/ Forside / Interesser / Fritid / Madlavning / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Madlavning
#NavnPoint
Nordsted1 13396
frieda 10657
smuller54 10429
vagnr 9687
pifo 9117
piaskov 8417
ans 7901
mcloud 7316
HelleBirg.. 6846
10  dova 6027
God mad til 8
Fra : Henrik


Dato : 14-01-04 00:33

Jeg skal om en månedstid ha' 8 til spisning og mangler lidt inspiration ...

Fordi vi skal videre i "byen" og være ude af mit domicil senest 19.30 - med
andre ord det bliver relativt tidligt vi skal starte - kan det desværre
ikke blive en fuld fem retters gourmet menu. Men jeg ønsker på den anden
side heller ikke og spise dem af med en gang chili con carne - er der nogle
forslag ?

Henrik V



 
 
David Rasmussen (14-01-2004)
Kommentar
Fra : David Rasmussen


Dato : 14-01-04 00:37

Henrik wrote:
>
> Fordi vi skal videre i "byen" og være ude af mit domicil senest 19.30 - med
> andre ord det bliver relativt tidligt vi skal starte - kan det desværre
> ikke blive en fuld fem retters gourmet menu. Men jeg ønsker på den anden
> side heller ikke og spise dem af med en gang chili con carne - er der nogle
> forslag ?
>

En god chili con carne er da ikke at foragte.

/David


F.B. [3000] (14-01-2004)
Kommentar
Fra : F.B. [3000]


Dato : 14-01-04 01:59

"Henrik" <hallo_derude@hotmail.comXX> skrev i en meddelelse :
> Jeg skal om en månedstid ha' 8 til spisning og mangler lidt inspiration
....


"Jambalaya" og god krydret øl (eller ditto vino.)

Det er lækker og god vintermamse og, vil jeg tro, ikke noget dine gæster
får ofte! . . . og så er det relativt nemt at lave, og kan laves dagen før.
(faktisk en smagsmæssig fordel)

Til dessert laver du små pandekager der fyldes med vanilieis. (kan også
laves dagen før)
Pandekagen foldes til en "trekant" og hakkede mandler (nødder) strøs over.
Pres 4 store appelsiner og kog saften ind med lidt vanilie.
Appelsinsaften hældes over, og lad det række i 5 til 10 min.
Flambér med lidt cognac og server med en kølig "eiswein"

Så på med lidt Cajun-musik alt. Credence Clearwater /John Fogerty, og vupti
der er lagt i ovnen til en festlig middag.
--------------------------------------------------

1 dl Hakket løg
2 fed Hakket hvidløg
2 spsk Olie
25 g Smør
2,5 dl Ris
Salt
Peber
1/2 tsk Cayennepeber
1 Laurbærblad
1 stilk Bladselleri
2 spsk hakket persille
1 finhakket Grøn peber
2 spsk Tomatpuré
4 flåede ituskårnne Tomater
6-7 dl Bouillon
300 g mager Skinke
300 g kogt Hønsekød
2 krydrede Pølser
150 g Rejer

Hakket PersilleHakket løg og hvidløg svitses let gyldne i olie og smør.
Lange ris svitses med et øjeblik (må ikke blive brune).
Krydderier og de øvrige ingredienser tilsættes, undtagen kød, pølser og
rejer, og retten småsnurrer under låg i ca. 20 minutter.
Skinke, hønsekød og pølser skæres i store terninger/skiver og kommes i
gryden sammen med rejerne.
Retten snurrer sagte videre i 10 minutter.
Smages til med salt og peber og drysses med persille.
Retten kan varieres med forskelligt kød, som kalkun, krokodille, vaskebjørn,
slanger, skaldyr og forskellige slags pølse.

--
Hilsen

Flemming Jørgensen
Slet: *suckers*


F.B. [3000] (14-01-2004)
Kommentar
Fra : F.B. [3000]


Dato : 14-01-04 02:05

"F.B. [3000]" <zillyink*suckers*@hotmail.com> der må være meget træt glemte
at skrive i sin meddelelse:

[snip en masse]
> 1 dl Hakket løg
> 2 fed Hakket hvidløg
[ bla bla en masse andet]


* * * husk at gange opskriften med 2 * * *

--
Hilsen

Flemming Jørgensen
Slet: *suckers*


Frank Løkkegaard (14-01-2004)
Kommentar
Fra : Frank Løkkegaard


Dato : 14-01-04 07:59

"Henrik" <hallo_derude@hotmail.comxx> writes:
>Jeg skal om en månedstid ha' 8 til spisning og mangler lidt inspiration
>...

Jeg ville servere dette:

Laksefilet i passende størrelse lægges i et ildfast fad, krydres med lidt
stødt ingefær, salt og peber samt lidt esdragon, hæld en ordentlig slat
hvidvin ved, sæt den i ovnen i ca. 30 min.

Tilbehør:
Vilde ris og basmati ris, lynstegte rødbedestave og stave af persillerod
og pastinak samt et par grønne asparges pr. person. samt en lille klat
flødestuvet spinat.

Lav en tallerkenservering, hvor du lægger laksen på spinaten, en lille top
vilde ris, en tilsvarende top basmati, rodfrugterne kan du drapere rundt
hvor du synes det ser pænt ud.
Evt. med lidt lækkert let hvidt brød.

Giv et par glas god hvidvin til.


Hvis du vil have en forret, så server en blanding af grillede kammuslinger
og krebsehaler, servert på salatbund og stænket med en god balsamico.

--
Frank Løkkegaard
Et hus uden bøger er fattigt, også når skønne tæpper dækker dets gulve og
kostbare tapeter og billeder væggene. Hermann Hesse




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177560
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408952
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste