/ Forside / Interesser / Dyr / Fugle / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fugle
#NavnPoint
dova 5097
Nordsted1 1938
katekismus 1408
arne.jako.. 910
CLAN 880
akle 875
HelleBirg.. 800
molokyle 790
piaskov 740
10  jakjoe 695
besøg af spurvehøg
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 09-01-04 15:35

Nu, hvor der berettes om gæster i haven, må jeg
lige nævne at mandag morgen (kl. 0908) havde jeg
besøg af en spurvehøg. Det frøs 5 grader, og jeg
skulle lige til at skifte de bundfrosne plastikbakker ud
med nyt lunkent vand. Der var ikke en solsort,
skovspurv eller mejse at se. Af gode grunde - der
sad nemlig en spurvehøg på hegnet ind til naboen.
Et par minutter senere fløj den, og der gik lang tid,
før småfuglene kom igen.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
3140 Ålsgårde


 
 
Brian Oestergaard (09-01-2004)
Kommentar
Fra : Brian Oestergaard


Dato : 09-01-04 18:52


"Herluf Holdt, 3140" <herlufholdtFJERN@privat.dk> skrev i en meddelelse
news:3ffebc1a$0$159$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Nu, hvor der berettes om gæster i haven, må jeg
> lige nævne at mandag morgen (kl. 0908) havde jeg
> besøg af en spurvehøg. Det frøs 5 grader, og jeg
> skulle lige til at skifte de bundfrosne plastikbakker ud
> med nyt lunkent vand. Der var ikke en solsort,
> skovspurv eller mejse at se. Af gode grunde - der
> sad nemlig en spurvehøg på hegnet ind til naboen.
> Et par minutter senere fløj den, og der gik lang tid,
> før småfuglene kom igen.
>
> --
> Med venlig hilsen Herluf Holdt
> 3140 Ålsgårde
>
Hej

Jeg har af og til besøg af en spurvehøg ved foderbrædtet. Selvom jeg har set
den slå ned mange gange har jeg kun set den fange en fugl en enkelt gang.
Det er en kanon opblevelse at se den fange en fugl (hvis den altså lige kan
holde kløerne fra de mere sjældne gæster !). Den ene gang hvor jeg så den
fik fat i noget var det en sumpmejse som blev "omdannet" til foder, og
spurvehøgen satte sig et par minutter på græsplænen med fangsten inden den
fløj videre.

Udover forderbrættet hænger jeg nogle mejsekugler op inde i en busk. Disse
er meget besøgte af blandt andet gråspurve, og her har jeg et par gange set
duehøgen sidde oven på busken og kigge ned på gråspurvene som så sidder og
"larmer" vildt op inde i busken. Efter lidt tid bliver spurvehøgen træt af
larmen og flyver videre

Jeg synes forøvrigt at jeg har observeret spurvehøgen nogle flere gange i år
end tidligere år. Gad vide om bestanden er i fremgang ?


--
Med venlig hilsen
Brian Østergård



Ruth Nielsen (11-01-2004)
Kommentar
Fra : Ruth Nielsen


Dato : 11-01-04 12:22


"Brian Oestergaard" skrev i en meddelelse
> "Herluf Holdt, 3140" skrev i en meddelelse


> > Nu, hvor der berettes om gæster i haven, må jeg
> > lige nævne at mandag morgen (kl. 0908) havde jeg
> > besøg af en spurvehøg.

> Jeg synes forøvrigt at jeg har observeret spurvehøgen nogle flere gange i
år
> end tidligere år. Gad vide om bestanden er i fremgang ?

Det tror jeg den er. Jeg så aldrig rovfugle her, da jeg flyttede
ind for 12 år siden. Men nu hænder det af og til at jeg ser dem
styrtdykke ned i min egen og de andre haver. Jeg har også én
gang set en anden rovfugl sidde på mit plankeværk.

Idet jeg kom ind i stuen og fik øje på den, tænkte jeg først,
hvad er det for en mærkelig firkantet due. Man kunne ikke se
dens ben, fordi den havde ligesom et tæppe af fjer hele vejen
ned til fødderne. Derfor så den ved første blik firkantet ud.

Den var helt lys fortil med brunlige pletter og så var den nøddebrun
på ryggen, kraftige gule fødder/kløer og et kraftigt næb.

Jeg kan ikke rigtig regne ud om det var en tårnfalk, en duehøg
eller en hvepsevåge.

Hilsen Ruth






Herluf Holdt, 3140 (11-01-2004)
Kommentar
Fra : Herluf Holdt, 3140


Dato : 11-01-04 12:25

Brian Oestergaard skrev:
> Jeg har af og til besøg af en spurvehøg ved foderbrædtet. Selvom
> jeg har set den slå ned mange gange har jeg kun set den fange en
> fugl en enkelt gang. Det er en kanon opblevelse at se den fange en
> fugl (hvis den altså lige kan holde kløerne fra de mere sjældne
> gæster !). Den ene gang hvor jeg så den fik fat i noget var det en
> sumpmejse som blev "omdannet" til foder, og spurvehøgen satte sig
> et par minutter på græsplænen med fangsten inden den fløj videre.
> [...]

Spændende at læse om. For et par år siden var der en spurvehøg, som
muligvis havde slået sig efter det hurtige "overraskelsesdyk" ned over
taghjørnet efter småfuglene. Den havde ikke fanget noget, men den
sad i flere minutter på flisen lige udenfor min havedør. Jeg gætter på
at den måtte "sunde" sig lidt, før den kunne flyve videre.

Jeg ser ikke spurvehøgen tit nok til at kunne sige om de er i fremgang.

--
Med venlig hilsen Herluf Holdt
Nysgerrige Amatører - gør Verden sjovere


Lars Olsen (11-01-2004)
Kommentar
Fra : Lars Olsen


Dato : 11-01-04 14:20

> Brian Oestergaard skrev:
>
> Jeg synes forøvrigt at jeg har observeret spurvehøgen nogle flere gange i
år
> end tidligere år. Gad vide om bestanden er i fremgang ?

I følge Fuglenes Danmark af Michael Borch Grell (1998) er spurvehøgen i
fremgang. Mange milde vintre og flere velegnede ynglebiotoper har
sandsynligvis
dannet grundlag for fremgangen.
"I slutningen af 1980'erne opgjordes ynglebestanden til 3100 par. Men da
arten
siden har været i generel fremgang, skønnes den aktuelle landsbestand at
være i
størrelsesordenen 3500-4000 ynglepar."

Mvh Lars Olsen



Lars Olsen (11-01-2004)
Kommentar
Fra : Lars Olsen


Dato : 11-01-04 14:30

> Brian Oestergaard skrev:
>
> Jeg synes forøvrigt at jeg har observeret spurvehøgen
> nogle flere gange i år end tidligere år. Gad vide om
>bestanden er i fremgang ?

I følge Fuglenes Danmark af Michael Borch Grell (1998) er spurvehøgen i
fremgang. Mange milde vintre og flere velegnede ynglebiotoper har
sandsynligvis dannet grundlag for fremgangen.

"I slutningen af 1980'erne opgjordes ynglebestanden til 3100 par. Men da
arten siden har været i generel fremgang, skønnes den aktuelle landsbestand
at være i størrelsesordenen 3500-4000 ynglepar."

Mvh Lars Olsen

P.S. Hvorfor skal det altid gå galt med tekstombrydningen ?!!



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste