/ Forside / Teknologi / Multimedie & design / Andet multimedie / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Andet multimedie
#NavnPoint
refi 19159
Klaudi 13515
severino 5400
pallebhan.. 4553
molokyle 4203
o.v.n. 3762
tedd 3707
bentjuul 3670
transor 2817
10  miritdk 2644
Farvekalibrering af af Sony skærm
Fra : enrico


Dato : 11-01-04 20:53

Jeg har haft alle mulige problemer med at kalibrere min skærm med en
Pantone PhotoCal monitor spyder.

Skærmen endte altid op med at være synligt rød ved brug af ekspert
dialogboksen på skærm (CPD E500)

Nu er jeg gået en anden vej og har taget preset indstillingen 6500
kelvin grader, justeret luminansen med kontrast og har ladet
spyderprogrammet indstille farveprofilen og nu er den grå jeg kan måle
mig til i Photoshop blevet rigtig grå at se på.

Så langt så godt :)

Jeg kan læse i Sonys brugsanvisning, at bias kanpperne i ekspert
indstillingerne bruges til at justere sortniveauet og gain er til
hvidniveau.

De af jer, der bruger ekspertindstillingerne, hvordan gør I det?

Jeg har altid skullet starte med at sætte maxkontrast, justere
brightness, og dernæst luminansen med gainknapperne. Hvornår kommer
biasknapperne i brug og hvorfor ender skærmen altid op rødlig?

Egentlig burde jeg nok bruge 5000 indstillingen ved billeder til tryk,
men billedet ser faktisk pænt ud nu, og ligner mine print nu.

Måske er mit kalibrerings værktøj bare ikke godt nok, måske bruger jeg
det forkert.

-enrico

 
 
Thomas Madsen (12-01-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Madsen


Dato : 12-01-04 00:44

enrico skrev:

> De af jer, der bruger ekspertindstillingerne, hvordan gør I det?

Da jeg brugte min Sony-CRT til farvekritisk arbejde, brugte jeg
udelukkende ekspert-indstillingerne i forbindelse med PreCAL-
programmet. Med PreCal kan man justere farvekanonerne i forhold
til hinanden. Det vil sige, at hvis skærmen viser for meget rød
ifht. grøn og blå (hvilket er meget normalt for Sony's Trinitron-
skærme, har jeg erfaret), vil PreCAL afsløre det med det samme.
Med bias-knapperne justerede jeg så på farvekanonerne indtil de
ifølge PreCAL var ens. Se evt. dette screenshot:
<http://www.computer-darkroom.com/photocal/precal.gif>

Inden jeg kørte PreCAL første gang, nulstillede jeg skærmen til
dens fabriksindstillinger og sørgede derefter for at den stod
til 6500K, hvilket kan vælges i Color-menuen på de fleste Sony-
skærme. Det kan det sikkert også på din.
Når PreCAL var kørt, profilerede jeg skærmen med OptiCAL.

> Jeg har altid skullet starte med at sætte maxkontrast, justere
> brightness, og dernæst luminansen med gainknapperne. Hvornår
> kommer biasknapperne i brug og hvorfor ender skærmen altid op
> rødlig?

Noget tyder på at du ikke har fået justeret farvekanonerne korrekt
i forhold til hinanden. Nu har jeg ingen erfaring med PhotoCAL, men
hvis man læser vejledningen på følgende side(*), så tyder det på, at
PhotoCAL også har en funktion til at justere farvekanonerne med, og
til det kan du bruge bias-knapperne. På min Sony-skærm, er de langt
mere fintfølende end gain-knapperne er. Gain-knapperne brugte jeg
faktisk aldrig. Det var altid nemmere at justere farvekanonerne vha.
bias-knapperne, så det var dem jeg brugte. Med gain-knapperne var
det ikke til at styre, da et enkelt tal op eller ned, kunne få
farven til at springe helt vildt.

(*) <http://www.computer-darkroom.com/photocal/photocal_2.htm>
(Ifølge step 8, så har PhotoCAL en slags PreCAL indbygget).

> Egentlig burde jeg nok bruge 5000 indstillingen ved billeder til
> tryk, men billedet ser faktisk pænt ud nu, og ligner mine print
> nu.

Engang anbefalede man at køre med en skærmindstilling på 5000K og
1.8 i gamma når man klargjorde billeder til tryk og print, men
mange er blevet klogere. Nu er de fleste enige om at 6500K og
2.2 i gamma, for det første giver en bedre farvegengivelse på
skærmen, da hvidpunktet bliver gullig ved 5000K og det dæmper
alle de andre farver.
I den modsatte grøft er der lavpris-skærmene, som ofte er stillet
til 9300K, hvilket resulterer i en blålig hvid, som også vil dæmpe
samtlige farver og gøre dem "kolde" at se på.
6500K giver derimod en mere neutral hvid og giver derfor også den
mest optimale farvegengivelse på skærmen.

For det andet, så er de fleste kvalitetsskærme i dag bygget til
6500K og omkring 2.2 i gamma. At tvinge dem til at køre med en
anden gamma end de er bygget til, resulterer ofte i tydelige bånd
i toneforløb som burde fremstå helt jævne på skærmen, hvilket
de også ofte vil gøre i samme øjeblik man stiller dem til den
gamma de er bygget til (hvis da ellers grafikkortet står til
at sende mindst 24-bit-farver afsted til skærmen).

For det tredje er de fleste enige om, at en skærm kalibreret til
6500K og 2.2 i gamma, som regel giver et mere farveægte billede
når man sammenligner skærmbilledet med det printede billede og
selv når det printede billede ses i lys med en farvetemperatur
på 5000K. Ingen kan dog forklare præcist hvorfor det er tilfældet,
men hovedsagen er vel også at det virker. :)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

enrico (14-01-2004)
Kommentar
Fra : enrico


Dato : 14-01-04 14:19

Tak for hjælpen til Madsen.

Jeg bruger nu 6500 kelvin grader skærmindstillingen, og har ved at
starte med alle bias- og gain-knapper i neutral som udgangspunkt for
kalibreringen fået en flot skærm, hvor grå er grå :)

-enrico

Thomas Madsen (14-01-2004)
Kommentar
Fra : Thomas Madsen


Dato : 14-01-04 14:21

enrico skrev:

> Tak for hjælpen til Madsen.

Velbekom.

> Jeg bruger nu 6500 kelvin grader skærmindstillingen, og har ved at
> starte med alle bias- og gain-knapper i neutral som udgangspunkt for
> kalibreringen fået en flot skærm, hvor grå er grå :)

Dejligt at høre. :)

--
Med venlig hilsen
Madsen.

Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408526
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste