---

Jeg er så heldig, at jeg har en dejlig mosplæne. Den er pæn grøn og dejlig
blød at gå på. Desværre vokser der i ny og næ græs op imellem mosset, og
det ser jo ikke så pænt ud, så jeg kører straks græsslåmaskinen hen over
mosplænen og vupti er græsset væk. Desværre er mosset ikke så glad for, at
man kører hen over det med en græsslåmaskine, for det bliver trykt helt
skævt over det hele, og det ser jo ikke så pænt ud.

Nå, spøg til side. Jeg har meget mere mos min plæne end græs. Selvom mos
absolut kan være dejlig blødt, så vil jeg hellere have græs. Hvordan får jeg
det? Hvilken tid på året bør man gøre hvad?
--
Uffe Holst

---

> Nå, spøg til side. Jeg har meget mere mos min plæne end græs. Selvom mos
> absolut kan være dejlig blødt, så vil jeg hellere have græs. Hvordan får
jeg
> det? Hvilken tid på året bør man gøre hvad?

Årsagen er for lidt gødning og/eller for lidt lys. Store træer kan ødelægge
enhver græsplæne, men nedennævnte hjælper faktisk mere end man sådan lige
skulle tro, så lad træerne være medmindre du af andre årsager vil tynde lidt
ud i dem.

1. april (hvis der ikke ligger sne) 3 kg NPK pr 100 kvm
15 april samme
1 maj samme
15 maj samme (nå, der ligger nu nok ikke så meget sne)
1. juni samme
15 juni samme

Det var godt nok også en ødelagt plæne, jeg havde fat i, men det virkede.
Hvis du har en stor græsplæne, så drop 1. juni, hvis du kan se at den har
fat - ellers kommer du til at rende med plæneklipperen i døgndrift (på den
anden side, så er det god og gratis motion )

Mvh Maria

---

On Tue, 16 Dec 2003 23:27:19 +0100, "Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk>
wrote:

>> Nå, spøg til side. Jeg har meget mere mos min plæne end græs. Selvom mos
>> absolut kan være dejlig blødt, så vil jeg hellere have græs. Hvordan får
>jeg
>> det? Hvilken tid på året bør man gøre hvad?
>
>Årsagen er for lidt gødning og/eller for lidt lys. Store træer kan ødelægge

Det kan også være fordi plænen klippes for kort - lad være med at sætte
plæneklipperen i nederste hak, det er især vigtigt først på sæsonen.

>1. april (hvis der ikke ligger sne) 3 kg NPK pr 100 kvm
>15 april samme
>1 maj samme
>15 maj samme (nå, der ligger nu nok ikke så meget sne)
>1. juni samme
>15 juni samme

Det er da en frygtelig masse gødning - fråds vil jeg kalde det - hvis
der gives 3 kg så er tre gange på den periode nok (og så er det endda
stadig meget der gives.).


--
Mads Lie Jensen - mads@gartneriet.dk - ICQ #25478403
http://www.gartneriet.dk
Kig også ind på http://hjoerringnyplanteskole.dk/

---

> Det er da en frygtelig masse gødning - fråds vil jeg kalde det - hvis
> der gives 3 kg så er tre gange på den periode nok (og så er det endda
> stadig meget der gives.).

Ja, alt for meget, hvis man selv skal klippe plænen Men det hjælper
rigtig godt mod mos, og er der meget mos, så er det ikke for meget gødning.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:
>> Det er da en frygtelig masse gødning - fråds vil jeg kalde det - hvis
>> der gives 3 kg så er tre gange på den periode nok (og så er det
>> endda stadig meget der gives.).
>
> Ja, alt for meget, hvis man selv skal klippe plænen Men det
> hjælper rigtig godt mod mos, og er der meget mos, så er det ikke for
> meget gødning.
>
Jeps det er stadig for meget, det ryger lige i grundvandet, fordi der er for
meget til at det kan optages af planterne


--
Calle

---

Maria Frederiksen wrote:
>>Det er da en frygtelig masse gødning - fråds vil jeg kalde det - hvis
>>der gives 3 kg så er tre gange på den periode nok (og så er det endda
>>stadig meget der gives.).
>
>
> Ja, alt for meget, hvis man selv skal klippe plænen Men det hjælper
> rigtig godt mod mos, og er der meget mos, så er det ikke for meget gødning.
>

Jeg kan forstå at al den snak om landmændenes overforbrug af gødning er
gået hen over hovedet på dig.?

Det er vist generelt: At haveejere tror at de kan te sig som de synes er
passende - med hovedet under armen - og så give andre skylden for
problemerne.



Mvh. Jørgen

---

> Jeg kan forstå at al den snak om landmændenes overforbrug af gødning er
> gået hen over hovedet på dig.?

Nej, men hvordan kan en "græsplæne" mon være årsag til overforbrug af
gødning, når der er mos i den? Min gødningsplan er kun dobbelt op af hvad
der anbefales - og hvis plænen ikke har fået noget de foregående mange år,
så kan det vist ikke kaldes overforbrug.


> Det er vist generelt: At haveejere tror at de kan te sig som de synes er
> passende - med hovedet under armen - og så give andre skylden for
> problemerne.

Lige som folk, der vil have forbudt mobilmaster nær skolen, men giver deres
børn mobilos i julegave ? Jeg kan godt se din pointe, men man kan da
også bare lade mosplænen være - det var bare ikke det spørgsmålet gik på.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:
>> Jeg kan forstå at al den snak om landmændenes overforbrug af gødning
>> er gået hen over hovedet på dig.?
>
> Nej, men hvordan kan en "græsplæne" mon være årsag til overforbrug af
> gødning, når der er mos i den? Min gødningsplan er kun dobbelt op af
> hvad der anbefales - og hvis plænen ikke har fået noget de foregående
> mange år, så kan det vist ikke kaldes overforbrug.
>
Det er da lige præcis sådanne folk som dig der ikke burde omgås nogen former
for kemi, om det så er gift eller gødning. Du har ikke fattet hvorfor der er
en anbefalet mængde på embalagen. Nok fordi det er det der kan optages uden
at skade naturen.


