/ Forside / Interesser / Dyr / Hunde / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Hunde
#NavnPoint
Birgitta 19198
Nordsted1 6865
bevi54 6505
Jernladyen 4457
dova 4371
qfha 3911
knh15 3385
k.j.k 3376
ans 3077
10  vaxen 2670
Hjælp - Alene hjemme problemer :-(
Fra : Ann K


Dato : 31-12-03 12:33

Hejsa.
Ville ellers ikke komme tilbage til gruppen...

Men nu har jeg fået problemer - og de er store!

Sagen er min sheltie Dise... nu ca 3½ år gammel, tæt på løbetid og med
forventet første parring lige så snart hun er klar

Dise har altid kunnet være alene hjemme... hun er i vores lille aneks
sammen med den ene af vores katte + radioen tændt - og det har altid været
dér hun skulle være, når hun skulle være alene... Hun har altid fået en
lille guf, når jeg eller min mand er gået fra hende - den har hun spist og
så ellers lagt sig på ryggen i sengen og snorksovet Hun har ikke sagt
en lyd, før end hun
kan høre at vi igen er hjemme, så har hun gøet glad... vi har aldrig gjort
så forfærdeligt meget ud hjemkomsten, blot fortalt hende at hun er dejlig
og så et lille klap... derefter lukket hende ud i haven...
Foruden Dise har vi et ældre labrador-x Sif... de to hunde er adskilte, når
vi ikke er hjemme - mest fordi Sif fik en alvorlig skade kort efter at Dise
var blevet købt, og vi ville ikke vænne Dise til at være sammen med en
anden hund, hvis nu denne hund lige pludselig ikke længere ville være
der... Samtidig kunne Sif dengang ikke klare fysisk at være for meget
sammen med en lille legesyg hvalp... Sif er alene hjemme i vores hus...
Huset og Annekset er sammenbygget med hjælp af en vinterhave...
Sif er med alderen blevet bange for skud, torden og nytårsfyrværkeri
Hun gøer, piber og farer rundt, når det brager (kan dog beroliges med et
par hurtige kommandoer og et tyggeben)... Dise styrter også
forvirret rundt, når hun ser Sifs opførsel, men hvis hun er alene (dvs Sif
ikke er i nærheden) siger hun intet til bragene...
I forgårs kom jeg så hjem efter en indkøbstur, der havde varet ca 2
timer...
Sagde dav til Sif og gik så over i annekset for at hente Dise... På en
eller anden måde havde hun fået lukket sig selv ude på vores badeværelse...
ved døren kunne man se at hun havde kradset løs på muren for at komme ud...
der lå brokker af puds/mørtel på gulvet... Eller rettere; Jeg *troede* at
det var derfor, hun havde kradset...
I går aftes kom jeg så hjem efter en tur i teateret... jeg gik
kl ca 18.30 og var tilbage kl ca 23... som sædvanlig sagde jeg dav til Sif
og lukkede hende i haven og gik så over for at hente Dise
*CHOK*... Hele døren mellem annekset og vinterhaven var smurt ind i blod!!!
Der var dybe kradsemærker i dørkarmen og på selve døren... Endnu engang
havde Dise også kradset løs i muren mellem soveværelset og badeværelset
(der er "indholdet af annekset")... og Dise selv var nærmest hysterisk
lykkelig for at jeg var kommet hjem... At hendes poter var fulde af sår
giver vel næsten sig selv!

Jeg *tror* ikke at hun har reageret på at Sif evt har gøet af fyrværkeri...
Sif gøer nemlig utroligt sjældent af det, når vi ikke er hjemme.. det har
vi tjekket med naboerne...

Jeg har til d. 4/1 at få løst dette problem!!! Så skal jeg være tilbage på
arbejde...
Min mand og jeg er så heldige at vi arbejder forskudt for hinanden, så at
hundene tre dage om ugen kun er alene i ca 2 timer, mens de i to dage er
alene i ca 6....
Men ingen af os er stand til at tage Dise med på job! Min mand er
hyreschauffør og jeg arbejder i en ungdomsklub, hvor hunde af hensyn til
allergiske børn ikke må komme...

