---

Hej gruppe

Jeg er datalogistuderende og er i den forbindelse blevet forvirret Det
er der vel ikke noget at sige til.

Jeg har troet at en kilobit var 1000 bits (og så fremdeles med mega,
giga...) mens jeg udmærket vidste at en kilobyte var 1024 bytes (og så
fremdeles med mega, giga...). Men så fornyligt kom en kammerat og jeg med
to forskellige resultater og vi fandt ud af at han havde regnet en kilobit
som 1024 bits.

Jeg ved der er stor uenighed om dette, men er der noget der er officielt?
Ligger forskellen i Kbits og kbits eller hvor?

-Jacob

---

"Jacob" <omo@adslhome.dk> wrote in message
news:1jemon2p8nqe0$.38s2dnudotxl.dlg@40tude.net...
> Jeg ved der er stor uenighed om dette, men er der noget der er
officielt?

Nej. Et kilo = 1000, men der er tradition for at anvende kilo = 1024 =
2^10 indenfor IT. Hvis du anvender 1000, vil du ofte være den, der gør
det anderledes end os andre.

hilsen
Uffe

---

Mon, 29 Dec 2003 13:15:00 +0100, Uffe Kousgaard <look_at_www.routeware.dk>
skrev:

> "Jacob" <omo@adslhome.dk> wrote in message
> news:1jemon2p8nqe0$.38s2dnudotxl.dlg@40tude.net...
>> Jeg ved der er stor uenighed om dette, men er der noget der er
>> officielt?
>
> Nej. Et kilo = 1000, men der er tradition for at anvende kilo = 1024 =
> 2^10 indenfor IT. Hvis du anvender 1000, vil du ofte være den, der gør
> det anderledes end os andre.

Med mindre du er harddisk-fabrikant!

De tæller nemlig kilo som 1000. Derfor vil du opdage, at den 40 GB
harddisk, du har købt, kun rummer 37,2 GB, når den er klar til brug.


mvh
Krabsen





--
Sendt via Opera.
www.krabsen.dk
www.responsnord.dk
mfl

---

"Gert Krabsen" <krabsen@krabsenfjernes.dk> wrote in message
newsr0x0ewuo76ggyl@news.sunsite.auc.dk...
> Med mindre du er harddisk-fabrikant!
>
> De tæller nemlig kilo som 1000. Derfor vil du opdage, at den 40 GB
> harddisk, du har købt, kun rummer 37,2 GB, når den er klar til brug.

Rigtigt. Af samme årsag anvendes volumen-% for spiritus fremfor vægt-%,
da tallet derved bliver større (alkohol er lettere end vand). En alm.
40% ville nemlig så kun være ca. 33,5% og det ville jo ikke se godt ud.
Man kan finde mange af den slags eksempler, når varer skal deklareres.

---

Uffe Kousgaard wrote:
>
> Rigtigt. Af samme årsag anvendes volumen-% for spiritus fremfor vægt-%,
> da tallet derved bliver større (alkohol er lettere end vand). En alm.
> 40% ville nemlig så kun være ca. 33,5% og det ville jo ikke se godt ud.

Eftersom totalindholdet i fx en flaske snaps angives i centiliter eller
milliliter og ikke i gram, er det da meget rimeligt at angive alkohol-
indholdet i en enhed der er proportional med opløsningens volumen.

Førhen havde nogle varer vægtprocent og andre volumenprocent, og jeg
mener at det var en *politisk* beslutning der skulle gøre livet
*lettere* for forbrugerne, der førte til at man gik over til volumen-
procent overalt. Som bekendt er det ikke simpelt at omregne mellem
volumenprocent og masseprocent.

Med volumenprocent er det let at regne ud hvor meget alkohol man har
drukket. I øvrigt svarer 15 mL = 1,5 cL alkohol til én genstand.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

"Jeppe Stig Nielsen" <mail@jeppesn.dk> skrev i en meddelelse news:3FF0389D.530D002D@jeppesn.dk...
>
> Med volumenprocent er det let at regne ud hvor meget alkohol man har
> drukket. I øvrigt svarer 15 mL = 1,5 cL alkohol til én genstand.
>
Med gramprocent er det da også let.
Skal du beregne din promille er det typisk gram alkohol der indgår i
gængse formler. Eksempelvis forbrændes ca 1 g pr time pr 10 kg
kropsvægt.

Mvh
Martin

---

Martin Larsen wrote:
>
> > Med volumenprocent er det let at regne ud hvor meget alkohol man har
> > drukket. I øvrigt svarer 15 mL = 1,5 cL alkohol til én genstand.
> >
> Med gramprocent er det da også let.

Ja, men så skal vi gå over til at sælge snaps, vodka etc. efter vægt
og ikke efter rumfang. Altså fx 660 gram vodka i en flaske i stedet for
at angive indholdet som 70 cL.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

> > Jeg ved der er stor uenighed om dette, men er der noget der er
> officielt?
>
> Nej. Et kilo = 1000, men der er tradition for at anvende kilo = 1024 =
> 2^10 indenfor IT. Hvis du anvender 1000, vil du ofte være den, der gør
> det anderledes end os andre.

Grunden til at man regner det på den måde er ved den gamle fordobel regel
der stadig følges..
1
2
4
8
16
32
64
18
256
512
1024

--
J@bbe

530L Effectline Akvarie (er stadig i gang med opbygningen, men har nogle
fisk i)
Symphony 1.8, NASA PW 4.81KVM, HQ Stealth, Prism E2, Symphony 3.3(drager)
Aprilia AREA 51 45/scooter
http://hjem.get2net.dk/jabbe/index.htm

---

> Grunden til at man regner det på den måde er ved den gamle fordobel regel
> der stadig følges..

Ja det regnede jeg også med, men så afhænger "kilo"'s værdi af talsystemet
man regner i?

Det kan jeg sagtens gå med til men der er jo mange der også bruger 1000
bits = 1 kbit = 1 Kbit i det binære talsystem. Igen er der andre der ser
forskel på Kbit og kbit osv.

-Jacob

---

Ja, som netop er 2^10 (se mit indlæg).

"jabbe(4000)" <jabbe@get2net.dk> wrote in message
news:5elIb.4012$Tx2.2608@news.get2net.dk...
>
> Grunden til at man regner det på den måde er ved den gamle fordobel
regel
> der stadig følges..
> 1
> 2
> 4
> 8
> 16
> 32
> 64
> 18
> 256
> 512
> 1024

---

Jacob <omo@adslhome.dk> writes:

> Jeg har troet at en kilobit var 1000 bits (og så fremdeles med mega,
> giga...) mens jeg udmærket vidste at en kilobyte var 1024 bytes (og så
> fremdeles med mega, giga...).

Det kommer an på...

Til netværk ville jeg forvente at kilo- altid betegnede
1000 og ellers ville jegh nok forvente kilo- som værende 1024 i
computersammenhænge. Nu er det sjældent at man regner i bit andre
steder end i netværk, derfor betegner kilobit oftest 1000 bit.

Harddiske er specielle. Her betegner kilobyte ofte 1024 byte og
megabyte 1024000 bytes. Jeg tror dette skyldes at der er grund til at
lade diskblokke være 512 bytes mens der ikke er nogen grund til at
vælge specielle pæne antal diskblokke.

--
Peter Makholm | The four letter word beginning with L?
peter@makholm.net | It's life, love, libc or lisp
http://hacking.dk | -- Depending on you point of view

---

Scripsit Jacob <omo@adslhome.dk>

> Jeg ved der er stor uenighed om dette, men er der noget der er officielt?

Nej.

Personligt forsøger jeg konsekvent at anvende 1024-potenser til bytes
(fordi i de situationer hvor det er praktisk at behandle sine data som
bytes, er der ofte også bitpilleriske fordele ved at behandle dem i
toerpotens-enheder), men 1000-potenser til bits (fordi når man tæller
bits i så store mængder at man får brug for kilo-prefixer er det ofte
i forbindelse med kommunikation hvor omregning med båndbredder,
frekvenser og lignende er væsentligt)·

--
Henning Makholm "Han råber og skriger, vakler ud på kørebanen og
ind på fortorvet igen, hæver knytnæven mod en bil,
hilser overmådigt venligt på en mor med barn, bryder ud
i sang og stiller sig til sidst op og pisser i en port."

---

Jacob wrote:
>
> Jeg har troet at en kilobit var 1000 bits (og så fremdeles med mega,
> giga...) mens jeg udmærket vidste at en kilobyte var 1024 bytes (og så
> fremdeles med mega, giga...). Men så fornyligt kom en kammerat og jeg med
> to forskellige resultater og vi fandt ud af at han havde regnet en kilobit
> som 1024 bits.
>
> Jeg ved der er stor uenighed om dette, men er der noget der er officielt?

Nej, man kan aldrig vide med sikkerhed hvad folk mener. Eksempelvis kan
mega- betyde tre ting: 1000·1000, 1000·1024 eller 1024·1024 som Peter er
inde på. Det mest almindelige i sammenhænge med bit og byte er dog vist
1024 og potenserne af 1024, mens konventionen inden for alle andre
videnskaber er potenser af 1000.

Noget værre rod. Nogen har forsøgt at gøre noget ved det:

http://www.unc.edu/~rowlett/units/prefixes.html#binary

men de fleste fortsætter alligevel med at bruge kilo-, mega- etc. i
begge (alle) betydningerne.

--
Jeppe Stig Nielsen <URL:http://jeppesn.dk/>. «

"Je n'ai pas eu besoin de cette hypothèse (I had no need of that
hypothesis)" --- Laplace (1749-1827)

---

Jacob <omo@adslhome.dk> writes:

> Jeg har troet at en kilobit var 1000 bits (og så fremdeles med mega,
> giga...) mens jeg udmærket vidste at en kilobyte var 1024 bytes (og
> så fremdeles med mega, giga...). Men så fornyligt kom en kammerat og
> jeg med to forskellige resultater og vi fandt ud af at han havde
> regnet en kilobit som 1024 bits.
>
> Jeg ved der er stor uenighed om dette, men er der noget der er
> officielt?

Hvis du mener 1024 bytes, så skriv KiB for at undgå tvetydighed -- se
<http://physics.nist.gov/cuu/Units/binary.html>.

Formålet med måleenheder er at kunne kommunikere præcist, så det er
skadeligt at fortsætte den dumme idé at kilo betyder andet end 1000,
som prefikset jo altid har betydet i SI-systemet.

---

Jacob skrev:
> Jeg har troet at en kilobit var 1000 bits...
> ...han havde regnet en kilobit som 1024 bits.

Helt generelt (med forbehold for de sædvanlige undtagelser som "bekræfter
reglen") så vil angivelse af størrelsen på lagringsmedier være angivet i
bytes med base 1000, og hastigheder på datatransmission være angivet i bits
med base 1000. Helt generelt vil alt _andet_ være angivet i bytes eller bits
med base 1024.

Bemærk dog at lige så snart du ser størrelsen på et lagringsmedie gennem et
operativsystem, vil størrelsen nu være baseret på 1024 (eller en kombination
af tallene 1000 og 1024 ganget med hinanden - for at gøre forvirringen
total), og tallet vil nu se mindre ud end det gjorde uden på æsken da man
købte disketten, harddisken eller hvad et nu end måtte være.

-------
Tomas

---

On Thu, 1 Jan 2004 18:13:48 +0100, Tomas Christiansen wrote:

> Helt generelt (med forbehold for de sædvanlige undtagelser som "bekræfter
> reglen") så vil angivelse af størrelsen på lagringsmedier være angivet i
> bytes med base 1000, og hastigheder på datatransmission være angivet i bits
> med base 1000. Helt generelt vil alt _andet_ være angivet i bytes eller bits
> med base 1024.

Så har jeg måske alligevel fat i noget. Jeg mente også det var hvad jeg var
kommet frem til engang.

Ved nærmere undersøgelse står der i DuMeter's glossary at : "kbps :
Kilobits per second. Transmission rate unit, 1 kbps is 1000 bps. See bps,
bandwidth."

-Jacob

---

....og i min datalogibog (computer organisation and design) fandt jeg lige i
I/O kapitlet at overførselstider er angivet i base 10

---

Jacob skrev:
> ...og i min datalogibog (computer organisation and design) fandt jeg lige
i
> I/O kapitlet at overførselstider er angivet i base 10

Dvs. at når der står "10ms" er det 10 millisekunder og ikke 16
millisekunder?

-------
Tomas

---

On Sun, 4 Jan 2004 21:48:54 +0100, Tomas Christiansen wrote:

> Dvs. at når der står "10ms" er det 10 millisekunder og ikke 16
> millisekunder?

Jeg ved ikke helt om du laver sjov. Ordet jeg skulle have brugt var måske
mere "overførselsrater" end "overførselstider". Hjælper det på det? Hvor
har du det 16-tal fra? Vi har snakket base 2 og base 10.

---

Jacob skrev:
> Jeg ved ikke helt om du laver sjov.

Det gør jeg.
Tallet 10 skrevet i et talsystem med base 16 (også kaldet hexadecimale tal)
svarer jo til tallet 16 i ti-tals systemet.

-------
Tomas

---

On Mon, 5 Jan 2004 23:21:37 +0100, Tomas Christiansen wrote:

> Tallet 10 skrevet i et talsystem med base 16 (også kaldet hexadecimale tal)
> svarer jo til tallet 16 i ti-tals systemet.

korrekt.