"Andreas Falck" <andreas.falck@jyde.invalid> mælte sligt:
>Hvilke beviser har vi for, at Bibelen er historisk korrekt? Kan man
>regne med dens oplysninger om navne, steder og geografiske
>betegnelser? Et par hundrede års fund og forskning, gør den troværdig.
>Arkæologien er med til at støtte vor tro.
Og dog er der store lakuner - som f.eks. at ægypterne helt undlader i
deres i øvrigt omfattende historieskrivning at bemærke Josef, Moses,
plagerne, faraos nederlag og at et par millioner slavearbejdere
pludselig forlader landet. Og ligeledes savnes der også israelitiske
levn fra de steder i ørkenen, hvor disse to millioner israelitter
opholdt sig.
>Moabiterstenen, der blev fundet i Jordan i 1868,
Meshastelen, kaldes den gerne på dansk. Jeg har selv haft fornøjelsen af
at læse den i originalindskriften :)
>bekræfter det angreb, som er omtalt i 2 Kong 1 og 3. De nøgne
>kendsgerninger fortæller, at Israels konge Akab døde i 853 f. Kr,
>hvorefter Moabs konge angreb Judæa.
Judæa er i denne sammenhæng en anakronisme. Ifølge Bibelen er historien
denne: Moabs konge, Mesha, gjorde oprør mod Israel, ikke Juda, fordi han
blev pålagt enorme skatter. Israels konge, Joram, bad da Judas konge
Joshafat om hjælp til at knuse oprøret, hvilket han fik. Disse to gik da
gennem Edoms ørken, syd om Dødehavet, ind i Moab og slog ved Jahves
hjælp moabitterne der, hvorefter de ødelagde byer og marker, tilstoppede
kilder og fældede alle nyttige træer for at straffe landet. Til sidst
omringer de Mesha, der har søgt tilflugt i fæstningen Kir-Hareset, og
denne ofrer af desperation sin førstefødte søn som brændoffer, hvorefter
Israel, der ifølge Bibelen netop står over for den endelige sejr, af en
eller anden mystisk grund opgiver ævred og drager hjem.
Meshastelen giver dog en noget anderledes historie...
>Guds mirakuløse indgriben drev moabitterne på flugt. Dette beskrives
>nøje af Moabiterstenen og er med til at bekræfte Bibelens beretning.
Arh... det er vist en lidt lemfældig omgang med sandheden, du her har
gang i. Meshastelen beskriver ingenlunde Jahves indgriben og driven
moabitterne på flugt - tværtimod står der:
Jeg er Mesha, søn af Kemosyat, Moabs konge [...] Omri var konge i
Israel, og han undertrykte Moab i mange dage, for Kemosh var vred på
sit land. Og hans søn fulgte efter ham, og han sagde også: "Jeg vil
undertrykke Moab." I mine dage sagde han så, men jeg så ned på ham og
hans hus. Og Israel er gået til grunde for evigt. Og Omri havde
indtaget Medeba, og han boede der i sine dage og i sin søns dage,
fyrre år. Men Kemosh genoprettede det i mine dage. [...]
Israels konge byggede Atharoth [en by], men jeg bekæmpede dem og
indtog den [byen] og dræbte alt folket - byen tilhører Kemosh og Moab!
[...] Og Kemosh sagde til mig: "Gå! Tag Nebo [en by] mod Israel", og
jeg gik ved nat og kæmpede mod den fra daggry til middag. Og jeg
indtog den og dræbte alle: 7000 mænd, drenge, kvinder, piger og
gravide kvinder, for jeg havde viet den til Ashtar-Kemosh. Og jeg tog
derfra Jahves alter-arner og bragte dem til Kemosh. Og Israels konge
havde bygget Jahas og boede dér, medens han kæmpede mod mig. Men
Kemosh drev ham ud for mit åsyn, og jeg tog fra Moab 200 mænd, alle de
fremmeste helte, og jeg sendte dem mod Jahas og tog den og føjede den
til Dibbon. [...].
Her beskriver Mesha, hvordan han gik ud imod Omris søn (Akab), og vandt
en række sejre over ham takket være sin gud Kemosh. Men ikke et ord om
Israels sejrrige togt, der satte en stopper for oprøret, og ikke et ord
om Akabs søn, Joram, som Bibelen skriver om.
Venlig hilsen,
Rasmus Underbjerg Pinnerup
--
"O, golem, golem, golem,
I made you out of clay!
O, golem, golem, golem,
my enemies you'll slay!"