Nogle gode råd efterlyses - hurtigt!!!
Skal jeg prøve at gå fra hende flere gange om dagen - bare nogen
minutter... og så komme tilbage?
Skal jeg prøve at lade hende være alene, sådan som hun "plejer" og så gå
over til hende lige så snart jeg kan høre hende???
eller... ???

Af ting som er blevet ændret i Dises dagligdag, kan jeg kun komme i tanke
om en... hun er normalt en aktiv agilityhund... men da vores klub pt ikke
har en bane at træne på, har hun ikke været afsted til træning i hele
december... ellers er alt som normalt mht aktivering og motion...

--
Mvh Ann
Kennel Sifsafs... opdræt af shetland sheepdogs
Hvalpe ventes engang med tiden!
Fjern Bingo, Bongo ved kontakt



 
 
Benny Mortensen (31-12-2003)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 31-12-03 18:45


"Ann K" <tsarsBingo@Bongo.os.dk> skrev i en meddelelse
news:bsubvl$pir$1@sunsite.dk...
> Hejsa.
> Ville ellers ikke komme tilbage til gruppen...
>
> Men nu har jeg fået problemer - og de er store!
>
Hej Ann

Ja det lyder ikke spor sjovt. Noget tyder på, at Dise går helt i panik, når
i går. Så når i skal have det løst inden 4/1-04 så lad os håbe dette kan
hjælpe.

Når i skal hjemmefra, så skal i tale med hende, så hun opfatter det som
positivt, at i går. Hvis i går samtidigt, så skal den ene af jer gå, og den
anden tale med hunden. Det tager nok ca 5 minutter længere at komme
hjemmefra, men virker det, så sparer det da for flere ødelæggelser. Men
husk, at hunden skal ikke ynkes, der skal tales normalt med den, fortæl den
hvor meget i glæder jer til at komme hjem igen, og gå med hende.
Det undrer mig bare, at skrækken for at være alene hjemme, først er kommet
nu, så i skal jo nok til at undersøge, om der ligger andre ting til grund.
Tænk på muligheder som Rotter, eller måske en Mår på loftet, Ræv i haven,
eller andet udefrakommende, som kunne risikere at gøre hende bange.

M.V.H.....Benny..



Ann K (31-12-2003)
Kommentar
Fra : Ann K


Dato : 31-12-03 22:58

Hej Benny.
Sidder alligevel alene hjemme en nytårsaften, så jeg kan vel ligeså godt
svare med det samme
Klipper og hakker...


> Ja det lyder ikke spor sjovt.

Du kan tro det ikke er sjovt!!! Min stakkels vovse...

> Så når i skal have det løst inden 4/1-04 så lad os håbe dette kan
> hjælpe.

Jeg har idag flere gange været "gået" fra hende... sådan du ved "helt
tilfældigt"... HVER gang har hun stået og hængt med mulen Hun vil ikke
være alene

> Når i skal hjemmefra, så skal i tale med hende, så hun opfatter det som
> positivt, at i går.

Derfor får hun også altid sin guffer faktisk stod hun og ventede på
den... sådan "Så gå nu - så jeg kan få min guf"

Hvis i går samtidigt, så skal den ene af jer gå, og den
> anden tale med hunden.

Der er tale om at Dise bliver ført ind i annekset... som oftest _inden_ vi
overhovedet gør anstalter til at gå! Mest fordi vi aldrig har fået indøvet
et signal til hende, om at hun ikke skal med... Sif kan vi "fortælle" det
til, ved at jeg tager min styrthjelm med ud af døren - og lægger den i
vindfanget
Vi _ved_ at Dise altid bare har gnasket sin guf og så lagt sig i sengen,
fordi vi flere gange har tjekket det ved at kigge gennem vinduerne (ret
umuligt at forklare - men det _kan_ lade sig gøre, sådan som vores hus er
bygget Det har ikke haft nogen betydning for hende at vi stadig har
været i selve huset... hun vidste at hun var "alene hjemme"...

> Det tager nok ca 5 minutter længere at komme
> hjemmefra, men virker det, så sparer det da for flere ødelæggelser.

