/ Forside / Interesser / Dyr / Fugle / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Fugle
#NavnPoint
dova 5097
Nordsted1 1938
katekismus 1408
arne.jako.. 910
CLAN 880
akle 875
HelleBirg.. 800
molokyle 790
piaskov 740
10  jakjoe 695
Ørnecykeltur 30/12 2003 til Vomb og omegn.
Fra : Keld Rasmussen


Dato : 31-12-03 22:00


Observationer foretaget tirsdag den 30. december 2003 under en
ørnecykeltur til Krankesjön, Vombs ängar, Vombsjön, Snogeholmssjön,
Ellestadssjön og Krageholmssjön (Sverige, Skåne).

Denne tekst kan også læses på adressen:
http://home15.inet.tele.dk/keld/tur20031230.htm
I denne fil er der indsat naturfotos fra besøgene på ovenstående
lokaliteter.

Vejr den 30/12:
Temperatur kl. 5:10 1 grad, kl. 21:15: 0 grader.
Skydække: Overskyet med enkelte huller, som solen kunne skinne
igennem.
Nedbør: Tre kortvarige byger.
Vind: Ingen eller svag fra SV.
Sigt: cirka 4 km da det var mest diset.

Sol op: 8:35.
Sol ned: 15:40.

Hjemmefra kl. 5:10. Toget fra KBH kl. 6:00. I Malmø C kl. 6:40. Stadig
196 kr. for en returbillet med cykel.

Rute ud: Malmø C - Arlöv - Hjärup - Lund - S. Sandby - Tvedöra -
Krankesjön (Skåneleden).

I Lund kl. 7:40.
I S. Sandby kl. 8:20.

Fugle fra Lund til Krankesjön:
- Dompapper i flok.
- 1 Musvåge.
- 3 Gåseflokke, den ene Grågæs.

Ved "Almen", fugletårnet ved sydlige bred af Krankesjön kl. 9:00. Søen
var Isfri:
- 200 Kanadagæs. Gæssene lettede efterhånden i småflokke. De fleste
var væk kl. 10:00.
- 40 Knopsvaner.
- 20 Stor skalleslugere.
- 1 Lille skallesluger, en hun.
- Hvinænder.
- 30 Blishøns.
- Grågæs.
- Mange overflyvende gåseflokke, flest Sædgæs.
- 1 Sortspætte i skoven bag fugletårnet.
- 1 Ravn i skoven.
- 1 Havørne, ungfugl, kl.10:15.

Kl. 10 og frem synes at være et godt tidspunkt for Havørne ved
Krankesjön.

Ved Silvåkra-fugletårnet kl. 10:50. Den syd-østlige ende af
Krankesjön:
- Knopsvaner.
- 400 Blishøns.
- 2 Lille skallesluger han og hun.
- Gråænder.
- 2 Havørne, den ene en ungfugl, kl. 11:05.

Vombs ängar, kl. 11:25. Mange store vandpytter på engene :
- 2 gåseflokke. 40 gåse i den ene flok og 30 i den anden. Flest
Blisæs, enkelte Sædgæs.
- Råger.

Ved Vombsjön kl. 12:10, der hvor skovvejen mellem Vomb og Björka er
tættest på søen. Vandstanden er steget cirka 30 cm siden sidst.
- 16 Knopsvaner i en flok, 7 ungfugle.
- Gråænder.
- Stor skalleslugere.

Via Björka, Ilstorp til Sövde. Undervejs:
- 1 Musvåge.

Mellem Sövde og Snogeholmssjön, ved T-krydset til Sövdeborg:
- 1 Havørn over engen til venstre for vejen, ned mod Sövdesjön.

Ved Snogeholmssjön, langs stien på den vestlige bred:
- 9 Skarver
- Knopsvaner.
- Gråænder.
- Stor skallesluger.
- 1 Ravn i skove.

Der er en Skarvkoloni ved Snogeholmssön.

På vejen mellem Snogeholmssjön og Ellestadssjön:
- 1 Musvåge.

Ellestadssjön, set fra den dejlige udsigt på landevejen langs
vest-siden af søen, kl 14:10:
- MANGE svaner på søen. Kunne høre Sangsvaner trompetere.
- Mange andefugle på søen.
- 1 Fiskehejre.
- 1 Rød glente.
- Ravn.

Ved gården Amalielund, der ligge ved grusvejen som fører ind mellem
Ellestadssjön og Krageholmssjön kl. 14:30:
- 4 Ravne legede tagfat i skoven bag gården.
- 2 Røde glenter.

Krageholmssjön kl. 14:45. Den nordlige ende, ved skovbrynet dér hvor
vejen rundt om søen går ind i skoven.
- Skarv.
- Stor skallesluger.
- 2 Røde glenter.
- På den østlige bred sad en stor mørkebrun fugl i et træ. Da den
lettede, var det muligt at se, at det var en Havørn.
- 30 kragefugle i træet sammen med ørnen.
- 20 Fiskehejre lette, da Havørnen kom på vingerne.
- Mange andefugle på søen lettede ligeledes.


Pudsigt. På de sidste par ture, her om vinteren, har jeg stort set kun
observeret Røde glenter på den sydlige del af turen ved Ellestadssjön
og Krageholmssjön. Jeg er selvfølgelig først kommet til disse søer
sidt på dagen, så hvis glenterne er lang tid om at komme ud af fjerne,
kan det måske forklare observationerne. Eller er der en
geografisk/økologisk forklaring?


Tilbage ved Ellestadssjön kl. 15:20:
- En stor mørkebrun fugl i toppen af et træ på en ø i søen.

Hjem via Knickarp - Beden - Ågerup - Ramslid - Häckeberga - Assartorp
- Hyby - Bara - Malmø C. Ved Malmø C kl. 19:35.

Hjemme kl. 21:10.

Mange fugle, omtrent vindstille, fin dag.


Med venlig hilsen

Keld Robert Rasmussen



Keld Rasmussen

Email: r2d2@postkasse.com

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408914
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste