|
| civil anholdelse Fra : Jakob Nielsen |
Dato : 01-12-03 14:17 |
|
Hvordan forholder man sig egentlig til civile anholdelser?
Hvis eksempelvis jeg ser en person udøve hærværk og vil tilbageholde ham,
skal man så sige "dette er en civil anholdelse", hvorefter man tilbageholder
personen? Hvad hvis han vil stikke af? Må man så godt bruge moderat vold.
Dermed forstår jeg at vælte personen omkyld og lave en ledlås så han bliver
liggende. Hvis han eventuelt slår ud efter en, så må man vel slå igen?
Pointen er vel at det kan udvikle sig. Hvis tilbageholdelsen bliver til
slagsmål, fordi jeg ikke lader ham gå, så er det vel stadig selvforsvar, når
jeg slår igen?
Hvad hvis jeg troede han lavede hærværk, men han i virkeligheden smadrede
noget af sit eget, og bare ikke ville fortælle mig det fordi det ikke kom
mig ved? Er der regler om at hvis en anden vil lave en civil anholdelse, og
man er uskyldig, så skal man pænt vente på politiet?
Ikke at jeg regner med at skulle rende rundt og lege politi, men jeg undrer
mig lidt over hvordan den slags i praksis skal foregår.
| |
Jakob Stocholm (01-12-2003)
| Kommentar Fra : Jakob Stocholm |
Dato : 01-12-03 14:58 |
|
> Hvordan forholder man sig egentlig til civile anholdelser?
>
> Hvis eksempelvis jeg ser en person udøve hærværk og vil tilbageholde ham,
> skal man så sige "dette er en civil anholdelse", hvorefter man
tilbageholder
> personen? Hvad hvis han vil stikke af? Må man så godt bruge moderat vold.
> Dermed forstår jeg at vælte personen omkyld og lave en ledlås så han
bliver
> liggende. Hvis han eventuelt slår ud efter en, så må man vel slå igen?
>
> Pointen er vel at det kan udvikle sig. Hvis tilbageholdelsen bliver til
> slagsmål, fordi jeg ikke lader ham gå, så er det vel stadig selvforsvar,
når
> jeg slår igen?
>
> Hvad hvis jeg troede han lavede hærværk, men han i virkeligheden smadrede
> noget af sit eget, og bare ikke ville fortælle mig det fordi det ikke kom
> mig ved? Er der regler om at hvis en anden vil lave en civil anholdelse,
og
> man er uskyldig, så skal man pænt vente på politiet?
>
> Ikke at jeg regner med at skulle rende rundt og lege politi, men jeg
undrer
> mig lidt over hvordan den slags i praksis skal foregår.
>
Civile kan jf. Retsplejelovens § 755 stk 2 anholde en gerningsmand, hvis
gerningsmanden træffes under eller i umiddelbart tilknytning til udøvelsen
af et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale. Personen skal
hurtigst muligt overgives til politiet med oplysning om hvorfor og hvornår
(kl.)anholdelsen har fundet sted.
Det sker tit at civile foretager anholdelser og som regel er der ingen
problemer, da det ikke hersker tvivl om, at det et den rigtige gerningsmand
der er anholdt og at grundlaget er opfyldt. Eks vold.
Lige præcis med det eks du har beskrevet, kan der blive lidt problemer, da
hærværk, hvis det ikke er meget groft, er underlagt betinget off. påtale,
hvor påtalebegæringen ligger hos forrettede. Her er forurettede og anholdte
den samme og med mindre at anholdte, er en retskaffen mand, der tænker, "det
er sgu ok, godt der var nogen der trods alt gjorde noget" ville han nok
brokke sig og søge erstatning for uberettiget anholdelse.
De civile der foretager en uberettiget anholdelse, som ikke var umiddelbart
åbenlys uberettiget, skal dog ikke være nervøs for, at komme til at skulle
betale erstatninger, da politiet altid overtager sagen og frafalder sagen.
Den anholdte kan måske få udbetalt erstatning for anholdelsen af staten.
Som du kan læse, er det mange ord,d er ikke er præcise, men hvor det grunder
i et skøn.
Det er den civile, der bliver nødt til at foretage det skøn indtil at
politiet ankommer. Udvikler situationen sig til slagsmål må man tænke på sin
egen sikkerhed og give slip på et tidspunkt. Her bliver man nødt til at
bruge sin sunde fornuft og ikke spille politi!
Man er ikke forpligtet til at vente til politiet ankommer, hvis en anden
civil borger beder om det og du skal være opmærksom på, at du ikke kan
anholde en person til afhøring hos politiet.
Når alt kommmer til alt, fungere tingene godt, da de personer der som regel
foretager civile aholdelser er butiksansatte, der tager butikstyve eller
dørmænd der anholder voldsmænd, hvor gernningsmanden er taget på fersk
gerning. Et godt råd er, at man skal huske på at gode vidner er bedre
"supermænd"! Det er bedre at anholde den rigtige dagen efter end slet ikke
at få den rigtige gerningsmand.
Jeg håber det var svar nok.