Jeg er bedøvende ligeglad med ødelæggelserne!!! det er døde ting som kan
repareres eller erstattes!!!
Men min stakkels vovse derimod... det gør _ondt_ at tænke på at hun er så
bange!!!

> husk, at hunden skal ikke ynkes, der skal tales normalt med den, fortæl
den
> hvor meget i glæder jer til at komme hjem igen, og gå med hende.

Vi har aldrig ynket hende... bare sagt "over til Saga" med en glad stemme
og dise er så vimset forventningsfuld hen til døren guftid...

> Det undrer mig bare, at skrækken for at være alene hjemme, først er
kommet
> nu,

Jeg _fatter_ det ikke!!! Har idag talt med naboen, som aldrig tidligere har
hørt så meget som et vuf fra Dise... Sif derimod har altid meldt, når der
kom nogen - også selv om hun var alene...

> så i skal jo nok til at undersøge, om der ligger andre ting til grund.

Min tanke er hendes nært forestående løbetid???? Hun bliver altid lidt
ekstra kælen og klistrende i ugerne op til men hun har aldrig før været
usikker eller uselvstændig... og virker heller ikke sådan nu, når vi er
sammen med hende - kun meget kælen...

> Tænk på muligheder som Rotter, eller måske en Mår på loftet, Ræv i haven,
> eller andet udefrakommende, som kunne risikere at gøre hende bange.

Rotter vil i tilfælde af at de kommer ind, kun overleve i ganske kort
tid!!! Vores kat har jo sit ry at tænke på!
Vi havde i november en mår på loftet i selve huset... da vi skulle jage den
ud tjekkede vi specifikt at det ikke var muligt for den bare at flytte ind
ovenpå annekset og ræven kan ikke rigtig komme til at forstyrre... det
ene vindue vender ud til kattenes løbegård - det andet til en udestue...
Har idag igen fået tjekket om det evt kan være fyrværkeriet - men nej, hun
er bedøvende ligeglad, når bare Sif ikke er til stede...
--
Mvh Ann
Kennel Sifsafs... opdræt af shetland sheepdogs
Hvalpe ventes engang med tiden!
Fjern Bingo, Bongo ved kontakt



Benny Mortensen (02-01-2004)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 02-01-04 03:54

Hej igen Ann

Ja nu tænkte jeg ikke så meget på rotter, som var kommet ind, men mere om
hun kunne høre / lugte dem. Det samme gælder for evt Mår eller Ræv. Altså
noget hun kunne blive bange for, men ikke kan stille noget op imod. Der har
jo tilsyneladende ikke været nogen reaktion hos katten, så havde du jo nok
nævnt det. Så er vi vel næsten efterladt med tanken om, at hun har haft
nogle helt forrygende mareridts, måske her kan den ventede løbetid spille
ind, det skal jeg da ikke kunne udelukke.

M.V.H......Benny..



Rinnie Ilsøe (03-01-2004)
Kommentar
Fra : Rinnie Ilsøe


Dato : 03-01-04 02:44


"Ann K" <tsarsBingo@Bongo.os.dk> wrote in message
news:bsubvl$pir$1@sunsite.dk...
> Hejsa.
> Ville ellers ikke komme tilbage til gruppen...

Dejligt du er tilbage!

Kan der være noget der har skræmt hende?
Evt. nogen børn der synes det var sjovt at hunden gøede og hylede når de
gjorde et eller andet?

Rinnie



Ann K (03-01-2004)
Kommentar
Fra : Ann K


Dato : 03-01-04 20:32

Hejsa.
Annekset ligger bag huset... vi har en forhave foran huset... det vil være
temmeligt svært for børn at komme derind... specielt fordi Sif jo vil gø
alarm, hvis nogen går gennem vores havelåge :)
De unger, der bor på vejen er forøvrigt nogle søde af slagsen... er sikker
på at de ikke ville genere vores hunde eller katte, hvis ikke vi er
hjemme... Du skulle se dem, når de om sommeren står i døren med en "buket
blomster" (hugget fra et af de tomme til-salg-huse) og spørger om "Sif
kommer ud at lege "

