"J&J" <honoresvej@stofanet.dk"fjern"> wrote in message
news:3ff6b7e2$0$24833$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Jeg vil høre, hvordan min biologiske datter af første ægteskab, er stillet
> arvemæssigt efter mig.
> Hun er født i 1972 , men blev i forbindelse med en skilsmisse i 1978,
> adopteret af min ekskones nye mand.?
Din datter er ikke længere berettiget til at arve efter dig.
Ved adoption indtræder adoptivbarnet med samme retsstilling som adoptantens
(adoptivfaderens) eventuelle egne børn. Samtidg bortfalder retsforholdet
mellem barnet og dets virkelige slægt. Begge dele fremgår af Adoptionslovens
§16.
"Ved adoption indtræder samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som
mellem forældre og deres ægtebarn, og barnet og dets livsarvinger arver og
arves af adoptanten og dennes slægt, som om adoptivbarnet var adoptantens
eget barn. Samtidig bortfalder retsforholdet mellem adoptivbarnet og dets
virkelige slægt."
> Kan denne adoption annuleres /laves om ?, selvfølgelig i samråd med
> adopterede.
Ja det kan den. Iflg. Adoptionslovens §18 kan justitsministeren ophæve en
adoption hvis adoptivbarnet og adoptanten (i dette tilfælde din kones nye
mand) er enige om det.
Du skal dog være opmærksom på, at det ikke automatisk betyder, at din datter
generhverver sin arveret efter dig - fordi hun er over 18 år. Disse regler
findes i Adoptionslovens §23, som kun giver automastisk genindsættelsesret
til personer under 18 år. Resten må henholde sig til stk. 4: "I øvrigt
genindtræder ingen retsvirkninger i forhold til den virkelige slægt.".
--
Med venlig hilsen
Jesper Brock
Journalist,
www.budstikken.com
Chefredaktør,
www.unfairpris.dk