/ Forside / Interesser / Familie & Relationer / Børn / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Børn
#NavnPoint
Nordsted1 7553
ans 5201
HelleBirg.. 3023
dova 2960
granner01 1261
jakjoe 1192
CLAN 1183
refi 1159
dkwM327 1100
10  jeb3 1067
Børn og TV
Fra : Jørn Ibsen


Dato : 11-12-03 15:14

"Da jeg var barn..." starter mange af mine formaninger til børnene med.
Og børnenes svar er altid "Alting var også helt anderledes dengang!"

Jeg var barn i 60'erne, så på et punkt har de ret: TV. Da jeg var barn
var der børnetime 25 min. om dagen, og lørdag eftermiddag måske lidt
"ekstra" underholdning i form af dukkefilm (husker I "Thunderbird"?),
Tintin-tegnefilm eller andet. Og videoen var ikke opfundet.

Jeg tror, at mit ugentlige TV-forbrug lå under 8 timer, hvoraf det meste
var sammen med familien lørdag aften. Resten af tiden legede jeg med mit
LEGO-tog, med andet legetøj, klatrede i træer, tegnede, malede eller
lignende. Alt sammen både med og uden legekammerater. Det var fedt at få
nye ting til jul, og det blev nærmest slidt op i månederne efter. Jeg
vil ikke hævde, at jeg aldrig kedede mig, for det har alle prøvet - men
det var sjældent, det skete.

I dag føler jeg, at der er så ufatteligt meget TV, så mine unger har
fået et ekstremt forbrug - måske 25 timer pr. uge. Det betyder jo så, at
de fritages for at skulle bruge deres kreativitet. Legetøjet bliver
sjældent rørt, og det er en katastrofe, hvis de går glip af en enkelt
børnetime. Og efter børnetime bliver de gerne siddende og ser det næste
program, uanset hvor uinteressant det er. Når de keder sig, kræver de at
se videofilm. Når filmen er slut, vil de se en mere. Når man skal hygge
sig, skal det være foran TV. Den ældste arrangerer video-aftener med
veninderne, hvor de typisk ser 3 film på en aften. Alternativet til
videofilm er Playstation.

Min kone og jeg er egentlig ikke helt enige på dette punkt, da hun netop
benytter sig af TV-apparatet, hvis hun skal lave noget hvor hun vil have
fred for børnene. Så bliver der sat en film på, og så hører hun intet
til børnene mens den kører. Jeg siger selv oftest nej til videofilm, og
beder dem finde på noget andet.

Og det er et problem! For deres kreativitet er for længst væk, så det
resulterer som regel i, at de ikke ved, hvad de skal lave, og gang på
gang kommer og fortæller mig, at de keder sig. Jeg har så forsøgt at
skabe andre interesser hos dem, men ganske som med legetøjet er det kun
sjovt den første times tid.

Den 23. september blev en hård dag for dem - for der var
strømafbrydelse. Og inden længe sagde den ældste da også: "Jamen, helt
ærligt - hvad skal man lave, når man ikke kan se fjernsyn?". Her var det
fristende at starte et langt foredrag om gamle dage, men alting var jo
også helt anderledes dengang....

Hvad mener I andre egentlig om børns forbrug af TV? Er tiderne
efterhånden sådan, at man blot skal acceptere, at fjernsynet kører
næsten hele tiden? Eller bør man forsøge at lære børnene, at TV er
noget, man kan tænde for, hvis der kommer noget af interesse, og slukke
igen bagefter?

Mvh. JIB


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

 
 
Anita (11-12-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 11-12-03 16:31

"Jørn Ibsen" <ji@iteration.dk> skrev

> "Da jeg var barn..." starter mange af mine formaninger til børnene med.
> Og børnenes svar er altid "Alting var også helt anderledes dengang!"

Ork ja, der gik man 14 kilometer til skole (i meterhøje snedriver) og kunne
få et kæmpe kræmmerhus med bolcher for 10 øre

> Jeg var barn i 60'erne, så på et punkt har de ret: TV. Da jeg var barn
> var der børnetime 25 min. om dagen, og lørdag eftermiddag måske lidt
> "ekstra" underholdning i form af dukkefilm (husker I "Thunderbird"?),
> Tintin-tegnefilm eller andet. Og videoen var ikke opfundet.

Nu er jeg ikke helt så gammel som du, men har nok lidt samme holdning
alligevel.

