 :

"Mennesket er en personlighed, når det på grundlag af et opnået psykisk
udviklingsniveau er i stand til at styre sin adfærd og sin virksomhed, og
til en vis grad også den psykiske udvikling"

Leontjew definerer det psykiske som evnen til at kunne genspejle den omgiven
de virkelighed i subjektiv opleven.

Virksomhed kendetegnes altså af to processer: objektiveringen, der er en
proces i virksomheden, der går fra subjekt til objekt, medens den modsatte
vej, fra objekt til subjekt kaldes tilegnelse. Men hele virksomhedsprocessen
fungerer ikke i et tomrum, men er afhængig af den historiske virkelighed.

Hvis vi iagttager verden, består den af samfundsmæssige genstande, der
indeholder viden - dénne viden, de færdigheder, der ligger i disse genstande
(jf. arbejdet med at lave værktøjer i stenalderen) er dannet på baggrund af
den historiske praksis, der ikke umiddelbart er givet for individet - det må
opdages.

Hvis individet iagttager noget uden at ændre eller forsøge at forstå
genstanden med et bestemt mål, sker der ingen virksomhed i´ forhold til det
objekt. Kun ved at undersøge genstandene og forsøge at bearbejde dem, sker
der en tilnærmelse til den korrekte sandhed om disse genstandes
muligheder -en sandhed, der imidlertid hele tiden´ændres jo mere man
arbejder med genstandene.

Éndelig må man sige, at menneskets virksomhed er målrettet, at det er
indbygget i ét sindrigt system, der har med interpersonelle relationer at
gøre. Desuden er det karakterisktisk for mennesket at dets virksomhed er
instrumentel, hvilket betyder at mennesket benytter sig af redskaber til at
forándre sin virkelighed.

Man kan ikke adskille virksomheden fra sin genstand, og dermed er
virksomheden underlagt de materielle betingelser. Hvis man ændrer de
materielle betingelser, sker der en ændring af virksomheden, og dermed giver
det anledning til at mennesket ændres, personligheden ændres.

Se det skematisk som at mennesket genspejler virkeligheden og i og med at
mennesket bearbejder denne genspejling, ændres samtidig virkeligheden.

Men husk at det er vigtigt at du forholder dig til en forståelsesramme
fremfor at du forholder dig til nogle sammenstillinger af ord, der ganske
vist er virksomhedsteoretiske, men som ikke viser en forståelse for
sammenhængene mellem objekt og subjekt.

Tag det som et godt råd: lav nogle skemaer, nogle skitser af
virksomhedsteoriens indhold - blot du husker at det kun er modeller,
øjebliksbilleder, og at modeller ikke er virkeligheden, men kun en lille
flig af virkeligheden.

God fornøjelse.
--
Med venlig hilsen
Arne H. Wilstrup










Kristen Thiesen (25-01-2004)
Kommentar
Fra : Kristen Thiesen


Dato : 25-01-04 14:45

Kære Arne

Tak for endnu et interessant og inspirerende svar.

