Bedsteforældre betyder mere end bioarv
"At stole på sine følelser er at adlyde sin bedstefar og bedstemor mere end
fornufts- og erfarings-guderne inde i os" Nietzsche
Et stædigt debatemne er arv og miljø vedr personlighedsudvikling. Fødes du
med sukkersyge, vil det påvirke din status og dermed dine tanker enormt, men
bio-arv kan vi intet gøre ved, så jeg hepper på den sociale arv. Dog ikke at
skolelærer-indsats kan integrere fremmedkulturelle. Min pointe er, at
upåagtede småting i opvækstmiljøet afgøre, hvilken udstråling vi får, og
hvad vi gør - og her kommer bedsteforældre ind i billedet, sådan som
Nietzsche i sit forenklende dynamit-sprog udtrykker det ovenfor.
Her lidt om min farfar,farmor, morfar, mormor, som gør , at alle jeg møder
gør mig til fjendebillede, for den niche faldt i min lod at trampe på folks
ømme ligtorne. Aldrig har jeg fysisk eller ved misinformation skadet et
medmenneske - så folk er selv ude om sig, når de irriteres på mig. Syns
jeg. Jeg har dog fri vilje og siger ikke som Luther "Her står jeg - jeg kan
ikke andet". Jeg er barnebarn, der fra forældre har suget impulser til mig,
der fik min storebror til bidende-sarkastisk at sige til vores mor i 1965 "
Bo kan da ikke gøre for, at han har irriterende gener" Gener han halvvejs
deler, man han har spillet sin kort-hånd meget anderledes.
Farfar Jens. Han var søn af den planteøkologiske pioner, Eugenius Warming,
som der er statue af foran Botanisk Institut , og han blev stimuleret godt
og blev ambitiøs - rejste som sin far til Brasilien og skrev udførlige
kristent-dydssirede dagbøger derom. Blev professor i nationaløkonomi og
bolig-haj, der kun udlejede sine lejligheder til familier med mange børn.
Foragtedes af sine beundrende 5 børn, der kaldte ham "farisæer". Var en
tillukket knudemand, som måske derfor fik tidlig smertefuld kræft. Så jeg,
som har sunget protest-sange, har valgt åbenhed.
Farmor Marie læste PG Lindhardt i sit sommerhus, hvor jeg var i mine
sommerferier. From facade. Breve vi fandt i hendes datters hjem, da denne
døde, viser, at hun var tyrranisk og hysterisk og gik i seng hele juleaftens
dag for at straffe sin mand. "Gør altid det vigtigste først" belærte hun
mig.
Morfar Julius var landsbyskolelærer, charmerende, flot , maskulin Don Juan,
og pioner mht at blive skilt. Også provokatør mod tyskerne 1944 med V-tegn
af sten i sin have mod hovedvejen, så han fængsledes et døgn af Gestapo. Da
jeg som 8 årig sugede alt til mig ved middagsbordet, sagde morfar vedr sin
indre-missionske søsters håndarbejds-flittige børnebørn "Det er
skilsmissegrund hvis en pige bør være korssting". Kloge ord fra en
kreativitets-forkæmper, fornyer og overfladiskheds-foragter
Mormor Mathilde var smuk som Marilyn Monroe og med en skarp tunge som
Margrete Auken (men mere selvsikker), og da hendes mands charme ledte ham
til utroskab , var hendes ondskabsfulde, bitre sarkasme - som ellers gjorde
hende til ethvert selskabs feterede midtpunkt - så bidende, at han måtte
springe ud af ægte-skabet og opfinde dansk provins-skilsmisse - men
katastrofal fordømmelse til følge. Derfor opfandt jeg Sædhjælpsfondet om
privatiseret sæddonor-formidling, indser jeg nu.
Lidt Rasmus Modsat var de allesammen - normbrydere. "Indigofarven er mere
blå end indigo-træet" lyder et japansk ordsprog om at man rendyrker og
mangedobler de egenskaber, man har fået i social arv fra sine forfædre. "Man
har ikke andet sjov end det man selv laver" lyder dansk trivsels-slang.
Når min eks-kone inviterer mig på restaurant sammen med vor søn på dennes
21-års-fødselsdag anstrenger jeg mig for at følge min mors - og Nietzsches -
valgsprog "Livskunst er at være vennesæl". Men der er også en masse
knudemand i mig og aggressionerne kommer ud mellem sidebenene, så hun får
sin medbragte, selvopfyldende profeti opfyldt, "at jeg irriterer hende", så
hun bryder sit løfte og forlanger, at jeg selv betaler min
restaurants-regning. Hun vil gerne anerkendes. Min megen ærlige ros er ikke
god nok. Jeg er så hooked på, at jeg ikke roser vedr hendes ømme punkter.
Da Glistrup spillede skak med sin søn, lod han ham aldrig vinde - og des
bedre var det, da sønnen omsider var vokset med de selvopfyldende profetier
og på ægte vis vandt over sin far. Både Jens Warming og Julius Damsbo havde
tilsvarende politisk ukorrekte sider. Om begge gælder, hvad Henrik Ibsen
siger om en folkefører i et af sine dramaer "Han var stærk, der stod kvinder
bag ham".
"" Vi har alle en række "genganger-spøgelser" i os - ikke kun hvad vi har
fået med os fra far og mor, forfølger os. Der er alle slags gamle,
ufunktionelle opfattelser og fordomme. Det er ikke levende i os, men det
sidder der og vi kan ikke blive af med det". Henrik Ibsen
"Vi er ikke bevidste om forrige generationers viden, som er indsmuglet i
vort tankegods - i vore følelser. Social arv omfatter bedsteforældres
fornuft og erfaring, som er i os!.
" Forældrene lever videre. - De uopløste dissonanser i forholdet mellem
forældrenes karakter og indstilling klinger videre i barnets væsen og udgør
dets indre lidelseshistorie". Nietzsche
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com