--
Jakob Stocholm
Svar kun til gruppen og ikke til mig privat.
| |
Reino Andersen (01-12-2003)
| Kommentar Fra : Reino Andersen |
Dato : 01-12-03 15:17 |
|
Jakob Stocholm skrev:
> De civile der foretager en uberettiget anholdelse, som ikke var
umiddelbart
> åbenlys uberettiget, skal dog ikke være nervøs for, at komme til at skulle
> betale erstatninger, da politiet altid overtager sagen og frafalder sagen.
Det er muligt, at man ikke kommer til at betale erstatning - i stedet kan
man risikere en sigtelse for ulovlig frihedsberøvelse/tvang
(Glamsbjerg-sagen).
--
Reino
| |
Kristian Storgaard (01-12-2003)
| Kommentar Fra : Kristian Storgaard |
Dato : 01-12-03 15:08 |
|
"Jakob Nielsen" skrev:
> Hvordan forholder man sig egentlig til civile anholdelser?
Reglerne om anholdelse findes i retsplejelovens kapitel 69. Hjemmelen til
civil anholdelse findes i § 755:
"§ 755. Politiet kan anholde en person, der med rimelig grund mistænkes for
et strafbart forhold, der er undergivet offentlig påtale, såfremt anholdelse
må anses for påkrævet for at hindre yderligere strafbart forhold, for at
sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre hans samkvem med
andre.
Stk. 2. Samme beføjelser har enhver, der træffer nogen under eller i
umiddelbar tilknytning til udøvelsen af et strafbart forhold, der er
undergivet offentlig påtale. Den anholdte skal snarest muligt overgives til
politiet med oplysning om tidspunktet og grundlaget for anholdelsen. [...]"
Der er altså flere krav, der skal være opfyldt, førend en civil anholdelse
må foretages:
1) gerningsmanden skal træffes under eller i umiddelbar tilknytning til
udøvelsen af et strafbart forhold
2) det strafbare forhold skal være undergivet offentlig påtale
3) anholdelsen skal være påkrævet for at hindre yderligere strafbart
forhold, for at sikre hans foreløbige tilstedeværelse eller for at hindre
hans samkvem med andre
> Hvis eksempelvis jeg ser en person udøve hærværk
Allerede der kommer du i knibe, da hærværk jf. strfl. § 291 stk. 1 kun er
undergivet betinget offentlig påtale jf. strfl. § 305. Hvis hærværket er af
en vis grovhed kan en civil anholdelse dog nok komme på tale.
> og vil tilbageholde ham,
> skal man så sige "dette er en civil anholdelse",
Der findes ikke specifikke regler for civil anholdelse, men det er i hvert
fald en rigtig god ide, så er der ikke nogen der er i tvivl om hvad der
foregår.
> hvorefter man tilbageholder
> personen? Hvad hvis han vil stikke af? Må man så godt bruge moderat vold.
> Dermed forstår jeg at vælte personen omkyld og lave en ledlås så han bliver
> liggende. Hvis han eventuelt slår ud efter en, så må man vel slå igen?
Retsplejelovens § 758, første og sidste punktum gælder også for civile
anholdelser:
"§ 758. Anholdelsen skal foretages så skånsomt, som omstændighederne
tillader. [...] Under anholdelsen er den pågældende i øvrigt ikke undergivet
andre indskrænkninger i sin frihed, end anholdelsens øjemed og ordenshensyn
nødvendiggør. [...]"
Straffelovens § 13 om nødværge gælder (jf. stk. 3) også for lovlige
pågribelser. Der må altså anvendes magt i et vist omfang.
"§ 13. Handlinger foretagne i nødværge er straffri, for så vidt de har været
nødvendige for at modstå eller afværge et påbegyndt eller overhængende
uretmæssigt angreb og ikke åbenbart går ud over, hvad der under hensyn til
angrebets farlighed, angriberens person og det angrebne retsgodes betydning
er forsvarligt.
Stk. 2. Overskrider nogen grænserne for lovligt nødværge, bliver han dog
straffri, hvis overskridelsen er rimeligt begrundet i den ved angrebet
fremkaldte skræk eller ophidselse.
Stk. 3. Tilsvarende regler finder anvendelse på handlinger, som er
nødvendige for på retmæssig måde at skaffe lovlige påbud adlydt, iværksætte
en lovlig pågribelse eller hindre en fanges eller tvangsanbragt persons
rømning."
> Pointen er vel at det kan udvikle sig. Hvis tilbageholdelsen bliver til
> slagsmål, fordi jeg ikke lader ham gå, så er det vel stadig selvforsvar, når
> jeg slår igen?
Se ovenfor.
> Hvad hvis jeg troede han lavede hærværk, men han i virkeligheden smadrede
> noget af sit eget, og bare ikke ville fortælle mig det fordi det ikke kom
> mig ved?
Så har du et problem.
> Er der regler om at hvis en anden vil lave en civil anholdelse, og
> man er uskyldig, så skal man pænt vente på politiet?
Nej. Men en smule omtanke skader ikke. Hvis man blot slår igen og ikke gør
noget for at afklare situationen, så kan det komme en til last.
> Ikke at jeg regner med at skulle rende rundt og lege politi, men jeg undrer
> mig lidt over hvordan den slags i praksis skal foregår.
Det er svært at sige generelt, hvordan den slags foregår.
/kristian
| |
|
|