|
| Sommerblomster Fra : Majer |
Dato : 08-01-04 21:21 |
|
Hejsa!!
Vi har sidste sommer invisteret i en kolonihave, som var i en frygtelig
stand. Vi har nu lavet et bed med marksten som afrunder. Det er meningen at
vi vil lave et staudebed i efteråret, men vil jo gerne have nogle
sommerblomster, som vi kan nyde i år. Er der nogen der har et link til en
side med idéer til hvilke blomster vi kan så/plante, så det blomstrer det
meste af sæsonen??
På forhånd tak
--
Majer
www.majer.dk/kolonihaven/
| |
Birgitte Abkjær (08-01-2004)
| Kommentar Fra : Birgitte Abkjær |
Dato : 08-01-04 22:20 |
|
"Majer" <a@a.invalid> skrev i en meddelelse
news:3ffdbbbb$0$70010$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> Hejsa!!
>
> Vi har sidste sommer invisteret i en kolonihave, som var i en frygtelig
> stand. Vi har nu lavet et bed med marksten som afrunder. Det er meningen
at
> vi vil lave et staudebed i efteråret, men vil jo gerne have nogle
> sommerblomster, som vi kan nyde i år. Er der nogen der har et link til en
> side med idéer til hvilke blomster vi kan så/plante, så det blomstrer det
> meste af sæsonen??
I kan skam godt få stauder, der blomstrer denne sommer. Når I køber ind på
planteskolen, skal I bare se på de små skilte, hvornår blomstringstiden er.
Den eneste forskel på stauder og sommerblomster er, at stauderne kommer igen
næste år uden at man rører en finger.
Bortset fra det, skal man tit starte tidligt med at så sommerblomsterne (ca
april) og have god plads i vindueskarmene, hvis man altså ikke vil købe dem
færdige - der er de dog meget dyrere.
Jeg sår tit petuniaer selv - (
http://www.nethave.dk/nethave/html/petunia.html ) de gir godt og er pæne.
Tagetes er også taknemmelige, men marguritter har jeg aldrig haft held med.
Til gengæld har jeg stor fornøjelse af pelagonier, som er lette at formere,
men man skal have et sted, man kan opbevare dem om vinteren.
Stedmoder er også gode:
http://www.planteskole-ringen.dk/raad/saeson/psr_r_stedmoder.htm
Måske kan du bruge:
http://www.ihaven.dk/default.asp
Slå desuden op under"sommerblomster" på Google - I vil få masser af sites.
VH Birgitte
| |
Pia J (09-01-2004)
| Kommentar Fra : Pia J |
Dato : 09-01-04 09:33 |
|
Stedmoder og tagetes blomstrer rigtig længe, men tagetes er lidt sene.
Jeg havde også en masse guldvalmuer, de formerer sig selv i løbet af
sommeren og bliver bare flere og flere, blomstrer også til frosten tager
dem.
Løvemund er også nemme, dvs. jeg startede mine indendørs, så jeg ved ikke
hvordan de er at så direkte - jeg har for meget ukrudt, jeg kan ikke komme
til at luge uden at tage de små blomsterspirer. Jomfru i det grønne såede
jeg direkte, de kom fint. Blomsterkarse dækker godt hvis de får vand nok.
Hvad jeg ikke havde held med var fx. klokkeblomster, meksikansk solblomst og
stolte kavalerer.
Da jeg bor omgivet af marker, bl.a. brakliggende til jagt, så har jeg
opgivet at rense mine bede - der vil altid komme mere sådan som det blæser
her. Så jeg renser stykvis eftersom jeg har noget at fylde i bedet.
Prøv at finde en kombination af sene og tidlig blomstrende, så du har noget
pænt hele tiden.
Ja, det var så lidt af mine førsteårs-erfaringer som ny haveejer.
:Pia
| |
Preben Riis Sørensen (09-01-2004)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 09-01-04 21:07 |
|
"Pia J" <ngspam@ofir.dk> skrev> Da jeg bor omgivet af marker, bl.a.
brakliggende til jagt, så har jeg
> opgivet at rense mine bede - der vil altid komme mere sådan som det blæser
> her.
Det er forbavsende få ukrudtsplantearter der bliver problematiske ved
vindspredning. Hvis man tilplanter(med træer) en fhv.opdyrket
mark(ukrudtsfrøfattig), der er nabo til et ukrudtsområde, vil man kunne se,
at det kun er få meter af marken ind mod dette, der bliver plaget af
ukrudtsfrø. Så det er nok din egen frøproduktion der er problemet. Den kan
du komme af med på blot 7 år, men allerede efter 2-3 år mindskes
fremspiringen......
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Inger Pedersen (09-01-2004)
| Kommentar Fra : Inger Pedersen |
Dato : 09-01-04 21:30 |
|
"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
.. Hvis man tilplanter(med træer) en fhv.opdyrket
> mark(ukrudtsfrøfattig), der er nabo til et ukrudtsområde, vil man kunne
se,
> at det kun er få meter af marken ind mod dette, der bliver plaget af
> ukrudtsfrø.
Ja, for de planter, der vokser på marken med masser af lys, trives ikke i
skyggen under træerne.
Til gengæld vil der efter nogle år med skygge vokse ukrudt, der trives netop
der.
Det skal godt nok være mørkt, for at der slet ikke vokser ukrudt.
Hvis man vil undgå frøukrudt, er det effektivt at plante bunddækkeplanter
som f.eks. hasselurt, anlægge en græsplæne - eller at lægge et godt lag
flis.
Hilsen Inger
| |
Preben Riis Sørensen (10-01-2004)
| Kommentar Fra : Preben Riis Sørensen |
Dato : 10-01-04 00:22 |
|
"Inger Pedersen" <inger@fjerndettepedersen.tdcadsl.dk> skrev
>
> Ja, for de planter, der vokser på marken med masser af lys, trives ikke i
> skyggen under træerne.
Nu går der jo en del år inden små træer kan kaldes skov Mit eksempel
kunne også have været belyst med en opdyrket mark, der så lægges brak. Den
opdyrkede mark er næsten ukrudtsfri. Ind mod det ukrudtsbefængte område,
kommer der milliarder af ukrudt op i en bræmme, der kun er et par meter
bred.
Dette skulle belyse problematikken med vindspredning. Den er ikke
dominerende/egentlig problematisk.
> Hvis man vil undgå frøukrudt, er det effektivt at plante bunddækkeplanter
> som f.eks. hasselurt, anlægge en græsplæne - eller at lægge et godt lag
> flis.
Enig, eller plante stauder tæt.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk
| |
Jakob Bock (09-01-2004)
| Kommentar Fra : Jakob Bock |
Dato : 09-01-04 16:42 |
|
Pia J skrev:
> Hvad jeg ikke havde held med var fx. klokkeblomster, meksikansk solblomst og
> stolte kavalerer.
Hvad gik der galt? Jeg fik nogle planter af stolt kavaler med hjem for
nogle år siden, og siden er de dukket op alle vegne i haven -- de sår
sig selv.
Mexikansk solblomst blev prøvet sidste år. Så vidt jeg husker skulle
den sås (indendørs) forholdsvist tidligt, og blev først plantet sent
ud. Planten bliver kæmpestor (endnu større en stolt kavaler), med en
hovedstamme, som er flere cm tyk.
--
Venlig hilsen
Jakob Bock
| |
|
|