Men jeg *tror* at mysteriet er løst... har idag været oppe på anneksets tag
(tagpap med en 30graders hældning)... der lå resterne af en raket eller
lignende... og der var en sodsværtet afmærkning på tagpappet... Det skulle
ikke undre mig om en vildfaren raket er landet på vores tag - og så er
eksploderet Hvis raketten er kommet fra nogen af dem, der bor på vores
parallelvej, så er der tale om en såkaldt chrysantemumbombe, der giver et
kæmpebrag fra sig.... (ja - denne form for fyrværkeri er ulovlig... prøv
lige at forklare den slags til hjernedøde idioter! )
Dét ville i hvert fald kunne tage pippet fra selv den bedste hund...
specielt, hvis den ved et uheld har fået lukket sig inde i et lille rum,
der pgr et ovenlysvindue også ville give et stort lysglimt!!!

Dise har nu prøvet at være rigtig alene hjemme i selve huset... hun og Sif
lå sammen med en af kattene og sov så dejligt på sofaen, da jeg listede ind
og tjekkede Og hun har også prøvet at være helt alene i huset (bare i 5
minutter)... det gik også fint - sofaen _er_ altså eddergo' at sove på
Hun vil dog stadig helst ikke ind i annekset, men kan dog være der, hvis
enten jeg eller min mand også er der... og hun kan også være der selv om
manden sover - og derfor ikke lige er til særlig stor hjælp, når det gælder
om at berolige hende ;)
Det er selve det, at være alene i annekset, hun er bange for...
Jeg er sikker på at det vil tage laaang tid, før end hun igen vil blive
tryg ved annekset - hvis hun da nogensinde bliver det igen?... Men indtil
da tager vi det stille og roligt
Så løsningen er indtil videre, at Dise under ingen omstændigheder skal være
alene i annekset... hvis hun vil med os derind er det helt fint, men hun
bliver hverken lokket eller tvunget!
Jeg har købt sådan en D.A.P dims til stikkontakten (mest fordi vi har gode
erfaringer med den tilsvarende feliway til katte)... og håber så på at
feromonerne også kan være med til at give hende en fornemmelse af
tryghed...
På et tidspunkt vil jeg så forsøge at lade hende være derinde sammen med
Sif... men igen - det vil først være om laaang tid!
Hun skal have ro og tid til (måske) at glemme den forfærdelige oplevelse!!!
Heldigvis er hun ikke blevet bange for fyrværkeribragene gad vide,
hvorfor ikke??? Hvis altså min teori om raketten passer...

--
Mvh Ann
Kennel Sifsafs... opdræt af shetland sheepdogs
Hvalpe ventes engang med tiden!
Fjern Bingo, Bongo ved kontakt



Benny Mortensen (05-01-2004)
Kommentar
Fra : Benny Mortensen


Dato : 05-01-04 11:39

Hej igen Ann

Den køber jeg. Men hvorfor den ikke er blevet bange, ja det ved vel ikke
engang hunden .... Hunde har sommetider en underlig psyke. Min onkel
havde en Collie, som jo selvfølgelig var verdens skønneste hund. En nat stod
den og nev min fætter i armen, han sov videre, det blev hårdere og hårdere,
og til sidst bed den ham af et godt hjerte, så min fætter for op af sengen,
og havde vel egentligt i sinde at skælde hunden ud. Men fik så tanken, at
når han stod op, så måtte han jo skulle på toilettet, så han lukkede
værelsesdøren op. Høje flammer fik ham dog overbevist om, at komme på
toilettet, måske ikke lige var det vigtigste lige nu, og han var nu
pludseligt blevet i stand til at tænke klart, så en stol røg ud gennem
vinduet, hund og fætter bagefter. Min Fætter har jeg dog set siden, men
hunden forsvandt sporløst. Men inderst inde, tror jeg aldrig, at min fætter
glemmer denne hund, for uden den, ville han vel næppe have eksisteret idag,
så er der et ar på armen efter biddet, tror jeg han kigger på det, med en
kærlighed, som andre måske vil have svært ved at forstå .

M.V.H.....Benny..



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177559
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408931
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste