Mobil-"får" og mobil-"hyrder"- MER STAVNSBÅNDSOPHÆVELSE JA TAK
Fast-net'et ophævedes halvvejs via Grundtvigs geniale indsats i 1855, da
folkekirkemedlemmer, der ikke var på bølgelængde med deres bopæls-sogns
præst, fik lov at sognebåndsløse til en præst, der er bedre for det
pågældende individ.
Dengang var det typisk "får" med hang til glad grundtvigianisme der forlod
pietist-"hyrde" med gerningsretfærdighed, og omvendt - og oplevede en
befrielse sammenlignelig med stavnsbåndets ophævelse.
Idag har vi en masse veluddannede, engagerede præster, der kun kan få afløb
for deres fine forkyndelses-kompetence overfor forstenede enkefruer, der er
de faste kirkegængere og aktivister i sognelivet.
"I have a dream" - om opdatering, der kan bedre lidt på
resource-underudnyttelsen.
Ministeriet bør lægge pres på sognene, at internettet bør udnyttes bedre, og
hver præst bør lægge sin prædiken digitaliseret på en hjemmeside . så
søgende sjæle let kan finde disse og sammenligne.
Det vil få folk, der har droppet folkekirken som en forstening, til at give
den en chance og evt. shoppe rundt, når de nogle søndag-formiddage ikke har
noget bedre for.
Så vil de måske opdage, at i nabosognet til nabosognet er der en frisk
cand.theol-dame, som netop er ideel til konfirmand-undervisning for
pågældendes børn.
Sker det, skal den søgende sjæl selvfølgelig ikke risikere at blive afvist,
fordi den valgte sognepræst ikke oplever perfekt "gemytternes
overensstemmelse" mellem får og hyrde, eller er bange for at overtræde det
kollegiale brødnids misundelseslove.
Hvis denne "alt-flyder-idee" tog fart, ville det måske især føre til flugt
fra affolkede sogne med grimme kirker og ukarismatiske præster,
- og føre til samling om Søllerød-Frederiksberg-Brønshøj-Frelser og disse
top-ti kirker skulle have overført ekstra præster for at klare
arbejdsopgaverne - og andres behov for sognesammenlægning ind under nabosogn
ville blive indlysende.
Man tvinger ikke alle universitetsforskere til at undervise lige mange timer
om ugen, og tilsvarende vil der i kirkelivet ske en tendens til
præste-specialisering, så dem, der er gode til dit, gør dit, og dem, der er
til dat, gør dat.(sjælesorgs-specialister, præken-specialister mm)
Men tør man "rokke skuden" vedr den folkekirkelige pengemaskine med de mange
levebrød ved siden af præstens?
Tør man lægge pres på kirkesangere, som det er sket i en af mine mest
affolkede nabokirker, at de værsgo skal blande sig med kirkegængerne under
hele gudstjenesten, nede på bænkene og ikke fordufte til deres ophøjede
verdslige kaffestue sammen med organisten og kirketjeneren, mens der
prædikes?
Løsnes for nuværende uskrevne stavnsbånd kan det føre til, at en tiendedel
af kirkerne får tidoblet antal kirkegængere,og de overfyldte kirker bliver
vildt hyggelige og attraktive, som der var i propfulde Virum Kirke, dengang
jeg kom der for at høre Pastor Johannes Møllehave, før han blev TV-star.
Halvdelen af de ny kirkegængere i pludseligt opståede fyldte mode-kirker vil
være gamle kirkegængere fra nabosogne, halvdelen vil være folk
*som ellers havde droppet kirken*.
At få disse i tale bør udfra missionsbefaling og alm. Sund Fornuft , veje
tungere end,
at nogle fortjent affolkede kirker bliver lidt yderligere affolkede.
At modvirke at kirkens resourcer bliver udnyttet til bedst mulig forkyndelse
for flest mulig, er hvad Søren Kierkegaard slog ned på med sit "Jeg
kritiserer ikke vor tid for at være ond, men for at være ussel"
En modig provst karikerede de ukarismatiske levebrødspræster i Weekendavisen
2002 ved at lade sig fotografere sammen med sit spejlbillede, og
billedtekst-taleboblen lød "Lad os _alle_ bede". Messefald som p.t. lurer i
mange københavnske og andre sogne.
"Vil man gøre en ven noget forståeligt, må man passe få at finde ham hvor
han er.Min mere-forståen hjælper ellers intet". Søren Kierkegaard 1813-1855
"Forskellen mellem teatret og kirken er væsentligt den, at
teatreret ærligt og redeligt vedgår sig at være, hvad det er;
kirken derimod er et teater, der på alle måder , uredeligt, søger at skjule,
hvad den er". Søren Kierkegaard
"Kierkegaard skriver "Kærlighed til Gud er had til verden. Og den dag da
kristendommen og verden bliver venner, ja da er kristendommen afskaffet."
"Lidenskab er hovedsagen og den egentlige kraftmåler for mennesket.
Kierkegaard.
--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com