Per Christoffersen skrev:
> "Claus & Lene Viborg-Larsen" <ccc.lll@NOSpam12345.mail.tele.dk> skrev i en
> meddelelse news:3fe6cad5$0$17628$ba624c82@nntp05.dk.telia.net...
>>Er der nogen her der ved noget om ovenstående? Sagen er at vi på vejen har
>>en tom byggegrund liggende (siden 1999), hvorpå der er meter høj ukrudt og
>>læhegnet omkring er ikke blevet holdt i al den tid. Grunden har en
>>udformning som gør, at den nok aldrig bliver solgt. Vi har prøvet at rette
>>henvendelse til ejendomsmægler der ejer grunden, og han er bedøvende
>>ligeglad hvor grunden ser ud.
> Der mig bekendt ingen lovgivning for området.
Det er nu ikke helt rigtigt, men i praksis alligevel ikke forkert:
Der er ingen lov, som forbyder en grundejer at lade en ejendom springe i
skov! (Landbrugsloven og Skovloven undtaget, men de gælder ikke på en
parcelhusgrund.) - Inde på grunden skal der i praksis være rotter, før
grundejeren kan blive tvunget til at foretage sig noget som helst.
Det bør på tinglysningskontoret undersøges, om der på ejendommen er
tinglyst noget om den ubebyggede grunds vedligeholdelse. Dette er
faktisk tilfældet ved en del parcelhusudstykninger.
I grundens kanter kan i naboskel Hegnsloven og i vejskel den relevante
af vejlovene (Privatvejsloven / Lov om Offentlige veje) bruges. Bemærk,
at det kun er ejerne af de direkte tilgrænsende ejendomme, der kan
begære en hegnssynsforretning, mens håndhævelse af reglerne om beskæring
af beplantning mod vejen er vejmyndighedens, dvs. oftest kommunens opgave.
Så ER der også Byggelovens:
§ 14. Bebyggelse, ejendommes ubebyggede arealer og derpå værende
indretninger skal holdes i forsvarlig stand, således at de ikke
frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på anden måde
er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i
en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår bebyggelsen er
opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde.
MEN der skal meget til, før en overbebyrdet teknisk forvaltning lader
sig overtale til at bringe denne i anvendelse. Der findes endda en ældre
vejledende udtalelse om denne paragraf, som siger at bestemmelsens
placering i byggeloven betyder, at den ikke kan bruges som generel
hjemmel til at forlange oprydning på grunde.
> Der er to muligheder alligevel for en regulering:
> 1) Grundejeforeningens vedtægter.
> Her kan der stå noget om vedligeholdelse af grunden. Problemet er bare, at I
> ikke kan tvinge ejeren til noget med vedtægterne i hånden. Måske de
> alligevel kan virke som lidt pression.
>
Det er kun rigtig virkningsfuldt, hvis vedtægterne er baseret på et krav
om vedligeholdelse, som direkte er tinglyst servitutstiftende på selve
ejendommen, sammen med pligten for ejeren til medlemskab af foreningen.
> 2) En evt. lokalplan ...
En lokalplan indebærer ingen handlepligt, så dér er ikke noget at hente.
> Umiddelbart tror jeg nu nok at I kommer længst med venlige henvendelser, som
> forslaget om at I kan rydde og ordne grunden for den modvillige ejer.
Enig!
--
med venlig hilsen Villum Sejersen
http://home20.inet.tele.dk/vsevisit/