>> Det er vist generelt: At haveejere tror at de kan te sig som de
>> synes er passende - med hovedet under armen - og så give andre
>> skylden for problemerne.
>
> Lige som folk, der vil have forbudt mobilmaster nær skolen, men giver
> deres børn mobilos i julegave ? Jeg kan godt se din pointe, men
> man kan da også bare lade mosplænen være - det var bare ikke det
> spørgsmålet gik på.
>
den alm. dosis gødning vil også fjerne mossen, men stadig bevare det rene
grundvand

--
Calle

---

"Jørgen Rasmussen" <jorgen-rasmussen@aa.sa.dk> wrote in message
news:6k1Eb.6051$bV3.5212@news.get2net.dk...
> Maria Frederiksen wrote:
> >>Det er da en frygtelig masse gødning - fråds vil jeg kalde det - hvis
> >>der gives 3 kg så er tre gange på den periode nok (og så er det endda
> >>stadig meget der gives.).
> >
> >
> > Ja, alt for meget, hvis man selv skal klippe plænen Men det hjælper
> > rigtig godt mod mos, og er der meget mos, så er det ikke for meget
gødning.
> >
>
> Jeg kan forstå at al den snak om landmændenes overforbrug af gødning er
> gået hen over hovedet på dig.?
>
> Det er vist generelt: At haveejere tror at de kan te sig som de synes er
> passende - med hovedet under armen - og så give andre skylden for
> problemerne.
>
>
>
> Mvh. Jørgen
>

Lad os lige få noget på det rene, Maria foreslog at gøde 6 gange med NPK.
Lad os så sige at hun bruger en 7-2-5 gødning. dvs . hver gang hun bruger et
kilo gødning bruger hun 7% af 1000g dvs. 70g N. Da hun gøder med 3 kg pr.
100 kvadratmeter, svare det til 300 kg/ha. Det svare til 21 kg N pr ha..
det gør hun så 6 gange og bruger derfor 126 kg N/ha. Nu kender jeg ikke lige
kvælstof normen for græs uden kløver i landbruget, men jeg formoder ikke at
den er under 126 kg N/ha ellers ligger den meget tæt på. Men jo det er da
rigeligt, det halve vil formentlig være nokog specielt så længde at der ikke
er særlig meget græs, ligesom det også vil være uden nytte at hælde gødning
ud sidst på sommeren hvor jorden formentlig er hård som en sten. Men at
kalde det miljø svineri i forhold til landbruget, nej det er det ikke. Men
det er heller ikke god have skik.

Peter

---

"Maria Frederiksen" <mf@easyfrag.dk> skrev i en meddelelse
news:3fdf8787$0$135$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> > Nå, spøg til side. Jeg har meget mere mos min plæne end græs. Selvom mos
> > absolut kan være dejlig blødt, så vil jeg hellere have græs. Hvordan får
> jeg
> > det? Hvilken tid på året bør man gøre hvad?
>
> Årsagen er for lidt gødning og/eller for lidt lys. Store træer kan
ødelægge
> enhver græsplæne, men nedennævnte hjælper faktisk mere end man sådan lige
> skulle tro, så lad træerne være medmindre du af andre årsager vil tynde
lidt
> ud i dem.
>
> 1. april (hvis der ikke ligger sne) 3 kg NPK pr 100 kvm
> 15 april samme
> 1 maj samme
> 15 maj samme (nå, der ligger nu nok ikke så meget sne)
> 1. juni samme
> 15 juni samme

Du har ret i, at Mos bedst begrænses med korrekt gødskning -
her er det kvælstoffet, der har betydning.
Man er nødt til at angive NPK-forholdet, når der nævnes mængder.
På siden:
http://hjem.get2net.dk/per.hansen/oos.htm

er der angivet et par løsninger, hvor der er taget hensyn til
græssets behov.
Der nævnes også, at den optimale løsning er at skifte mellem
ren kvælstofgødning og NPK-gødning, da havernes behov for
fosfor/kalium er ret begrænset, hvor man komposterer og genbruger
plantedelene.

Det skal bemærkes, at det, der er nævnt om nedvaskning af gødning,
kun vedrører kvælstoffet, idet kalium og fosfor ikke udvaskes.
Næsten uanset mængden af gødning, vil græsset stort set optage
alt kvælstoffet rub og stub, så nedvaskningern er meget bekrænset -
og mindre, end hvor der er kløver.
Man behøver ikke at være bange for drikkevandet, idet alle boringer
er lagt udenfor boligområderne.
Men hvorfor overdosere, når man kan gøde korrekt?


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

>
> Det skal bemærkes, at det, der er nævnt om nedvaskning af gødning,
> kun vedrører kvælstoffet, idet kalium og fosfor ikke udvaskes.


Hmm, udvaskes fosfor ikke? Hvorfor mon man så fokuserer så voldsomt på det
i oplægget til den nye vandmiljøplan 3??

Svaret herpå er at fosfor også udvaskes, det sker bare på andre betingelser
end kvælstoffet.

/bo

---

"bme" <bms@post10.tele.hej> wrote in message news:brsa66$bhp$1@sunsite.dk...
> >
> > Det skal bemærkes, at det, der er nævnt om nedvaskning af gødning,
> > kun vedrører kvælstoffet, idet kalium og fosfor ikke udvaskes.
>
>
> Hmm, udvaskes fosfor ikke?
Jo det gør det i begrænset omfang, men ikke fra haver. Det skyldes primært
at der ophobet en kæmpe pulje i landbrugs jord, hvilken der sjældent er i
haver da de ikke har været udsat for samme pres. Det der måske bekymrer mig
mest med fosfor er at de steder som fosfor bindes i jorden er de samme
steder hvor eks roundup bindes. Så har man mættet jorden med fosfor, så
kunne man måske forventet at jorden evne til at binde stoffer som round up
bliver mindre.
Generelt om fosfor kan det siges at det bindes meget stærkt til jorden og
udvaskes der for ikke lige somkvælstof som meget let opløses i vand. Når der
så tales om udvaskning af fosfor, er det partikel udvaskning, det sker eks.
ved voldsomme regnskyld hvor der sker en erosion af jord direkte ned til åer
og grøfter.


Hvorfor mon man så fokuserer så voldsomt på det
> i oplægget til den nye vandmiljøplan 3??
Tja det er Politik. Mit syn på det er at jo der kan være problemer med
fosfor, men de er minimale i forhold til kvælstof. Der er i den nuværende
regering ikke den store lyst til at bruge det helt store på den nye
vandmiljø plan, men kravert fra befolkningen for miljø er stort. Derfor
fosfor. Landbruget kan med de plujer de har i jorden let "spise", en
nedskæring af fosfor, det det ikke vil have nogen nævne værdig økonomisk
tab. Også bliver alle glade: Landbruget fordi de ikke kommer til at lide af
det økonomisk, da de selv har fundet ud af de ikke får nogen gevinst af den
fosfor de pt. hælder ud. 2) Regeringen får sin billige miljøplan. 3)
befolkningen tror de får bedre vandmiljø. Taber bliver vandmiljøet da det
egentlig ikke er sket nogen forbedring


Peter
>
> Svaret herpå er at fosfor også udvaskes, det sker bare på andre
betingelser
> end kvælstoffet.
>
> /bo
>
>

---

> > Hmm, udvaskes fosfor ikke?

> Jo det gør det i begrænset omfang, men ikke fra haver.

jamen så er vi enige, du fik bare sagt det så bramfrit i dit tidligere
indlæg at man skulle tolke det generelt, og ikke for haver.

/bo

---

Hej Bo
Jeg tror du har forvekslet mig med hvad Per skriver

Peter

"bme" <bms@post10.tele.hej> wrote in message news:brsp0j$ir1$1@sunsite.dk...
> > > Hmm, udvaskes fosfor ikke?
>
> > Jo det gør det i begrænset omfang, men ikke fra haver.
>
> jamen så er vi enige, du fik bare sagt det så bramfrit i dit tidligere
> indlæg at man skulle tolke det generelt, og ikke for haver.
>
> /bo
>
>

---

> Hej Bo
> Jeg tror du har forvekslet mig med hvad Per skriver

hmmm, en mindre detalje

/bo

---

"bme" <bms@post10.tele.hej> skrev i en meddelelse
news:brsa66$bhp$1@sunsite.dk...
> >
> > Det skal bemærkes, at det, der er nævnt om nedvaskning af gødning,
> > kun vedrører kvælstoffet, idet kalium og fosfor ikke udvaskes.
>
>
> Hmm, udvaskes fosfor ikke? Hvorfor mon man så fokuserer så voldsomt på
det
> i oplægget til den nye vandmiljøplan 3??
> Svaret herpå er at fosfor også udvaskes, det sker bare på andre
betingelser
> end kvælstoffet.

Fosfor bindes ret hårdt til jorden. Den største fosforudvaskning får
man faktisk fra en form for erosion ved brinker etc.

I normal gødet jord er størrelsesordenen på fosforudvaskningen
omkring 50 g/ha/år. ( ja det er tale om gram )
Lidt mere, hvor der gødes med stort fosforoverskud, som det sker
ved brug med stort svinehold - det er nok den du tænker på.

På visse jorder, hvor jorden er mættet med fosfor kan der være tale
om langt større tal - men det drejer sig om begrænsede arealer.

Den største miljøfobedring som man fik ved VM1 var man fik
reduceret den endog meget store fosforudslip fra husholdningerne
( vaskemidlerne m.v.) - og ved forbedrede rensningsanlæg
Og man fik hold på en del punktforureninger.


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

> Fosfor bindes ret hårdt til jorden. Den største fosforudvaskning får
> man faktisk fra en form for erosion ved brinker etc.
>
> I normal gødet jord er størrelsesordenen på fosforudvaskningen
> omkring 50 g/ha/år. ( ja det er tale om gram )
> Lidt mere, hvor der gødes med stort fosforoverskud, som det sker
> ved brug med stort svinehold - det er nok den du tænker på.

jeps,


>
> På visse jorder, hvor jorden er mættet med fosfor kan der være tale
> om langt større tal - men det drejer sig om begrænsede arealer.
>

ja, så vidt man ved.


> Den største miljøfobedring som man fik ved VM1 var man fik
> reduceret den endog meget store fosforudslip fra husholdningerne
> ( vaskemidlerne m.v.) - og ved forbedrede rensningsanlæg
> Og man fik hold på en del punktforureninger.
>
>

jeps, igennem bl.a. krav om gennemførelse af de regler der ligger i den
nuværende miljøbeskyttelseslov, dog minus §26a.

/bo

---

> jeps, igennem bl.a. krav om gennemførelse af de regler der ligger i den
> nuværende miljøbeskyttelseslov, dog minus §26a.
>

hmm, der skulle have stået at det var kapitel tre i den nuværende MBL

/bl

---

"bme" <bms@post10.tele.hej> skrev i en meddelelse
news:brsa66$bhp$1@sunsite.dk...
> >
> > Det skal bemærkes, at det, der er nævnt om nedvaskning af gødning,
> > kun vedrører kvælstoffet, idet kalium og fosfor ikke udvaskes.
>
>
> Hmm, udvaskes fosfor ikke? Hvorfor mon man så fokuserer så voldsomt på
det
> i oplægget til den nye vandmiljøplan 3??
> Svaret herpå er at fosfor også udvaskes, det sker bare på andre
betingelser
> end kvælstoffet.

Fosfor bindes ret hårdt til jorden. Den største fosforudvaskning får
man faktisk fra en form for erosion ved brinker etc.

I normal gødet jord er størrelsesordenen på fosforudvaskningen
omkring 50 g/ha/år. ( ja det er tale om gram )
Lidt mere, hvor der gødes med stort fosforoverskud, som det sker
ved brug med stort svinehold - det er nok den du tænker på.

På visse jorder, hvor jorden er mættet med fosfor kan der være tale
om langt større tal - men det drejer sig om begrænsede arealer.

Den største miljøfobedring som man fik ved VM1 var man fik
reduceret den endog meget store fosforudslip fra husholdningerne
( vaskemidlerne m.v.) - og ved forbedrede rensningsanlæg
Og man fik hold på en del punktforureninger.

Jeg har taget mange jordanalyser i haver. Generelt er der tale
om meget store og massive fosforoverskud med forforindhold
på 5-10 gange så meget som i landbrug. Anbefalinger som at
undlade fosforgødskning i de næste 20-50 år er sket nogle gange.
Det har alle været i gamle haver, som har fået enorme mængder.
Fosforoverskud kan ses i frugthaven, hvor f.eks. æbletræer får
en masse små blad i en kvast i spidsen = zinkmangel.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Jeg ville nok starte med at få fjernet alt det mos, da det har en selv
forstrækende effekt. Lej en mos fjerner. Det jeg tidliger har gjort var at
låne en mos fjerner i et lokalt bygge marked.. Jeg tog så mosfjernen først
kørste kørte jeg over det på kryds og på tværs, derefter trak jeg den
baglæs, på den måde hvar jeg istand til at samle mosset i nogle rækker så
det var let at tage op. Efter denne behandling vil der formentlig være mere
jord en græs, så en eftersåning med græs vil nok være på sin plads. Andre
har forslået NPK gødning og det kan jeg kun tilslutte mig. Men jeg ville
helt sikkert også give den en ordenlig omgang kalk. Gi den min. 2* det
anbefalede mængde du kan stort set ikke give den for meget og det er ingen
skade for miljøet eller dig selv. Når græsset så begynder at få fat er det
igang med gødningen.
Hvis du har nåle træer i have kan du overveje at få tyndet lidt ud i dem, så
der kommer mere lys ind i haven. Grunden til at jeg skriver nåletræer er at
nåletræer gør jorden meget sur med deres nålefald, og en betingelse for at
der kan gro mos er at jorden er meget sur, derfor også rådet med kalk, da
det øger pH. Desuden skal det nævnes at hvis du går igang med den store
gødningsplan med NPK er det med til at gøre jorden mere sur end den
formentlig allerede er og det vil derfor kræve ekstra kalk for at kompensere
for dette. Du kan typisk købe flere forskellige typer kalk, noget er i
pulver (typisk billigt) andet i granulat, men kalk er kalk så du får intet
ud af at købe et dyrt produkt..

MVH

Peter

"Uffe Holst" <uhc@post6.tele.dk> wrote in message
news:aM.WM.uS2uL110uWcIlAf.NR@post6.tele.dk...
> Jeg er så heldig, at jeg har en dejlig mosplæne. Den er pæn grøn og dejlig
> blød at gå på. Desværre vokser der i ny og næ græs op imellem mosset, og
> det ser jo ikke så pænt ud, så jeg kører straks græsslåmaskinen hen over
> mosplænen og vupti er græsset væk. Desværre er mosset ikke så glad for, at
> man kører hen over det med en græsslåmaskine, for det bliver trykt helt
> skævt over det hele, og det ser jo ikke så pænt ud.
>
> Nå, spøg til side. Jeg har meget mere mos min plæne end græs. Selvom mos
> absolut kan være dejlig blødt, så vil jeg hellere have græs. Hvordan får
jeg
> det? Hvilken tid på året bør man gøre hvad?
> --
> Uffe Holst

---

"Peter Andersen" <baloonews@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:brp5r0$mfb$1@sunsite.dk...
> Jeg ville nok starte med at få fjernet alt det mos, da det har en selv
Hej
Der er også den mulighed at give det en gang Jernvitriol. Det kan strøs ud
eller opløses i vand og hælde på med vandkande. Så dør mosset og plænen ser
elendig ud til græsset begynder at gro igen, det skader ikke græsset.
Gunnar

---

> Der er også den mulighed at give det en gang Jernvitriol. Det kan strøs
ud
> eller opløses i vand og hælde på med vandkande. Så dør mosset

Ja, men græsset gror jo ikke bedre af den grund. Det skal have noget
gødning - om ikke andet, så anbefalet mængde.

Mvh Maria

---

Maria Frederiksen wrote:
>> Der er også den mulighed at give det en gang Jernvitriol. Det kan
>> strøs ud eller opløses i vand og hælde på med vandkande. Så dør
>> mosset
>
> Ja, men græsset gror jo ikke bedre af den grund. Det skal have noget
> gødning - om ikke andet, så anbefalet mængde.
>
Jo det gør, for mosset tar ikke længere næringen fra den.

--
Calle

---

"Calle." <Fake@Fake.Fake> wrote in message
news:2C3Eb.6353$Mj7.3327@news.get2net.dk...
> Maria Frederiksen wrote:
> >> Der er også den mulighed at give det en gang Jernvitriol. Det kan
> >> strøs ud eller opløses i vand og hælde på med vandkande. Så dør
> >> mosset
> >
> > Ja, men græsset gror jo ikke bedre af den grund. Det skal have noget
> > gødning - om ikke andet, så anbefalet mængde.
> >
> Jo det gør, for mosset tar ikke længere næringen fra den.
>
> --
> Calle
>
>
Calle har du overhovedet nogen form for erfaring på dette emne? eller
skriver du bare for at fylde tiden ud?

Peter

---

Peter Andersen wrote:
> "Calle." <Fake@Fake.Fake> wrote in message
> news:2C3Eb.6353$Mj7.3327@news.get2net.dk...
>> Maria Frederiksen wrote:
>>>> Der er også den mulighed at give det en gang Jernvitriol. Det kan
>>>> strøs ud eller opløses i vand og hælde på med vandkande. Så dør
>>>> mosset
>>>
>>> Ja, men græsset gror jo ikke bedre af den grund. Det skal have noget
>>> gødning - om ikke andet, så anbefalet mængde.
>>>
>> Jo det gør, for mosset tar ikke længere næringen fra den.
>>
>> --
>> Calle
>>
>>
> Calle har du overhovedet nogen form for erfaring på dette emne? eller
> skriver du bare for at fylde tiden ud?
>
har selv have.
Og bor på landet, hvor man får skylden for det svineri byboerne laver med
deres gift/gødning. Herude er der markkunsulenter der måler hvad
jorden/planterne skal bruge, og det kommer ind i en markplan som der gødes
efter.

--
Calle

---

"Calle." <Fake@Fake.Fake> wrote in message
news:L24Eb.6370$uH.3700@news.get2net.dk...
> Peter Andersen wrote:
> > "Calle." <Fake@Fake.Fake> wrote in message
> > news:2C3Eb.6353$Mj7.3327@news.get2net.dk...
> >> Maria Frederiksen wrote:
> >>>> Der er også den mulighed at give det en gang Jernvitriol. Det kan
> >>>> strøs ud eller opløses i vand og hælde på med vandkande. Så dør
> >>>> mosset
> >>>
> >>> Ja, men græsset gror jo ikke bedre af den grund. Det skal have noget
> >>> gødning - om ikke andet, så anbefalet mængde.
> >>>
> >> Jo det gør, for mosset tar ikke længere næringen fra den.
> >>
> >> --
> >> Calle
> >>
> >>
> > Calle har du overhovedet nogen form for erfaring på dette emne? eller
> > skriver du bare for at fylde tiden ud?
> >
> har selv have.
> Og bor på landet, hvor man får skylden for det svineri byboerne laver med
> deres gift/gødning. Herude er der markkunsulenter der måler hvad
> jorden/planterne skal bruge, og det kommer ind i en markplan som der gødes
> efter.
>
> --
> Calle
>
Det der Landmands ynk kan du godt pakke sammen, du lydder jo næsten som en
fisker *S*. Du kan ikke tører probelmerne af på have ejerne.
1) For det første så er det hvis et stykke tid siden du har været ned og se
hvad eks roundup koster en have ejer, hvis du så det ville du forstå hvorfor
det er en rigtig dårlig forretning, prøv at spørge landbruget om de havde
lyst til at betale den pris
2) for det andet skal man lige huske på at landbruget forvalter 80% af det
danske areal, så det samlede forbrug af kvælstof er mange gange større end i
haverne, fint nok med mark konsuleneter, men du udnytter formentlig kun
omkring 50% af det kvælstof du hælder ud. Hvor forsvinder resten hen??
3) Nu er alle arealer jo ikke ens, nogle steder kan du gøde det du har lyst
til andre steder hælder du det lige i åen eller drikkevandet, altså de miljø
følsomme områder. De forvaltes primært at jordbruget og ikke af "byboer"

Så nej vi ved hvis godt hvor svinene bor i mere end en forstand !!

Peter

PS det skal for en god ordens skyld siges at jeg selv er inden for
landbruget, og ikke er modstander af sprøjtegifte eller kunst gødning. Havde
du været økolog havde jeg virkelig kunne tale om svin. Fra et kvælstof
mæssig regnskab ja så er de HELT store svin økologer ( men det er der jo
aldrig nogen der ville tror på)

---

> Peter
>
> PS det skal for en god ordens skyld siges at jeg selv er inden for
> landbruget, og ikke er modstander af sprøjtegifte eller kunst gødning.
Havde
> du været økolog havde jeg virkelig kunne tale om svin. Fra et kvælstof
> mæssig regnskab ja så er de HELT store svin økologer ( men det er der jo
> aldrig nogen der ville tror på)
>

Kan du uddybe; siger du at økologisk jordbrug forurener mere med kvælstof
end konventionelt??

/bo

---

"bme" <bms@post10.tele.hej> wrote in message news:brsos7$3kd$1@sunsite.dk...
>
> > Peter
> >
> > PS det skal for en god ordens skyld siges at jeg selv er inden for
> > landbruget, og ikke er modstander af sprøjtegifte eller kunst gødning.
> Havde
> > du været økolog havde jeg virkelig kunne tale om svin. Fra et kvælstof
> > mæssig regnskab ja så er de HELT store svin økologer ( men det er der jo
> > aldrig nogen der ville tror på)
> >
>
> Kan du uddybe; siger du at økologisk jordbrug forurener mere med kvælstof
> end konventionelt??
>
> /bo
Hej Bo
Nu er det lidt off topic, men jeg vil forsøge kort at forklare.
Nu er det sådan at udvaskning af kvælstof primært forekommer fra efterår til
tidlig forår. Dette skyldes at det er i denne periode der er en nedafgående
vandbevægelse i jorden(overskudsnedbør), samt at der i denne periode er en
meget lille plantevækst (derfor ringe optagelse af kvælstof).
Det er derfor næsten ligegyldig hvor meget kvælstof du hælder ud på din mark
så længde at man gør det mens planterne er i vækst og planterne har et
potentiale til at optage det. (der sker jo kun en udvaskning hvis der et
kvælstof overskud. Derfor har mange ikke-fag folk meget svært ved at forstå
at husdyrgødning er miljømæssigt meget farlige end kunstgødning ( som ikke
er tilladt af økologer). Dette skyldes at husdyrgødning først skal omdannes
så det bliver plante tilgængeligt, denne proces er meget svær at styre så
det lige præcist bliver tilgænglig på det rette tidspunkt. Derfor opnås der
ca. kun den halve efekt af husdyrgødning end af kunst gødning. En halvering
af udnyttelsen betyder dobbelt så stor udvaskning.
Men det helt store problem ligge i at økologer ikke har nok kvælstof. Derfor
har de mange kløvermarker som kan optage kvælstof fra luften, dette bliver
så pløjet ned i jorden for at givet kvælstof tilskud til den næste afgørde
som skal sås i efteråret. Problemet er bare at den kvælstof som man får fra
kløvermarken er klar til brug og derfor også klar til udvaskning. Nu kender
jeg ikke størrelsen helt præcist men et gæt ville være omkring 250 kg N/ha
som marken for tilført ved en sådan ompløjning. men sår man så eks hvede på
sådan en mark i efteråret så kan den måske optage maks 20 kg N/ ha. Ligger
gården så på en sandjord( og det er der vi har de fleste kvæghold) ja så
vaskes jorden ren for kvælstof henover vinteren dvs. måske et tab på 150-200
kg N. Til sammen ligning bruger en konventionel landmand 90 kg N /ha over et
helt år, men de tildeles over flere gane og lige præcist når planterne kan
optage det.

Håber du forstår vil gerne uddybe hvis du har lyst til mere

Peter

---

> > Kan du uddybe; siger du at økologisk jordbrug forurener mere med
kvælstof
> > end konventionelt??
> >
> > /bo
> Hej Bo
> Nu er det lidt off topic, men jeg vil forsøge kort at forklare.
> Nu er det sådan at udvaskning af kvælstof primært forekommer fra efterår
til
> tidlig forår. Dette skyldes at det er i denne periode der er en
nedafgående
> vandbevægelse i jorden(overskudsnedbør), samt at der i denne periode er en
> meget lille plantevækst (derfor ringe optagelse af kvælstof).
> Det er derfor næsten ligegyldig hvor meget kvælstof du hælder ud på din
mark
> så længde at man gør det mens planterne er i vækst og planterne har et
> potentiale til at optage det. (der sker jo kun en udvaskning hvis der et
> kvælstof overskud. Derfor har mange ikke-fag folk meget svært ved at
forstå
> at husdyrgødning er miljømæssigt meget farlige end kunstgødning ( som ikke
> er tilladt af økologer). Dette skyldes at husdyrgødning først skal
omdannes
> så det bliver plante tilgængeligt, denne proces er meget svær at styre så
> det lige præcist bliver tilgænglig på det rette tidspunkt. Derfor opnås
der
> ca. kun den halve efekt af husdyrgødning end af kunst gødning. En
halvering
> af udnyttelsen betyder dobbelt så stor udvaskning.
> Men det helt store problem ligge i at økologer ikke har nok kvælstof.
Derfor
> har de mange kløvermarker som kan optage kvælstof fra luften, dette bliver
> så pløjet ned i jorden for at givet kvælstof tilskud til den næste afgørde
> som skal sås i efteråret. Problemet er bare at den kvælstof som man får
fra
> kløvermarken er klar til brug og derfor også klar til udvaskning. Nu
kender
> jeg ikke størrelsen helt præcist men et gæt ville være omkring 250 kg N/ha
> som marken for tilført ved en sådan ompløjning. men sår man så eks hvede
på
> sådan en mark i efteråret så kan den måske optage maks 20 kg N/ ha. Ligger
> gården så på en sandjord( og det er der vi har de fleste kvæghold) ja så
> vaskes jorden ren for kvælstof henover vinteren dvs. måske et tab på
150-200
> kg N. Til sammen ligning bruger en konventionel landmand 90 kg N /ha over
et
> helt år, men de tildeles over flere gane og lige præcist når planterne kan
> optage det.
>
> Håber du forstår vil gerne uddybe hvis du har lyst til mere
>

Glimrende besvarelse.

Sidder pt. og skriver på et projekt om indsatsplaner og virkemidler til
gennemførelse af indsatsplaner, hvori der bl.a. indgår økologisk jordbrug
som et sekundært hjælpemiddel til gennemførelse af indsatsplanen. Du fik da
lige sat nogle tanker igang.

du får tak

/bo

---

"bme" <bms@post10.tele.hej> skrev i en meddelelse
news:brsume$mg3$1@sunsite.dk...
> > > Kan du uddybe; siger du at økologisk jordbrug forurener mere med
> kvælstof
> > > end konventionelt??

