---

Som så ofte, skriver jeg for at få orden i tankerne og er ikke 100% sikker
på alt, og håber at blive klogere ved korrektion, hvis noget kan gøres bedre
--------
Håndgranat og bazooka var WW1-fornyelser og i forlængelse af sådanne våben
mod fjende i hul, udviklede man flammekastere, der slyngede flammende benzin
langt af sted og evt indi/nedi huler

I WW2 blev trykluft til fremdrift stærkere så våbnet kunne ramme mere.

Bomber handlede engang især om eksplosion , men suppleredes med brandbar
væske, som med napalmbomben klæbede til det bombede, idet en gel var tilsat

Fosforbomber gav grimme brandsår og det selvantændelige grundstof (hvid P,
ikke rød) kunne få en slukket brand til at blusse op, når slukningsvandet
var tørret væk.

En dunk benzin der sprænges, som ved WTC-terroren, er ikke en god
brandbombe, for væsken kan løbe ned i huller(elevatorskakt) og lande hvor
den ikke ødelægger meget.

Spiller overtænding og selvantændelse en stor rolle?


--
Bo Warming
Bjelkes Alle 46, 2200 København N
Tel: 3586 1000, fax: 3586 1001
http://www.glistrup.com