Bo Dudek skrev bl.a.:
> Hej
>
> Jeg har min private hjemmeside, som jeg - som så mange andre -
> løbende bruger til at fortælle lidt om, hvad der sker i mit
> liv.
>
> Halvvejs igennem Julen besluttede jeg mig for at skrive et par
> ord om det at være (nybagt) forældre i en højtid, så her er
> det:
>
> Højtider som f.eks. Julen betyder ofte, at man møder en stor
> del af den familie, som man ikke ser til dagligt. Denne
> familie følger ganske vist med i ens liv (om omvendt!), men
> mere sådan på afstand.
>
> Når man er i den lykkelige situation, at man er blevet
> forældre, så er man vel også lidt stolt til disse højtider, og
> skal på et eller andet niveau vise den lille ny frem.
>
> Barnet bliver monteret i det flotteste og sødeste tøj, og med
> stor spænding bliver døren til den ventende familie åbnet. Og
> så bryder helvede løs!
>
> Dikke dikker og nusse nusser i et tempo, som hverken jeg eller
> Nicolas kan følge med til. Ansigterne bliver hensynsløst
> stukket helt op i hovedet på ham, og han får flere flyveture
> end et helt Tivoli i maj.
>
> Hver eneste gang Nicolas vender hovedet bort (hvor man som
> nybagt forældre godt ved, at han IKKE VIL have øjenkontakt),
> så drejer familien ham, så de kan se ham lige ind i øjnene.
>
> I starten er det ok, men efterhånden som dagen skrider frem,
> begynder frustrationerne at komme. For jeg ved jo godt, at
> Nicolas nok skal holde til det, imens tam-tammen står på, men
> når vi så er kommet hjem, så kender jeg jo Nicolas godt nok
> til at vide, at overtræthed, ulykkelighed og des lige gør
> natten til et helvede både for os, men i særdeleshed også for
> ham.
>
> Set fra familiens synspunkt kan jeg sagtens forstå det. Her
> har et familiemedlem lige fået en lille ny, og han skal da
> have opmærksomhed og han skal da leges med og.. og.. og.. ja,
> alt det hele.
>
> Som person kan jeg godt være lidt stille, men jeg er blevet
> lidt - positivt - overrasket over mig selv i disse juledage.
> Overrasket over, hvordan jeg ret hurtigt har lært at sige
> fra.. dels på mine vegne, men i højere grad også på Nicolas
> vegne.
>
> Efter 4 dage i december med denne krydsild af baby-hungrende
> familiemedlemmer har Nicolas og jeg selv haft lyst til at
> grave os så langt ned i et hul og vente et par uger med at
> kigge frem igen.
>
> Det har været hyggeligt og en rigtig familiens tid. Men det
> har også været stress og en hård tid for en lille nyfødt at
> komme igennem.
>
> Jeg har altid kunnet passe på mig selv, men jeg elsker min
> søn, og passer - om muligt - endnu bedre på ham.
>
> Så et godt råd til familiemedlemmer, som har familie med små
> nyfødte eller bare børn generelt: Lad være med at forsøge at
> tolke barnets signaler og handle ud fra dem. Spørg forældrene,
> om det er ok, at I lige dikke-dikker, leger tag-fat for de
> lidt større osv.
>
> Forældrene er vant til at omgåes barnet og ved, hvad barnets
> signaler betyder.
>
> I undgår på denne måde dels at gøre noget, som barnet ikke har
> lyst til, men også at gøre noget, som forældrene ikke har lyst
> til.
>
Hvor er det rigtig skrevet.
Jeg har selv haft den oplevelse her i julen.
--
MVH Lars
- Far til en lille dreng
www.raaby.dk/kasper