Johan skrev:
> Jeg har lavet en hjemmeside ved brug af .asp .css der virker
> fint. Mit problem er at der ved brug af 15" og 17" ikke ser pænt
> ud.
Jeg har en 19" skærm - her ser det heller ikke pænt ud. Det er
opløsningen samt browservinduets størrelse der i første omgang har
betydning - og de to ting kan varieres i det uendelige. Derfor bør
man aldrig basere design på en fast størrelse browservindue.
> Det skyldes at jeg har brugt px til at definere startstedet, top
> left , for id. Jeg vil gerne bruge % men det går lidt i kage for
> mig fordi % jo er forskellig fra forskellige skærmstørellser er
> der en metode så jeg altid får min side centreret?
Ja - der er endda flere. Her kan du se en af dem:

http://www.html-faq.dk/2007.asp>
Hvis du også vil centrere lodret, kan det gøres ved at bruge
positionering. Tricket er her at placere øverste venstre hjørne i
centrum af siden (50% på begge leder) og så sætte en negativ margen
på præcis halvdelen af bredden hhv. højden. Det kræver så at man
kender (eller sætter) præcise mål på siden - og at siden ikke er
større end det browservindue den skal vises i. Generelt vil jeg
ikke anbefale at centrere lodret.
I forhold til dit aktuelle problem med positionering skal du vide
at man godt kan positionere til andet end browseren. Hvis jeg fx
skriver følgende kode:

Overskrift her

Bund højre

Top højre

Top venstre

Bund venstre

- så vil de fire indre elementer være placeret i hver sit hjørne af
den yderste div - men neden under overskriften.
Noget helt andet - jeg vil anbefale dig at validere din side. Der
er mange fejl i såvel html- som css-kode. Det kan give problemer
med forkert udseende i forskellige browsere.
Se evt. artiklen her: <
http://www.html-faq.dk/1005.asp>.

Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html