-klip-

> > sådan en mark i efteråret så kan den måske optage maks 20 kg N/ ha.
Ligger
> > helt år, men de tildeles over flere gane og lige præcist når planterne
kan
> > optage det.
> >
> > Håber du forstår vil gerne uddybe hvis du har lyst til mere
> >
>
> Glimrende besvarelse.
>
> Sidder pt. og skriver på et projekt om indsatsplaner og virkemidler til
> gennemførelse af indsatsplaner, hvori der bl.a. indgår økologisk jordbrug
> som et sekundært hjælpemiddel til gennemførelse af indsatsplanen. Du fik
da
> lige sat nogle tanker igang.

Du kan få et par hints mere, ud over de udmærkede ting Peter nævnte -
hvis det har interesse. ( jeg har lavet mange gødningsplaner og kender til
emnet)

Traditionel gødningsplanlægning foregår efter erstatningsprincippet -
d.v.s. man tilfører afgrøder de næringsstoffer, der forsvinder ved
dyrkningen ( optagelse, binding, udvaskning, fordampning).
Mineralgødningerne anvendes til at afstemme behovet.
Man tager hensyn til jorden indhold af næringsstoffer via Rt, Pt og Kt
( tal for surhedsgrad, fosfor- og kaliumindhold i jorden)

Økologisk bedrifter gøder ikke efter dette princip - de afstemmer ikke
efter planternes behov for næringsstoffer - de anvender en del stoffer,
der er optaget i udlandet ( foderstoffer - hvis der ert tale om husdyrbrug.)
Økologisk brug uden husdyrbrug vil efterhånden udpine jorden, hvis der
sælges afgrøder - alternativt at købe organisk gødning fra andre bedrifter.
Derfor er økologisk landbrug ikke bæredygtigt, hvis den indføres generelt -
jorden vil efterhånden tømmes fo rnæringsstoffer - og man er nødt til at
anvendes mange bælgplanter for at sikre kvælstof nok - og det betyder
langt større udvaskning end ved anvendelse af mineralgødninger,
som Peter så rigtigt nævnte.

Det kvælstof, der udvaskes via vinterbedbøren, stammer ikke fra de
mineralske gødninger, de er forlængst optaget i planterne. Nej det
stammer fra den mikrobiologske nedbrugdning af jorden forråd af organisk
bundet kvælstof, en pulje der andrager omkring 10 tons/ha.
Derfor er det direkte tåbeligt at tale om afgifter på mineralgødningerne
som middel til at sikrer mindre udvaskning.

Økologsik landbrug gør meget ud af at fordele gødning i moderate
mængder, det nedsætter udvaskningen. Men det betyder, af gødningen
jo skal fordeles over et atørre areal.

Ovenstående er ikke et angreb på økologisk landbrug, men en
objektiv analyse af, hvorledes nærings-problemet ser ud.

Man må endelig ikke glemmer, at næringsudvaskning til havmiljøet
jo ikke er forurening. Unden denne næring ville hele den fødekæde,
der ender med fisk, ikke få næring eller ilt nok ( den bentiske
fødekæde, hvor alger producerer ilt til faunaen)

Det sidste er ikke havebrug - men tæt på - havbrug?


--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Peter Andersen wrote:
> "Calle." <Fake@Fake.Fake> wrote in message
> news:L24Eb.6370$uH.3700@news.get2net.dk...
>> Peter Andersen wrote:
>>> "Calle." <Fake@Fake.Fake> wrote in message
>>> news:2C3Eb.6353$Mj7.3327@news.get2net.dk...
>>>> Maria Frederiksen wrote:
>>>>>> Der er også den mulighed at give det en gang Jernvitriol. Det
>>>>>> kan strøs ud eller opløses i vand og hælde på med vandkande. Så
>>>>>> dør mosset
>>>>>
>>>>> Ja, men græsset gror jo ikke bedre af den grund. Det skal have
>>>>> noget gødning - om ikke andet, så anbefalet mængde.
>>>>>
>>>> Jo det gør, for mosset tar ikke længere næringen fra den.
>>>>
>>>> --
>>>> Calle
>>>>
>>>>
>>> Calle har du overhovedet nogen form for erfaring på dette emne?
>>> eller skriver du bare for at fylde tiden ud?
>>>
>> har selv have.
>> Og bor på landet, hvor man får skylden for det svineri byboerne
>> laver med deres gift/gødning. Herude er der markkunsulenter der
>> måler hvad jorden/planterne skal bruge, og det kommer ind i en
>> markplan som der gødes efter.
>>
>> --
>> Calle
>>
> Det der Landmands ynk kan du godt pakke sammen, du lydder jo næsten
> som en fisker *S*. Du kan ikke tører probelmerne af på have ejerne.
> 1) For det første så er det hvis et stykke tid siden du har været ned
> og se hvad eks roundup koster en have ejer, hvis du så det ville du
> forstå hvorfor det er en rigtig dårlig forretning, prøv at spørge
> landbruget om de havde lyst til at betale den pris
> 2) for det andet skal man lige huske på at landbruget forvalter 80%
> af det danske areal, så det samlede forbrug af kvælstof er mange
> gange større end i haverne, fint nok med mark konsuleneter, men du
> udnytter formentlig kun omkring 50% af det kvælstof du hælder ud.
> Hvor forsvinder resten hen?? 3) Nu er alle arealer jo ikke ens, nogle
> steder kan du gøde det du har lyst til andre steder hælder du det
> lige i åen eller drikkevandet, altså de miljø følsomme områder. De
> forvaltes primært at jordbruget og ikke af "byboer"
>
> Så nej vi ved hvis godt hvor svinene bor i mere end en forstand !!
>
> Peter
>
> PS det skal for en god ordens skyld siges at jeg selv er inden for
> landbruget, og ikke er modstander af sprøjtegifte eller kunst
> gødning. Havde du været økolog havde jeg virkelig kunne tale om svin.
> Fra et kvælstof mæssig regnskab ja så er de HELT store svin økologer
> ( men det er der jo aldrig nogen der ville tror på)

jeg er ikke ikke landmand, men jeg ved hvordan tingene foregår på landet da
jeg bor der.
--
Calle

---

"Maria" == Maria Frederiksen <mf@easyfrag.dk> writes:

>> Der er også den mulighed at give det en gang Jernvitriol. Det kan strøs
> ud
>> eller opløses i vand og hælde på med vandkande. Så dør mosset

> Ja, men græsset gror jo ikke bedre af den grund. Det skal have noget
> gødning - om ikke andet, så anbefalet mængde.

Klap nu lige hesten og gå i Matas og køb et sæt Ph prøvepinde.

Og giv så din græsplæne kalk indtil den når en Ph på 6 til 6.5 -
indtil du når dertil kan du smide nok så meget gødning ud, uden at det
vil påvirke græssets evne til at optage næringsstoffer via
rødderne.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

"Anders Wegge Jakobsen" <wegge@bakkelygaard.dk> skrev i en meddelelse
news:m2llp9n8ts.fsf@obelix.bakkelygaard.dk...
> "Maria" == Maria Frederiksen <mf@easyfrag.dk> writes:
>
>
> Klap nu lige hesten og gå i Matas og køb et sæt Ph prøvepinde.

Hmm.
Dem vil jeg nu ikke anbefale, de består kun af simpelt indikatorpapir.
Jordens pH svinger i årets løb - er lavest om sommeren p.g.a.
kulsyren. En rigitg jordprøve er langt af foretrække.

> Og giv så din græsplæne kalk indtil den når en Ph på 6 til 6.5 -
> indtil du når dertil kan du smide nok så meget gødning ud, uden at det
> vil påvirke græssets evne til at optage næringsstoffer via
> rødderne.

Græsset trives faktisk ganske udmærket ved lave reaktionstal -
Ved Rt på 6 er der ikke kalktrang for rene græsser.
Da mos ikke har rødderne i jord er det uden betydning.

Det eneste der dæmper væksten er anvendelse af kvælstofgødning,
der får græsserne til at skygge mosset væk.
Det er egentlig synd, da mos er både pæn og blød at gå på.
Jeg forstår ikke hvorfor der skal gøres noget specielt ved den,
da problemet løser sig selv hen ad foråret.

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Maria Frederiksen skrev:

> Nej, men hvordan kan en "græsplæne" mon være årsag til overforbrug af
> gødning, når der er mos i den? Min gødningsplan er kun dobbelt op af hvad
> der anbefales - og hvis plænen ikke har fået noget de foregående mange år,
> så kan det vist ikke kaldes overforbrug.

Mineralsk gødning er typisk gødning, som virker her og nu, idet det er
vandopløseligt og kan optages direkte af planterne. Det vil sige, at
der maksimalt kan optages den mængde, som planterne kan nå at bruge i
den tid, den opløste gødning er tilgængelig for dem. Før eller siden,
er gødningen vasket så langt ned, at den er uden for græsrøddernes
rækkevidde. Så det nytter altså ikke bare, at hælde ekstra meget på --
heller ikke, hvis det er 100 år siden plænen sidst blev gødet.
Mineralsk gødning gør ikke jorden mere frugtbar på sigt, men kun i en
forholdsvis kort periode efter det er blevet tilført.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

---

Peter Andersen skrev:

> Havde
> du været økolog havde jeg virkelig kunne tale om svin. Fra et kvælstof
> mæssig regnskab ja så er de HELT store svin økologer ( men det er der jo
> aldrig nogen der ville tror på)

Der er da en hel del, som *tror* på den slags. Spørgsmålet er, om det
også virkelig forholder sig sådan. Kan du henvise til nogle
forskningsraporter, som viser, at kvælstofudvaskningen fra økologisk
dyrkede arealer er større, end tilsvarende konventionelt dyrkede
arealer? Jeg tvivler på, at der findes nogle endegyldige og entydige
resultater mht. den problemstilling.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

---

"Jakob Bock" <jakob.bock@mail.dk> wrote in message
news:brsult$iir$1@sunsite.dk...
> Peter Andersen skrev:
>
> > Havde
> > du været økolog havde jeg virkelig kunne tale om svin. Fra et kvælstof
> > mæssig regnskab ja så er de HELT store svin økologer ( men det er der jo
> > aldrig nogen der ville tror på)
>
> Der er da en hel del, som *tror* på den slags. Spørgsmålet er, om det
> også virkelig forholder sig sådan. Kan du henvise til nogle
> forskningsraporter, som viser, at kvælstofudvaskningen fra økologisk
> dyrkede arealer er større, end tilsvarende konventionelt dyrkede
> arealer? Jeg tvivler på, at der findes nogle endegyldige og entydige
> resultater mht. den problemstilling.
>
> --
> Venlig hilsen
> Jakob Bock

Hej Jakob
Jeg har i et andet indlæg i denne tråd forklaret hvad jeg mener er det helt
store problem, du skal være meget velkommen til lave en respons på den, så
kan vi jo se hvor uenige vi er. Vedr. forsknings resultater, tjaa sådanne
sidder jeg ikke inde med, men det skulle da være til at finde noget omkring
ompløjning af kløvergræs. Jeg er som sådan ikke imod økologi, men vi skal jo
ikke være blinde. Det hjælper ingen ting hvis der er områder af økologien
som fejler.

Peter

Sorry at dette mos emne er endt i noget andet, men det er stadig en vigtig
diskussion.

---

Peter Andersen skrev:

> Vedr. forsknings resultater, tjaa sådanne
> sidder jeg ikke inde med, men det skulle da være til at finde noget omkring
> ompløjning af kløvergræs. Jeg er som sådan ikke imod økologi, men vi skal jo
> ikke være blinde.

Jeg har som sådan heller ikke imod økologi, og mener heller ikke, at
økologien som den praktiseres idag er svaret på alle menneskehedens
problemer.

Er du interesseret i at vide mere om emnet udvaskning og økologi, så
skulle du måske læse denne rapport fra Forskningscenter for Økologisk
Jordbrug:

http://www.foejo.dk/publikation/f_rap.html#Anchor-53530

... og så omtales udvaskning også i seneste udgave af FØJO-nyt:

http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/dec03/vand.html

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

---

"Jakob Bock" <jakob.bock@mail.dk> wrote in message
news:brt0uk$gi3$1@sunsite.dk...
> Peter Andersen skrev:
>
> > Vedr. forsknings resultater, tjaa sådanne
> > sidder jeg ikke inde med, men det skulle da være til at finde noget
omkring
> > ompløjning af kløvergræs. Jeg er som sådan ikke imod økologi, men vi
skal jo
> > ikke være blinde.
>
> Jeg har som sådan heller ikke imod økologi, og mener heller ikke, at
> økologien som den praktiseres idag er svaret på alle menneskehedens
> problemer.
>
> Er du interesseret i at vide mere om emnet udvaskning og økologi, så
> skulle du måske læse denne rapport fra Forskningscenter for Økologisk
> Jordbrug:
>
> http://www.foejo.dk/publikation/f_rap.html#Anchor-53530
>
> .. og så omtales udvaskning også i seneste udgave af FØJO-nyt:
>
> http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/dec03/vand.html
>
> --
> Venlig hilsen
> Jakob Bock

Fair nok.. men problamatikken omkring ompløjning af kløver græs må da give
mig ret i er reel?

