Hej gruppe,
der er ofte været diskussiner herinde om subj., hvorfor jeg - som er i fuld
sving med uddannelsen til revisor - gerne vil komme med dette indlæg som
kommentar til disse.
For at starte bagfra (i titelen), så er spørgsmålet, om em revisor er spild
af penge et relativt spørgsmål. Det kommer jo an på... Og det kan jeg ikke
besvare rent generelt her, i telefonen eller på kontoret. Eller alle andre
steder.Det kan kun blive afgjort ved subjektivt og individuelt at tage
stilling til sagen. Men det er klart, at jo mindre komplekst verdenen i og
omkring det konkrete firma er, jo mindre nødvendigt (og økonomisk
fordelagtigt) er det at bruge en revisor, hvor der ikke er krav på dette.
Men mange herinde tror, at de kan klare det hele selv, hvilket mange sikkert
også kan - til en vis grænse. (OK - det er min påstand, hvilket jeg selv må
stå til regnskab for).
Helt enig i at (simpel) bogføring ikke er pengene værd at få lavet ved en
revisor, hvis man selv har interesse og evner til det eller kan ansætte en
til det. (simpel bogføring fordi man i visse brancher eller større
virksomheder kan komme ud i spidssituationer, hvor almindelig
regnskabsteknik ikke længere er nok).
Der er også mange (det kender jeg fra mine kunder), der hellere end gerne
vil betale en krone for at spare 60 øre i skat. De kan komme rendende med et
vanvittigt bilag og et stort smil på læben: "kan jeg ikke også trække dette
fra?" og smilet er nogle gange mindre på vej ud. Den vej rundt sparer kunden
/ ressourcer m.v., når skattevæsnet går gennem materialet, hvis de vælger
den gruppe ud. Hvis "vi" bogfører, så ved vi, hvad vi kan trække fra og hvad
vi ikke kan i stedet for at prøve at trække alt fra for at spare 60 øre, når
det samlede arbejde derved løber op i en krone.
Og nogle, hvor der ikke er lovkrav om revision, kan og vil også selv lave
deres egne regnskaber, indkomstopgørelser og selvangivelser. Har man en
regnskabsmæssig baggrund eller erfaringer indenfor området, bør det heller
ikke blive et problem, hvis man holder sig fra spidssituationerne. Men
problemet er, hvornår er man derude? Men det glemmer vi, da det ikke er der,
jeg vil hen med indlægget.
Guleroden ligger i skatteoptimering.
Man kan som selvstændig virksomhedsdrivende vælge at blive beskattet efter
en af 3 følgende love. Personskatteloven (PSL), kapitalafkastningsloven
(KAO) eller Virksomhedsordningen (VSO).Og hvilken skal vælges.
Svaret er den ordning, der (på længest sigt) giver den største fortjeneste /
besparelse alt afhængig af, hvordan man formulerer det. (Ikke den mindste
skat, men største besparelse, idet man i et eksempel sagtens kan beregne den
mindste skat udfra VSO, men at dette samtidig er mere omkostningsfuldt -
revisor eller ej - end de øvrige ordninger, hvorefter den reele besparelse i
sidste ende vil give et underskud. Og den største "besparelse" på sigt, da
det heller ikke kan anbefales at vælge ordning for et år ad gangen uden at
tænke på fremtiden, da VSO er "dyr" at starte op for første år, hvorfor den
gerne skal kunne bruges i en årrække.)
Tilbage på spordet igen: Hvorfor vælge VSO, hvis den er så omkostningsfuld?
Tja, fordi den i flere tilfælde er den bedste og billigste løsning.
Hvor mange "normale" erhvervsdrivende, kan selvstændigt bruge og beregne den
optimale løsning i VSO herinde uden revisor? Hvis vi bruger min kunde- og
vennekreds som udgangspunkt, så ikke ret mange, men det er ikke sikkert, at
det kan bruges som et repræsentativt billede af gruppen / Danmark som
befolkning / samfund.
Men VSO giver mulighed for at "spare topskatten", få "skattekredit" uden
rente samt at trække renteudgifter fra i indkomsten (hvilket giver en højere
fradragsprocent end normalt)
Hvad er min pointe: Kort sagt - kan man tjene / spare kr. 15.000,- i skat
mod en revisorregning på kr. 7.500, ja så er en revisor ikke spild af penge.
Et godt nytår til alle, hvis vi ikke "snakkes inden"
Michael Sørensen