> Jeg tror, at mit ugentlige TV-forbrug lå under 8 timer, hvoraf det meste
> var sammen med familien lørdag aften.

Jeg så mest tv som teenager, der var tid til det om eftermiddagen og Beverly
Hills skulle jeg bare følge med i hver uge.

> Resten af tiden legede jeg med mit
> LEGO-tog, med andet legetøj, klatrede i træer, tegnede, malede eller
> lignende. Alt sammen både med og uden legekammerater. Det var fedt at få
> nye ting til jul, og det blev nærmest slidt op i månederne efter. Jeg
> vil ikke hævde, at jeg aldrig kedede mig, for det har alle prøvet - men
> det var sjældent, det skete.

Jeg har også haft masser af interesser, hvor jeg let kunne underholde mig
selv i timevis. Både som lille og lidt større.

> I dag føler jeg, at der er så ufatteligt meget TV, så mine unger har
> fået et ekstremt forbrug - måske 25 timer pr. uge. Det betyder jo så, at
> de fritages for at skulle bruge deres kreativitet. Legetøjet bliver
> sjældent rørt, og det er en katastrofe, hvis de går glip af en enkelt
> børnetime. Og efter børnetime bliver de gerne siddende og ser det næste
> program, uanset hvor uinteressant det er.

Er det så ikke her du/I som forældre bør gribe ind? Det er da okay at se
børnetime eller andet de synes er sjovt/spændende, men når det slutter, ja
så ville jeg forlange at kuk-kassen bliver slukket igen.

> Når de keder sig, kræver de at
> se videofilm. Når filmen er slut, vil de se en mere. Når man skal hygge
> sig, skal det være foran TV. Den ældste arrangerer video-aftener med
> veninderne, hvor de typisk ser 3 film på en aften. Alternativet til
> videofilm er Playstation.

Pyha, det billede er bare SÅ skræmmende i mine øjne. Børn vil have passiv
underholdning. Tiden hvor man underholder hinanden, leger sammen, spiller
spil, klæder sig ud i gammelt tøj fra loftet og er ved at dø af grin, de er
tilsyneladende ovre, hva'?
For ikke at tale om tiden, hvor man legede fanger, "spark til bøtten" eller
"røvere og soldater" med børnene på vejen. Nu spilles der play-station,
måske med nabosønnen, men bestemt ikke med en hel flok unger i alle aldre.
Jeg bor idag på samme vej som jeg er opvokset og dengang var vi om sommeren
let 20 børn ude at lege. Nu ser jeg næsten aldrig børn på legepladserne.

> Min kone og jeg er egentlig ikke helt enige på dette punkt, da hun netop
> benytter sig af TV-apparatet, hvis hun skal lave noget hvor hun vil have
> fred for børnene. Så bliver der sat en film på, og så hører hun intet
> til børnene mens den kører. Jeg siger selv oftest nej til videofilm, og
> beder dem finde på noget andet.

Jeg synes det er okay med tv/video en gang imellem, men hvis det virkelig er
det eneste man kan funde ud af at lave, så synes jeg det er på tide at
stille spørgsmål ved det sunde i den adfærd.

> Og det er et problem! For deres kreativitet er for længst væk, så det
> resulterer som regel i, at de ikke ved, hvad de skal lave, og gang på
> gang kommer og fortæller mig, at de keder sig. Jeg har så forsøgt at
> skabe andre interesser hos dem, men ganske som med legetøjet er det kun
> sjovt den første times tid.

Nu ved jeg ikke hvor gamle dine børn er, eller hvilke interesser de har, men
måske handler det om at de skal "sparkes" igang med noget andet, for at
kunne finde ud af, at der er andre ting, der også kan være sjove. Så hvis du
starter ud med at spille nogle spil med dem eller lave andre ting, kunne det
jo være de fik lyst til at gå i gang med noget tilsvarende selv. Giv dem til
opgave at lave noget selv, designe et spil til lillebror, lave julegaven til
mor, tegne tegninger på computeren eller hvad nu *din* kreativitet nu rækker
til

> Den 23. september blev en hård dag for dem - for der var
> strømafbrydelse. Og inden længe sagde den ældste da også: "Jamen, helt
> ærligt - hvad skal man lave, når man ikke kan se fjernsyn?". Her var det
> fristende at starte et langt foredrag om gamle dage, men alting var jo
> også helt anderledes dengang....

Nå, jeg ville måske mere tro at det var fristende at tænde en masse
stearinlys, og læse i en god bog for ungerne, spille et spil, gå i skoven
mens man ser på stjerner eller noget andet som ikke kræver elektricitet.

> Hvad mener I andre egentlig om børns forbrug af TV? Er tiderne
> efterhånden sådan, at man blot skal acceptere, at fjernsynet kører
> næsten hele tiden?

Det synes jeg bestemt ikke man skal acceptere. Hvis man ikke forstår at
slukke, mister man evnen til at sortere i det man ser, vurdere kvaliteten af
det man ser, og dermed evnen til at forholde sig kritisk til det man ser.

> Eller bør man forsøge at lære børnene, at TV er
> noget, man kan tænde for, hvis der kommer noget af interesse, og slukke
> igen bagefter?

Yes! Efter min mening, ja.

Dog skal jeg ikke gøre mig for hellig. Jeg ser ikke meget tv, men til
gengæld bruger jeg meget tid ved pc'en, hvilket nok ikke nødvendigvis er
bedre, selvom det trods alt er lidt mere interaktivt.

Venligst Anita

PS. Jeg tror dog, det er vigtigt at du og din kone er nogenlunde enige om en
strategi, hvis I skal have succes med at ændre på tingenes tilstand.



Brian k (11-12-2003)
Kommentar
Fra : Brian k


Dato : 11-12-03 18:06

Anita wrote:
>
> Ork ja, der gik man 14 kilometer til skole (i meterhøje snedriver) og
> kunne få et kæmpe kræmmerhus med bolcher for 10 øre
>
Hej


Lol, kanon

mvh
brian


Brian k (11-12-2003)
Kommentar
Fra : Brian k


Dato : 11-12-03 18:16

Jørn Ibsen wrote:

> Hvad mener I andre egentlig om børns forbrug af TV? Er tiderne
> efterhånden sådan, at man blot skal acceptere, at fjernsynet kører
> næsten hele tiden? Eller bør man forsøge at lære børnene, at TV er
> noget, man kan tænde for, hvis der kommer noget af interesse, og
> slukke igen bagefter?

Hej

Her i huset.... er TV noget man bruger hvis vejret er dårligt, man er
"træt", eller hvis der skal "tv-hygges".

Vil tro at det løber op på maks 5 - 6 timer om ugen (og det sker sjældent
det når derop), og det er ikke noget problem... vi skændes ikke engang om
det...reglen er "bare" vi ser ikke tv...medmindre der er en god grund til
det.

Spørg mig ikke hvordan det er blevet sådan... måske lidt af samme grund som
at børnene ikke spiser 4 kg slik om dagen.... Der er ikke noget forbud,
slikket står (i store mængder) i køkkenskabet (i børnehøjde), og de kan frit
tage for sig af retterne... sjovt nok gør de det ikke. Ligeledes når vi er
ude hos venner, og "fredags" slikket kommer på bordet, så er det mine 2 børn
de eneste der ikke kaster sig over slikskålen.

Det er vel sådan at "det man ikke må... det vil man gerne", det er meget få
ting her i huset som "man ikke må", og det virker.. det sker at TV et bliver
tændt på et tidspunkt hvor jeg mener det ikke bør være tændt (juni mdr,
solen stråler fra en skyfri himmel, der er 32 børn ude på legepladsen), så
siger jeg "hov... det er der vist ikke nogen grund til... der er masser af
børn uden for! (8 ud af 10 gange er svaret "klik (lyden fra
fjernbetjeningens sluk knap), et lille "øv..." også er ungerne på vej ud på
legepladsen. De sidste 2 gange, er der er argument ala "jeg er træt, vil
bare gerne sidde stille og slappe af et øjeblik", så aftaler man ok... til
det du ser er slut... så slukker du (hvilket som reglen bliver accepteret),
dermed sagt at meget få gange bliver det en "lille" diskussion, hvor jeg som
far må trække "jeg bestemmer" kortet frem.

Mvh
Brian


Kevin (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Kevin


Dato : 12-12-03 00:03

11/12/03 15:13Jørn Ibsen Skrev

> Hvad mener I andre egentlig om børns forbrug af TV? Er tiderne
> efterhånden sådan, at man blot skal acceptere, at fjernsynet kører
> næsten hele tiden?

Hvis man ikke har andet at byde på?
Jeg vil tro at der nu kommer en orkan af politisk korrekte udsagn om at det
er for meget med fjernsyn og hjemme hos er vi bare så gode til.....
Fjernsyn er ikke problemet, mere hvilken rolle det spiller.

Hv Kevin
--
Fjern nospam ved privat svar


vadmand (12-12-2003)
Kommentar
Fra : vadmand


Dato : 12-12-03 00:08


"Kevin" <skovaleen10nospam@nospamos.dk> skrev i en meddelelse
news:BBFEB63E.19082%skovaleen10nospam@nospamos.dk...
> 11/12/03 15:13Jørn Ibsen Skrev
>
> > Hvad mener I andre egentlig om børns forbrug af TV? Er tiderne
> > efterhånden sådan, at man blot skal acceptere, at fjernsynet kører
> > næsten hele tiden?
>
> Hvis man ikke har andet at byde på?
> Jeg vil tro at der nu kommer en orkan af politisk korrekte udsagn om at
det
> er for meget med fjernsyn og hjemme hos er vi bare så gode til.....
> Fjernsyn er ikke problemet, mere hvilken rolle det spiller.
>

Jeg ville sige, at det vigtigste er, at fjernsyn er noget, msan tænder for,
når der er noget, man vil se, ikke bare noget, der hele tiden kører, mens
man går rundt og laver andre ting.

Jeg kommer somme tider i hjem, hvor kassen bare er tændt hele tiden, og det
er ved at drive mig til vanvid.

Det samme gælder i øvrigt radio.

Per v.



Kevin (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Kevin


Dato : 12-12-03 00:14

12/12/03 0:08vadmand Skrev

> Jeg ville sige, at det vigtigste er, at fjernsyn er noget, msan tænder for,
> når der er noget, man vil se, ikke bare noget, der hele tiden kører, mens
> man går rundt og laver andre ting.

Personligt er jeg enig, det er bare ikke så nemt for alle, og jeg er træt af
alle disse nedladende holdninger, over for mennesker som måske ikke lige har
styr på det hele, hele tiden.
Ikke at jeg mener at du er en af dem, eller at der er nogen af os her i
grupppen der er det hele tiden.
Vh kevin
--
Fjern nospam ved privat svar


vadmand (12-12-2003)
Kommentar
Fra : vadmand


Dato : 12-12-03 09:53


"Kevin" <skovaleen10nospam@nospamos.dk> skrev i en meddelelse
news:BBFEB8DA.19088%skovaleen10nospam@nospamos.dk...
> 12/12/03 0:08vadmand Skrev
>
> > Jeg ville sige, at det vigtigste er, at fjernsyn er noget, msan tænder
for,
> > når der er noget, man vil se, ikke bare noget, der hele tiden kører,
mens
> > man går rundt og laver andre ting.
>
> Personligt er jeg enig, det er bare ikke så nemt for alle,

Det forstår jeg altså ikke - det er vel et valg, om man tænder for
fjernsynet. Og hvis forældrene ikke selv bare hænger foran kassen, så gør
børnene det heller ikke.

Per V.



Nette (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 12-12-03 01:51


"Jørn Ibsen" skrev i en meddelelse
news:78683d8f423bfa522726519624b1a283.82435@mygate.mailgate.org...
> Hvad mener I andre egentlig om børns forbrug af TV? Er tiderne
> efterhånden sådan, at man blot skal acceptere, at fjernsynet kører
> næsten hele tiden? Eller bør man forsøge at lære børnene, at TV er
> noget, man kan tænde for, hvis der kommer noget af interesse, og slukke
> igen bagefter?

Helt klart det sidste.

Her i huset hedder det sig max. ½ times tv/pc pr. dag.
Og ikke mere!!! ( Hvis altså jeg er hjemme.....far er lidt mere blød på det
punkt, han elsker selv sin pc og sit tv).

En enkelt gang om måneden tillader vi os at sætte os sammen og se en
disneyfilm på video og her i julemåneden, hvor der er julekalender, kan vi
godt se igennem fingre med at der lige oven i en halv times juekalender
ryger et kvarters pc ned hver anden dag eller sådan noget.

I vores børnehaven er der også både tv og pc og jeg ser ingen grund til at
ungerne sidder foran en kasse hele dagen.
Hvis de ikke kan finde på noget bedre at lave, ja så må de kede sig.

Og fjernsynet står i stuen, det ville være bandelyst på børneværelset før
teenagealderen.

Nette




vadmand (12-12-2003)
Kommentar
Fra : vadmand


Dato : 12-12-03 09:55


"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:3fd91103$0$174
>
> Her i huset hedder det sig max. ½ times tv/pc pr. dag.
> Og ikke mere!!!

Det synes jeg til gengæld er lovligt firkantet - også fordi det nemt kommer
til at ende med, at så skal "kvoten" fandeme udnyttes, hvad enten der er
noget, der er værd at se, eller ej.


> Og fjernsynet står i stuen, det ville være bandelyst på børneværelset før
> teenagealderen.

Hørt!

Per V.



Nette (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 12-12-03 23:07


"vadmand" skrev i en meddelelse
news:3fd98251$0$27385$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> Det synes jeg til gengæld er lovligt firkantet - også fordi det nemt
kommer
> til at ende med, at så skal "kvoten" fandeme udnyttes, hvad enten der er
> noget, der er værd at se, eller ej.

Øøh, nej sådan virker det nu slet ikke i praksis.

Nette



Jørn Ibsen (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Jørn Ibsen


Dato : 12-12-03 08:44

Tak for kommentarerne!

Jeg er tilsyneladende ret enig med de fleste af jer, og alligevel lidt
usikker på, om min holdning er "forældet". Man må under alle
omstændigheder erkende, at de tider er forbi, hvor halvdelen af byens
befolkning måtte samles foran Radio- og TV-forretningen på hovedgaden
for at se fodboldkamp lørdag eftermiddag. I dag har alle TV, og de
fleste nok mere end ét. Alle vegne såsom butikker, barer, diskoteker,
biografer, offentlige steder mv. ser man TV-apparater, der kører
uafbrudt med reklamer, filmtrailers, musikvideoer osv. Vi bliver faktisk
stopfodret med TV, samtidig med at begrebet TV-narkomani på ingen måde
opfattes som et problem. Man bliver jo ikke skæv af det, fysisk tager
man ingen skade, og det koster ikke uanede mængder af penge. Hvorfor så
behandle det?

Kevin skrev:
> Hvis man ikke har andet at byde på?
> Jeg vil tro at der nu kommer en orkan af politisk korrekte udsagn om at det
> er for meget med fjernsyn og hjemme hos er vi bare så gode til.....
> Fjernsyn er ikke problemet, mere hvilken rolle det spiller.

Der kan selvfølgelig være situationer, hvor man ikke har andet at byde
på, men det er vel egentlig heller ikke forældrenes opgave at sørge for
underholdning til børnene hele tiden? Det er bestemt ikke fremmende for
børns kreativitet, at de tilbringer meget tid i institutioner, hvor
pædagogerne sørger for at aktivere dem. Hvis forældrene så fortsætter
denne opgave når børnene er kommet hjem, så bliver de aldrig overladt
til selv at skulle aktivere sig. Er det ikke usundt?

TV er nu engang et underholdningsmedie, hvor du er passiv som tilskuer.

Nette skrev:
> Her i huset hedder det sig max. ½ times tv/pc pr. dag.
> Og ikke mere!!! ( Hvis altså jeg er hjemme.....far er lidt mere blød på det
> punkt, han elsker selv sin pc og sit tv).

Jep, farmand her elsker også sin pc, men ikke ret meget sit TV. Konen
elsker sit TV, men ikke ret meget farmands pc. Er det et mønster, man
kan genkende i mange hjem?

Jeg tillader mig at være mindre afvisende over for børnenes brug af en
pc. Det er selvfølgelig stadig en skærm, de sidder foran, men de er til
gengæld aktive. Pc-spil har fornylig vist sig at være fremmende for
børnenes reflekser og koncentrationsevne, og desuden er der andre
muligheder med pc'en såsom at skrive historier, lave billeder, gå på
internettet osv. Alt er selvfølgelig med måde - jeg har da også set
børn, som efter at have spillet på egen pc i 5 år stadig ikke anede hvad
Windows stifinder er...!!! Og børn, som får lov at sidde og spille pc i
5-6 timer dagligt - det er fuldstændig forkasteligt.

Mvh. JIB


--
Posted via Mailgate.ORG Server - http://www.Mailgate.ORG

Anita (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 12-12-03 09:20

"Jørn Ibsen" <ji@iteration.dk> skrev
> og det koster ikke uanede mængder af penge.

Årh, det ved jeg da ikke... 2000,- i licens og her i byen ca. 1800,- til
stofa (hvis man har pakke 3). Det er vildt mange penge for en som mig, der
er på SU. Men vi har så valgt kun at have pk. 1 og det er helt fint, med den
begrænsede mængde tv vi ser.