Venlig hilsen
Kristen

"Arne H.Wilstrup" <karl@meget.dk> skrev i en meddelelse
news:401194c5$0$95030$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Kristen Thiesen" <kt@mail.dk> skrev i en meddelelse
> news:4010c937$0$27422$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> > "Arne H.Wilstrup" <karl@meget.dk> skrev i en meddelelse
> > news:40104921$0$95083$edfadb0f@dread11.news.tele.dk..
> >
> > Kære Arne
> >
> > Hvad kan jeg sige andet end tak, det var en fin hjælp. Jeg kan ud af dit
> > indlæg se at jeg er velforberedt, idet min lærer allerede har været inde
> på
> > mange af de emner du berører. Det i sig selv er beroligende. Vi har ikke
> > været særligt meget inde på emnet de sovjetrussiske teoretikere, de er
> nævnt
> > og det var det.
>
> fint, så...
> >
> > Jeg vil forsøge at få fat i nogle af de publikationer du nævner og sætte
> mig
> > mere ind i den side af virkeligheden. Jeg ser virkeligheden som
objektets
> > subjektive perception af dets umiddelbare situation ud fra tidligere
> > erkendelse. Er det tæt nok på?
>
> knap nok - lad os forsøge at tale dansk her - det vil du klare dig bedst
> med - sagen er den, at Frankfurterskolen var meget hidsig med at beskrive
> virkeligheden med så mange forskellige sammenstillinger af ordskvalder, at
> ingen forstod dem i sin tid, udover de indforståede, men de blev oplevet
som
> intellektuelle.
>
> Når du skal til eksamen, så er det bedst at sige hvad du mener, så din
lærer
> og censor også kan forstå det og du dermed demonstrerer at du har styr på
> tingene.
>
> Lad mig fortælle en historie fra det virkelige liv. Da jeg gik op i
> pædagogisk speciale på seminariet, skrev jeg om virksomhedsbegrebet.
> Censor brød straks ind og sagde: hvad er det for noget sludder - børn er
> altid virksomme (aktive), så hvad skal vi dog med det begreb?
>
> Jeg svarede ved at gå op til tavlen (til min lærers store rædsel) og
tegnede
> en skæv streg (med buer) idet jeg sagde: givet at det er en ret linie.
> Jamen, det er det ikke, sagde han - jo, sagde jeg, for jeg sagde "GIVET"
at
> det er en ret linie - jeg er måske blot dårlig til at tegne, men jeg har
> definitionen i orden, idet jeg som indledning siger, at den skæve tegning
> jeg tegner kun er en fremtrædelsesform, men væsenet er hvad jeg vil
betegne
> som det teoretiske.
>
> Jeg fik 11 for opgaven med bemærkningen: du har vist dybde i dit emne!
>
> Det er det, jeg mener med fremtrædelsesform og væsen - at se bag
> fremtrædelsesformerne og erkende det, der ligger bagved, det, der
> gennemsyrer det hele, teorien bag tingene, der er grænseoverskridende.
>
> Et eksempel kan være en kogebog. Den indeholder en masse opskrifter om
mad.
> Det er boglighed, men selve teorien om hvordan man fremstiller mad, sund
> mad, etc. behøver bogen ikke at indeholde. Men hvis du lærer noget kemi,
> biokemi og fysik, vil du kunne forstå hvordan man fabrikerer mad, der
> samtidig er sund. Maden i kogebogen er fremtrædelsesformen og væsenet er
> teorien bag, hvis jeg skal sige det enkelt.
>
> På samme måde med tilegnelsen: Du erkender virkeligheden ved at iagttage
> den, og gennem din erkendelse og dit arbejde med virkeligheden for at
ændre
> den, ændrer du samtidig dig selv.
>
> Lad os se på en atombombe. Du kan ikke - når du kender til hvordan en
> a-bombe er fremstillet og hvordan den virker, pludselig lade som om at den
> aldrig har eksisteret. Du har altså iagttaget hvad den f.eks. gjorde i
> Hiroshima og Nagasaki- det får dig måske til at ændre dit syn på
ultimative
> våben og det kan så være at du så ofrer noget tid på at bekæmpe den,
selvom
> du måske før syntes at det var i orden at man smed de to bomber.
>
> Lad os tage noget mere simpelt: en stenaldermand ser en flintesten. Denne
> flintesten opdager han er skarp, når den bliver slået i stykker på en
> bestemt måde. Han forsøger at bruge den til at lave våben med, eller til
at
> lave værktøj med og hånden former sig i forhold til stenen: han holder om
> den. Han opdager at det gør ondt at holde den når han arbejder, hvorfor
han
> spekulerer på, hvordan man kan undgå den smerte det er at arbejde med
> stenen. Det får ham måske til at se en mulighed i at sætte den på et skaft
> af træ, binde den fast på en gren eller lignende. Når du nu går på museet
> mange år efter, ser du måske det våben, det værktøj han fremstillede og du
> kan få en idé om, hvordan han havde tænkt.
>
> I sangen: hvor smiler fager den danske kyst, står der:
>
> hvad hånden former er åndens spor
> med flint har oldbonden tømret, kriget
> hver spån du finder i Danmarks jord
> er sjæl af dem, der har bygget riget
> vil selv du fatte dit væsens rod
> skøn på de skatte, de efterlod.
>
> Det er faktisk kernen i erkendelsen: Man erkender noget fra den
materielle
> virkelighed og bearbejder det samtidig med at man selv bliver bearbejdet.
>
> Det kan også siges mere "teknisk" -
>
> Mennesket er en forudsætning for samfundet, kulturen og miljøet, men er
> samtidig et resultat af akkurat de samme forhold.
>
> Mennesket er et biologisk væsen der har et biologisk grundlag. Biologien I
> mennesket er med til at danne de personlige egenskaber, og disse er igen
med
> til at påvirke det biologiske grundlag (f.eks. hvis et menneske pludselig
> får sukkersyge, påvirkes de personlige egenskaber og man forsøger at
> genoprette ligevægten i mennesket ved at tilføre det noget insulin, men
> samtidig førsøger man også at spise ordentligt, afstå fra
blodsukkerhævende
> mad)
>
> De personlige egenskaber er grundlaget for dannelsen af de personlige
> egenskaber og evnerne. Karakteregenskaberne kan man sige indeholder de
> motivationelle faktorer og evner kan man sige er organisering af adfærd.
>
> Dette sker i menneskets indre, men de ydre betingelser er med til at skabe
> de indre muligheder, altså samfundet, kulturen og miljøet skaber
mennesker,
> der derpå skaber forudsætningerne for ændringerne i miljøet.
>
> Dette sker ikke blot mekanisk, men sker i et dialektisk sammenspil, hvor
> forholdet mellem omgivelser og individ er i gensidig påvirkning af
> hinanden - i en dynamisk proces.
>
> Smidt, Thyssen og Hansen siger i deres bog: Virksomhed, udvikling og
> undervisning, Tiden 1983 pp.24 :
>
> "Mennesket er en personlighed, når det på grundlag af et opnået psykisk
> udviklingsniveau er i stand til at styre sin adfærd og sin virksomhed, og
> til en vis grad også den psykiske udvikling"
>
> Leontjew definerer det psykiske som evnen til at kunne genspejle den
omgiven
> de virkelighed i subjektiv opleven.
>
> Virksomhed kendetegnes altså af to processer: objektiveringen, der er en
> proces i virksomheden, der går fra subjekt til objekt, medens den modsatte
> vej, fra objekt til subjekt kaldes tilegnelse. Men hele
virksomhedsprocessen
> fungerer ikke i et tomrum, men er afhængig af den historiske virkelighed.
>
> Hvis vi iagttager verden, består den af samfundsmæssige genstande, der
> indeholder viden - dénne viden, de færdigheder, der ligger i disse
genstande
> (jf. arbejdet med at lave værktøjer i stenalderen) er dannet på baggrund
af
> den historiske praksis, der ikke umiddelbart er givet for individet - det

> opdages.
>
> Hvis individet iagttager noget uden at ændre eller forsøge at forstå
> genstanden med et bestemt mål, sker der ingen virksomhed i´ forhold til
det
> objekt. Kun ved at undersøge genstandene og forsøge at bearbejde dem, sker
> der en tilnærmelse til den korrekte sandhed om disse genstandes
> muligheder -en sandhed, der imidlertid hele tiden´ændres jo mere man
> arbejder med genstandene.
>
> Éndelig må man sige, at menneskets virksomhed er målrettet, at det er
> indbygget i ét sindrigt system, der har med interpersonelle relationer at
> gøre. Desuden er det karakterisktisk for mennesket at dets virksomhed er
> instrumentel, hvilket betyder at mennesket benytter sig af redskaber til
at
> forándre sin virkelighed.
>
> Man kan ikke adskille virksomheden fra sin genstand, og dermed er
> virksomheden underlagt de materielle betingelser. Hvis man ændrer de
> materielle betingelser, sker der en ændring af virksomheden, og dermed
giver
> det anledning til at mennesket ændres, personligheden ændres.
>
> Se det skematisk som at mennesket genspejler virkeligheden og i og med at
> mennesket bearbejder denne genspejling, ændres samtidig virkeligheden.
>
> Men husk at det er vigtigt at du forholder dig til en forståelsesramme
> fremfor at du forholder dig til nogle sammenstillinger af ord, der ganske
> vist er virksomhedsteoretiske, men som ikke viser en forståelse for
> sammenhængene mellem objekt og subjekt.
>
> Tag det som et godt råd: lav nogle skemaer, nogle skitser af
> virksomhedsteoriens indhold - blot du husker at det kun er modeller,
> øjebliksbilleder, og at modeller ikke er virkeligheden, men kun en lille
> flig af virkeligheden.
>
> God fornøjelse.
> --
> Med venlig hilsen
> Arne H. Wilstrup
>
>
>
>
>
>
>
>
>



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177458
Tips : 31962
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408158
Brugere : 218881

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste