Hejsa
Jeg tager som sagt afsted på tirsdag til Paris. Glæder mig simpelthen som et
lille barn. De fleste forberedelser er gjort, jeg er bl.a. igang med at
skrive en jobansøgning.
Jeg går efter arbejde på bar, café, restaurant eller den stil som f.eks.
tjener eller bartender. Jeg har ikke den store erfaring i lige præcis
tjenerjobbet eller bartender jobbet, jeg har arbejdet i en Super Brugs i 3
år hvor jeg har siddet ved kassen samt haft ansvar for en afdeling. Så jeg
er meget serviceminded og er vant til at omgås en masse mennesker, men går
det ikke at kunne tale perfekt fransk?
Jeg har haft fransk i 2 år på gym og en lille smule i folkeskolen, men det
er sgu allerede lang tid siden og jeg er begyndt at blive bange for hvordan
det skal gå. Er der overhovedet nogen der gider at ansætte en person der
ikke kan snakke flydende fransk?
Jeg taler flydende engelsk, men det sprog er franskmænd jo ikke synderligt
begejstrede for.
Er der ellers nogen der har nogle guldkorn til når jeg skal ud og søge job,
til min ansøgning, til når jeg skal til en samtale. ALT har interesse,
prøver at suge så meget til mig som muligt inden jeg smutter !!!
Mvh Anders
|