Andagtsstykket er fra bogen "At jeg må kende Ham" 19. januar
Gud kom som et menneske!
Og Ordet blev kød og tog bolig iblandt os, og vi så hans herlighed, en
herlighed, som den enbårne Søn har den fra Faderen, fuld af nåde og
sandhed. - Joh.1,14.
Når vi ønsker at studere et omfattende emne, lad os da beskæftige vore
tanker med det forunderligste, der nogen sinde har fundet sted på
jorden eller i Himmelen Guds Søns menneskevorden.
Kristus var den eneste, der kunne repræsentere Guddommen . Gud selv
måtte åbenbares for menneskene. For at gøre dette iklædte vor frelser
sin guddommelighed menneskelig skikkelse. Han benyttede menneskenes
åndsevner, for kun derved kunne han blive forstået af menneskeheden.
Kun et menneske kunne komme i kontakt med menneskene. I det
menneskelegeme, som Gud havde beredt for ham, lod han Guds karakter
være den rådende.
Dersom Kristus var kommet i sin guddommelige skikelse, kunne
menneskene ikke have tålt at se ham. Forskellen ville have været alt
for smertelig, herligheden alt for overvældende. Menneskene kunne ikke
have tålt tilstedeværelsen af en af de rene, skinnende engle fra Guds
herlighed; derfor påtog Kristus sig ikke engleskikkelse, men "blev
mennesker lig".
...... Når vi betragter ham, ser vi den usynlige Gud, som iklædte sin
guddom menneskeskikkelse, for at han som menneske kunne sprede en
dæmpet og mild herlighed, så at vort blik kunne hvile på ham og vore
sjæle ikke blive tilintetgjort af hans utilslørede glans. Vi skuer Gud
gennem Kristus, vor skaber og forløser. Det er vor forret at betragte
Jesus i tro og se ham stå mellem mennesket og den evige trone. Han er
vor talsmand, der frembærer vore bønner og gaver som åndelige ofre for
Gud. Kristus er den mægtige, syndfri forsoner, og som følge af hans
fortjeneste kan Gud og mennesket have samfund med hinanden.
Kristus har taget sin menneskelige skikkelse med ind i evigheden. Han
står foran Gud som repræsentant for menneskene. Når vi er iklædt hans
retfærdigheds bryllupsklædning, bliver vi ét med ham, og han siger om
os: "De skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil,"
Åb 3,4.
--
Med venlig hilsen Andreas Falck - ICQ 108 480 093
http://sda-net.dk/ - *Helt ny udgave - helt nyt indhold*
http://bibel-skole.dk/ - Helt nyt design og indhold
*** *Begge med debatforum* ***