> Hvorfor så
> behandle det?

Fordi man bør forholde sig kritisk til ting, og den evne mindskes eller
forsvinder hvis man altid bare læner sig tilbage og vil underholdes.

> Hvis forældrene så fortsætter
> denne opgave når børnene er kommet hjem, så bliver de aldrig overladt
> til selv at skulle aktivere sig. Er det ikke usundt?

Det tror jeg at det er. Det vil i hvert fald gøre nogle ting svære for dem
senere i livet.

> Nette skrev:
> > Her i huset hedder det sig max. ½ times tv/pc pr. dag.
> > Og ikke mere!!! ( Hvis altså jeg er hjemme.....far er lidt mere blød på
det
> > punkt, han elsker selv sin pc og sit tv).
>
> Jep, farmand her elsker også sin pc, men ikke ret meget sit TV. Konen
> elsker sit TV, men ikke ret meget farmands pc. Er det et mønster, man
> kan genkende i mange hjem?

Her er vi begge pc-narkomaner - hjemme nok mere mig end ham, da han arbejder
foran én hver dag. Men jeg mener faktisk at ½ times tv om dagen er i
underkanten, hvis man ønsker at følge lidt med i hvad der foregår. Jeg ser
som regel (hvis jeg har tid) ½ times nyheder og så en eller anden
dokumentar, forbrugerprogram eller underholdningsprogram på en aften.

> Jeg tillader mig at være mindre afvisende over for børnenes brug af en
> pc. Det er selvfølgelig stadig en skærm, de sidder foran, men de er til
> gengæld aktive. Pc-spil har fornylig vist sig at være fremmende for
> børnenes reflekser og koncentrationsevne, og desuden er der andre
> muligheder med pc'en såsom at skrive historier, lave billeder, gå på
> internettet osv. Alt er selvfølgelig med måde - jeg har da også set
> børn, som efter at have spillet på egen pc i 5 år stadig ikke anede hvad
> Windows stifinder er...!!! Og børn, som får lov at sidde og spille pc i
> 5-6 timer dagligt - det er fuldstændig forkasteligt.

Men når først de når en vis alder er det vel for sent at forlange
indflydelse på dette forbrug. Det er vel noget de skal opdrages til fra små
af...?

Venligst Anita



Nette (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 12-12-03 23:14


"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fd97a2e$0$25796$ba624c82@nntp03.dk.telia.net...
> Men jeg mener faktisk at ½ times tv om dagen er i
> underkanten, hvis man ønsker at følge lidt med i hvad der foregår. Jeg ser
> som regel (hvis jeg har tid) ½ times nyheder og så en eller anden
> dokumentar, forbrugerprogram eller underholdningsprogram på en aften.

Anita. når jeg siger en halv time, snakker jeg om ren børneunderholdning,
som foregår i tidsrummet 16.30 til sengetid.
Vi ser også nyheder, oplysende programmer, en enkelt film osv.
Men det der blev spurgt om var børns forhold til tv.

> Men når først de når en vis alder er det vel for sent at forlange
> indflydelse på dette forbrug. Det er vel noget de skal opdrages til fra
små
> af...?

Lige præcis, og som Jørn også selv var inde på, var spørgsmålet om det
alelrede var for sent at rette op på det, da han opdagede ungernes reaktion
på at tvet ikke lige fungerede i en periode.

Nette



Anita (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Anita


Dato : 12-12-03 23:20

"Nette" <nettesnetpost(fjerndette)@@hotmail.com>

> Anita. når jeg siger en halv time, snakker jeg om ren børneunderholdning,
> som foregår i tidsrummet 16.30 til sengetid.
> Vi ser også nyheder, oplysende programmer, en enkelt film osv.
> Men det der blev spurgt om var børns forhold til tv.

Men hvordan kan du slippe af sted med at forlange at ungerne må se en halv
time, hvis du selv ser 2 timer? Den synes jeg er lidt tricky...

> > Men når først de når en vis alder er det vel for sent at forlange
> > indflydelse på dette forbrug. Det er vel noget de skal opdrages til fra
> små
> > af...?
>
> Lige præcis, og som Jørn også selv var inde på, var spørgsmålet om det
> alelrede var for sent at rette op på det, da han opdagede ungernes
reaktion
> på at tvet ikke lige fungerede i en periode.

Ja netop... men det er da forsøget værd at motivere dem til andre
aktiviteter.

Venligst Anita



Nette (13-12-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 13-12-03 15:58


"Anita" skrev i en meddelelse
news:3fda3f17$0$24857$ba624c82@nntp02.dk.telia.net...
> Men hvordan kan du slippe af sted med at forlange at ungerne må se en halv
> time, hvis du selv ser 2 timer? Den synes jeg er lidt tricky...

Når ungerne sidder der, sidder de klistret til skærmen og forlanger
underholdning.
Jeg kan sagtens gå og vaske op, rydde op, stå og lægge tøj sammen, stryge
eller sidde og repererer noget tøj imens jeg f.eks. ser/hører nyheder eller
andre nyttige programmer.
Jeg sidder sjældent foran skærmen for at lade mig undeholde. Og jeg sidder
der aldrig en halv time før efter kl. 20, hvor det er puttetid her i huset.


Nette





Rikke Mors (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Rikke Mors


Dato : 12-12-03 10:14

Jørn Ibsen wrote:

> Der kan selvfølgelig være situationer, hvor man ikke har andet at byde
> på, men det er vel egentlig heller ikke forældrenes opgave at sørge for
> underholdning til børnene hele tiden? Det er bestemt ikke fremmende for
> børns kreativitet, at de tilbringer meget tid i institutioner, hvor
> pædagogerne sørger for at aktivere dem. Hvis forældrene så fortsætter
> denne opgave når børnene er kommet hjem, så bliver de aldrig overladt
> til selv at skulle aktivere sig. Er det ikke usundt?

Min opfattelse af hvad der sker i institutioner - i hvert fald de to min
søn har gået i er altså ikke at pædagogerne aktivere børnene dagen lang
- heldigvis. De hjælper børnene i gang med at lege sørger for at der er
tid og rum til at legen kan foregå og sørger for at ingen børn sidder
totalt passive hen dagen lang. Men når legen er i gang hvad enten det er
børnene selv eller pædagogerne der har startet den så lader de altså
legen køre af sig selv enten ved at blande sig udenom og bare holde et
vågent øje med hvad der sker eller ved selv at være en aktiv del af
legen på børnenes præmisser. Jeg mener at vi som forældre har pligt til
at gøre det samme. det er altså en billig løsning at spise ungerne af
med at de ikke må se tv men må sætte sig til at kede sig indtil de
finder på noget af sig selv. Jeg er ikke imd at børn keder sig, men jeg
synes at de har krav på at forældrene involverer sig og leger med dem.
Børn som vokser op i vores tv/pc kultur med nogle forældre som selv
forskanser sig bag pc'en, avisen eller for den sags skyld havearbejdet
uden at inddrage ungerne lærer at det er den måde man lever på. Vi er
selv ansvarlige for at vise dem hvordan vi ønsker at de skal leve livet.
Vi kan ikke fordre kreativitet af dem hvis vi selv er røvkedelige og
lever et liv uden spræl og komik. Børnene har det med sig fra fødslen,
men vi voksne er så gode til at få det slået i hjel, hvis ikke før så
siden og så kan vi altså ikke tillade os bare at sige til dem at de selv
skal finde vejen til det igen. Derfor handler det jo om at komme ned på
gulvet og vise ungerne vejen til at være kreativ og legende. Så vil de
efter min bedste overbevisning ret hurtigt kunne aktivere sig selv også
uden forældrenes eller pædagogernes indblanden. Og hvis det er normen,
så gør det altså ikke noget at tv og pc også er en del af deres
dagligdag. Man kunne jo fx sætte sig sammen med dem engang imellem og
prøve at sætte sig ind i deres fascination - hvor mange forældre er det
lige der selv giver sig hen i legen og selv kommer til at sidde og
spille "Pedersen og Findus på havearbejde" en halv nat fordi man da lige
skal se om man kan finde ham gartneren...
Dette er ikke for at pudse min glorie. Jeg sætter også en videofilm på,
hvis den lille skriger og der skal laves mad osv. og den store er træt
efter en lang dag i institutionen. Men jeg kender hans film så når han
siger at han gerne vil se 5'eren, så ved jeg godt hvad han griner af,
hvad han mener når han kommenterer det ene og det andet og så kan jeg
selv fra det tilstødende lokale grine med eller snakke med om det han
ser. Og når han så har set sin film, så er der tid til at tage sig af
ham igen og inddrage ham i de ting der skal gøres. han elsker fx at være
med til at tømme opvaskemaskine - endda så meget at det nogen gange kan
rykke ham væk fra Pingufilmen før tid.