Peter

---

"Jakob Bock" <jakob.bock@mail.dk> skrev i en meddelelse
news:brt0uk$gi3$1@sunsite.dk...
> Peter Andersen skrev:
>
> > Vedr. forsknings resultater, tjaa sådanne
> > sidder jeg ikke inde med, men det skulle da være til at finde noget
omkring
> > ompløjning af kløvergræs. Jeg er som sådan ikke imod økologi, men vi
skal jo
> > ikke være blinde.
>
> Jeg har som sådan heller ikke imod økologi, og mener heller ikke, at
> økologien som den praktiseres idag er svaret på alle menneskehedens
> problemer.
>
> Er du interesseret i at vide mere om emnet udvaskning og økologi, så
> skulle du måske læse denne rapport fra Forskningscenter for Økologisk
> Jordbrug:
>
> http://www.foejo.dk/publikation/f_rap.html#Anchor-53530

I rapporten siges det ganske rigtigt, at den kun baserer sig på ganske
få undersøgelser - med stor usikkerhed.
Den siger også korrekt, at det seneste årti er udført mange forsøg, men
undlader at fortælle, at der er udført tonsvis af undersøgelser også før det
seneste årti.
Rapporten bruger helst tal fra modeller ( DAISY) - hvorfor anvender man ikke
de meget omfattende og præcise mplinger af udvaskninger, der er udført i
Askov - de såkaldte lysimeterforsøg?
Disse resualtater kan anvendes generelt på enkelte afgrøder.
De viser helt klar, at bælgplanterne er de største kilder til udvaskning -
derfor er jeg ikke helt sikker på, at rapportens tal holder vand, hvis man
vil
måle det direkte - og man har da heller ikke kunnet se nogen forskel
ved kvadratnettet - det er målt!
I rapporten fremgår det ikke klart, hvorledes man har sammenlignet de
forskellige brugstyper, hvilket er ganske afgørende. på det punkt er den
endog meget uklar og uigennemsigtig.
Men nok om det.
Problemer med udvaskning er ikke nær så stor, som man gør det til.
Bidraget fra Danmark til de marine områder ligger tæt ved 10% af det
totale bidrag - derfor bør økologsisk landbrug eller haveejerer ikke at have
dårlig samvittighed med at bruge ærter og kløver.

Men hvor økologisk brug uden husdyr vil skaffe fosfor, magnesium,
kalium og svovl fra i det lange løb, kunne det være interessant at
vide, men den diskussion bør ikke føres i denne gruppe.

---

> Men hvor økologisk brug uden husdyr vil skaffe fosfor, magnesium,
> kalium og svovl fra i det lange løb, kunne det være interessant at
> vide, men den diskussion bør ikke føres i denne gruppe.
>
Hej Per
Hvilken NG har sådanne emner?, for der skal jeg da være med

Peter

---

"Peter Andersen" <baloonews@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:brvfag$91m$1@sunsite.dk...
>
> > Men hvor økologisk brug uden husdyr vil skaffe fosfor, magnesium,
> > kalium og svovl fra i det lange løb, kunne det være interessant at
> > vide, men den diskussion bør ikke føres i denne gruppe.
> >
> Hej Per
> Hvilken NG har sådanne emner?, for der skal jeg da være med

Egentlig er der ingen, der direkte beskæftiger sig med
specielt dette emne, der er meget specifikt.
Men det er da blevet luftet engang imellem i grupperne
dk.videnskab og dk-politik.miljoe, hvor det lejlighedsvis
tages op, når landbrugets bidrag til udvaskning nævnes.
Specielt i forhold til iltsvind. Her har jeg fornylig gjort opmærksom
på, at rapport 456 fra DMU nu nævner klimaet som hovedansvarlig
for 2002-iltsvindet - hvorimod næringsstoffer ikke nævnes.
( det komme senere, men diskuteres ikke i 456, som du kan hente
på nettet hos DMU.)
Du er meget velkommen til at kigge forbi - i øjeblikket er Lomborgs
frifindelse det varme emne.

( Vedrørende brugen af DAISY-modellen har jeg en rapport, der
nøje diskuterer dens beregninger i forhold til de målte data -
helt sikker er den naturligvis ikke. Vi skulle også have snestorm
i øjeblikket - ifølge de langt mere omfattende modellen, DMI har
til rådighed - her er det vindstille, lunt og rart.)

--
Med venlig hilsen
Per A. Hansen

---

Peter Andersen skrev:

> Fair nok.. men problamatikken omkring ompløjning af kløver græs må da give
> mig ret i er reel?

Jeg skal ikke afvise, at der *kan* være problemer forbundet med
nedpløjning af kløver, men det er næppe en faktor, som retfærdiggør,
at hænge økologiske landmænd for miljøsvin.

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

---

"akob" == Jakob Bock <jakob.bock@mail.dk> writes:

> Peter Andersen skrev:
>> Fair nok.. men problamatikken omkring ompløjning af kløver græs må da give
>> mig ret i er reel?

> Jeg skal ikke afvise, at der *kan* være problemer forbundet med
> nedpløjning af kløver, men det er næppe en faktor, som retfærdiggør,
> at hænge økologiske landmænd for miljøsvin.

Det afhænger af om man bruger modeller eller målinger for at bestemme
kvælstofudvaskningen.

Økologer er glade for modelberegninger, mens de traditionelle
landmænd er glad for faktiske målinger. Dan dine egne konklusioner
derfra.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge

---

Anders Wegge Jakobsen skrev:

> Det afhænger af om man bruger modeller eller målinger for at bestemme
> kvælstofudvaskningen.
>
> Økologer er glade for modelberegninger, mens de traditionelle
> landmænd er glad for faktiske målinger. Dan dine egne konklusioner
> derfra.

Og hvordan kan man så være sikker på, at dette ikke bare er en grov
generalisering eller slet og ret en vandrehistorie?

--
Venlig hilsen
Jakob Bock

---

"Jakob" == Jakob Bock <jakob.bock@mail.dk> writes:

> Anders Wegge Jakobsen skrev:
>> Det afhænger af om man bruger modeller eller målinger for at bestemme
>> kvælstofudvaskningen.
>>
>> Økologer er glade for modelberegninger, mens de traditionelle
>> landmænd er glad for faktiske målinger. Dan dine egne konklusioner
>> derfra.

> Og hvordan kan man så være sikker på, at dette ikke bare er en grov
> generalisering eller slet og ret en vandrehistorie?

Det afhænger helt og holdent af hvor religiøst et forhold man har
til økologi. Find selv kilderne og dan dig din egen mening.

--
/Wegge <http://outside.bakkelygaard.dk/~wegge/>
echo mail: !#^."<>"|tr "<> mail:" dk@wegge