> > Skal jeg (eller skal virksomheden) købe en kommerciel licens til både
> > MySQL og ConnectorJ for at jeg kan få lov til at tage penge for min
> > kode?
>
> Det kommer an på hvad du mener med "tage penge for". Du kan under alle
> omstændigheder kræve hvad som helst (som du kan få din kunde til at
> acceptere at betale) for at *udvikle* applikationen og/eller for at
> give dem en disk med din applikation (og kildeteksten) på og forklare
> hvordan man bruger den.
Jeg skal lige være helt med :)
Hvis jeg lige kalder ConnectorJ, Tomcat og MySQL for "driversoftware"
i det følgende:
Du siger at kan jeg sælge en kopi af min kode (helt konkret består den
af en samling jsp-sider og en samling kopilerede javaklasser) uden at
tage hensyn til at det ikke virker uden driversoftwaren? Kunden kan jo
sikkert også godt køre på anden driversoftware.
Men hvor er det så de kommercielle licenser kommer ind i billedet?
Hvis jeg må sælge min kode og bagefter gå ind som konsulent til kunden
og installere driversoftwaren (og endda tage penge for det) så kan
MySQL jo aldrig sælge deres kommercielle licenser. Jeg er ligeglad med
kommercielle licenser for jeg tager bare penge for nogle jsp-sider og
javaklasser. Kunden er også ligeglad for han kører jo bare nogle
jsp-sider og javaklasser, som han har betalt for, på noget gratis
software.
Det hele er meget klart hvis man begynder at ændre i koden på f.eks
MySQL, så skal man have en betalingslicens. Men det bliver lidt uklart
når min kode er så adskilt fra driversoftwaren. Hvad sker der f.eks
hvis kunden køber flere webapps fra forskellige leverandører til
forskellige formål og kører dem på samme driversoftware?
>
> Licensspørgsmålet vil først blive kritisk hvis du vil forhindre kunden
> i at videregive en kopi af applikationen til sin fætter eller
> datterselskab eller lægge den til åben download.
>
Jeg vil have fuld kontrol og alle rettigheder over min kode. Kan jeg
ikke få det hvis jeg bare sælger nogle jsp-sider og kompilerede
javaklasser?
> > Hvad sker der med min kode - skal den frigives under GPL hvis ikke der
> > købes kommerciel licens til MySQL og ConnectorJ?
>
> Det er et mere uldent spørgsmål, og det kan afhænge af den præcise
> måde din kode rent teknisk afhænger af disse komponenter. MySQLs
> egen holdning synes at være at klientprogrammer skal være GPL:
> <
http://www.mail-archive.com/general@jakarta.apache.org/msg06275.html>
>
> Hvis det er en tilstrækkelig specialiseret applikation til at den ikke
> vil være til megen nytte for andre end netop din kunde, vil det ikke
> være særlig byrdefuldt for dig at frigive din kode under GPL, når du
> først har fået betaling for at skrive den.
Det har du jo ret i og den er meget specialiceret. Men den er stadig
meget interssant for en række andre virksomheder i Danmark, og jeg vil
gerne prøve at sælge min kode til dem også. Hvis jeg frigiver under
GPL har jeg vel afskrevet mig fra at indkræve en eneste krone fra
disse virksomheder?
En anden ting, som måske er mere graverende:
Jeg har udviklet koden for en god vens firma. Vi har ingen kontrakt på
noget som helst og ingen aftaler om noget som helst. Koden må i så
fald være min alene, ikke? Spørgsmålet er om det pr. default er sådan
at virksomheden betaler konsulenten (mig) for at udvikle softwaren til
sig. Eller om det pr. default er sådan at det er en softwareudviklers
(min) kode, som kunden herefter kan købe en kopi af. Jeg har skrevet
hver eneste linie af koden.