Nette (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Nette


Dato : 12-12-03 23:22


"Jørn Ibsen" skrev i en meddelelse
news:b3d472c540914dea67bc7f76785befa6.82435@mygate.mailgate.org...
> Jep, farmand her elsker også sin pc, men ikke ret meget sit TV. Konen
> elsker sit TV, men ikke ret meget farmands pc. Er det et mønster, man
> kan genkende i mange hjem?

Tjoo, måske?

> Jeg tillader mig at være mindre afvisende over for børnenes brug af en
> pc. Det er selvfølgelig stadig en skærm, de sidder foran, men de er til
> gengæld aktive. Pc-spil har fornylig vist sig at være fremmende for
> børnenes reflekser og koncentrationsevne, og desuden er der andre
> muligheder med pc'en såsom at skrive historier, lave billeder, gå på
> internettet osv. Alt er selvfølgelig med måde - jeg har da også set
> børn, som efter at have spillet på egen pc i 5 år stadig ikke anede hvad
> Windows stifinder er...!!! Og børn, som får lov at sidde og spille pc i
> 5-6 timer dagligt - det er fuldstændig forkasteligt.

Man kan lave meget på en pc, ja, men hvis der ikke bliver holdt lidt i hanke
med det, så er det jo netop, det går galt. ( Tænk på dine egne tanker over
børnenes reaktion over tvets manglen).

Ligeledes mener eksperterne, at børn bliver mere og mere overvægtige, at de
bevæger sig for lidt og sidder alt for meget ned.
For bare nogle få år tilbage, havde vi kun tvet, og hvis børn f.eks. sad en
time foran det hver dag, - mon de så, i dag, hvor vi også har pcen, deler
dene ene time mellem tv og pc? Eller mon de lige får lidt ekstra tid, sådan
de kan nå begge dele? Allerede DER lyder mine alarmklokker.
Husk på dette ikke kun gælder indenfor hjemmets fire vægge. Også i
institutionerne rundt omkring er der opstillet pcere og tv, så måske får de
den dobblet i løbet af sådan en dag.
Jeg mener, man er nød til som forældre at holde lidt øje med forbruget, for
uanset hvor meget forskelligt man så kan lave på en pc, så er det stadigvæk
stillesiddende.

Nette



Kevin Vilhelmsen (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Kevin Vilhelmsen


Dato : 12-12-03 12:52



----------
I artiklen <b3d472c540914dea67bc7f76785befa6.82435@mygate.mailgate.org>,
"Jørn Ibsen" <ji@iteration.dk> skrev:


> Hvis altså jeg er hjemme.....far er lidt mere blød på det
>> punkt, han elsker selv sin pc og sit tv).
>
> Jep, farmand her elsker også sin pc, men ikke ret meget sit TV.

Bor i sammen med jeres forældre?
VH Kevin

Friberg (12-12-2003)
Kommentar
Fra : Friberg


Dato : 12-12-03 21:50

"Jørn Ibsen" <ji@iteration.dk> wrote in
news:78683d8f423bfa522726519624b1a283.82435@mygate.mailgate.org:

> Hvad mener I andre egentlig om børns forbrug af TV?

Mener at på sigt har børn en sær tendens til at blive ligesom deres
forældre. Det hedder social arv og er bevist mange gange Senest ved
diverse Pizza-undersøgelser i nogle folkeskoler.

Hos os er TV en rigtig god ting, og ungerne har lært virkeligt meget.
På det seneste har jeg dog set en del børnetv, som jeg finder
uinspirerende og fuldstændig indholdsløst. Jeg har indtryk af, at det
er fremstillet til at kunne fungere i mange kulturer, hvorved netop den
særegne danske kultur forsvinder. Der er vist ikke altid penge i en god
H.C.Andersen.

Hos os har TV nu nok været nedadgående i forhold til computer af
forskellig art. Sundt? ja, for sjælen - eller hvorfor ikke. Som een
skriver: Det afhænger af indhold. Fysikken? Aldeles usundt: Unger i dag
skal røre sig, og de skal røre sig meget. Fodbold, håndbold, sport...
Bevægelse skal der til. De gamle grækere har selvfølgelig stadig ret:
En sund sjæl i et sundt legeme.



--
Med venlig hilsen


S Friberg



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177558
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408926
Brugere : 218888

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste