"Henning Makholm" <henning@makholm.net> skrev i en meddelelse
news:yah4qwko26p.fsf@tyr.diku.dk...
[klip]
> Det er jeg heller ikke uenig i. Men jeg kan ikke se at hæftelse i
> dette tilfælde forudsætter culpa.
Jeg er ikke på hjemmebane her, så det er muligt jeg tager fejl. Jeg har dog
fundet Karnovs noter til bestemmelsen, de kan vist sætte det på plads.
tk. 6. (56) Brugeren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som
følge af andres uberettigede anvendelse af betalingsmidlet, når den til
betalingsmidlet hørende personlige, hemmelige kode er anvendt og udsteder
godtgør, at brugeren har oplyst koden til den, der har foretaget den
uberettigede anvendelse,(57) og at det er sket under omstændigheder, hvor
brugeren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.(58)
(56)Brugeren hæfter kun ubegrænset for misbrug af betalingsmidlet, såfremt
den tilhørende personlige, hemmelige kode (PIN-koden) har været anvendt, jf.
note til § 11, stk. 2, om ordene »personlige, hemmelige kode«. Brugeren
hæfter således ikke ubegrænset for misbrug af betalingsmidlet, hvis
misbruget f.eks. er sket under anvendelse af falsk underskrift eller ved
uberettiget brug af kortnummer mv. via Internettet.
Brugerens ubegrænsede hæftelse er betinget af, at udstederen beviser, at
brugeren har oplyst koden til misbrugeren (jf noten til ordene »den
uberettigede anvendelse«), og at brugeren indså eller burde indse, at der
var en risiko for misbrug (jf noten til ordene »risiko for misbrug«).
(57)Bestemmelsen svarer på dette punkt til § 21, stk. 2, og § 26e, stk. 2, i
den tidligere betalingskortlov. Denne bestemmelse har ikke været anvendt i
praksis, jf. PIA 436/ 1993, PIA 409/1995, PIA 25/1996 og PIA 362/1996, hvor
bestemmelsen blev påberåbt af udstederne.
Brugerens ubegrænsede hæftelse er betinget af, at udstederen kan føre bevis
for, at brugeren forsætligt har oplyst koden til misbrugeren, hvilket kan
være særdeles vanskeligt, jf. f eks PIA 409/1995 (bevisbyrden ikke løftet).
Hvis misbrugerens kendskab til koden alene beror på brugerens uagtsomhed,
reguleres brugerens hæftelse for misbruget af stk. 2 og 3.
Såfremt misbruget - foruden af kendskab til koden - er betinget af, at
misbrugeren rent fysisk har betalingsmidlet (typisk et betalingskort) i sin
besiddelse, forudsættes brugerens ubegrænsede hæftelse kun at blive gjort
gældende af udstederen, hvor misbrugeren - udover at have fået kendskab til
koden - har haft let adgang til betalingsmidlet (typisk betalingskortet).
Det er således ikke hensigten med bestemmelsen, at brugeren skal hæfte
ubegrænset i tilfælde, hvor misbrugeren, der har fået oplyst koden, senere
ved tyveri el.lign. uberettiget og uforudsigeligt har skaffet sig besiddelse
af det fysiske betalingsmiddel (typisk betalingskortet), jf. FT 1991-92,
till A, sp. 1173, bet 1993 1255 71 og PIA 362/1996 om de tilsvarende
bestemmelser i den tidligere betalingskortlov. I sådanne tilfælde gælder
stk. 2 og 3.
Se nærmere om de tidligere bestemmelser i betalingskortloven Susanne
Karstoft i Elektronisk betaling i forbrugerforhold, TemaNord 1998:560
(udgivet af Nordisk Ministerråd), 1998, 136 ff.
(58)Bevisbyrden for, at brugeren indså eller burde indse, at der var en
risiko for misbrug, påhviler udstederen. Bestemmelsen svarer på dette punkt
til § 26e, stk. 2, i den tidligere betalingskortlov, der dog krævede, at
risikoen var »nærliggende« (uden at ændringen dog iht. forarbejderne til
bestemmelsen antages at få væsentlige konsekvenser).
Hvis misbrugeren tidligere har svigtet brugerens tillid, f.eks. ved misbrug
af checks eller betalingskort, kan det antages, at brugeren indså eller
burde indse, at videregivelse af koden indebar en risiko for misbrug,
hvorefter bestemmelsen kan være anvendelig, jf. FT 1993-94, till B, sp. 1525
f. om § 26e, stk. 2, i den tidligere betalingskortlov.
Såfremt brugeren har oplyst koden til misbrugeren under omstændigheder, hvor
brugeren ikke indså eller burde indse, at der var en risiko for misbrug, er
brugerens hæftelse begrænset til 8.000 kr., jf. stk 3, nr. 2.
/Peter
--
http://www.grauslund.com/